Skip to main content

Full text of "Annaler for nordisk oldkyndighed"

See other formats 


*-°v*i> 






«££ 



, >i 






♦ ^- ■. 






^f; ' v 


* j 


W** nf >>■ T^Æ 


■ 






* Si 


■...•*,:. •"*! 


:,«** 




-* 




^v 


>&* < 




**+£!*}*> 


■ ' ^ 1 




^ 


' ^ 


**< 


J 






t** 



•jk> 



. *t 






isr^w.' .< a 



ANNALER 



FOK 



NORDISK OLDKYNDIGHED, 



UDGIVNE 



AF 



DET KONGELIGE 

NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

1836-18.17. 



KJOBENHAVN. 

TRYKT HOS J. I). QVIST, 1!0(J- OG KODKTRYKKRR. 



fr'onoitu. 



S 



klskabkt har i sine Grundlove bestemt at ville udgive et san-~ 
eget Tidsskrift, der skulde indeholde Afhandlinger og andre Bidrag, 
skikkede (il at oplyse Nordens Historie, Sprog og Oldsager ved 
Hjelp af oldnordiske Mindesmærker eller disse ved hvilkesomhelst 
andre Kilder. Saavel den Arnæ-Magnæanske Haandskrift-Samling, 
der alene indeholder henved to Tusinde Haandskrifter, som flere 
andre, afgive et næsten uoversecligt Stof til interessante Under- 
søgelser af denne Art, som vel kunne haabes at ville bidrage til 
at fremme de gamle os mest vedkommende Sprogs og Loves, samt 
den oldnordiske Histories, Pocsies og Literaturs Studium overhoved. 
Desuden gives der en practisk Green af Oldkyndigheden, som kan 
siges at være een af Historiens vigtigste Hjelpevidenskaber og saa- 
ledcs ikke bOr være nogen af dens Yndere ligegyldig, dog aller- 
mindst os Nordboer, da vor skrevne Historie begynder saa meget 
sildigere end Sydboernes. Alligevel har man ikke i vort Norden 
forend i det nærværende Aarhundrede ret for Alvor stigt at fremme 
dette Kundskabsfag saaledcs , ved Anlæggelse i det Store af 
særegne planmæssige Samlinger af dets egne Oldsager, at vor 
Archæologie med Tiden kunde fortjene Navn af en Videnskab, 
som for en stor Deel kunde erstatte vor ældste Histories Tab, 
hvorom der dog nu allerede kan haves grundet Haab. Men — 
skal dette Haab opfyldes, maa saavel Regjeringernes som Folke- 
nes , Granskernes og Forfatternes Bestræbelser vedblive som hid- 
indtil at virke i sand Enighed til Oiemedets Opnaaelse. Erfaringen 
har allerede anviist Midlerne dertil; at opregne dem her er fuld- 
kommen overflodigt, men som eet af dem maa her nævnes et pe- 
riodisk Skrift, der paa en anskuelig Maade kan meddele, frem- 
stille og oplyse de mange, tildeels ved Naturkyndiges og Oldgran- 
skeres heldig forenede Bestræbelser , hoist lærerige antiqvariske 
Fund og Opdagelser, som næsten daglig komme for Lyset i de 



nordiske Riger og de <il <lciu httrende Lande, ligesom og i Nabo- 
rigerne o<r flere længere bortliggende Egne, forsaavidt deres Ind- 
byggerc enten nedstamme fra Skandinaver eller forhen have staaet 
i nogen særegen Forbindelse med dem. Dette er da nærværende 
Tidsskrifts Formaal, og vil dels vigtigste Indhold, i Overensstem- 
melse med det her anførte, kunne henfores til følgende Afdelinger: 

1. Udsigter over Nordens gamle Liter atur i Almindelighed 
eller enkelte Grene af samme, især skikkede til mere almindelig 
at udbrede en bedre Kundskab om og en rigtigere Vurdering af 
denne Literaturs .Skatte. 

2. Afhandlinger, som oplyse det gamle Nordens Historie i 
Almindelighed eller enkelte Begivenheder i Særdeleshed, samt Fol- 
kenes Forfatning, Sæder og Skikke. 

3. Afhandlinger og Notieer om Oldsager og Oldtids Mindes- 
mærker, saavelsom ogsaa Bemærkninger der oplyse een eller anden 
Dunkelhed i det gamle nordiske Sprog. 

1. Bearbcidelser af oldnordisk Digtning eller Prosa, som ellers 
ikke kunne ventes at blive udgivne i de af Selskabet besorgede Skrif- 
ter, og som i Omfang ere passende for Tidsskriftet. 

5. Anma'ldclser og Uddrag af nylig udkomne historiske og 
antiqvariske Skrifter, fornemmelig saadanne som angaae Nordens 
Oldtid. 

6. Efterretninger om de vigtigste blandt fundne Oldsager, samt 
antiqvariske Museers Opkomst, Tilstand og Tilvæxt, saavel i Nor- 
den, som ogsaa, forsaavidt de vedkomme eller oplyse de nordiske, 
i andre Lande. 

7. Udsigter over Oldkyndighedens Fremskridt og Berigelser, 
forsaavidt de i een eller anden Henseende shiae i Forbindelse med 
Nordens Oldtid. 



UDSIGT OVER DE ÆLDSTE TOGE FRA. NORDEN 
TIL IRLAND. Af N. M. Petersen, Registrator i 
Geheime - Arkivet. 



i Folkenes dunkle Old, i hvilken det ofte er umuligt af 
Fabler og Sagn at udfinde den historiske Sandhed, og 
selv i Begyndelsen af den egentlig historiske Tid, hvor 
de fleste Kilder ikke meddele samtidige Vidnesbyrd , giver 
Sammenligningen imellem forskjellige Folkeslags Beret- 
ninger en Ledetraad, uden hvilken den grundige Historie- 
forsker næsten intet kan udrette. Da det nu er bekjendt, 
at Nordboerne Iænsre for Kristendommen indfortes i Norden 
foretoge ikke ubetydelige Vikingefarter til de vestlige Lande, 
og efter Kristendommens Indforelse vedbleve at vedlige- 
holde den engang stiftede Forbindelse, saa vil en Udsigt 
over Nordboernes Toge til Vesterlandene, forsaavidt som 
derved omstændeligere historiske Granskninger kunne for- 
anlediges, maaskee ikke ganske være uden Nytte. Saa- 
danne historiske Betragtninger ere allerede af andre med 
Held anstillede med Hensyn til England og Skotland. 
Nærværende ubetydelige Forsog indskrænker sig alene til 
Irland. 

Allerede gamle irlandske Sagn vise os hen til Norden 
som det Sted, hvilket Irland skylder en Deel af sin Bc 
folkning; men Sagnene ere dunkle og uvisse, og kunne 
heller ikke anderledes være. I de ældste Tider var denne 
O beboet af vilde Folkeslag, hvis Herkomst er ubekjendt, 
og hvis Stamforvandte nogle endog soge i Amerika 1 ; til 
disse kom efterhaanden flere galliske Kolonier, og Landet 

1) See Rasks Samlede Afhandl. 1 D. S. 1(>5-1G7. 



2 DK ÆLDSTE TOGE FRA IVORDKSi TIL IRLAND. 

udmærkede sig ved en tidlig Kultur 1 . Men endnu længe 
tor Rommerne erobrede Britannien kom der, saa fortælles 
der, ogsaa en Koloni, kaldet Thuata de Danaan, fra den 
nordlige Deel af Germanien, og nedsatte sig i den nord- 
lige Deel af Irland; disse Danannæ siges at have talt 
germanisk* 2 . Vi vil ingenlunde paastaae, at der i dette 
Folks Navn ligger Folkenavnet Daner, saa at de kom fra 
de sydvestlige Dele af Danmark, hvilke de Gamle vel 
kunde regne til Germanien, thi intet er uvissere, end hvad 
der grunder sig paa en saadan, saare ofte ganske tilfældig 
Lighed. Heller ikke tor vi afgjore, om det irske her fore- 
kommende Ord thuat ogsaa har haft Betydningen af Folk 
og Land 3 , i hvilket Fald det er samme Ord, som det old- 
nordiske pjoå, der ikke hlot i Almindelighed betyder 
Land, Folk, men ogsaa forekommer som Egennavn for 
adskillige Landstrækninger og Folkeslag, som fy'odi, Frak- 
land, fy'615, Thy, Svipjod, de Svenskes Land og Folk. 
Sagnet er os kun mærkeligt, fordi det peger henimod Nor- 
den. Hvis der fandt et ældgammelt Slægtskab Sted imel- 
lem Beboerne af Norrejylland og de brittiske Oers Beboere, 
og kymriske Folk boede paa begge Steder, saa kan Sag- 
net om en Udvandring fra Danmark til Britannien og der- 
fra atter til Irland ikke ganske være betydningsløst 4 . 

Langt tydeligere Beviser paa Forbindelse imellem Ir- 
land og Norden frembyder den folgende historiske Tid. 
Irske Personsnavne forekomme endog i det fjerneste Nor- 
den, paa Island, og Stedsnav ne formedes af nordiske Ele- 
menter paa Irland. Exempler paa de forste ere de ikke 
usædvanlige islandske Navne Niel (Njéll), Kjallak (Kjal- 



1) Thorkclins Bevis at de Irske ved Ostmannernes Ankomst fortjene en 
udmærket Rang blandt de oplyste Folk i Evropa paa de Tider, i Videusk. 
Selsk. Skr. Ny Saml. 4 D. — 2) O'Flaherly Ogygia, S. 12. o. fl. St. Firboli 
dicuntur britannice et Danannæ germanice locuti, sst. S. 10. O'Hal'oran 
History of Irel. T. 1. S. 11-12. Arndt iiber Urspr. u. Verwandsch. der 
europ. Spr. S. 235-236. — 3) Man linder Tuath-Dee forklaret ved populus 
ad Deam fluvium insidens (Ogygia, S. 12). Det af Arndt anforte Thuata, 
Landmann, saavel gom Thuatacli, Herre, synes ogsaa at vise hen lil 
samme Betydning. — 4) See ogsaa Schtfaings Norges Hist. 1 D. S. 513. 



DK ÆLD8TK TOGE FRA NORDEN TIL IR LAM). 3 

lakr), Kjaran (Kjaran), der ligefrem ere de irske Navne 
Niall, Kellach eller Keallach, Kieran. Navne paa irske 
Landskaber ere af en Mandet Oprindelse: til de irske 
Navne Laigheao, Munbain, Ulladli fojede Nordboen sit 
stadr (Sted), hvoraf siden blev ster, og saaledes opstode 
Leinster, Munster, Ulster 1 . Saadanne Navnemeddelelser 
kunde ikke linde Sted uden hyppigt Samkvem; men vi 
finde mange andre Beviser paa, at Irlænderne droge op til 
Norden, og især Nordboerne over til Irland, at begge Folk 
meddeelte hinanden deres Opdagelser, samt at Nordboerne 
her, som i Skotland og England, ikke lode det blive ved 
at hærge omkring paa Kysterne, men nedsatte sig i Lan- 
det, og stiftede Stater. 

Forend Island endnu blev beboet (874) sejlede Nord- 
mænd til Irland for at hærge. En af de islandske Ny- 
byggere, Leif, foretog sig et saadant Tog, forend han 
nedsatte sig paa hin O; han hærgede vidt omkring i Ir- 
land, og fik af et der vundet Sværd Navnet Herleif; fra 
samme Tog bragde han en Snees irske Trælle med sig, 
af hvilke en hed Dufthak; disse dræbte ham paa Island, 
og flygtede over til den Ogruprfc, der netop efter disse 
Irlændere eller Vestmænd (VestmennJ fik Navn af Vest- 
mændsoerne (Vestmannaeyjary 1 . Endnu et andet Sted paa 
Island bærer et irsk Navn, opkommet ved samme Lejlig 
hed: Da der paa Leifs Sejlads til Island opstod Vand- 
mangel paa Skibet, fandt de irske Trælle paa at ælte Meel 
og Smor sammen, hvilket de sagde dæmpede Torsten; de 
kaldte denne Blanding Mindak (mynnpak), men da der 
faldt en Regn, kastede de Blandingen overbord, og Ste- 
det, hvor den kom i Land, fik Navnet Mindaksor (Mynn- 
pakseyrij. 

Da Nordmændene alierede den Gang havde besat Sy- 
deroerne, saa er det saa meget rimeligere, at de ogsaa 
maatte komme i nær Berorelse med Irland. En Sonneson 

J) Chalmers f'aledonia, T. 1, S. 23-29. — 2) Landnåma, P. 1, Kap. fi. 7. 

1* 



4 Dt: ÆLDSTE TOGE FRA KORDE« TIL IRI,A\D. 

af Nordmanden Bjorn Buna. hvis Son Ketil Flatncf ned- 
salte sig paa Syderoerne, blev efter Islændernes Fortælling 
opfostret hos en Biskop Patreck paa Syderoerne, men 
efter Torfæns 1 var denne Biskop snarere en Abbed paa 
Irland, hvor en af samme Navn den Gang levede; hans 
Fosterson ved Navn Orlyg byggede ogsaa paa Island en 
Kirke, indviet til den hellige Kolumbil eller Kolnmbns 2 , 
li vilken Helgen er den hekj endte irlandske Munk Kolninba 
(f 597) 3 . En anden Nordmand, Helge den Magre, blev 
opfostret paa Irland 4 . Desuden nævnes der adskillige Ir- 
lændere blandt Islands fiirste Bebyggere, somAvang, Bro- 
drene Thormod og Ketil Bufa, Karman, Vilbald, Askel 
Hnokkan, der nedstammede fra Irekongen Kjarval (formo- 
dentlig det irske Cearfaola), Steenrod Melpatrekson, o. fl. 5 
Den nærmeste Anledning for de Norske til at drage 
til Irland gave Kong Harald Haarfagers Erobringer i Norge, 
som foranledigede Udvandringer til Færoerne, Orkenoerne 
og saa fremdeles indtil Dyflineskire paa Irland; to af denne 
Konges Sonner, Frode og Thorgils, tilsatte Livet i Dublin, 
og skulle have været de forste, som der stiftede Riger 6 . 
For og efter denne Tid omtales oftere Forbindelse imellem 
Norske og Irer. Ovennævnte Irekonge Kjarval, siges der, 
var Konge i Dublin paa samme Tid, som Sigurd den 
Mægtige, en Broder til den norske Jarl Rognvald paa 
More, var Jarl over Orkenoerne, og detie var den Gang 
da Island fandtes; en Datter af Kjarval, ved Navn Edna, 
var gift med Lodver Jarl paa Orkenoerne; to andre af 
hans Dotre, Rafarte og Fridgerde, bleve gifte med he- 
romte norske Vikinger 7 . Nordmanden Onund Træfod havde 
et Mode med samme Kong Kjarval paa Syderoerne efter 
det store Slag i Hafursfjord i Norge, og besogte Evind 
Ostmand i Irland, der var gift med nysnævnte Rafarte 8 . 

1) Histor. Norvcg. P. 2, S. 120. — 2 Landnåm. P. 1, Kap. 12. —3) Finni 
Johannæi Hist. eccl. Isl. T. 1, S. 36. Anm. — 4) Landn. P. 3, Kap. 12. — 
5) Sst. P. 1. Kap. 14. 15 o. fl. St. — 6; Egilss. Kap. 4. Olafss. helga i Foru- 
mannas. Kap. 1. Haralriss. hårfagia i Hkr. Kap. 20. 35. — 1) Olafss. Trygg. 
vas i Fornmannas. Kap. 97. 111. 124. 220. — 8) Grctfiss. Kap. 1 fgg. 



DK 1 I.DST!-; TOGS lll\ MIH!)K\ TIL IKLAM). J) 

En Datter af Ketil Flatuef, ved Navn Aud eller Unn, blev 
gift med Olaf den Hvide, en Hærkonge fra Norge, som i 
V esterviking havde bemægtiget sig Dublin, og der opkastet 
sig til Konge; deres Son Thorsteen den Kode indtog siden 
tilligemed Sigurd Jarl den Mægtige en stor Deel af Skot- 
land. Olaf den Hvide faldt i et Slag paa Irland. Dette 
maa efter de nordiske Efterretninger være skeet endnu for 
890 1 . Den Samfærsel, der saalcdes tidlig fandt Sted imel- 
lem Norge og Irland, maatte især vedligeholdes ved Nor- 
ges Forbindelse med Orkenoerne og Syderoerne, og begge 
Folk maatte atter ved flere Lejligheder komme i nær Be- 
rorelse med de Danske formedelst disses Vikingetoge til 
Northumberland og Bretland (Wales). Paa Irland hleve 
de nordiske Folk, uden Tvivl nærmest Nordmændene 2 , be- 
kjendte under Navnet Ostmanncr eller O.-tmænd (Aust- 
menn). ligesom vi allerede have seet at Irlænderne som 
Modsætning heraf i Norden kaldtes Vestmænd. 

De irske Efterretninger om Ostmannernes Ankomst til 
deres O begynde allerede ved Aar 795. De nordiske Navne 
i disse Beretninger kunne temmelig let gjenkj endes som 
saadanne. Under Kong Niall III. (Aar 838 eller 830) kom 
Turgesius fra Norge med en betydelig Flaade, og satte 
sig fast i Landet 3 . Efter Turgesii Dod ankom tre Brodre, 
ved Navn Amelanus eller Amelavus , Cyrakus eller Sita- 
racus og Imorus eller Ivarus, ogsaa fra Norge, hvilke lige- 
ledes, under Paaskud af at ville handle, satte sig fast i 
Landet, og anlagde eller udvidede Stæderne Waterford, 
Dublin og Limerik 4 . Man gjenkjender her let de nordiske 
Navne Olaf (Olafr, i sin irske Form Amhlaoibh), Sigtryg 
(Stgtjygg/j og Ivar, hvilke kun ved Skribenternes Ukyn- 
dighed ere blevne fordrejede. Ved Turgesius have nogle 
tænkt paa det nordiske Thorkel (saa at man for Turgesius 

1) Olafss. Tryggvas. Kap. 122. Eyrbyggjas. Kap. 6. — 2) jvfr. Suhms 
Danm. Hist. 2 D. S. 37. — 3) Ma-Geoghegan Hisfoire de l'Irlande, T. I. 
S. 380. O'Halloran History of Irel. T. 2, S. 158. — 4) Ma-Genglipgan. anf. 
St. S. 387. O'Halloran, anf. £t. S. 178. 



6 DK ÆLDSTE TOGE FHA NORDRJS Til IRLA.XD, 

maatte læse Turgelsius), andre paa Thorgils, der ligger 
endnu nærmere. Identiteten af den nysnævnte Olaf den 
Hvide har man ligeledes allerede erkjendt 1 , saa at kun 
Henførelsen af Turgesius til de nordiske Kilder endnu er 
uvis. Suhm antager ham for at være den Thorkel Adel- 
far, der er noksom bekjendt af Sagnet om hans Rejse til 
Ct gardeloke og lignende Æ ventyr, men just det Fabel- 
agtige i den danske Efterretning maa afskrække fra at be 
nytte den som en historisk Kilde, og den indeholder i det 
mindste intet, hvorpaa man, skjondt der tales om Thor- 
kils Rejser, kunde grunde, at han just besogte Irland. 
Derimod findes der en mærkelig Overensstemmelse imellem 
den norske Efterretning om den ovenfor nævnte Thorgils, 
Harald Haarfagers Son, og de irske om Turgesius. Efter 
de irske Kilder var Turgesius, efter de nordiske Thorgils 
den forste Nordmand, som stiftede et Rige i Dublin; efter 
de nordiske blev Thorgils svegen af Irerne, og do de der 
(svikinji af I mm ok féll parj 2 , hvilket synes at være en 
kort Beretning om den Begivenhed, som de irske fortælle 
om Turgesius, at nemlig Melachlin, Konge af Meath, lo- 
vede at sende ham femten unge Piger, men i dets Sted 
sendte ham Iigesaa mange som Kvinder forklædte Yng- 
linge, af hvilke han blev overfalden og dræbt. Men imod 
Identiteten af begge disse Mænd strider Tidsregningen : 
nogle sætte Turgesii Ankomst til Aaret 818, andre til 836 
eller 838, og hans Dod til 845 eller 846 3 ; men dette er 
endnu tidligere end Harald Haarfagers Fodselsaar, som 
efter de Kilder, der sætte det længst tilbage, ikke ind- 
falder for 848. Det maa da overlades dem, som formaae 
at trænge ind i de vanskelige, men vigtige kronologiske 
Undersøgelser for denne Tid, saavel hvad Nordens som 
Irlands Historie angaaer, at anstille Granskninger over, 
om ikke selve den angivne Afvigelse i de anforte Aar 

I) Suhm s Danm. Hist. 2 D. S. 189. — 2) Hnraldss. hårf. Kap. 35. — 
3) Suhm anf. St. ?amt Chronol. Auschariana i Langcbck Script, rer. Dan. 
T. 1. ad a. 815. 835. 815. Schoniitgs Norges Hist. 1 D. S. 515. 



DK ÆLDSTE TOGK FRA >OKI)K.\ TJ1 IRLAND. / 

maatte vække Tvivl om Tidsregningens Rigtighed, eller om 
man maa antage, at den norske Beretning ved Sagn er 
henfort til en Tid, til hvilken den ikke egentlig henhorer. 
Hvad der ellers fortælles om Ostmannerne i Irland angaaer 
fornemmelig Plyndringer af forskjellige Egne af Landet især 
nord- og ostpaa, Indtagelse af Stæder, Odelæggelse af 
Klostre og Anlæg af Kasteller (mothes eller Dånes rathes). 
Disse anlagdes paa smaa Hoje sædvanlig i en saadan Af- 
stand, at det ene laa i Sigte af det andet, saa at man 
ved at tænde Ild i Straa eller Ved kunde tilkjendegive en 
Fjendes Ankomst; de vare altsaa af en lignende Beskaf- 
fenhed med de siden i Norge under Hagen Adelsteensfostre 
oprettede Bavner. Til disse Kasteller sigtes ogsaa i For- 
tællingen om Turgesii Dod; da Kong Melachlin nemlig 
havde hesluttet at odelægge alle de Fremmede, spurgte han 
Turgesius, hvorledes man hedst skulde hære sig ad med 
at udrydde^ adskillige skadelige Fugle, der nylig vare komne 
til Landet, hvortil Turgesius svarede, det Fornuftigste vilde 
være at odelægge deres Reder; hvorpaa da fulgte oven- 
nævnte Overfald af de femten Ynglinge. Irerne rejste sig 
derpaa i Masse, odelagde Kastellerne, og sloge de Frem- 
mede i adskillige Slag. Kort efter saae imidlertid Me- 
lachlin sig nodt til at slutte Fred og Forhund med Ost- 
mannerne imod sine andre Fjender; de Fremmede vedhleve 
derfor at holde sig paa Oen, flere strommede bestandig 
til, især fra Norge, Byen Armagh blev indtaget og plyn- 
dret, hvorover den lærde Ærkebiskop Djermicius dode af 
Sorg. Blandt de senere Ankomne ere hine tre Brodre især 
mærkelige: Olaf tog sit Sæde i Dublin, Sigtryg i Water- 
ford, Ivar i Limerik, af hvilke Stæder Dublin blev Hoved- 
sædet for de Norskes Handel og Herredomme. 

Af de efter denne Tid omtalte Rejser og Toge til Ir- 
land kunne især folgende udhæves: Kong Harald Graafeld 
selv gjorde et Tog til Irland, og holdt der et Slag 1 . Paa 

1) Koimakss. Kap. 1!). 



S DK ÆLDSTE TOlit; MIA KORDES TIL LftLAXO. 

samme Konges Tid kjobte Hoskuld Dalakolls Si>n fra Laxaa- 
dal i Island paa et Marked paa Brenniierne i Halland en 
Datter af den irske Konge Myrkjartan, ved Navn Mel- 
korka, der altsaa ved et af Vikingetogene til Irland maa 
være bleven fort derfra i Trældom; lian forte hende med 
sig til Island, og avlede med hende en Son, Olaf Paa 
(Paafugl), som af sin Moder lærte det irske Sprog og efter 
hendes Ouske foretog et T02; til Irland til hendes Fader 
Myrkjartan ; denne Trælkvindes og Kongedatters Forhold 
til Hoskulds Ægtehustru og hendes Sons Rejse til Irland 
fortælles med ret interessante Biomstændigheder i Laxdæla- 
saga, til hvilken vi maa henvise Læseren; Olaf Paas Son 
Kjartan blev ogsaa opkaldt efter sin Faders Morfader, den 
irske Konge 1 . Efterat den norske Prins, Olaf Tryggvesen, 
var bleven dobt paa Syllingerne ved England (903) kom 
lian til Fastlaudet, og blev her bekjendt med Gyda, en 
S oster til den irske Konge Olaf Kvaran i Dublin; hun 
havde været gift med en engelsk Jarl, og ægtede nu Olaf 
Tryggvesen. Den samme irske Konge blev gjæstet af den 
islandske Digter, Thorgils Orraskjald 2 . En anden berorat 
islandsk Skjald, Gunnlaug Ormstunge, sejlede i Aaret 1006 
til Kong Edelred i England, og næste Aar med nogle 
Kjobmænd til Dublin; her regjerede den Gang en Son af 
Olaf Kvaran og Kormlod, Sigtryg Silkeskjæg, og han var 
da nylig kommen til Regjeringen; Gunnlaug drog fra ham 
til Sigurd Jarl Lodversen paa Orkenoerne 3 . Ved denne 
Lejlighed bemærkes, at Sproget var det samme i England, 
Norge og Danmark, det irske derimod var forskjelligt der- 
fra; dette bekræftes ogsaa af ovenanførte Laxdælasaga, 
som fortæller, at Olaf Paa, der havde lært Sproget af sin 
Moder, kunde tale med Irerue, men Kjobmændene beho- 
vcde en Tolk 4 . 

1) Olafss. Trjggvas. Kap. 123. 156. Laxdælas. Kap. 12. 20 fgg. — 
2) Olafss. Tryggvas. i Hkr. Kap. 33-34. 52. Landn. P. 1. Kap. 19. — 
3 Gunnlaugss. Ormstongn, Kap. 7 -S. — 4) See Vidalin de lingva septenlr. 
i GimnlaiKrss. S. 259-265 



DK ÆLDSTK TOGK FRA XORDt:\ TIL IRLAND. 9 

Nysnævnte Kormlod havde været gift med Kong Brien 
(Bi jan) i Kunnjatteborg ( Kumijdttaborg) paa Irland; 
hans Broder hed Ulf Hræda. Kerthjalfad, en Son af Kong 
Kyl fe, var en Fosterson af Brien. Der opstod en Krig 
imellem Brien og Kylfe, som endtes med et Forlig. Briens 
Sonrier hed Dungad (DungåSr), Margad (Margad/), og 
Takt (Taktr), om hvilken sidste de nordiske Efterretninger 
tilfoje: ham kalde vi Tann eller Tanna. Kormlod ophid- 
sede sin Son Sigtryg til at dræbe Kong Brien, og Sigtryg 
sogte da Hjælp hos Sigurd Jarl paa Orkenoerne. Denne 
drog over til Dublin, hvor han ankom Palmesøndag, og 
nu forefaldt det store Slag, som de nordiske Kilder kalde 
Briens -Slaget (Brjdiis bardagi), og om hvilket de have 
opbevaret et mærkeligt Digt. Det skete nemlig, fortælle 
de, at en Mand ved Navn Dorrud eller Darrad nik ude 
paa Katanæs i Skotland; da saae han Tolv komme ridende 
sammen hen til et eenlig liggende Huns, hvor de alle for- 
svandt. Nysgjerrig gik han hen til Huset, saae igjennem 
en Glug, som var derpaa, og saae da, at der vare Kvin- 
der derinde, som havde opfort en Væv. Paa denne fand- 
tes der Menneskehoveder istedenfor de Vægter eller Stene, 
som ellers brugtes til at stramme Væven, og Menneske- 
tarme tjente til Islæt og Rendegarn; de brugte Sværd til 
Væverskee og Piil til Spole eller Væverskytte. De sang 
folgende, og Manden lyttede til: 

Bomskyen 1 saa vide 

(et Slag skal staae) 
er ophængt, og stride 
Blod regne maa ; 
snart Mand paa Mand skal trænge, 
alt Vævens Traade hænge, 
med rodblaa Islæt vinder 
den Kampens tro Veninder. 



1) Væverboinnicns Sky, d. e. det udspændte Garn eller Væv. 



10 DK ÆLDSTE TOGE FRA >ORDUN TI!, IJILA.M). 

Og Væven er slynget 

af Mandtarm blaa, 
den haardt er nedtynget 
med Pander paa; 
jernfaste Bomme ere, 
til Skafter tjene Spære, 
til Spoler Pile lette, 
med Sværd vi Væven tætte. 

Nu Hilde, Hjorthrimul 

ved Væven staae, 
Sangride og Svipul 
med Sværd den slaae; 
snart Spydene skal suse 
og Skjoldetaget knuse, 
sin Flugt ej Odden standser 
for i det faste Panser. 

Vi vinde, nu vinde 
vi Darrads Væv, 
som Kongen skal finde 
forsvarlig blev; 
vi juble hojt og smile 
naar vi i Trængslen ile, 
der vore Venner stride 
og vi ved deres Side. 

Vi væve, nu bolger 
alt Darrads Væv, 
og Kongen vi folger 
saa djærv og gjæv; 
hvor Kampens kjekke Terner, 
hvor Gunn og Gondul værner 
om Kongens Son hin bolde 
skal splittes Fjendens Skjolde. 



Dli ÆLDSTK TOGE FRA NORDK.N Til IRLAM). il 

Vi væve, vi glad« 

slaac Darrads Væv, 
hvor Krigsvætter vade 
med Flammesvæv ; 
og der, hvor frem vi fare, 
ej Blod og Liv vi spare; 
Valkyrier kan kaare 
hvad Helte de vil saare. 

Det Folk skal raade 

for Land og So, 
som Skage kun aatte 
og vindtør O; 
til Dod vi Kongen kalde, 
den mægtige skal falde; 
for Pilene, som regne, 
skal Jarlen dodbleg segne. 

Den irske Kvinde 

skal Sorrig faae, 
som aldrig af Minde 
vil Mandkjon gaae; 
see, nu er vævet Væven, 
men Marken ode bleven, 
hen over Land maa fare 
den vidt adspredte Skare. 

Ej mere trænger 

det Vaahengny, 
paa Himmelen hænger 
en blodig Sky; 
af Mandeblod det rode 
vil Luftens Skyer glode, 
naar Varslet, vi bar givet, 
skal træde frem i Livet. 



12 DK .»LDtiTti '1'OCiK MIA .M>K»KN Ti!, IRLAND. 

Om Kongen unge 
til Yaabenklang 
nu glade vi sjunge 
en Sejerssang; 
og du, som lytter, kere 
vor Sang til Kongens Ære! 
vort Kvad, til Folkets Glæde, 
for Mænd du atter kvæde! 

ISu flux og fage 

til Hest! med Sværd 
uddragne vi drage 

over Mark og Kjær! 

De reve derpaa Væven ned og isonder, og hver be- 
holdt hvad hun fik i Haanden. Darrad gik bort fra Glug- 
gen og hjem; men Kvinderne stege til Hest, og rede bort, 
sex i Sonder og sex i Nord 1 . 

Saaledes sang Nordboerne om hint beromte Slag, som 
forefaldt i Aaret 101-1 paa Sletterne ved Clontarf, og om 
hvis Anledning ogsaa de irske Skribenter meddele omstæn- 
deligere Efterretninger 2 . Men de nordiske Kilder indeholde 
adskillige Omstændigheder, der, saavidt vides, hidtil ikke 
ere benyttede af Irlands Historieskrivere. Ligheder og 
Forskjelligheder i begge Kilder fortjene derfor noje at 
droftes; meget vil da gjenkjendes, og adskilligt Dunkelt 
oplyses. Briens Son Morrough f. Ex. er Nordboernes 
Margad, hans anden Son Donnough Nordboernes Dungad, 
den tredie Teige deres Takt; naar de irske Kronniker for- 
tælle, at Sithriek, de Danskes Konge i Dublin, sogte 
Hjælp i Danmark, saa oplyse de nordiske Kilder os om, 
at der ved dette Danmark menes Orkenoerne. Lignende 
Oplysninger ville de nordiske Kilder uden Tvivl ogsaa 

1) Orkoeyi'ngas. S. 4. Qlafss. helga i Fornmannas. Kap. W\. K.jåla, Kaj>. 
156-158. ,jf. Finn Magnusen lex. mjthol. S. 532-533. — 2) Ma-Geoghcgan 
T. I, S. 4fW-4!2. O'Halloran, T. 2, S. 258 fgg. Mullins Daum. Hist. 3 D. 
S. 435 fgg. 



DK ÆLDSTE TOGE FR \ NORUKiN TIL IRLAXI). M 

kunne meddele om den næstfølgende urolige Tid efter Kong 
Briens Dod. De omtale især Irekongen Konofog (Kono- 
fog/), lios hvem Vikingen Evind Urarhorn gik i Tjeneste, 
og som i Ulfreksfjord eller Ulfkelsfjord holdt et Slag med 
Einar Jarl fra Orkenoerne 1 ; samt Irekongen Margad (Mar- 
gadr), hos hvem Guttorm fra Ringunæs, en Sosterson af 
Kong Olaf den Hellige, havde Vinterophold, og med hvem 
han foretog et Tog til Bretland eller Wales, hvor Kong 
Maruad tilsatte Livet 2 . Suhm 3 mener, at forstnævnte 
Konge Konofog maaskee er Conochar o Melachlin, Konge 
i Meath ; en paafaldende Lighed har Navnet med en tid- 
ligere Konge, Conan ab Fago; Kong Margad har man an- 
taget for Mathgaunus o Riagan 4 , men han er maaskee 
snarere den samme som Murchad, en Son af Donnough 
o Brien 5 . Imidlertid skjonnes let, at nojagtige Oplysninger 
herom ikke kunne gives uden af en irsk Historieforsker, 
som har alle fornodne Kildeskrifter til sin Tjeneste. 

Langt mærkeligere ere endnu følgende Beretninger: 
Paa Kong Olaf den Helliges Tid drog (omtrent 1028) en 
Islænder ved Navn Gudleif for Handelens Skyld til Irland, 
men blev af Stormen dreven langt ud i Havet, og kom i 
Sydvest (i utsudr) til et Land, hvis Indbyggere talte et 
ubekjendt Sprog, men som Skibsfolkene dog meente havde 
mest Lighed méd det irske. En Mand traf de imidlertid 
her, som talte Islandsk med dem, og sendte Bud med 
dem til sit Fædreland 6 . Landet gives i denne Beretning 
intet Navn, men i en anden fortælles, at Islænderen Are 
Marson (omtrent 982) paa en Sorejse blev dreven hen til 
de hvide Mænds Land (Hvitramannaland) , som nogle 
kalde Det store Irland (Irland hit mildn), og dette Land 
beskrives at lisse vester i Havet nærved Vinland det Gode, 
og at være sex Dages Sejlads fra Irland imod Vesten. 

1) Olafss. helga i Fornmannas. Kap. 82. 92. Orkneyi'ngas. S. 10. — 
2) Olafss. helga, Kap. 243. Haraldss. hardråSa i Ilkr. Kap. 56-58. — 3) Danm. 
Hist. 3 D. S. 522; jf. Ma-Gcoghegaii, T.l, S. 422. — 4) Waræus, S. 116. — 
5) Ma-Cccnghegaii, I. c. — (i) Evrbj ggjas. Kap. Cl. 



14 UK JPI.nSTK TORK FRA XORDKX TIL IRLAND. 

Are, fortælles der, blev dobt der. men kom ikke tilbage 
derfra; og denne hele Fortælling havde man forst hort af 
Rafn Hlimreksfarer 1 , saa kaldet formedelst den Handel 
han drev paa Limerik i Irland. Begge disse Beretninger, 
som vi her blot kunde berore, stemme fortræffelig overens 
med hvad man af andre Kilder veed om Irlændernes tid- 
lige og fjerne Sorejser. Det var Irlændere, der allerforst 
fandt Island, og nedsatte sig paa sammes ostlige Kyst; 
det er da hojst sandsynligt, at de ogsaa, hvilket nys- 
an forte Beretninger synes at vise, have opdaget enten en 
Deel af Amerikas Fastland eller en stor O i dets Nærhed, 
og at irske Kolonister der have nedsat sig, eftersom Ind- 
byggerne der vare kristne. De nordiske Efterretninger, 
der ere ældre, tjene da til at oplyse og bestyrke de irske, 
og vise, at den store Sofarer Maidog fra Wales, der fore- 
tog sit store Tog fra Irland til Nyspanien eller en anden 
Deel af Amerika i Aaret II OD 2 , ikke begav sig paa dette 
paa Lykke og Fromme til forhen aldeles ubekjendte Lande. 
Endelig berore vi endnu den norske Konge Magnus 
Barfods noksom bekjendte Forsog paa at erobre Irland, 
og dets nærmeste Ftilger. Han giftede sin Son Sigurd med 
Bjadniynja (rettere Bjadmyrja) eller Bjadmorya, en Datter 
af Irekongen Myrkjartan eller rettere Myrjartak Thjalbason, 
Konge af Kunnakt (1099) 3 , og længer hen foretog han sit 
store Tog til Irland, forenede sig med nysnævnte Konge 
Myrjartak, som man sædvanlig antager for at være Ire- 
kongen Murtogh eller Myriertach o Brien , hvorpaa de ero- 
brede Dublin og Dublineskire, samt holdt mange Feldt- 
slag i Ulster (Lflazti'r). Dette hans Tog og hans Fald 
fortælles omstændelig i Sagaerne 4 , saavel som hvorledes 
en Nordmand siden blev sendt til Irland, for at kræve 
Mandebod for den faldne Konge 5 . Endelig besteg Irlæn- 

1) Landn. P. 2, Kap. 22. — 2) O'Halloran, T. 2, S. 345. — 3) Magnu'sar 
S. berfætts i Fornmainias. Kap. 24, i Hkr. Kap. 12. Orkncji'ngas. S. 116. — 
4) Magiuisar S. bcrf. i Fornmaiiiias. Kap. 34 fgg. — 5) SigurtSar S. Jor- 
ealaf. i Foriimauna«. Kap. 27. 



DK ÆLDSTE TOfiK KK\ ,\0RDR\ TIL IRI-AMI. 15 

tieren Harald Gille eller Gille-Krist (irsk Giolla-Christ eller 
Kristian) endog Norges Throne; han udgav sig for en Son 
af Magnus Barfod, rejste til Norge, og beviste sit Fædrene 
ved Jernbyrd , under hvilken han som en god Irlænder 
paakaldte den hellige Kolumba, som overhovedet alle de 
ret interessante Træk, der om ham fortælles, hans Let- 
fodethed, hans Udtale, o. desl. tydelig robe hans irske 
Herkomst; efter sin Broders, Sigurd Jorsalafarers, Dod 
bemægtigede han sig Riget, og lod Sigurds Son Magnus 
blinde 1 . 

De Landstrækninger og Steder, som i Fiilge Nysanforte 
bleve de Norske bekjendte paa Irland, og hvis Navne Kil- 
derne have opbevaret, ere da folgende: 

Landskaberne: Kumvaktir eller Kumvoktir, Con- 
naught; Ulaztir, Ulster; og Dyflinnarskiri eller — 
sribi, Landstrækningen omkring Dublin. 

Stæderne: Dyklisj, Dublin, hvortil Sejlads ogsaa 
oftere omtales, og allerede paa Harald Haarfagers Tid' 2 ; 
Hlimrek, Limerik; Ykbrafjorbr, Waterford, der næv- 
nes i Digtet Krakumål 3 . 

Fremdeles nævnes: , 

Kuivnjattaborg eller Kaxntaraborg, hvilket sid- 
ste i Njala er optaget i Texten; Sammenhængen synes 
at fordre, at der ved dette Navn ikke menes en Borg 
eller By, men en Landstrækning. Sehoning afsætter det 
paa sit Kort (i Hkr. T. 3) i Minister i Nærheden af Corke, 
formodentlig fordi Kong Brien var Konge i Munster; men 
Navnet Kantaraborg er da rimeligviis urigtigt og frem- 
kommet formedelst Ligheden med det bekjendte Canter- 
bury i England; det rette irske Navn maatte uden Tvivl 
være Carbury 4 . Imidlertid maa bemærkes, at Kong Brien 
erobrede Dublin og en stor Deel af Leinster, at Nord- 
mændene just her havde deres Riger, og at de rimeligviis 

1) Sst. Kap. 47 fgg. — 2) f. Ex. i Egilss. Kap. 32, S. 157. — 3) Str. 16. 
Det i Str. 19 nævnte Lindiseyri, hvor ogsaa Irer omtales, henfnrer man 
til iVorthuinberland. — 4) Ma-Geoghegan, T. 1, S. 215 og tilhnrcmlc Kort. 



If) DR .ELDSTE TOfiE FRA NORDEN TIL IRLAND. 

nævnede ham som Konge over en dem bekjendt Land- 
stræknine, naar de ikke vilde an tore ham som Konge af 
Minister; da vilde Kunnjdtlaborg være den rette Læse- 
maade, og svare til det irske Navn Kiennaehtahregh eller 
Kjennaehta-Ard. d. e. Landstrækningen fra Duleek til 
Floden Lifty i Landskabet Meath 1 . altsaa lige nordenfor 
Dublin. 

Ulfreksfjorbr eller Ulfkelsfjordr, Læsemaaden 
er uvis; Schoning afsætter denne Fjord paa Nordsiden af 
Irland; her eller paa Ostsiden ved Dundalk, Ostmanner- 
nes sædvanlige Tilflugtsted, maatte den uden Tvivl ogsaa 
stiges; men Stedet lader sig ikke bestemme, det er endog 
aldeles uvist, om det var paa Irland. Ved Navnet Ulfkell 
kommer man til at tænke paa Ulfkell Snillings Land i 
England, men heller ikke der forekommer, saavidt vides, 
nogen Fjord af dette Navn. 

Jollduhlaup siges at ligge tre, eller efter Varian- 
terne fire, fem, otte Dages Rejse fra Rejkjanæs paa Is- 
land 2 . Navnet betyder Bolgernes Lob eller B ry den, og 
Stedet kan derfor næppe være noget andet end Lough 
Swilley ved Forbjerget Cap Malin paa Nordsiden af Irland. 
At det laa paa denne O, siges udtrykkelig. 

Hertil kan endnu fojes de Steder, der omtales i 
Kongespejlet, hvilke ogsaa findes anforte af Johnstone*. 
Der siges, at der i Irland var en Sti, kaldet Loghrrne, 
hvori ligger en lille O kaldet Misdrrdan, hvor den 
hellige Mand Diermieius havde en Kirke. Til sidstnævnte 
Navn ere Varianterne Imsdredax, Imskledraiv, o. fl. 
saa det er let at skjonne, at Afskriverne have været uvisse, 
og at der i Begyndelsen af Ordet er læst urigtig mis for 
inis, og ligeledes er Slutningen paa forskjellige Maader 
forstyrret. Stedet er da Iniskellen i Soen Lough -Erne i 
Landskabet Ulster 4 . Nogle af Varianterne have mest Lighed 

1) Sst. S. 224. 400 og tilhoremlc Kort. — 2) Laiuln. P. 1. Rap. 1. Olaiss. 
Tryggvas. i Fornmannas. Kaji. 112. — 3) Antiqvit. Cello -Normanii. S. 287 
*{rp- — 4) Kortene Jms Ma-Gcoghegan op i Monasticum hibernicum. 



f 

DK ÆLDSTK TOiJH FRA NORDKiX TIL IRLAiMD. 17 

medlnis-Cloghran i JSlien Hee, hvor Diermitius var Abbed', 
og med Iniskeltrao i Lough of Derg 2 ; men den bestemte 
Angivelse af Lough -Erne viser, at det maa være forst- 
nævnte Sted der menes, med mindre Forfatteren af Konge- 
spejlet skulde have blandet disse Steder og Soer med 
hverandre. 

Fremdeles siger Kongespejlet, at en anden bellig 
Mand, Kævinus, boede paa den Gaard (bær), som hed- 
der Glumelaga; dette Navn er atter læst urigtig for Glin- 
delaga; det kan nemlig ikke være andet, end det forben- 
værende Bispesæde Glandelogb i Ulster, hvor St. Keivin 
stiftede et Abbedi 3 . 

Endelig siger Kongespejlet, at der i samme Land var 
en By (stadr), som hed Themar, og som fordum var et 
Hovedsæde og Kongeborg, men ingen torde nu boe der, 
da Borg og alting forgik, fordi en Konge der afsagde en 
uretfærdig Dom*. Dette Sæde er det irske Kongesæde 
(i East Meath i Provinsen Leinster) Teamor eller Temon'a 
(Teæ murns), Teamhuir (the palace ofTeå), som skal 
være anlagt af den irske Dronning Teil 5 , og siden ofte 
omtales i Irlands Historie som et anseeligt Kongesæde. 
Et andet Sted af samme Navn fandtes ved Limerik 6 . 

Desuden ere her paa Kortet afsatte: Tir Anlave eller 
Olafs Hoj, fordi der ved dette Navn maaskee kunde sig- 
tes til Olaf den Hvide; og Smerwick , fordi det af alle 
erkjendes at være af nordisk Oprindelse. 

11 W araens, S. 171. — 2) Monast. hibcrn. S. 61. — 3) Sst. S. 12 — 
4} par er ok i pvi landi staftr så eiun er Themar ("andre Themer, Themme, 
Them) er kallaer, ok var så staSr svå forSnm, sem hann væri ho<uo- 
sæti ok konungsborg, en hann er mi po anfir, fyrir pvi at menu fora ekli 
at byggja hann. Denne gamle Hovedstad ommeldes orsaa i det samme Skrift 
paa fiere Steder, saasom S. 646-647 (hvor endvidere Varianterne Themcre 
og Themes bemærkes. Der siges det om den : Eigi vissu menn fegra 
stat5 å jorSu ; d. e. Folk kjendte ikke nogen smukkere Stad paa Jorden. — 
5) O'Flahcrty Ogygia, S. 186. O'Halloran T. 1, S. 103. — 6) Ogygia, S. 341. 



18 

OM DE GAMLE NORDBOERS BEKJENDTSKAB MED 
DEN PYRENÆISKE HALVOE; ved E. C. Wrrlauff. 



Ijt Blik paa Nordens naturlige Beskaffenhed og paa det 
vi kunne vide om dets ældste Beboelse og Roreiser, lader 
os tillige formode, at den forste Cultur hverken skyldes 
Stammefolkene eller senere indvandrede Colonister, men 
at Nordboerne selv maae have hjembragt den fra fremmede 
Egne. Ikke blot Nødvendigheden af at befrie Landet fra 
et Overflod af* Indbyggere, som det ei formaaede at under- 
holde, men og Trang til, under lykkeligere Himmelegne 
at holde sig skadesløse for eget Fodelands Mangler , og 
andensteds fra at forskaffe sig Frembringelser, som Na- 
turen havde nægtet Norden eller det endnu ikke havde 
lært at finde, fodte hiin uimodstaaelige Lyst til at gjæste 
fjerne Lande, der saa langt Historien gaaer tilbage i Ti- 
den, selv i Hedenold characteriserer de nordiske Folk. og 
som tildeels forklarer os deres Udvandringer og Soetoge, 
deres Handelsfarter og eventyrlige Opdagelsesreiser. De 
gande Skandinavers Færd og Spor af dem i de forskjel- 
lige Verdensegne, hvor Forsæt eller Tilfælde forte dem 
hen, Stater og Colonier som de der stiftede, den Tilbage- 
virkning disse havde paa Moderlandets Cultur — alt dette 
udgjor egentlig den vigtigste Deel af vor gamle (forchriste- 
lige) Historie. I denne Periode kan ingen tilfredsstillende Un- 
dersøgelse over Tilstanden og Folkelivet i Norden finde Sted, 
uden bestandig Overfart til de Kvster. de gamle Nordboer 
pleiede at besoge, enten som Erobrere, Vikinger, Leietrop- 
per eller Kjubma nd. og selv længe efter at Christendommen 
var indfort, fremmede Geistlige indkomne, og Handlende fra 
andre Lande havde fundet Veien herind, gjorde Korsfarere 
og Pilegrime sig ikke lidet fortjente af den nordiske Cultur. 
Der gives næsten intet Land i Europa, af dem som 
grændse til Havet, der jo er bleven besogt af de gande Nord- 
boer, skjondt i forskjelligt Oiemed og med ulige Virkning. 



NORnnOKRNRS HRKJ. MRI) DR\ PYRRN.NISKR HALVOR. 19 

I nogle Lande stiftede de ordentlige Stater eller anlagde faste 
Colonier, andre lærte kun at kjcnde dem som Vikinger eller 
Kjohmænd; nogle Lande gjæstede de uafbrudt gjennem Aar- 
h undreder, andre besogte de sjeldnere og kun tilfældigen. 

Det vestligste Land i Europa var tillige Grændsen for de 
gamle Skandinavers Fremskridt mod Vesten i denne Verdens- 
deel. ligesom Constantinopel var det mod Osten. „Spanieland 
og Myklegaard de ligge saa langt af Led" (d. e. af Veien. 
Isl. afleiSis) hedder det derfor i et gammelt Digt 1 . Denne 
Fjernbed lader strax formode, at den pyrenæiske Halvoe 
ikke horer blandt de Lande, der jævnligst ere blevne be 
sogte af de gamle Skandinaver. Baade som Vikinger og 
som Kjohmænd gave de brittiske, franske og tydske Ky- 
ster dem saa meget at bestille, at de kun sjeldent fristedes 
til at soge saa langt mod Vesten. Men da desuagtet 
Halvoen, fra det Ude Aarhundrede af, stundom findes at have 
været Maal for Vikingfarter, Korstog og Pilegrimsreiser her 
fra Norden; da Kjendskab til Gibraltarstrædet, og, gjen- 
nem dette, Adgang til nye Kyster og en anden Verdens- 
deel, var en Folge afHalvoens Omseiling; torde de i for- 
skjellige Kilder adspredte Træk om Nordboernes Bekjendt- 
skab med Halvoen i Hedenold og Middelalderen vel for- 
tjene at opfattes i en sammenhængende Fremstilling, om 
end Virkningerne af disse Forhold, med Hensyn til vore 
Lande, næsten ere aldeles ukjendelige, og intet Mindes- 
mærke mere vidner om vore Fædres Nærværelse i hine Egne. 

I. 

Længe for noget umiddelbart Samkvem kan tænkes 
mellem vore nordiske Lande og hiin Halvoe, kunde man 
maaskee tænke sig en umiddelbar Omtuskning af spanske 
og nordiske Produkter gjennem Ph ^irRRivR, hvis Co- 
lonier alt i Herodots Tid havde nedsat sig paa Spaniens 
sydlige Kyst, ligesom de igjen fra Gades besogte de 
brittiske Oer for Tinnets, og formodentligen den vestlige 
Kyst af Jylland og Tydskland, for Ravets Skyld. Nord- 

1) Danske Viser fra Middelalderen Hl, S. IC. 



20 NORDBOERNES llDKJ. MED BEK FYREAÆISK.B HALVOB. 

boerne kunde altsaa paa den Maade tænkes at være blevne 
bekjendte med Metaller, især med Jernet , som Spanien i 
Overflod frembod, og som Titererne forstode at hærde til 
ypperlige Vaaben, ligesom Indbyggerne i Britannien og 
paa de sorlingske Oer tik deres Tin betalt med Leerkar, 
Salt og Jernredskaber 1 . I det ringeste synes Etymologien 
af Ordet Jern at pege ben paa Spanien, som dette Metals 
gamle Fædreland, hvorfra Kundskab om dets Brug siden 
udbredte sig middelbart til nordligere Lande. Jernets Be- 
nævnelse i forskjellige Sprog (Isl. jdm, AS. tren, Irsk 
ja fan, C. Brit. haiarn, Spansk hierro) synes, i det rin- 
geste, at robe en fælleds Oprindelse, hvad enten saa 
Phænicerne forst have bragt dette Produkt fra Spanien til Nor- 
den ligesom til Irland, eller Nordboerne selv have erholdt det 
ved deres senere Bekjendtskab med dette Land, hvis Ind- 
byggere forst skal have faaet dette Metal fra Spanien, og 
der lært at opstige og behandle det i deres eget Land 2 . 

2. 
Kunde det historisk bevises, at den store gotbiske 
Folkestamme, hvoraf de Vestgother, der i det 5te Aar- 
hundrede nedsatte sig i Spanien, udgjorde en Deel. op- 
rindeligen havde havt sit Sæde i Skandinavien . vilde i 
nærværende Undersøgelse en noiagtig Sammenligning mel- 
lem deres og de gamle Skandinavers Sprog, Love og 
Sæder være uomgjængelig fornoden. Men da det, af de 
nyeste Grandskninger over Folkevandringens Historie, vel 
kan antages som Resultat, at hine Gothers, Vandalers, 
Longobarders, Burgunders o. fl. Folks forste Herkomst 
maa soges i ostlige Egne, og overblevne Sproglevninger 
snarere vidne om germanisk, end om skandinavisk Oprin- 
delse, maa en fleersidig Sammenstilling af de skandinaviske 
og spanske Gother. med Hensyn til nærværende Under- 
søgelse, ogsaa blive af en underordnet Interesse. Sprog- 

1) Heerens historisehe Werke XIII (Ideen 2 Th. 1 Ablh. S. 177) jfr. XI. 
S. 68. — 2) Thorkel ins Keviis at de Trskc ved Ostmannerncs Ankomst lil 
Irland i det 8de Aarh. fortjene en udmærket Hang blandt Europas Folk paa 
de Tider. (Danske Vid. S. Skr. Nye Samling, S. 1G.) 



NORDBOERKKS RKK.T. >I R DEN I' YRKX .EIHKH HALVOE. 21 

ligheden mellem den Véstgothisfee og den gamle skandina- 
viske Tunge viser hen til disse Sprogstammers upaatvivlelige 
Slægtskab ' , ligesom Overeensstemmelse mellem Lovene 
deels kan udledes af en fadleds Herkomst, deels af den 
Lighed, der nodvendig maae yttre sig mellem forskjellige 
Folk der staae paa samme Culturtrin 2 . 

Da man for ovrigt ikke kan nægte Mueligheden af, 
at enkelte skandinaviske Sværme efter deres gande Van- 
drelyst kunne have fondet Leilighed til at hlande sig i 
de vandrende Folks Vrimmel, — synes dog eet af disse, 
Hernierne, til en Tid virkelig at have hoet her i Norden V 
— saa kunde Skandinaver ogsaa tænkes at være blevne 
optagne blandt Vestgotherne i Spanien, ja endog selv herfra 
at have vedligeholdt et Slags Forbindelse med deres fjerne 
Fædreneland. Overhoved er det tydeligt af flere Vidnes- 
byrd hos de Middelalders Skribenter, der vedkomme dette 
Tidsrum, at der imellem de forskjellige Folk, som optraadte 
i Folkevandringen, var en mere fleersidig Berorelse og Om- 
gang, underholdt ved Handel, Gesandtskaber og politiske 
Forhold, end den lange Frastand og ovrige Omstændig- 
heder i og for sig selv kunde berettige os til at antage. 
Man erindre sig blot den skan diske Konge Flodulf, der 
(efter Jorn an des) tog sin Tilflugt til Theodorik den Store; 
Herulerne, der i (Jte Aarhundrede sogte tilbage til det nor- 
diske Land, hvorfra de vare komne; de frankiske og an- 
gelsaxiske Gesandter ved Hofl\\ : i Constantinopel i (He 
Aarhundrede, og flere lignende Facta, for at forstaae, hvor- 

1) Som bekjcndt, sjncs mange gamle germaniske Personnavne, fra 
Folkevandringens Periode, at liave samme Oprindelse som de nordiske. 
Af vestgothiske Ravne kan blandt andre anfores i'olgende Exemple«: Alfons 
(I/fr); Bermudes (Veremundus o: fermuntlr); Euricli (Eijtikr); Fr.n'la 
(Fri Itifr); Olimund (Hallmundr); Oppar (Vbbi); Pelagius (Felagr); 
Silo (Sblvi). — 2) En svensk Forfatter har villet linde Overeensstemmelse 
mellem Ploven i de midterste Provindser af Sverrig og den spanske Plov, 
men en noiere Sammenligning af begge Landes Jordbund og in rige phv- 
siske Beskaffenhed maalte nok anstilles, for man deraf kunde drage noget 
historisk liesultat. (And. Berch jVtethodus investigandi originea gentiuni ope 
instramentorum rurulium. iu ISovis AA. .*•(>«. £ ; r. lp*. Vol. 1. p. \1 'tft., 



22 NORDBOERNES HEKJ. MED »KV PVKE.VEISKE HAM OE. 

Ira (len anforte Forfatter, ei at tale om den senere Paul 
Warnefrid, kunde erholde de Sagn om vore nordiske 
Lande, hvilke de, skjondt for en Deel misforstaaede og 
forvanskede, have opbevaret for Eftertiden 1 . Dog, 0111 
en lignende Forbindelse mellem skandinaviske og spanske 
Gotber kunne vi kun yttre Formodninger, der ikke stotte 
sig paa directe historiske Vidnesbyrd. Det er forst fra 
den senere Vikingperiode af, gjennem Korstogene og Val- 
farterne, at vi kunne efterspore en deels krigersk, deeU 
fredelig Samfærsel mellem Folkene ved Nordsoen og de 
baltiske Strande og Beboerne af den pyrenæiske Halvoe. 

3. 
Et Folk som beboer Oer og vidtstrakte Kyster, bli- 
ver ved Naturens Vink tidlig fortroeligt med Havet; og i 
en raa Tidsalder var Soefart, Soeroveri og Handel som 
oftest uadskillelig forenet. Det er derfor sandsynligt at 
Ostersoen tidlig har været Skueplads for de omkringboende 
Folks Virksomhed af denne Art; — man erindre sig ; \ id- 
nesbyrdet hos Tacitus (Germ. c. 4) om Svionernes Soe- 
duelighed; — men fremmede Kyster synes Nordboernes Skibe 
dog ikke for Alvor at have hjemsogt, for Exemplet og 
Haab om Bytte lokkede dem til at deeltage i de Soetoge, 
der tildeels kunde ansees som Fortsættelse af Folkevan- 
dringerne, og i hvilke det nordlige Europas soefarende 
Folk optraadte, det ene efter det andet. ISogle Frankers 
eventyrlige Tog fra det sorte Hav gjennem Middelhavet 
til deres Hjem, i Slutningen af 3die Aarhundrede — der- 
som ikke den hele Beretning grunder sig paa et blot Sagn, 
hvori er lidet eller intet historisk Sandt 2 — og Heruler- 

1) Saaledes , for at holde os til det her omhandlede Folk, modtog den 
mægtige vestgothiske Konge Eurich (f 484), der havde erobret en stor Deel 
af Gallien, i Bordeaux Gesandter fra Saxer, Franker, Heruler, Burgunder, 
Ostgothcr, Bomere lOstroniere?) og Perser; Sidun. Apollin. VIII. Ep. !> 
Denne Eurich tog Heruler, f arner og Thyringer i Beskyttelse mod Fran- 
kerue og underholdt Forbindelse med Svevcr, Vandaler og Ostgother. 
Mere om alle disse Forhold s. Aschbach Gesch. der We.-tgothen S. 156-57. 
— 2 ; Sun Schlosser antager i sin Uebersichl d. Gesch. d. alten Well. 111. 
7 Ahrh s. 102, jfr. fil. i. S. »9. At den hele Fortælling grunder si r r l ,ai » '■'" 



nordboernes bekj. med den pykk.veiskk ham ok. '2-\ 

ries Angreb paa Spaniens nordlige og sydlige Kysler i 
det 5te Aarhundrede , vare som Forspil for Saxernes 
mere omfattende og langvarigere Angreb paa det romerske 
Monarkies Kyster. Sidstnævnte Folks Soeduelighed blev 
snart en Gjenstand for Romernes Skræk og Beundring', 
og nodte disse i 4de og 5te Aarhundrede at beskikke Co- 
viites lit tor is Sa.vonici, for at forsvare de franske og bel- 
giske Kyster mod deres Angreb -. B< liggenheden og ov- 
rige Omstændigheder gjore det rimeligt, at Friser, Angler 
o£ Jyder tidli^en under Saxernes Navn have deelta"et i 
disses Soetog; i det mindste finde vi alle disse Folk for- 
enede paa Toget til Britarinien i 5te Aarhundrede. Da 
Frankernes tiltagende Magt i det Ote Aarhundrede be- 
gyndte at true Saxerne, fik disses Virksomhed en anden 
Retning end Soetog, og Ledighed aabnedes nu for Be- 
boerne af de danske Kyster og Oer, som maaskee tilforn 
havde været indbefattede under Saxerne, til under eget 
Navn at gjore sig kjendte og frygtede. Det er ved Aa- 
ret 515 at de Danske forste Gang nævnes hos en Mid- 
delalders Skribent ved et Hærjetog paa de franske Kyster 3 . 

fuldkommen Misforstaaelse, har Wersebe sogt at godtgjore i Yolkcrbund- 
nisse Teutschlands, S. 123. 

1) Sidonius Appollinaris , som dode i Slutningen af 5te Aarhundrede, 
giver en Beskrivelse af disse Saxer, der godt kan passe sig paa de Danske 
og Norske, der i den folgeude Tid dreve samme Haandtering: „quorum 
quot remiges videres, totidem te cernere putes archipiratas ; ita simul 
nmnes imperant , parent , docent, discunt latrocinari . . . . Hostis est omni 
hosti trucutentior. Improvisus aggreditur , provisus elabitur ; spernit ob- 
jectos, sternit incautos ; si sequatur, intercipit, si fugiat , evadit. Ad hcc 
exercent illos naufragia, non t errent. Est eis quædam cum discriminibus 
pelagi non notitia solum , sed familiaritets. Nam quoniam ipsa , si qua 
tempcslas est, hine securvs efficit occupandos; hine prospici vetat occupa- 
turos ; in medio fluctuum, scopulorumque confragosorum , spe superventus 
læti perielitantur". Sidouii Appolinaris Opera ed. Sirmoud. Paris 1014. 
8. p. 213. — 2) Depping (Normannernes Soetog, oversat af N. M. Petersen, 
S. 119j forstaaer ved denne littus Saxouicum saxiske Colouier paa Galliens 
Nordvcstkvst. Andre, blandt hvilke Wersebe (Volker u. V olkerbunduisac 
Teutschlands S. 132-33, henfiire hiiu Værdighed til en Nedsættelse af Saxerne 
paa Kjsleu af Britauuicii, tidligere end Midten af 5te Aarhundrede; jfr. 
Lappcnbergs Gcsch. Englands I. S. II. — 3) Gregor. Turonensis i Bouquet 



24 >\0HDB0ER.M-;3 BEKJ. MED DK* PYRENÆISKE HAM'OE. 

Omtrent ved samme Tid have de Norske begyndt paa 
lignende Maade at forhværve sig Hæder og Bytte, men i 
Begyndelsen maaskee under de Danskes Navn, ligesom 
disse i lang Tid havde gaaet under Saxernes. Nu træde 
disse Folk (thi de Svenske synes forst senere, og aldrig i 
nogen betydelig Grad, at have deeltaget i disse fjerne 
Tog) under den almindelige Benævnelse stundom af Dan- 
skr, stundom af Normanner l , meer og meer frem paa 
Skuepladsen, og fra Slutningen af det 8de Aarhundrede, 
da Karl den Stores Krige med Saxerne opfordrede de 
Danske til at hjelpe disse deres Religions og Stammefor- 
vandte, og til Udgangen af det 10de, vare de tydske, ne- 
derlandske, franske og hrittiske Kyster Maalet for vore 
Forfædres idelige Angreh. Karl forstod at holde dem i 
Ave, men des frygteligere hleve de under hans svage Ef- 
terfølgere. 

Neppe have nordiske Pirater ved at forfolge den fran- 
ske Kyst naaet den pyrenæiske Halvoe, for i Slutningen 
af 8de Aarhundrede 2 . Men fra Begyndelsen af (»de til 
henimod Slutningen af 10de Aarhundrede, give Aarhogerne 
Underretning om adskillige saadanne Plyndringer paa de 
spanske Kyster og saa langt op ad Floderne, som deres 
lette Farttiier kunde naae. Mange hidhorende Efterret- 
ninger torde maaskee endnu henhvile uhenyttede i utrykte 
spanske og arabiske Kroniker; det her Meddelte er Alt 
hvad udgivne Kilder have opbevaret om vore Forfædres 
Bedrifter i hine Egne i det nævnte Tidsrum, i hvilket 
Halvden var deelt i to Riger, det nye gothiske, som ind- 

Rer. Gallic. et Franc. Ser. T. II. p. 187. Oapefigue Essai sur lo inva- 
sions maritimes des JNormauds dans les Gaules p. S(t, gjrir den Bemærkning, 
at Gregorius omtaler denne Begivenhed paa en Maade, der synes at an- 
tyde, at den ikke var den forste af denne Aii. 

\) ^Nortmannorum exercitus collectu« fuit de furtissrimis DJKOSVX: 
SujlONVlU , NoRyiiGiiRV iu , qui tune forte sub uno prinripatu constituti", 
Ilelmoldi Chron. Slav. L. 1. c. VII. — 2) Maaskee viste deres engelske 
Stammeforvandte dem Veien ; i det ringeste beretter Isidorus I'accntis at 
Angeli (engelske Soerovere?) Aar 751 plyndrede de spanske Kyster; jfr. 
Abchbach Gesch. d<T Ominai.jadcn in Spanien I. S. 104 



NORDROKRNKS BRKJ. 1MRD DRIV I' YRRN.RKSK b! HALVOK. 23 

befattede den nordostlige og nordvestlige Deel, og det 
mauriske, som indbefattede den sydlige. 

Under Kong Ramiro I. af Asturien (fra A. 842) skal 
Spanien f'orste Gang, og det endda ved et Tilfælde, være 
bleven hjemsogt af Normannerne 1 . En stor norman- 
nisk Flaade, som havde streifet op ad Loire og Ga- 
ronne, blev ved Storm dreven til Galliciens (det nordlige 
Spaniens) Kyster, landede her i Aaret 843 2 ved Gvion 
(i Asturien), trængte frem til Fenol og odelagde Landet 
vidt og bredt. Ramiro drog imod dem med en Hær, an- 
rettede et stort Nederlag, gjorde mange Fanger og op- 
brændte 70 af deres Skibe. Efter andre Beretninger 
skulle de, deels ved Corunnas kjekke Modstand med 
Skyderedskaber (balista/ionim orcuréu), deels ved en 
Storm mod denne Stad, have lidt saa meget, at kun 30 
Skibe kom derfra 3 . Disse forstærkede sig snart igjen 
med andre Soeroverskibe, seilede nu langs Kysten til 
Lissabon, hvor de skal have viist sig 54 Skibe stærke. 
De stege i Land, ængstede Byen i 13 Dage, og odelagde 
hele Omegnen; men da den mauriske Undsætning nær- 
mede sig, vovede de ikke at oppebie et Angreb, gik om- 
bord med Bytte og Fanger, og skal kort efter have hjem- 
sogt Kysterne af Algarve, overrumplet Niebla og Cadix 
og odelagt Landet lige til Sidonia 4 . Imidlertid var det 
dog forst i det følgende Aar, 844, at Forestillingen om 
den Vinding, som de rige saraceniske Besiddelser lode 
haabe, lokkede dem til det sydlige Spanien. De ehriste- 

1) „Gens hær re crudelissima et. in partibus nostris antea non visa." 
Lncæ Tudensis Chron. mund i in A. Schotti Hisp. illustr. T. IV. p. 77. 
Normanni jtrimi in Astvrias venerunt — gens nostris in finibus antea 
?ion 'cognita hedder det i andre gamle Kroniker, anforte hos Aschbach I. 
S. 254. — 2) Af nogle Forfattere henfores disse Begivenheder urigtigen til 
A. 827; jfr. Ser. Rer. Dan. I. 513. Siilnns Danm. Hist. II. S. 61. — 3) Lue. 
Tudensis Chr. 1. c.; I. Vasæi Chron. in Hisp. Hl. T. 1. p. 70!); Rod. Sanctii 
Hist. Hisp. P. III. ibid. T. I. p. 159; Rod. Toletani de reb. Hisp. Lib. IV. 
c. 13. 26. T. 2. ibid.; Chron. Sebastiani i Espana sagiada XIII. p. 486; Ser. 
Rer. Dan. I. p. 527, 532; Suhm II. S. 126-27, Aschbach 1. c. — 4) Rød. To- 
let, Hist. Arab. I. c. p. 175. Ser. Her. Dan. I. p. 532; Aschbach I. r. 



'20 NORDBOERS E8 BKKJ. MED DK\ PYRKX.FISKK HALVOK. 

lige og arabiske Beretninger om disse Foretagender afvige 
i enkelte Omstændigheder fra hinanden; at forene dem er 
altid vanskeligt 1 ; det reent Faetiske træder maaskee sik- 
krest frem, naar Begivenhederne fremsættes uafhængigen 
efter de forskjellige Kilder. 

Roderik af Toledos Beretning lyder saaledes 2 : Aaret 
efterat Normannerne havde været for Lissabon, kom de 
med en endnu stOrre Flaade til Andalusien og kastede 
Anker i Guadalquivir. De angreh den velhavende og fol- 
kerige Stad Sevilla, indsluttede den i 13 Dage og ode- 
lagde Omegnen; men da de ved de Beleiredes heftige 
Udfald mistvivlede om at indtage Byen, begave de sig 
med stort Bytte og mange Fanger til Algeziras, Cadix og 
Medina Sidonia, holdt adskillige Træfninger med Araberne, 
odelagde Alt og gjorde meget Bytte. Neppe vare de 
borte, for Araberne samlede sig og satte efter dem, men 
vendte med noget Tab tilbage til Sevilla. Normannerne 
gik derpå a til Algeziras, angreb den i 3 Dage, satte Ild 
paa den, odelagde Hanger og Viingaarde og gjorde meget 
Bytte. Men da deres Hu bestandig stod til Sevilla, sogte 
de paa Ny herhen, angreb og nedlagde mange Saracener, 
og midte Resten til at holde sig indenfor Murene. Et 
heelt Dogn ængstede de saaledes Byen paa det haardeste, 
og da de ikke kunde faae den indtaget, droge de den 
folgende Dag til deres Skibe med et rigt Bytte fra For- 
stæderne. Da Abderrahman (den Anden fra A. 822-52) 
fik Efterretning herom, samlede han en stor Hær til Und- 
sætning for Sevilla. Det kom ti! et Slag, hvori Seieren 
blev uafgjort. Normannerne trængte efter Slaget ind i 
Bven Tablata nær ved Sevilla: men Saracenerne tvamr 
dem ved Skydemaskiner til at forlade Byen og fældede 

1) Suhm 1. c. S. 128-C9 har neppe været heldig heri; heller ikke hans 
Formodning, at dette Tog kunde være anfort af en yngre Heguar Lodbrok 
der omtales hos Saxo, stottcr sig paa nogen sikker Grund. — 2) Hist. Arab. 
i Ilisji. Hl. II. p. 175-?<i. Denne Forfatter er vel ikke ældre end fra 13de 
Aarhundredes fiirslc Halvdeel, men har dug i delte al" hans Skrifter gode 
) Tiri Trillinger . rildeel« hentede fra arabit>ke Kilder: jfr. Aschbacii anl St, 



NORDBOERNES UEKJ. MED DBS P Y RK VIII sk K HALVOE. '11 

400 af dem. Endnu i nogle Dage odelagde de Egnen 
om Sevilla, men da de erfarede at Abderrahman udru- 
stede 15 Skibe oa; en nve Hær mod dem, vendte de til- 
hage til Lissabon , hvor andre af deres Skibe stodte til 
dem, med hvilke de droge hjem." 

Efter de arabiske Forfattere 1 var Sammenhængen føl- 
gende: tt Normanncrne beleirede A. 845 Sevilla. Indbyg- 
gerne forlode Staden og toge deres Tilflugt til Carmona 
og de nærliggende Byer. Saracenerne vovede i Begyn- 
delsen ikke at modsætte sig Normannernes Fremskridt, 
men da de havde faaet en betydelig Forstankning, be- 
sluttede de at angribe dem og lagde sig i Baghold paa 
Yeien fra Sevilla. Normannerne drocre efter Sædvane om 
Morgenen ud af Staden for at plyndre i de omliggende 
Landsbyer; Saracenerne overfaldt og dreve dem paa Flugt, 
og indtoge derpaa Sevilla. Andre normanniske Hobe, som 
havde staaet ved Alicante og Cordova, stodte, da de erfoer 
deres Landsmænds Skjebne, til dem. Forgjeves sogte 
Abderrahman at hindre deres Tilbagetog; de forte med 
et rigt Bytte og mange Fanger. Dog angreb Saracenerne 
dem, da de vilde indskibe sig, og opbrændte 4 af deres 
Skibe 2 ". Siden efter (846) fattede Abderrahman Mistanke 
til Kong Raniiro af Asturien, at denne havde foranlediget 
disse Angreb af Normannerne, hvorfor han endog provede 
paa at bekrige ham 3 . Usandsynligt er det ikke, at den 
asturiske Regent kan have betjent sig af samme Middel 
for at skaffe sig disse besværlige Gjester af Halsen, som 

1) Disse ere især benyttede af Cardomie, Histnire de I'Afriqite et de 
l'Espagne sous la Dominion des Arabes, composée stir differens Mauuscrits 
arabes de la Bibi. du Roi. T. 1. p. 27.>-77, og af Conde, Geschicbte der 
Man ren i» Spanien I. S. 281, jfr. Aschbaeh anf. St. — 2) Hertil kan ft'iies 
af De Guignes Histoire des Huns I. p. 357, at A. 844 viste Madgious sig 
ved Andalusiens Kyster. De kom til Cabes og Schidouua, derfra til Se- 
villa, bleve slagne den 12te i Maanedeu Muharrem, og vendte derpaa til- 
bage til deres Skibe. IVogen Tid efter fratog man dem og opbrændte 4 
£kibe, hvorpaa de afseilede. Madgious betegner for Muhamedanerne alle 
dem, der ti bekjende sig til Islam, saavel Joder som Christne, Følgelig og- 
saa de hedenske Normanner; jfr. Ibn Foszlans Bcriehte uber die Reisen 
alterer Zcit. von I-'råhn , £. 137. — \ Fcrrcras II. S. 057. 



28 NORBfeOERNBS BEKJ. MED OR* l'YRKV RISKE HALTOE. 

de frankiske Konger, nemlig ved Penge frakjc'ibt sig dem 
og overtalt dem til at vende sig mod hans Fjender, Sa- 
racenerne. 

Efter disse gjennem flere Aar gjentagne heftige An- 
grel) paa forskjellige Punkter af Halvoen, synes denne i 
en rum Tid at have nydt Fred; i det mindste have de 
spanske Kroniker kun anmærket, at i A. 850 lode nor- 
manniske Skibe sig see ved Balobriga i Asturien, hvor 
Biskoppen af Mondonedo, den hellige Gundisalvus, ved 
sine Bonner udvirkede at de forgik 1 . Dog ansaae man 
sig ikke for fuldkommen sikker, thi A. 848, da Norman- 
nerne plyndrede vidt og bredt i Frankrige, blev Catalo- 
nien sat i Forsvarsstand 2 . Men omtrent et Decennium 
efter denne Tid, med ns Ordomio I. rcgjerede i Asturien 
og Leon og Muhamed I. i Cordova, landede Normannerne 
med 100 Skibe paa Galliciens Kyster. Provindsens Stat- 
holder Don Pedro gik dem imode med en Hær, nedlagde 
en stor Deel af dem, stak endeel af deres Skihe i Brand, 
og tvang dem til igjen at gaae ombord 3 . Det var paa 
denne Tid at talrige normanniske Sværme, især anforte af 
den vilde Hasting og hans Fosterson Bjorn Jernside, hær- 
jede Frankerig, indtoge Paris, hjemsogte Italien, og ud- 
bredte Odelæggelser langs med Middelhavets Kyster. Ef- 
terat de havde naaet til Middelhavet, deelte deres Magt 
sig i flere Retninger. En Flaade gik opad Rhonen, plyn- 
drede Landet paa begge Sider, forskandsede sig paa ()en 
Cainergues, hvorfra de gjorde jævnlige Tos, og blandt an- 
det skal have plyndret Klostere og Stæder i Rousillon og 
Staden Ampurias i Catalonien. En anden Flaade paa <)() 
Skibe vendte sig mod Spanien og plyndrede Stæderne 
Algeziras, Alhadra i det portugisiske Estremadura og 
Mesquitclla i Beira, men indskibede sig. da det saraceniske 
Rytteri ankom. Disse landede siden i Mauritanien, hvor 

1) Ser. Rer. Ban. 1. p. 535. cfr. Luitprandi Fragmenta efter haus Chro- 
nienn, udg. af Tamaio <!e Vargas. Mad ril 1635. 4. p. 17. — 2) Ferreras i!i- 
gtorie von Spanien 11, S. 0'5H. — :ii Ferreras S. fiWi. Siilim II. S. 2U. 



NORDnORRNRS HRKJ. MKD DRN PYRRNÆ1SKE HALVOR. 29 

de angreb Staden Nacchor l , dræbte mange af Indvaanerne 
og plyndrede Majorka, Formentera og Minorka. Efterat 
bave fortsat disse Plyndringer til Sicilien, ja, som det sy- 
nes, endog lige til Grækenland, kom de ved Vinterens Be- 
gyndelse tilbage til Spanien, plyndrede paa Nye og over- 
vintrede lier; bvorpaa de (800) sogte ud i det Atlantiske 
Hav 2 . Det folgeD.de Aar lob igjen disse 00 Skilte op 
ad Seine, og forenede sig med et andet Parti, som var 
i Begreb med at beleire en fransk Bye 3 ; 802 sluttede 
de sig til den Flaade, som efter Overeenskomst med 
Karl den Skaldede forlod hans Land og sogte til Bre- 
tagne 4 . Saaledes kan en enkelt Hærs eller Flaades Fore- 
tagender med temmelig Sikkerhed forfolges gjennem et 
Tidsrum af tre Aar. 

Nu forekommer i et beelt Aarhundrede intet Vidnes- 
byrd om Normannernes Anfald paa Spanien , uagtet Al- 
pbons den Store af Asturien og Leon (fra 800) anlagde 
et Kastel ved Oviedo mod uformodentlige Angreb af dem 
eller Saracenerne fra Soen af (navalts gentilitas . . . pira- 
ttens exercitus), og forflyttede Helgenreliqvierne fra Toledo 
og andre spanske Stæder til St. Salvators Kirke der, som 
til det sikkreste Sted 5 . Mueligt at mangt enkelt Viking- 
tog kan bave undgaaet Annalisternes Opmærksomhed 6 ; 
men man kan o^saa antage , at Erobringen af Norman- 
diet, og den Ledighed til fordeelagtigere Foretagender af 
dette Slags, der frembod sig under de svage franske Kon- 
ger, kan bave beskjeftiget dem saa meget, at de ikke ag- 
tede det fjerne Spanien, hvor tildeels storre Modstand 
kunde ventes. Forst A. 951 skal Galliciens Kyster igjen 
være gjæstede af en normannisk Flaade 7 . Den gjorde 

1) Om Beliggenheden af denne Bye s. Suhm II. S. 214. — 2) Ser. Her. 
Dan. I. p. 551-5?. Suhm II. p. 224-28. Aschbach I. S. 289-90. — 3) Ser. Rer. 
Ban. II. p. 551. Suhm IT. S. 231. — 4) Ser. Ker. Dan. II. p. 255. Suhm II. 
S. 237. — 5) Ser. Rer. Ban. V. p 108. Aschbach anf. St. S. 344. — 6) Ba 
de Danske i A. 926 fra Engel land af gjorde et Tog til Afrika, og (idelagde 
Byen Arzilla i Kongeriget Fez, er det ikke usandsynligt, at de ved samme 
•■Iler lignende Leilighed ogsaa kunne have gjestet Halvoen; Suhm II. S. 
543. — 7) Ferreras, III. S. 117-18. Bet maa bemærkes, at de arabiske Kil- 



oO NORDBOERNES BEKJ. MED DEN PYRRN E1SKE HALVOR. 

Landgang, udbredte Skræk og Forvirring, odelagde og 
plyndrede Stæder, dræbte en stor Deel af Indbyggerne og 
bortforte mange Fanger. I Anledning heraf tillod Kong 
Sancho af Leon Bispen af Compostella, Sisenand, at be- 
læste denne Bye og St. Jacobs Kirke med en Muur. Men 
under Udforeisen af dette Arbeide ovede Prælaten et 
saadant Tyrannie, at hyppige Klager indlob desangaaende 
til Kongen, og da denne satte ham i Rette derfor, vakte 
han endog et Opror. Kongen gik imod ham med en Hær: 
han blev fangen , afsat og hans Efterfølger Rosenandus 
( ReodosindusJ fik kort efter Ledighed til med Kraft og 
Held at optræde mod de samme Fiender l . Kong Harald 
Blaatand havde nemlig A. 963 sendt Hertug Richard af 
Norman diet Hjelpetropper mod Kongen af Frankerig, men 
da de Stridende bleve forligte, overtalte Hertugen nogle 
af dem til at lade sig dobe. og Resten gav han Anslag 
paa Spanien, hvorhen han gav dem Veivisere fra Coutan- 
ces. INæste Aar ankom de til Spanien, hvor de skal have 
opholdt sig en Tidlang, gjort flere Angreb og indtaget 18 
Stæder. Endelig sandede Spanierne, endog Landboerne, 
sig engang og angreb Normannerne, men lede et stort Ne- 
derlag. Tredie Dag efter randsagede Normannerne Val- 
pladsen, for at plyndre de Dode. og fandt da blandt disse 
Sorte eller Blaaemænd 2 . Denne Sværm har det formo- 
dentlig været, der samme Aar (964) landede paa Galliciens 
Kyster og udovede skrækkelige Grusomheder, da den om- 
talte Bisp Rosenandus af Compostella samlede en Hær. 
drog imod dem, angreb og tvang dem efter et stort Neder- 
lag til at stige tilbage til deres Skibe 3 . 



iler, stundom maaskee ogsaa de christelige", ved Gallicien ei blot forslaae 
denne Provinds med Asturien og Leon, men ogsaa alt Landet paa hiin 
Side Duero; Conde I. S. 344. Aschbach II. S. 198. 

1) Aschbach II. S. 191. — 2) Wilh. Gemmetic. L. III. inCamdeni Script. 
Frcf. 1B03. fol. p. 631. Dildo de moribus Nornianorum in Duchesnii Ser. 
Norm. p. 151. Suhms III. S. 88-91. Aschbach II. S. 135. — 3; Ferreras III. 
S. J19. Aschbach II. S. 191. 



XORDBOERNES JtEKJ. MEU DEN PYRKN.E1SKE HALVOE. 31 

Faa Aar senere nævne Aarbogerne det sidste Angreb fra 
denne Kant. Aar 000 under Ramiro III. bindede i Gallicien en 
normannisk Flaade paa 100 Skibe, anfort af en Konge Gud- 
rod 1 . og trængte frem til Compostella, for at plyndre denne 
rige Stad, hvor Gallicierne havde samlet alle deres Rig- 
domme. Den afsatte Bisp Sisenand, som havde forladt 
sit Fængsel og igjen med Magt havde sat sig i Besiddelse 
af Bispeværdigheden, samlede alt sit vaabendygtige Mand- 
skab og gik Fienden imode, som han traf og angreb ved 
Tornellos, men mistede selv Livet ved et Pileskud. Hans 
Hær tog Flugten og Normannerne hjemsogte nu de ovrige 
Stæder i Gallicien, som gave dem hvad de forlangte, for 
at undgaae Plyndring. Paa denne Maade rykkede de frem 
til de cebreriske Bjerge 2 , hvor de nærmede sig Kysten, 
deels for ei at fjerne sig for langt fra deres Flaade, deels 
fordi der allevegne fra sandedes Mandskab imod dem. 
Men imidlertid havde Greven af Gallicien, Gonzalez San- 
chez, bragt en betydelig Hær paa Benene, hvormed han 
havde Befaling at angribe Normannerne og forhindre at 
de ikke skulde komme bort med deres Bytte. Han stand- 
sede dem nær ved Havnen Ferrol i Gallicien, hvor deres 
Flaade befandt sig, angreb og slog dem efter en tapper 
Modstand; de Fleste med Anforeren Gudrod faldt, Resten 
blev tagen tilfange og Flaaden opbrændt (970) 3 . 

Alle disse Efterretninger om nordiske Vikingers Be- 
drifter paa Halvoen skyldes spanske Skribenter. Der er 
ingen Grund til at antage, at de i vore gamle Kilder saa 
hyppigen omtalte Soetoge, for storste Deel mod Lande 

1) Saa kalder Suhm ham III. S. 103. Hos de spanske Skribenter kaldes 
lian Gundiredus, Gundaredus , Gundericus. Af hvad Herkomst han var, 
vides ikke; Suhm III. S. 104 nævner som en los Gisning, at det kunde være 
en Broder af den norske Kong Harald Graafeld. — 2) Ad Alpes montis 
Zehrarii Lue Tudensis Chron. Mundi in Hisp. 111- T. IV. p. 86. Qui mons 
dicitur Onagrorum; Rod. 'folet, de reb. Hisp. ib. T. II. pag. 86. Aschbach 
II. S. \W>. Om den formodentlige Beliggenhed af denne Bjergstrækning s. 
Suhm III. S. 103. — 3) Rod. Toletani de reb. Hisp. 1. c, Lucæ Tudensis 
Chron. 1. c, Joh. Vasæi Chronica. ib. T. 1. p. 718. Ferreras III. S. 123-25. 
Suhm III. S. 103-4. 



32 NORDBOERNES JIKKJ. MED DRIV PYREN.WSRE HALVOR. 

som laae Vesten for vort Korden (Vesterviking), kan have 
været stilede mod andre end de brittiske, franske og tyd- 
ske Kyster l . 

Det eneste nordiske Udsagn om et Tog til Spanien, 
som med nogen Sikkerhed kan henfores til Vikingperioden, 
i det ringeste til Slutningen af den 2 , forekommer i Knyt- 
linga Saga 3 : lc Ulf heed en Jarl i Danmark. Han var en 
dygtig Krigshelt, han foer i Vesterviking, indtog og ode- 
lagde Gallizuland 4 og ovede der meget Hærværk, derfor 
blev han kaldet Gallizu-Ulf 5 . Han var gift med Bothild, 
en Datter af Hakon Eriksen Jarl". Denne Ulf, som Saxo fi 
nævner Ulvo Galliciamts og gjor til en Farfader af Erik 
Eiegods Dronning Bothild, maa, ifolge de anforte Data, 
være fodt omtrent A. 1000, og kan derfor ikke antages 
at have deeltaget i noget af de i spanske Kilder omtalte 
Tog mod Halvoen 7 . 



1) Pet formeentlige Tog 1 ti Spanien af Sigurd Snogoie, Regnar Lod- 
broks Son (Ser. Rer. Dan. II p. 284; jfr. Suhms D. Hist. I. .S 581), grunder 
Kig blot paa Misforstaaelse af et gammelt Digt; s. Petersens gammel-nor- 
diske Geografi I. S. 45. — 2) Ifolge det nyelig udgivne gamle Brudstykke 
af den norske Historie, skulde Erik Blodiixc være faldet paa et Herjetog i 
Spanien (Forumanna Sogur X p. 385, jfr. Schonings N. Hist. III. S. 475). 
Dette, paa intet andet Sted forekommende Sagn, strider imod den alminde- 
lige Beretning, at han er falden (omtrent 952) i Engelland; Heimskr. I. p. 
129, jfr. Suhms D. Hist. III. S. 54, hvormed dog igjen maae sammenlignes 
Lappenbergs Indvendinger i Gesch. Englands I. S. 392-93. — 3) Fornmanna 
Sogur XI. p. 302. — 4) En nyere Codex læser Vestr-Galicialand. — 5) Det 
var ikke usædvanligt at de Gamle saaledcs lik Tilnavn af Steder, som de 
pleiede at befare; f. Ex. Rafn Hlymreksfari (Landnama p. 129) og IJafu 
Holm gartisj art (Ol. S. Trygv. i Fornmanna Sogur II. p. 95). — 6) Lib. XII. 
p. 222 — 7) Denne Galliriuulfs Slægtskabsforhold er endnu temmelig dun- 
kelt. Suhms Meninger derom lindes i hans Danm. Hist. III. 465. 661. IV. 
Tabel, ved S. 636. 640. 641 Hans Formodning IV. S. 503. 722, at den Ga- 
nunrl Wolf Satrapa Danorum , som efter Adam. Brcm. descr. Daniæ ed. 
Lindenbrog. p. 135 tilligemed, eller paa samme Tid, som den norske Kong 
Harald Haardraade undersogte det nordligste af IVordhavet (jfr. p. 152), 
knnde være identisk med Ulf Galliciefarer, er ci usandsynlig, især da Ga- 
nund Wolf let kunde være en Afskriverfeil for Galliciuulf. Dog dette med 
meget mere ville vi maaskee komme til Vished om, naar den længe ventede 
forstc kritiske Udgave af hiin for vor ældre Middelalders Historie saa umi- 
stelige Forfatter engang erholdes. 



NORDBOERNES HKKJ. MED DEN PYRENÆISKE HALVOE. 3;i 

At nu fast Nedsættelse paa een eller anden Deel al' 
Halvoens Kyster ikke blev Fiilgen af disse Nordboernes 
Vikingtog, hvis Tendents dertil er kjendelig i andre 
Egne. fra Slutningen af det niende Aarhundrede, kan let- 
teligen forklares ved Hensyn til de særegne Forhold. Fra- 
standen fra Hjemmet var længere end til noget andet af 
de Lande, som nordiske Vikinger hjemsøgte. De fleste 
Sværme, som naaede hertil, vare alt i Forveien svækkede 
ved Angreb paa nærmere Kyster, hvor Tilstanden som 
oftest var mere indbydende. Frankeris;, tildeels ogsaa En- 
gelland, beherskedes i det 9de og 10de Aarhundrcde af 
svage Regenter. Indvortes Uroligheder fandt her uophor- 
ligen Sted. Partierne, ikke sjelden med Kongesønner i 
Spidsen, siigte hos de nordiske Pirater Forbund og Hjelp 
mod hinanden indbyrdes; og gik det end ikke altid saavidt, 
toge de christne Franker dog ei i Betænkning at sætte 
disse haardnakkede Fiender i Stand til desbedre at bekrige 
deres Brodre og Troesforvandte, ved selv at sælge hine 
Vaaben. I ringere Grad maatte derimod Sagernes Stil- 
ling begunstige Normannernes Fremskridt paa den pyre- 
næiske Halvoe, om de endog hertil havde medbragt storre 
Kræfter, end Omstændighederne som oftest tillode dem. 
De nordlige Kyster vare ved deres Ufrugtbarhed maaskec 
endnu mindre tillokkende, end de ved deres krigerske Be- 
boere vare afskrækkende 1 . Den sydlige eller saraceniske 
Deel var derimod, lige til henved Slutningen af det 10de 
Aarhnndrede, under jævnlige Thronshidigheder og Opror, 
og under uafbrudte Krige mod de spanske Christne, 
Frankerne og Normannerne, ved Handel, Soefart og ud- 
mærkede Regenter, i en blomstrende Forfatning. Især 
havde den Nodvendighed for de ommajadiske Kalifer i 
Spanien, at bolde sig i bestandig Forsvarsstand mod An- 
greb af deres abbassidiske Troesforvandte, og at sikkre Han- 

1) At man her sorgede for Byernes Befæstelse mod Normannerne, og 
med Held anvendte Skvdemaskiner, som maae have været hine ubck.jendte, 
er alt ovenfor bemærket. 

3 



o4 i\ORDHOKIt>r;S KKKJ. MKI) »rs PYRENÆI8KR haltor. 

(Telen mod de talrige afrikanske Socrovcrc, allerede fra 
Slutningen af det 8de Aarlmndrede skabt en Soemagt. 
som i nieer end to A århundreder var den herskende i 
Middelhavet. Naturligviis niaatte denne ogsaa afgive et 
kraftigt Værn mod Fienderne fra Norden; men mod disse 
toges desuden andre kraftige Forholdsregler, ved egne 
Kystfartoier, ved stadig underholdt Kystmilits paa de be- 
kvemme Landingspunkter og ved Opstilling af Courerer 
til Hest paa Lande veiene, der hurtigeo kunde befordre 
saavel Efterretninger om fjendtlig Landgang som Regje- 
ringens Anordninger'. 

4. 
Jo mere de nordiske Riger consoliderede sig. jo mere 
Christendommen udbredtes og befæstedes, og med den 
Culturen tiltog, jo sjeldnere bleve ogsaa hine Vikingtog 2 . 
Dog medforte de rov- og kamplystne Nordboeres Eiendom- 
melighed, at disse Tog ikke saameget indstilledes eller op- 
horte, som fortsattes under andre Motiver. De Danske 
og Svenske troede med et Slags Ret at kunne herje visse 
sydlige Kyster af Ostersoen, hvis Beboere vare Uchristne 
og ovenikjobet Soerovere. Over enkelte Dele af Skot- 
land og de vestlige Oer tilegnede de Norske sig fra gam- 
mel Tid et Slags Herredomme, som de skotske Regenter 
stundom vilde gjore dem stridigt, hvilket igjen foranledi- 
gede jævnlige Tog til disse Kyster 3 . Med den spanske 
Halvoe var Tilfældet omtrent det samme, som med Landene 
ved Ostersoen; meer end Halvdelen af den beherskedes 
paa den Tid af saraceniske Muselmænd. Der var altsaa 
Anledning nok for de christnc Nordboer til, især paa de- 
res Tog til det hellige Land, stundom ogsaa at gjeste 
hine Kyster. Men selv paa det christne Spanien, hvis 
Kyster de paa Veien droge forbi, og hvor Nodvendighe- 

1) Tomles Gesrh. d. Mauren in Spanien S. 200; Asciibach I. S. 1?8. 268. 
340. II. S. 8. 87. 159. 245. 256. — 2) AU i Harald Haardraades Tid blev det 
nnseet for en Christen uanstændigt, at fare i Viking; Torfasi H. IVorv. III. 
j> 318. — 3) Endnu i Sverres Tid var derfor Talen om at fare i Jestervi- 
h'ng. Ileimsk. IV. p. 207. 



XORDKOKRMKs BEKJ. MK1) DKN PYHRNÆISKK HALVOR. 33 

don undertiden bod dem at hinde, for at gjore det saa- 
kaldte Strandhug, gik det, efter Tidens Viis, sjelden af 
uden Fiendtligheder. Deres Korstog mod de spanske 
Vantroende vare saaledes i flere Henseender at betragte 
som Fortsættelse af Fædrenes Vikingtog. 

Den forste christne Konge her i Korden, der paa en 
Keise til det hellige Land skal have besogt Spanien, i 
hvis nordlige Deel, eller Leon, Alphons V. paa den Tid 
regjercde, er Olaf den Hellige. Efterat Kong Ethelred af 
Engelland, hvem han havde hjulpet mod de Danske, var 
dod A. 1012, fortalles der 1 : lt Kong Olaf seilede sonder 
ud over Havet, og holdt en Træfning i Ringsfjord. Der- 
paa styrede Kongen med sin Flaade mod Vesten til Gris- 
lepolle, og sloges der med nogle Vikinger udenfor Vil- 
helmsbye; Kongen havde Oveihaand. Dernæst stred han 
vester i Fetlafjord. Kong Olaf seilede herfra sonder ud 
til Seliepolle og holdt et Slag; han indtog der en stor og 
gammel Stad, som kaldtes Gunvaldsborg. Der tog han 
til Fange en Jarl (Hovding) ved Navn Geirfior (Geirfinn) 2 , 
som regjerede over Staden. Kong Olaf underhandlede 
med Borgerne, paalagde Staden en Skat og Losepenge 
for Jarlen, ialt 12000 Guldpenge (30 Mark Skillinger). 
Derefter holdt Kong Olaf med sin Flaade vester til Karls- 
aae, herjede der, og holdt et Slag hvori han seirede. Men 
medens han laae der og ventede paa Medvind for at seile 
gjennem Strædet til det hellige Land, havde han den mær- 
kelige Drum, ifolge hvilken han begav sig hjem til sit 
Fædreneland". Foruden denne, efter Indhold og Frem- 
stilling at domme, historisk troværdige Beretning haves 

1) Heimskr. II. p. 1G-17; sammenlignet med Saga Olafs hins helga: 
Fornmanna Sognr IV. p. 54-55. Den mærkelige, i Norge selv forfattede Lorte 
Fortælling om de norske Kongers Historie, anforer iutet Sagn om Olafs 
Eventyr paa hans Tog, men indskrænker sig til folgendeOrd: „mart er sagt 
fra viilendi ferZar Olafs"; Fornmanna Sogur X. p. 395. — 2) Giændsepro- 
vindserne bestyredes paa den Tid , som længe efter, netop af saadaune 
Statholdere (duces). I Midten af det 10de Aarliundrede var der i Galli- 
cien en Statholder ved Navn Gundisalvué; mon' ikke Gunnvaldsborg knude 
hermed slaac i Forbindelse'* jfr. AsohbacB 1. c. II. S. 311. 



>U) NORDBOERNES RKKJ. MED DEN PVRRNÆISKE HALVOE. 

endvidere fra andre Kilder adskillige ludhorende Sagn. som 
vel baade ved Indhold og formodentlige Alder niere nænne 
sig Digtning end Historie, men som dog ved deres Ælde 
og (ivrige Beskaffenhed her fortjene en Plads 1 . 

t .Nu komme vi til Fortællingen om, hvorledes Kong 
Olaf seilede med sin Flaade til Fctlefjord og gik der i 
Land. Der var et bebygget Herred og imellem dette og 
Havnen store Skove. Kong Olaf og hans Mænd formo- 
dede, at der maatte være et endnu storre Herred ovenfor 
Skoven, og droge derhen for at plyndre; men da Yeien 
tyktes dem vel lang, vendte de tilhage til deres Skibe, 
og da de skyndte sig afsted, mærkede de paa een Gang, 
at Kongen savnedes, saa de hebreidede sig hoiligen de- 
res Uforsigtighed, og der blev megen Sorg i Hæren. Men 
hvad Kong Olaf angaaer, da kom han, efterat han var 
bleven skilt fra sine Mænd. til en stor Bygd: og da Be- 
boerne der saae ham, forekom det dem, som om han 
havde en overordentlig stor Hær med sig, og at han gan- 
ske vilde odelægge deres Bygd, hvis de ikke ved en klog 
Beslutning siigte at afværge det. Herredets Hovdinger 
samlede sig derfor, droge ham imode og tilhode at betale 
ham saa stor en Krigsskat som han vilde fordre. Kon- 
gen forlangte saa meget Kvæg, Guld og pn'ivet Solv (bre?it 
sil/r) som han vilde have, hvorpaa nogle Mænd bleve be- 
skikkede til at fore dette Gods ned til Stranden, og Kon- 
gen selv fulgte efter dem, og drev saaledes Folk og Kvæg 
foran sig. Men da hans Mænd tik Oie paa ham, i det 
han saaledes red oppe fra Landet af, bleve de gladere, 
end nogen kan sige. Men saasnart Landets Indbyggere 
saae saa mange Mænd i Brynier komme sig imode og 
Kong Olaf alene at drive dem selv foran sig som Fanger, 

1) De findes deels i den Recension af Olaf den Helliges Saga (yngre 
end Midten af 13de Aarh.) , som Oldskrift-Selskabet har fulgt ved sin Ud- 
gave (men mangler i de fleste andre Haandskrif ter) , decls i Tillæg til 
samme Saga i Flatiiebogen; fra begge Kilder ere de iudforle i Oldsl rift- 
Selskabets Udgave i Fornmanna Srtgur IV. p. 55-f>8. (Dsk. Overs. IV. S. 
51-54) og V. p. 160-(I5 (Dsk. Overs. V. S. 151-52, men ikke fuldstændig). 



.\OR!)!SOKR\!'S HflKJ. MIM) DEN PYRKNÆISKB HALVOK. 37 

med deres Oxne og Faar, gave de sig til at raabe og 
hyle, og at rive sig i Hovedet med ynkelige Gebærder. 
Kongen havde Tolke med sig hvor han drog hen; han 
spurgte da, hvad disse sære Lader skulde betyde. De 
svarede ham, at de meente at være blevne forblindede ved 
Tryllede og at det forekom dem, som om der kom en 
meget stor Hær imod dem, der tillige var saa skinnende, 
at de ikke vovede at anfalde den. Han gav dem da to 
Kaar at vælge imellem, enten at stride med ham, hvis de 
torde, eller at bringe det Gods ned til Stranden, som de 
forte med sig; de foretrak da det sidste. Kongens Mænd 
modtoge derpaa Strandhuggot, og de andre vendte tilbage" 1 . 
Den fjortende Landgang gjorde Kon« ;01af i Karlsaae: 
paa dette Tog fulgte ham Thorkel Jarl den Hoie og Ulf 
Thorgils Sprakalegs Son ; de krigede i nogen Tid mod 
de hedenske Voldsmænd. Hedningerne, der boede ved 
Karlsaae, dyrkede to Væsener som Skytsguder, ved hvis 
Hjelp de overvandt de fleste af deres Modstandere. Det 
ene var en Havfrue 2 , som laae, stundom i Karlsaae og 
stundom i Havet. Hun dyssede Skibsfolk i Sovrt med 
sin liflige Sang, og naar hun mærkede, at 'de alle sov, 
væltede hun Skibene og druknede Mandskabet; til anden 
Tid skreg hun saa hoit, at mange bleve ligesom galne og 
vendte om igjen. Det andet Dyr var en Vildbasse, som 
havde mange Mænds Alder; ingen maatte dræbe en Gris 
at dens Yngel; den var meget stor og grum. Denne Gang 
laae Havfruen i Karlsaae; dette Dyr er skabt saaledes at 
det neden for Keltesi edet er som en Fisk med Finner, 
men oventil som en Kvinde. Det er hendes Natur at 
lege med Fiskene, naar hun er i Vandet: hvis hun sky- 

1) Et lignende Træk, der etter den herskende Forestilling skulde bebude 
Olafs tilkommende Hellighed, er ogsaa opbevaret fra hans Tog i fistlige 
Lande; IV. p. 46. — 2) 1 Originalen margygr af mar U. e. Hav, poet. og 
gygr, d. e. Jettekvinde. Dette fabelagtige Dyr, som ogsaa kaldes haf- 
g'JgJ a > nævnes paa flere Steder i de islandske Annaler; s. Speculum Regale 
p. lb'!)-7l , hvis .Beskrivelse temmelig niiie stemmer overeens med nærvæ- 
rende: j fr. Gunner us kritiske Tanker oinKrakcn, Soeormen elc. i KveSaml. 
af Norske Vid. S. Skr. F. p. 2!) 



38 NORDBOERNES JJHKJ. MEBBK1M PYREiVÆISKR HALVOE. 

der sig frem mod et Skil), da ansees det for Varsel om. 
at Een skal omkomme; men hvis hun skyder sig fra det, 
da bliver Reisen heldig. Dette Uhyre var saa stærkt, at 
det havde voldt mangen Mands Bane i Flodmundingen- 
Da Kongen skulde lægge ud, saae de ved Flodens Udlob 
i Havet dette Udyr, som i Skrifter kaldes Syrena eller 
Syrenus, ligge og lege i den lange og brede Flodmunding; 
hun skjod sig hiiit op fra Grunden af Havet. Da det 
forreste af Olafs Skibe lob frem mod Uhyret, greb det 
fat i Stavnen, veltede det og trak hele Besætningen ned i 
Dybet. De som fulgte efter paa de andre Skibe, bleve 
bange og sagde: lader os oppebie Kongen og see hvad 
han vil gjiire. Derpaa vendte de Skibene om, raabte til 
Olaf, saasnart han kunde hore dem, sagde at der var Fare 
paa Færde i Udlobet, og fortalte ham Tildragelsen. Olaf 
befalede strax. at roe frem med hans Skib , hvilket ogsaa 
skete. Nu kom Havfruen op og foer med opspilet Gab 
mod Skibet. Men Olaf drog, efter nogles Fortælling, sit 
Slagsværd og huggede Hænderne af hende paa Stavnen; 
andre berette, at han skjod hende et Spyd i Brystet, som 
blev hendes Bane. Stor var den Lykke, Hinden havde 
forundt ham fremfor andre, naar Fare var forhaanden, og 
det viste sier, hvor meget Gud ærede ham allerede i denne 
Verden. Men da Olaf gav Havfruen sit Bauesaar, skreg 
hun saa hoit, at man aldrig havde hort Mage dertil." 

Dette Sagn om Havfruens Drab forekommer noget 
udførligere, og tildeels med andre Omstændigheder, paa et 
andet Sted J : 

Striden var kun lidet til Indbyggernes Fordeel; de 
tabte i Kampen med Kong Olaf mange Folk og maatte 
desuden udrede svære Paalæg af Penge, uden al Barm- 
hjertighed. Hedningerne besluttede derfor, med allehaande 
Ofringer og djævelsk Besværgelse, at paakalde deres Skyts- 
aander, Havfruen og Vildbassen. Skjondt nu den onde 
Aand erkjendte sig alt for svag til at modstaae en saa 

' Af Flatoebogcn; Olafs h. Saga , -Fornmanna Sngur V. p. 162. 



NORDBOERNES 1SKKJ. med dftw pyebnæiskb halySb. 31) 

ypperlig Guds Ridder, som den hellige Kong Olaf, saa 
vilde lian dog ikke være (lov mod sine Tilhængeres Paa- 
kaldelsc, da han tillige forudsaae, at denne samme Olaf 
vilde tilfoie ham en ubodelig Skade, ved lians Fornedrelse 
og ved Tilintetgjorelse af lians Glands. Derfor begyndte 
ban sine listige Paafund dermed, at engang da Kong Olaf 
og hans Mænd ventede paa Bor i Karlsaae, borte de plud- 
selig en saa skjon Rost begynde en Sang, at de aldrig 
i deres Liv havde hort saa sode og underlige Toner; og 
inden kort Tid faldt de alle i saa dyb en Sovn, at de 
ikke tænkte paa at holde Vagt. Kongen sad i Bagstav- 
nen af sit Skib og læste i sin Bog. Da alle vare faldne 
i Sovn, saae ban Havfruen dukke op. Hun var saaledes 
skabt, at Hovedet lignede en Hests, med opstaaende Oren 
og aabne Næseboer; hun havde gronne og meget store 
Oine og et skrækkeligt Gab ; Bovene vare som paa en 
Hest og gik fortil ud som Hænder; Bagdelen var i alt 
som en Slanges med en stor Boining og bred Hale. Hun 
sænkede Skibe og Folk paa den Maade, at hun greb fat 
med Hænderne paa Skibets ene Side, snoede sin Hale 
tværs under Kjolen op paa den anden Side og bragde det 
derved til at kantre. Laadén var hun som en Sælbund 
og graae af Farve. Da Havfruen, ifolge sin Natur, mær- 
kede at Folkene vare faldne i Sovn, vendte hun sig mod 
Kongens Skib og , ved Djevelens Hjelp , greb hun med 
Hænderne fat i Skibets Side. Da Olaf blev dette vaer, 
greb ban Sværdet Hneitir, lob ud i Forenden af Skibet, 
og i samme Oiehlik, som Havfruen havde snoet sin Hale 
omkring den anden Skibsside, huggede han Hænderne af 
hende, hvorved hun udgav et saa hoit og skrækkeligt 
Bn'il. at Kongen syntes aldrig at have bort noget lignende ; 
hun kastede sig derpaa bag over med opspærret Gab og 
endnu stærkere Brol. Kongens Folk vaagnede nu paa 
Skibene, vidste ikke hvad det var, og bleve meget for- 
skrækkede. Kongen bod dem betegne sig med det hellige 
Kors; og ved Guds Hjelp og sine egne Bonner udvirkede 



40 NORDBOERNES BEKJ. MKO DH.\ PYRENÆISKB )I.\LH)K. 

han saaledes, at dette Udyr hverken gjorde ham eller hans 
Mænd Skade; hun sank ned der hvor hun var kommen 
op, og gjorde fra den Tid af ikke nogen Ulykke mere. 

Derefter droge de videre , efter deres Bestemmelse, 
og lagde til Land et Sted ikke langt derfra. Kong Olaf 
lod der opbryde en Offerhoi, saaledes kaldet, fordi Hed- 
ningerne, naar de holdt store OfTringer for Frugtbarhed 
og Fred, tillige paa denne Hoi ofrede visse bestemte Dyr. 
og lagde meget Gods i Hoien , for de gik bort. Det var 
et haardt Veir, saa at Jorden paa Hoien var blæst bort, 
og Stilvet laae bart; paa den Maade kunde de let (inde 
det Kongen fik der overmaade meget Gods, hvormed do 
droge ned til Skibene. Kongen red bagerst og saae sig 
jævnligen om, for at opdage noget Nyt. Hans Folk kom 
ham snart af Sigte, og han dreiede ind i et aabent Sted 
af Skoven. Medens han her overlagde, om han skulde 
vende tilbage eller ikke , borte han en stor Bragen rundt 
omkring sig i Skoven , hvor paa der kom en Vildbasse 
frem med en Skare, der fyldte bele Pladsen. Denne gryn- 
tede og hylede frygtelig med opspærret Gab ; den var 
saa stor, at Kongen syntes aldrig at have seet dens Lige ; 
thi dens Borster naaede næsten op til Grenene paa de 
hoieste Træer i Skoven. Kongen sprang op . og stod i 
Sadelen med begge Fodderne, hvorved han hragde dem i 
Sikkerhed. Svinet lagde Trynen og Tænderne op paa 
Sadeldækkét. Derpaa drog Kongen sit Sværd og huggede 
Trynen af den, saa at den faldt ned paa Sadelen. Vild- 
bassen skreg hoit, og lob bort uden at oppebie det andet 
Slug; dog sagde Olaf, at dens Skrig var, tilligemed Hav- 
fruens, det rædsomste han nogensinde havde bort. og at 
ban havde givet de storste Manddomsprøver ved at fore 
Vaaben mod disse Udyr. Sværdet, som tilforn hed Bæs- 
ingr, kaldte Kongen fra nu af Hneitir, tbi ban fandt, at 
det overgik alle andre Sværd i Haardhed l . Nu havde 
Kongen Trynen og Tænderne af Svinet til Seierstegn; 

1) at hneita d. c. al luiffrc Sk.iar; altaaa el Ordspil. 



\oKnisoKii\Ks brkj. mkd oks pyrenæisk.é halvob. ti 

Nogle lægge til, at han og.saa havde Haanden af Havfruen; 
derpaa vendte han tilhage til sine Folk." 

Det er hoist sandsynligt, at Olaf paa dette Tog ogsaa 
har været i Spanien 1 ; men, efter anforte Fortællinger, 
skjondt Coursen og Stedernes gjensidige Beliggenhed altid 
angives, er det dog, for os i det mindste, neppe muligt 
at bringe disse Angivelser i Forbindelse med den bekjendto 
Geographies, da Navnene enten ere aldeles forvanskede 
eller blot characteristiske, af de gamle Nordboer selv givne 
Benævnelser. Det kan altsaa kun betragtes som Gisnin- 
ger, naar Schoning antager Ringsfjord for Bugten mellem 
Norman diet og Bretagne, og lægger Grislepolle ' 2 og Vil- 
belmsbye i Frankerig ved Garounes Munding 3 . Snarere 
kunde, efter hans Forklaring, den mod Vesten beliggende 
Fetlafjord vane det biscaiske Hav. Karlsaae (Floden 
Minho?), Seliepoll og Gunvaldsborg lægges i den nordvest- 
lige Deel af Gallicien. For (ivrigt er det at formode, at 
en med sit Lands Geographie og Oldsager fortroelig spansk 
eller portugisisk Lærd, med storre Sandsynlighed vilde 
kunne udfinde, hvilke Steder og Egne hine Sagn egentlig 
have betegnet. 

Ligesom Olaf den Hellige skal have været den forste 
norske Konge der fattede det Forsæt at valfarte til Pa- 
læstina, saa var, et Aarhundrede efter ham, Sigurd Jor- 
salafar den forste, som gjorde et ordentligt Korstog did, 
paa den Maade der stemte mest med Nordmændenes 
Smag og deres Lands Beliggenhed, nemlig til Soes igjen- 
ncni Strædet eller som det kaldtes, paa den vestlige Vei. 
Han forlod Norge 1107 med 60 Skihe og drog forst til 
Engelland, hvor han opholdt sig Vinteren over, og derfra 
scilede lian om Foraaret 1108 vester til Valland i Fran- 
kerig 4 , hvor han rimeligviis efter gammel Skik har fulgt 
« — 

1) Schoning i sin Ohronologie foran Hmskr. II. siger: „forsan et Hi- 
upaniam". — 2) Maaskee kunde man ved Grislcpoll tænke paa Havnen Ca- 
stropol i Asturien, paa Grændsen at' Gallicien. — 3) Cliartet til 3die D. af 
Heimskringla. Torfapua H. IS. III. p. 2!) mener, at alle dis<<e Stæder have 
ligget paa de franske Kyster, — 4 At de Gamle ved Valland forsiode Frau- 



4'J NORDBOERNES UEKJ. MED DEIt PTRESÆI8KK HALVOE. 

Kysterne og ofte været i Land, maaskee endog kun seilet 
om Dagen, da han forst i Hosten ankom til Gallicien,. 
hvor han overvintrede. Efter Snorres Fortælling l sluttede 
den Jarl, som styrede Landet, en Overeenskomst med 
Kong Sigurd, at han skulde skade Kongen og hans Folk 
Levnetsmidler nok tilkjobs Vinteren over; men det varede 
ikke længer end til Juul, da blev det besværligt at skalle 
Proviant, thi det var et haardt og ufrugtbart Land. Kon- 
gen drog derfor med meget Mandskab hen til det Slot 2 , 
som tilhorte Jarlen, men denne tog Flugten, da han ei 
havde Folk nok. Kongen fik der mange Levnetsmidler 
og meget andet Bytte, som han lod fore til sine Skibe. 
Siden drog han derfra , og seilede vester langs med Spa- 
nien. Paa denne Vei raodte han nogle Soerovere, med 
en Flaade af Galeier, som krydsede paa Fangst, med 
hvilke han strax gav sig i Strid. Dette var hans forste 
Slag med Hedninger, hvori han fratog dem 8 Galeier. 
Siden drog Sigurd til et Slot, kaldet Sintre, og holdt det 
andet Slag. Dette Slot laae i Spanien (enten Cintra i det 
portugisiske Estremadura, eller Santarem i samme Provinds 
paa hoire Tajobred) , og var besat af mange Hedninger, 
som derfra bekrigede de Christne. Men Kongen indtog 
Slottet, og slog hver Mand ihjel, fordi de ikke vilde lade 
sig dtibe; ogsaa fik han der et stort Bytte 3 . Den her 
omtalte galliciske Jarl maa have været Provindsens Stat- 
holder under Kongen af Asturien og Leon, dengang AI- 
phons den Sjette. Gallicien beskrives, ogsaa i et andet 
islandsk Skrift, der siden skal nævnes, som ufrugtbart. 
Dette passer sig allerede paa Strabos Skildring af det 
nordlige Spanien i Almindelighed. Nu er dette bjergfulde 
Land vel bedre dyrket; men et af dets Hovedprodukter, 

kcrig, især det nordlige, og en Deel af Nederlandene, s. Suhm I. S. 115. 
II. S. 566; Guiuil. Ormst. S. p. 87. 

1) Hm*kr. III. p. 233-38. — 2) Ihre, Peregrin. Gerit. seplentr. iiiGræciam 
I. p. 8 mener, at dette Slot har været Conipostella. — 3) Alle de chrislne 
Indbyggere takkede ham derfor, (ilt'oicr en anden Hcarheidelse af nogle 
norske Kongehistorier i Fovnmanna Scigur VII p. 79. 



NORDBOERNES BEKJ. HED DEW PYREN 1USK.N IIALVOli. 43 

Korn, frembringes dog ikke tilstrækkeligt til eget Forbrug; 
og Varmen er ikke stærk nok, til at Orange- og Silke- 
Avlen der kan trives 1 . Overeenskomsten mellem de Norske 
og den galliciske Statholder minder om Foreningen af Siie- 
roveri og Handel i Oldtiden, saaledes nemlig at Vikin- 
gerne undertiden med Indbyggerne paa de Kyster, hvor 
de landede, sluttede Stilstand paa en vis Tid, for at drive 
fredelig Handel, men efter den bestemte Tids Forlob igjen 
begyndte Fiendtligheder 2 . 

Kong Sigurd seilcdc derefter med Flaaden for Lissa- 
bon, en stor Stad i Spanien, hvor Halvdelen af Folket 
var hedensk, og Halvparten christen. Der var og Grænd- 
sen imellem det christne og hedenske Spanien, thi alle 
Herreder, som laae vesten for Staden, vare beboede af 
Hedninger. Her holdt Kongen det tredie Slag med Hed- 
ningerne, og flk baade Seier og meget Bytte. Derfra sei- 
lede han vesten for det hedenske Spanien, og lagde til 
ved Staden Alkassir, hvor han holdt det fjerde Slag med 
Hedningerne, indtog Staden, og dræbte mange Folk 3 , saa 
at den blev ode; de fik der ogsaa meget Bytte". Denne 
Fortælling stemmer i det Hele overeens med hvad der fra 
den Tid er historisk bekjendt. Under den mægtige Kong 
Alphans VI. af Castilien, var Lissabon, Santarem og Cin- 
tria 1003 frataget Araberne. Paa denne Tid beherskede 
Henrik af Burgund, som forste Greve af Portugal, Lan- 
det mellem Minho og Tago, som Castilisk Leen (1094-1! 12). 
Han forsvarede med Kraft og Held sit Grevskabs sydlige 
Grændser mod Arabernes Angreb; Lissabon og Santarem 
kunde han ikke beholde, men det ligeledes tabte Cintria 

1) B. de St. Vincent Gemålde der iberischen Halbiuscl S. 292. Det kan 
bemærkes , at denne Provinds paa den 'lid netop var i eu maadclig Til- 
stand, ved Magnaternes indbyrdes Feidcr. Ikke mange Aar efter Kong Si- 
gurd, landede arabiske Skibe i Gallicicn, og engelske Siierovere plyndrede 
her ofte Kysterne; jfr. Aachbach. Gesch. Spaniens und Portugals zur Zcit 
der Herrschaft der Almoraviden e(c. I. S. 163. 187. 1!)0. .180. — 2) Eigla p. 228; 
Heimskr. II. p. 219. — 3) som ikke fog Flugten, tiifoies anf. St. i Forninaiina 
Sflgur VII. p. 8fl. 



44 \ORI)I!OKR\KS BRKJ. MRB DEN PYRENÆISKB HALVOK. 

erobrede han tilbage 1109, ifolge det Ovenanforte altsaa, 
kort efterat de Norske havde været der. Alkassir kan 
enten have været Algeziras i Andalusien eller Alcassir i 
Kongeriget Fez '. 

Kongen fortsatte nu Toget og styrede til Njorvesund 
(Gibraltarstrædet); men der modte ham i Sundet en stor 
Soeroverflaade, med hvilken han strax gav sig i Strid, 
hvilket var den femte Gang han kjæmpede mod Hednin- 
gerne, siden lian var dragen fra Norge. Ogsaa her fik 
han Overhaand. Siden seilede han sonder ved Serklands 
Side 2 , og kom til Oen Formentera. Der havde en stor 
Mængde hedenske Blaaemænd taget deres Boepæl i en Hule, 
og opfort en stor Steenmuur uden for Hulen; der var ogsaa 
hoit op til Muren, at de, der vilde stige op, bleve for- 
drevne med Steen og Skud. Disse rovede vidt og bredt 
i Landet, og forte alt Byttet til deres Hule. Kongen lan- 
dede paa denne (le, og begav sig til Hulen, som var i 
et Bjerg; der var hoit op til Steenmuren, over hvilken 
Bjerget vagede ud. Hedningerne forsvarede Muren, og 
frygtede ikke for de Norske, som de ovenfra kunde an- 
gribe med Steen og Skud; disse vovede, under saadanne Om- 
stændigheder, heller ikke at stige op. Hedningerne bragde 
Silke og andre kostbare Varer ud paa Muren, viste det 
frem for de Norske, skreg og haanede disse for deres 
Frygtagtigbed. Kong Sigurd lod derpaa to Baade, som 
kaldtes Barker, trække op paa Bjerget, over Indgangen 
til Hulen, og lod stærke Trasser slaae om Indbolterne og 
beskue Stavnene; Da saa mans-e vare s;aaede heri, som 
kunde faae Plads, lod man Baadene hidse ned foran Hu- 

1) Det Fiirste antages af Ihre 1. c. og paa ("hartet til Hmskr. III. For 
det Sidste anfiirer Thorlacius i Fort. til Hmskr. III. p. XXI. e. betydelige 
Grunde, især det Sted p. 265, hvor Sigurd roser sig af at have krigct i 
Serklaud, hvortil man ellers ikke linder Spor; men da der siges p. 236 at 
lian drog sonder incd Serklaud til Formentera, er det ci urimeligt at her 
ved Serklaud forstaaes det sydlige Spanien, dengang beboet af Saracener; 
jfr. Suhm V. S. 167. — 2) (ister paa langs det sydlige Serklaud, austr hit 
xyftra meo Serklandi (Fornmaniia Sogur All. p. 81), maaskee del sydlige af 
Muselmænd beboede Spanien. 



NORDBOERNES BRKJ. MED DEN l 1 VRE.M .EISKE HALVOB. 45 

len, og Mandskabet sk jod og kastede Stene, saa at Hed- 
ningerne maatte trække sig tilbage fra Muren 1 . Kongen 
steg derpaa med alle sine Folk op paa Bjerget under 
Muren, som det lykkedes dem at bryde Hul paa; derved 
kom de ind i Hulen og Hedningerne flyede inden for en 
anden Muur, der var opfort tværs over Hulen. Kongen 
lod derpaa meget Træ fore til Hulen og et Baal antænde 
ved Indgangen. Da Ild og Rog tog Overhaand, omkom 
nogle af Hedningerne, nogle toge Flugten og andre styr- 
tede sig mod de Norskes Vaaben. Der fik de Norske et 
rigt Bytte, storre end de nogensinde havde faaet paa denne 
Reise. Kong Sigurd fortsatte nu Farten og kom til Oen 
Iviza, hvor han seirede i det syvende Slag. Derefter kom 
han til Oen Manork (Minorka 2 ), hvor han holdt det ottende 
Slag med Hedningerne, og fik Overhaand 3 . Om Foraaret 
1110 ankom han til Sicilien 4 . 

Uagtet det, efter Snorres Beretning 5 , var et alminde- 
ligt Sagn, at ingen Nordmand havde indlagt sig storre 
Priis og Ære ved et Tog. end Kong Sigurd ved dette, 
saa varede det dog næsten et halvt Aarhundrede, inden 
hans Exempel opmuntrede nogen norsk Hovding til et lig- 
nende Foretagende. Forst i Aaret 1152 foretog den i de 
norske Borgerkrige siden saa navnkundige Erling Skakke, 
med Endrid Unge, flere anseelige Leenshovdinger og et 
udvalgt Mandskab, sig en Reise til det hellige Land. De 

1.) thi de vare ikke synderlig- lorsynede med Forsvarsvaabeu, tilfnies i 
Fornm. S figur 1. c. p 82. — 2) Eller Willi. Malmesb. Lib. V. i Ker. Anglic. 
Ser. ed. Savile, Frcf. 1001. fol. p. Kil, har Sigurd kriget baade paa Majorka 
og Minorka. — 3) Fra det 9de Aarh. vare disse tier for det meste i Ara- 
bernes Besiddelse. Fortællingerne oin Hulen paa Formcntera bestyrkes 
allerede ved Diod. Siculus (13de Kog O. 40), ifolge hvem Indbyggerne paa 
de baleariske Ocr fortrinligen opholdt sig i Huler. — 4) Forf. af det gamle 
Udtog af den norske Historie synes ikke at have kjendt noget ti! de mange 
Bedrifter, der i andre hilder tillægges Sigurd, med hvilke haus Chronologie 
heller ikke kan forenes, da han beretter, at Kongen tilbragde den ene Vin- 
ter i Engclland og den anden i Jerusalem. Dog berettes her, at han ind- 
tog adskillige hedenske Stæder og ved en saadan Lcilighcd gjorde Lfifte om 
at afskaffe Kjodspiser om Loverdagen i Norge; Forum. Sflgur X. p. 410 17. 
— 5) Hmskr. III. p. 248. 



4fi »ordhoeRties hrkj. mri) dkx pyrbx.eiskr halvSe. 

dro2;e forst til Ofkenoerne, hvor Ragnvald Jarl og Kiskop 
Vilhelm gave sig i Selskab med dem. Samtlige droge de 
nu til Suderoerne, derfra til Va Iland (Frankerig), og der- 
paa den samme Vei, som Kong Sigurd Jorsalafar havde 
taget til Strædet; de plyndrede paa mange Steder i det 
arabiske Spanien 1 . Men udførligst beskrives dette Tog 
dog i Orkneyinga-Saga 2 . Her fortælles at de seilede fra 
Frankerig 3 vester til Gallieien tre Nætter for Juul, og ag- 
tede at tove der Julen over; de begjerede at Indbyggerne 
vilde skafte dem Fodevare tilkjobs, men Landet var ufrugt- 
bart, og det fandtes vanskeligt at fode saa stor en Hær. 
Der i Landet sad en fremmed Hovding i en Borg, som 
gjorde Indbyggerne megen Overlast, og herjede paa dem, 
naar de ei vilde tilstaae ham hvad han begjerede; han 
hed Gudifreyr*, var gammel og forstandig, havde reist 
meget og forstod mange Sprog. Indbyggerne foreslog 
Ragnvald Jarl, at de vikle skafte ham Levnetsmidler til- 
kjobs indtil Faste, imod at han indtog Borgen og beholdt 
selv alt det Bytte han der kunde faae. Jarlen indgik 
dette, og efter Julen raadforte han sig med sine Folk, 
hvorledes han kunde opfylde sin Forpligtelse og indtage 
Borgen. Erling Skakke raadte til at fore en Mængde Ved 
omkring Borgen og tænde Ild deri. Da Gudifreyr mær- 
kede Nordmændenes Hensigt, begav han sig forklædt som 
en Tigger til deres Leir, talte Vælsk med dem, som de 
bedst forstode 5 , og mærkede snart at der var Uenighed 
imellem dem, og at Jarlen og Endrid Unge havde hver 
sit Partie. Han kom til at tale i Eenrum med den Sidste, 

1) Heimskr. III. p. 353. — 2) P. 278 s«i — 3) Ogsaa fra dette Land fore- 
komme Navne paa nogle Stæder, som nu ikke kunne gjenkjendes , s. Suhm 
VI. 142-43. Torfæi Orcades p. 123. Her kan bemærkes, at der i Stedet for 
austr fyrirprdsnes i Udgaven p. 280, uden Tvivl rigtigere bor læses vestr ; 
jfr. p. 284-294. Uvisheden af at prdsnes skulde være Cap Ortegal i Galli- 
eien, s. Jon Loptsens Eucomiast, S. 83. — 4) Dette, i det ringeste efter Ana- 
logien, nordiske Navn (maaskee GodfredV) viser, hvorledes Nordboerne ofte 
omdannede fremmede, saavel Personers som Stæders, Navne efter deres 
eget Sprog. — 5) Hvad der tkal forstaaes ved vælsk Tunge s. Gunul. Orms. 
S. p. 227. 



KORDRORRiVES I'KKJ. M^T) DRIV PYREM EISKE HALVOE. 47 

og tilbod ham alle sine Skade, dersom han, naar Borgen 
blev indlaget, vilde skjenke ham Fred. Nogle Dage efter 
lod Ragnvald Vedden stikke i Brand og Borgen angribe; 
den blev erobret , men hverken Høvdingen eller de Skatte 
man havde ventet, fandtes der. Derefter opholdt Jarlen 
sig knn kort i Gallicien og styrede nu vester til Spanien; 
de herjede vidt og bredt i det arabiske Spanien, og lik 
meget Bytte. De gik op i en Thorp , hvis Indbyggere 
sandede sig og gjorde megen Modstand, men tilsidst maatte 
de flygte og mange faldt. Derpaa seilede de Norske vester 
forbi Spanien og fik en stærk Storm, saa at de i tre Dage 
laae for Anker og nær havde forliist; siden hidsede de 
Seil og seilede med god Bor ud gjennem Strædet, og der- 
fra videre til deres Bestemmelse ' . 

De to navnkundigste Korstog, som tillige berorte Spa- 
nien , ere altsaa skete fra Norge. Fra Danmark kjendes 
i dette Tidsrum ikkun "to. Pave Gregor den Ottendes 
Opfordring til alle christne Fyrster, om Hjelp mod Sala- 
din i Aaret 1187 kom ogsaa til Danmark. I Folge denne 
toge en Mængde Danske Korset. Af disse gik nogle 1189 
til Frisland, derfra til Engelland, og seilede i Forening 
med en frisisk og engelsk Flaade, i alt GO Skibe og 10.000 
Mand, fil Gallicien, hvor de gik i Land, for at holde deres 
Andagt ved St. Jacobs Grav i Compostella, men paa Grund 
af det Rygte, at de med Magt vilde borttage St. Jacobs 
Hoved, reiste Indbyggerne sig imod dem, saa at nogle af 
Korsfarerne endog bleve dræbte. Siden kom de med 37 

1) En samtidig Skribent, Alberik Munk, (Leibnitii Accessiones hist. p. 
317) beretter at en Konge af Norge var med paa det Korstog, i hvil- 
ket engelske og tydskc Korsfarere, i Forening med Portugiserne i Octo- 
ber 1147 skal have indtaget Lissabon (Aschbach Almoraviden und Almoha- 
den I. S. 277. 426; Suhm VI. S. 12; Vedel Simonsens nordiske Valfarter og 
Korstog S. 100). Ved denne Konge maatte da forstaaes enten Eystein, Ha- 
rald Gilles Son, om hvem de nordiske Kilder dog intet Sligt fortælle, eller 
Erling Skakke. 'N'ilken (Gesch. d. Kreuzziige III. S. 2G4) benægter derimod 
aldeles, at nogen norsk Konge kan have dceltaget i dette Angreb paa Lis- 
sabon. At den danske Kong Erik (Lam) skulde have anfort denne Hær, 
som nogle Nyere have villet antage, stemmer hverken med Historien eller 
med Chronologieu ; jfr. Suhm VI. S. 11-12. 



4!S XORTWiOERXES BKEJ. MED DRX PYREN.-EISKE HALVOE. 

store Skibe fil Lissabon den 28de Juni, hvor Kong San- 
cho af Portugal lod 37 Galeier stode til dem, og bad dem 
hjelpe barn at fratage Saracenerne Staden Silves i Algarve, 
paa Vilkaar at han blot vilde beholde Byen, men over- 
lade dem hele Byttet. Da Byen paa det haardeste blev 
ængstet, overgave Saracenerne den til Kongen ai" Portugal, 
men Korsfarerne agtede ei dette Forlig, dræbte de fleste 
af Indbyggerne og bortforte meget Bytte. Derefter sei- 
lede hele Flaaden til Afrika, og kom forst næste Aar til 
det hellige Land, efter at have plyndret adskillige sarace- 
niske Byer, maaskee i det arabiske Spanien og Portugal 1 . 
I Aaret 1194 opfordrede Celestin III. paa ny hele Chri- 
stenheden til et Korstog. En stor Hær gik fra Tydsk- 
Iand til Palæstina, og 1197 ankom Erkebisp Hartvig af 
Bremen med 44 Skibe, bremiske, lybske, frisiske og dan- 
ske , til Lissabon, hvor de bleve vel modtagne af Bispen 
paa Stedet, og skal have hjulpet til anden Gang at tage 
Silves fra Saracenerne. Derfra droge de til Messina og 
siden til Accon. 

Om flere Korstog, som skulde have fort vore nordiske 
Forfædre til den spanske Halvoe, savnes endnu historiske 
Vidnesbyrd. 

5. 

Da Nordboerne i Almindelighed foretrak Soe- for Land- 
reiser, er det at formode, at de paa deres Valfarter til det 
hellige Land fortrinligen have valgt en Vei. som allerede 
fra Vikingtiden af var dem bekjcndt, nemlig den vestre 
Soevei (Vestrvegr) gjennem Gibraltarstrædet over Middel- 
havet. Dette kan, ifolge det Anforte, vel især antages at 
gjelde om de Norske, men at den ogsaa har været almin- 
delig for de Danske, brier en mærkelig gammel liciseroute 
fra Danmark til Jerusalem 2 . Den henfores af nogle til 

1) Suhm VIII. S. 191-93. 216. Vedel Simonsen 1. c. S. 114-16; Wilkeu 
Gesch. d. Krenzziige IV. S. 260. En samtidig Skribent angiver de Danske, 
som 1190 dceltogc i Accarons fieleiring, For 400, hvoriblandt en Heslægtet 
(nenos) af Kongen af Danmark. — 2) Den lindes i Scholierne til Adamus 
liremensts ed. Lindenbrog ad p. 131; i Alb. Stadciisis Chron. fol. 185 b. og 



NORDHOKIINKS »KKJ. MRD DEN P YRKiV 1CISKK HALYOK. i ( .) 

1270; men da Scholierne til Adanis Værk med Grund 
ansees for ikke stort yngre end dette selv x , kan den vel 
dateres fra det Ilte Aarh undrede. De fleste af de her 
angivne Stationer gjenkjeudes baade fra Vikings- og Kors- 
togene, som de Soefarendes sædvanlige Hvilepunkter, f. Ex. 
Ferrol, hvor de Christne maae være stegne i Land for at 
valfarte til Compostella, Lissabon og Gibraltarstrædet. 

Fra det 10de Åarhundrede af, var den hellige Jacobs 
Grav og Helligdomme i Compostella en Gjenstand, ikke 
alene for de spanske Christnes Tilbedelse, men ogsaa for 
fremmede Pilegrimes Andagt 2 . Der kan altsaa formodes, 
at fra den Tid af at de nordiske Pirater hleve til Korsfarere, 
mange Christne have sogt Syndernes Forladelse paa Val- 
farter til Compostella, og at disse, lige indtil Reforma- 
tionen, ere blevne næsten lige saa hyppige som til Rom 
eller Palæstina 3 . 

efter en Membran fra 13de Åarhundrede i Antiqv. Archivet i Stokholm bag 
ved Ingvar Vidforles Saga og i Ser. Rer. Dan. V. p. 622. Da der i alle tre 
Recensioner findes Forskjel ligheder, vil jeg af det store Kongelige Biblio- 
theks Pergamentscodex af Adamus Bremensis meddele det hele Stykke, med 
Varianter af de ovrige: lt De ripa iu Flandriam ad Cincfal 1 velilicari pot- 
cst duobus diebus et totidem noctibus. De Cincfal ad Prol in Augliam II. 
dicbus et I. nocte. Illud 1 est ultimum caputAngliæ versus austrum, [et est 
processus illuc de ripa angulosus intcr austrum et oceidentem'. De Prol 
in Rritanniam ad Sanctum Mathiam uno die. Inde ad Far iuxta Sanctum 
Jacobum [tribus diebus* et tribus noctibus. Inde adLESKEHONE duobus dicbus 
[et duabus noctibus et est processus iste angularis totus" inter austrum et 
occidenten]. DcLeschebone adNtRUEsE 8 tribus diebus et tribus noctibus 
augularitcr inter orientem et austrum. De Naruese ad Arrikien 7 HU. die- 
bus et HH. noctibus angulariier inter aqnilonein et orientem. De AiiiiAfiuivN 
■ illtirizn,i\ uno die, siiniliter inter aquiloncm et orientem. DeBuzAtiix 
ad Marsiliain uno die et una nocte, fere versus orientem decliuando (amen 
fi.innn ad plagam australem*. DeMarsilia ad Mezcin in Sicilia UH. diebus 
et 1111. noctibus, angulariter inter orientem et austrum. De Mezcin ad 
Accharon XIIII. diebus et totidem noctibus, inter orientem et austrum ma- 
gis appropiando ad orientem. 

1) Suhm IV. S. 48a — 2) Aschbach Gesch d. Ommayaden I. S. 213. — 
3) I denne Anledning fortjener folgendc Sted af Ol. Magni Hist. de genfi- 
bus septentrionalibus Lib. II. c. 2 at anføres: „Nulli frcquentiorcs in me- 



*) Cuicfal. Lind. ') Inde. Alb. B ) omitt. Alb. *) omitt. Linå. e ) omitt. 
Lind, 8 ) striclum mare scil. A T . Alb. 7 ) Arrugnen Lind. uden Tvivl 
Tarragona. ") In Uazalun omnes viduæ contemtui habeutur ab indigenis. 
add. Alb. 



50 >OKDf!OKR\fiS HKKJ. MKD DEN PYRKNÆISKE H A LVOE. 

De forste Spor til disse Compostella-Farter torekomme 
i det 12te Aarhundrede. Einar Skulesens Digt om Sigurd 
Jorsalafars Tog til det hellige Land 1107-11 nævner Gal- 
licien, eller maaskee hele Spanien, som tt Jacobs Land", 
af Helgenens Grav i Compostella ' ; ligesom denne ogsaa 
forekommer i den endnu ældre nys omtalte Reiseroute 
(Far juxta Sanctum Jacobum). Som bestemte Valfarter 
fra Norden til St. Jacobs Helligdom i dette Aarhundrede, 
kjendes en Valfart af en ubenævnt Klerk hos Erkebisp 
Eskil (1179-82?) 2 , og en lignende af den beromte Islæn- 
der Rafn Sveinbjornsen, forst til den hellige Egidius (S. 
Giles i det sydlige Frankerig) og derpaa til S. Jacob 3 . 
Ved Aar 1189, da de Danske i Forening med Friser og 
Engellændere, paa deres Tog til det hellige Land bekri- 
gede de spanske Araber, landede de paa Veien i Galli- 
cien, for at holde deres Andagt i Compostella, men hleve 
forjagede af Indbyggerne 4 . Omtrent Aar 1190 gik en Hol- 
stener Winido, for at udsone en grusom Henrettelse, efter 
en, i den Anledning, forst foretagen Valfart til Jerusalem, 
senere med sin Hustrue til Compostella (ad limina beati 
Jacobi 5 ). 1 anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede fore- 
kommer den svenske Helgeninde Ingerids Valfart til Com- 
postella 6 . Til Lobet af samme Aarhundrede kan maaskee 

moria aquilonarium hominum tunt, quam Hispaniæ montes, quos olim illu- 
stres ae nohiles et plebeiæ sortis personæ ad Compostellam peregrinando, 
laboriose peragrarunt , magnifica Regum hospitalia , miris laudibus prose- 
quentes, eo quod humanissime in eisdem reeepti sunt, nec non optime con- 
solati". I XVIdc B. c. 10, indforcs den aandelige Velsignclsesformular, 
som meddeeltes dem der reiste til Jerusalem, Compostella, Horn eller an- 
dre hellige Steder, prout multi illustrissimi reges et fæminæ olim pro- 
fecti sunt. Af disse Steder skulde man næsten slutte, at de Svenske hyppigen 
havde valfartet til Compostella, som ellers ikke vides, og at de maae have 
foretrukket Reisen tillands derhen; dog, denne, for ovrigt vigtige, Forfat- 
tere Hang til Overdrivelse er noksom bekjendt. 

1) Heimskr. III. p. 233. — 2) Suhm VII. S. 631. — 3) P. E. Milliers Saga- 
bibliothek 1. S. 238. — 4) Suhm VIII. S. 192. — 5) Excerpta quædam e visio- 
nibus Godescalci IVovimonast. i Ser. Rer. Dan V. p. 371. — 6; Vastovii Vi- 
tis aquilouia p. 76. At den danske Enkedronning Mathilde, i andet Ægte- 
skab gift med Rirger Jarl, urigligcn er berettet at have deel taget i denne 
Vnllart, bevises af Lagerbring Sveaiikes Hist. II. S. 512-13. 



\ORDnOKRXKS HKKJ, MV.Xi DEN l'YRK \ FISKE HALVOK. 51 

ogsaa henfores Valfarterne derhen af Slagelses Skytspa- 
tron, den hellige Anders 1 ; af en Stumfodt fra Randers 2 , 
og af den soroske Munk Broder Jonas, som, ifolge han* 
Gravskrift i Soroe Kirke, valfartede to Gange til Jerusa- 
lem, tre Gange til Rom og een Gang til Compostella 3 . 

I det 14de Aarhundrede vandrede saavel den hellige 
Birgittes Fader Laugmand Birger af Upland, som Helgen- 
inden selv med sin Ægtemand til den hellige Jacohs Grav 
i Compostella 4 . Omtrent Aar 1354 afseilede Gudmund 
Snorresen og Olaf Bjornsen, Kongelig Befalingsmand paa 
Island, fra Norge og agtede sig til S. Jacoh; men Skihet 
forgik med hele Mandskabet, og Rygtet gik siden, at de 
to Omtaltes Liig skulde være drevne i Land til et Sted i 
Tydskland, i fieini stad er i Sjåtunum (?) heitir 5 . I Aaret 
1415 dodc en ved sine Reiser navnkundig rig islandsk 
Bonde Bjorn Einarsen, med Tilnavn Jorsalafar, som ved 
Aaret 1405 eller 1400 med sin Hustrue reiste fra Island 
til Rom og Venedig, derfra til Jerusalem og tilhage igjen 
til Venedig. Herfra vendte Hustruen tilhage til Norge, 
men han selv gik til Compostella, hvor han laae syg i 
nogen Tid, og derpaa gjennem Frankerige, Flandern og En- 
gelland ankom til Norge 6 . I det 10de Aarhundrede, ind- 
til Reformationens Indforelse her i Norden, nævnes som 
Pilegrime til Compostella, den beromte Johan Ranzau i 
Aaret 1510, og i Aaret 1522 en Borger fra Lunden i Dit- 
marsken , som med sit Skib gik til St. Jacob i Spanien, 
uden Tvivl for at hente Aflad; i hvilken Anledning Kronike- 
skriveren beretter T : t Js averst velicht dieser Tidt upgete- 
kent, dewile solche Reise, damals cin nie unnd thovorne uner- 

1) Suhm VIII. S. 614. — 2) Ser. Rer. Dan. V. p. 306. — 3) Ser. Her. 
Dan. IV. p. 573. — 4) Vastovii vitis aquilouia, p. 91 ; Lagerbriug III. S. 62G-28. 
— 5) Isl. Annaler, jfr. F. Johannæi Hist. eccl. Isl. 1. p. 426. — 6) Isl. Aniia- 
ler; Espolius Islands Arbækur II. p. 4. 7. 12. Den al' ham selv forfattede, 
desværre tabte, Heisebeskrivelse, hvori meget om Gronland, synes Arngrim 
Joiiscii endnu at have havt; Spec. hist. de Islaudia p. 154. jfr. F. Johan- 
nsens H. e. Isl. II. p. 396. — 7) IVeocorus's Chroriik Dithiiarschcns I. S. 548. 

i« 



52 NORDBOERNES BEKJ. MED DEN PYRBX.EISKE HALVOE. 

hordes Ding gewesen, averst is nun bi de Reisen unser 
Tidt nieht tho achten noch tlio reken". 

Foruden disse historisk kjendte Valfarter til Compo- 
stella, omtales fra 13de til 15de Aarhundrede jævnligen 
fromme Lofter om Valfarter derhen i Almindelighed. En 
Gildeskraae for Guds Legems Laug i Lolland af 1388 
bestemte, at naar en Broder vilde reise til Rom, til St. 
Jacob eller til det hellige Land (quicunqrie limina satic- 
torum Petri et Pauli sive Jacobi vel ultra mare visitare 
voluerit), skulde hver af de ovrige hjelpe ham med en 
Skilling Sterling 1 . Gildeskraaen for St. Gjertruds Gilde 
i Rihe paalagde enhver af Brodrene at komme den, der 
vilde vandre til Rom eller til St. Jacob, til Hjelp med 5 
Skilling lyhsk. Ved den lange og farefulde Reise til et. 
saa fjernt Sted, er det for (ivrigt begribeligt, at Vedkom- 
mende paa forskjellige Maader sogte at undgaae deres 
Lofters bogstavelige Opfyldelse ved een eller anden Sub- 
stitution, som heller ingen Vanskelighed havde, naar Om- 
stændighederne ellers talte derfor. Ved et Pavebrev af 
1224 til Bispen af Roeskilde blev det saaledes tilladt, at 
forandre Lofter om Valfart til St. Jacob til Lofter om 
Valfart til det hellige Land 2 . Hoie og fornemme Perso- 
ner sendte undertiden andre i deres Sted; saaledes sendte 
Christian den Anden engang, ifolge et Lofte gjort i Havs- 
m'id, ct et Skib peregrinationviis til Compostel", hvilket Skib 
blev optaget af engelske Kapere, hvorover Kongen 1515 
forte Klage 3 . Endelig, for at beholde Pengene i Landet 
forklarede Kirkens Foresatte stundom egenmægtigen Lof- 
ter og OfTere til St. Jacob og andre fremmede Helgene, 
om disses Altere i een eller anden indenlandsk Kirke 4 . 

1) Suhms D. Hist. XIV. S. 220. 549. — 2) Suhm IX. S. 477. — 3) Hvit- 
feld II. S. 1107. — 4) Suhm XIII. S. 115. jfr. XI. S. 721. Formedelst Ly- 
beks Nærhed, og da mango danske Pilegrime kunne formodes med lybek- 
skc Skibe at være seilede til Spanien, fortjener ogsaa at eftersees, hvad 
der om Lybekkerncs Valfarter til Compostella i 14de og 15de Aarhun- 
drede er samlet i Jac. a Mclle Comm. de itinerilxis Lubecciisium sacris 
p. 42-47. 



NORDBOERNES HKKJ. MED DU.\ PTfttENÆISKE HALVOE. 53 

Oplysningen af disse forskjellige, krigerske og frede- 
lige BerSrelser imellem det gamle Norden og den pyre- 
næiske Halvoe forer nu til det Sptfrgsmaal : hvilken Ind- 
llvdelse hiin Forbindelse kan tænkes inuligen at have havt 
for begge Egne? Uagtet en saadan Indflydelse maa have 
varet gjensidig, ligger den dog, hvad Halvoen angaaer, 
uden for nærværende Undersøgelses Formaal og Forfatte- 
rens Kræfter, da den kun ved Hjelp af niiie Kundskab om 
hine Landes Historie og Oldsager vilde kunne efterspores. 
Det er alt ovenfor bemærket, at Normannernes Indfald 
her, som i andre Lande, foranledigede at Byer befæstedes 
og Krigsskibe holdtes i Soen; men svagere maae disse 
Virkninger her have været, end paa de Kyster, Norman- 
neme havde nærmere at gjeste, da Frastanden gjorde An- 
grebene mindre hyppige og voldsomme, og ingen egentlig 
Nedsættelse her fandt Sted. Saavidt vides, existerer hel- 
ler intet Mindesmærke, ingen Gravhoi og ingen Steensæt- 
ning, som vidner om Nordboernes Bestig paa Halvoens 
Kyster 1 . 

Mere kunde vi naturligviis onske og vente at erfare 
om hine Forbindelsers Indflydelse paa de Folk, ved hvis 
krigerske Mod, Hang til Æventyr og fromme Andagt de 
opstode og en Tidlang vedligeholdtes. Men da det kun 
vare de sidste og svagere Bolginger saavel af Vikingto- 
gene, som af Korstogene, der her or te de spanske Kyster ; 
da mange Sværme baade af Vikinger, af Korsfarere og af 
Pilegrime kunne formodes aldrig at have vendt tilbage til 
Hjemmet: maae de fleste af saadanne Virkninger saaledes 
tabe sig for Granskerens Oie i Massen af det Bidrag til 
den nordiske Cultur, som Reiser og Ophold i fjerne Lande 
nodvendigen maae have afgivet 2 ; Resultatet i denne Hen- 
seende bliver altsaa kun enkelte Vink og Formodninger. 

1) En lun izonta I Steen , som hviler paa en anden opreist paa Minorka 
(Armstrong hist. of Minorka p. 216), maa være et Slags druidisk AHar; et 
nordisk Landgaiigsinoniimeiit er det vist ikke. — 2) Man kau ikke vel tænke 



04 .-\ORDROER.\ES BEKJ. MED DEN PYBEN ElsKK HA LV OK. 

Af de Produkter, som Nordboerne fortrinligen siigtc 
i vestlige og sydlige Lande, vare tre, som i Særdeleshed 
hoite hjemme paa Halvøen: Viin, Vaaben og ædle Metal- 
ler. Naar vesterlandske eller velske Vaaben forekomme i 
de islandske Kilder, kunde disse maaskee undertiden tæn- 
kes hentede fra Spanien, hvor Kunsten at hærde og for- 
arbeide Jernet er saa gammel (s. ovenfor S. 20) og endnu 
i Middelalderen blev dreven 1 . Skulde man ikke endvidere 
af den Iver, hvormed de nordiske Pirater i Udlandet sogte 
at forskaffe sig Vaaben og af de frankiske Kongers gjen- 
tagne Forbud mod at sælge eller overlade dem saadanne, 
kunne slutte sig til, at de selv ikke maae have forstaaet 
at forarbeide Sligt til nogen synderlig Fuldkommenhed? 
At Nordboerne kjcndte Spanien som Guldets Hjem , viste 
Olaf den Hellige, da han paalagde en spansk Bye en 
Contribution af 12000 Guldpenge 2 . Mynter fra Spanien 
kunde da muligen ogsaa forekomme blandt de arabiske 
Mynter, som i Mængde opgraves af Jorden i hele det eu- 
ropæiske Norden, navnligen i de tre nordiske Riger 3 . 
Derimod vil det, med Hensyn til vore gaadefulde nordiske 
Guidbracteater, forst efter en dybere Undersøgelse blive 
muligt med nogen Sandsynlighed at afgjore, hvorvidt de 
kunne antages at hidrore fra Spanien 4 eller ikke. At de 

sig at Normannerne nogensinde kunne have hjemsendt 200 Skibe med Bytte 
og Fanger fra Spanien, som de A. 882 gjorde fra Nederlandene; Ser. Rer. 
Dan. V. p. 129. 

1) Kongen af Cordova paalagde 759 Castilien en Skat, blandt andet af 
1000 Sværd og 1000 Landser aarligen i 5 Aar; fondes Gesoh. d. Mauren in 
Spanien 1. S. 115; i 10de Aarhundrede sendte Kongen af Cordova den græ- 
ske Keiser blandt andet Vaaben til Foræring; sammest. S. 437. — 2) Guld- 
og Solvværker dreves stærkt i Jaen og i det spanske Algarve, ved Slutnin- 
gen af det 10de Aarhundrede; Conde I. S. 483. Tribut af Guld og Guld- 
eg Solvmonter, især slagne af Araberne, nævnes hyppigeu S, 175. 360. 441. 
— 3) 1822 blev i Gouvcnu-menlet Mohilew, blandt et Forraad af arabiske 
Mynter fundne mange af de ommayadiske Kalifer i Spanien, de abassidiske 
Statholdere i Lybien ogEdrisidcrne i Mauritanien, fra A. 639-815, som for- 
modes ved nordiske Vikinger at være komne til Ostersoen ; Ibn Foszlans 
Berichlc iiber die Russen alterer Zeit , von Frahn, S. 249. — 4) Hvil- 
ket antoges blandt andre af den ældre O. Sperling (Poloui Suppl. in Græ- 
-**i Thcs. IV. p. 94). 



m>rdhoi-:rm:s »kkj. med de,\ pyrenæiskb halvok. .).> 

beromte Guldhorn, ifolge vor forevigede P. E. Midlers 
Hypothes, skulde have været af celtiberisk Oprindelse, er 
det neppe lykkedes den lærde og skarpsindige Forfatter 
tilstrækkelige!! at godtgjtfre; uden Tvivl blive disse hoist 
mærkelige Levninger at henfore til langt nærmere Folk og 
Egne 1 . 

Efter det Ovenanforte kan det neppe historisk omtviv- 
les, at de nordiske Vikinger i det ringeste fra det Ode 
Aarh undrede af, om ikke tidligere, have passeret Strædet 
ved Gibraltar 2 . For Folk, som allerede i det 5te Aar- 
bundrede kunde sætte over fra Jyllands Vestkyst til Bri- 
tannien og faa Aarhundreder senere fra Norge til Island 
og til Færoerne, kan det heller ikke tænkes uoverkomme- 
ligt, ved fortsat Kystfart og fortsatte Plyndringer paa Ky- 
sterne, tilsidst at have naaet lige til Middelhavet 3 . Da 

1) Thunmanns Formodning (Untersuchungen iiber die altc Gesch. eini- 
ger nord. Volker S. 232. 284; det svenske Tidsskrift: Samlareu, S. 475) til- 
deels paa Grund af Skriftcharactererue paa disse Guldhorn, at Runeskrif- 
ten skulde være af celtiberisk Oprindelse, falder paa denMaade ogsaa hen. 
— 2) At det mediterraneum f return, gjennem hvilket en Regner Lodbrok 
omtrent 844 seilede ad Helle xpontieum (Saxo, p. 175), ifolge Petersens For- 
modning (gi. nord. Geographie I. S. 45) blot skulde betegne Sandet og 
Ostersoen, kan jeg dog ikke antage. Saxo lader ham umiddelbart fra Ir- 
land gaae til Strædet og Albert af Stade tilfoier: Hispaniam prætervectus 
non quievit, tlonec ad mare mediterraneum longo cireuitu pervenistet. 
Men det Hele haver da kun været et Hærjetog paa Middelhavets nærmeste 
Kyster, og Angrebet paa Constautiuopel bliver en Tilsætning af Sagnet. 
Derimod kunne de nordiske Krigsskibe, der i Slutningen af 8de eller Be- 
gyndelsen af 9de Aarhundrede saaes ved Kysterne af det narbonnciisiskc 
Gallien, vel ligesaa snart have været saxiske som normanniske ; Capefigue 
sur les invasions des Normands dans les Gaules p. 242; Petersen I. c. 
S. 44. — 3) Puratas Danorum longo maris cireuitu inter Hispanias vide- 
licet et Africam navigantes , Rhodanum ingrediuntur ; Ann. Bertiuiani 
ved A. 859; Ser. Rer, Dan. I. p. 551. Lignende Udsagn forekomme paa 
flere Steder hos Middelalderens Skribenter. Det er derfor ikke let at be- 
gribe, hvorledes Capefigue i anf. Værk p. 137. 243. kan antage, al de Pira- 
ter, som i 9de og 10de Aarhundrede foruroligede Middelhavets Kyster, ikke 
vare Normanner, men Saracener fra Oerne i Middelhavet og de arabiske 
Colonier paa Kysterne af Provence og Italien. Kunde end de christue An- 
nalister ved at omtale Pagani forvexle nordiske Hedninger og vestlige Mu-. 
Belmænd, da kunde de arabiske Krønikeskrivere dog ikke vel kalde derea 
egne Troesforvandte Madgious (s. ovenfor S. 27). Ogsaa Hastings Tog lil 
Luna vil han frakjende historisk Troværdighed, fordi det hidrører fra cu 



50 AOIIDBOKRAKS BBKJ. JtKD DBS PYRKNÆIglB HALVOE. 

Korstogene og Valfarterne til <1et hellige Land begyndte, 
var derfor den vestlige Vei herhen, allerede fra gammel 
Tid af, Nordboerne bekjendt; og disse beseiledc da dette 
Hav nieer end 500 Aar tidligere end de nordeuropæiske Folk, 
som senere, for en Deel, bleve Verdenshandelens Herrer 1 . 
Mærkeligt vilde det ellers være, om Nordma-ndene 
sildigere end Skandinaviens (ivrige Beboere skulde have 
forsogt denne Fart. Ved at omtale en fornem Nordmand 
Skofte Ogmundsens Fart omtrent Aar 1102 gjennem Stræ- 
det til Rom, hvor han dode, tilfoier Snorre, at han har væ- 
ret ti fyrstrNoromanna" som gik igjennem Strædet, hvorfor 
hans Reise blev vidt og bredt heiomt og vide spurgt" 2 . 
Forstaaes nu her ved Nordmenn egentlige Norske, som 
vel er rimeligst, da findes hos Snorre rigtig nok ingen af 
dette Folk nævnt, som for Skofte har gaaet denne Vei; 
thi Olaf den Hellige blev just da han ventede paa Vind 
for gjennem Strædet at gaae til Jerusalem, ved en Drom 
hindret derfra, og Harald Haardraade, som krigede i Mid- 
delhavet og paa de afrikanske Kyster, kom egentlig fra 
Myklegaard, hvor han tjente ved den græske Keisers Hof. 
Folges altsaa bogstaveSigen Snorres Fortælling, kan ingen 
Norske have deeltaget i de Tog, vi for denne Tid finde 
nordiske Vikinger at have gjort gjennem Strædet. Men 
da det ikke let kan antages, at et saa uforfærdet og soe- 
vant Folk, hvis Mod og Rovgjerrighed de franske og brit- 
tiske Kyster i Ode og 10de Aarbundrede saa ofte maatte 
fole, skulde have skyet en Fart, som de ovrige Nordboer 



mindre paalidelfg fransk Kilde (Dxtio af S.Qventin), fordi de italienske Min- 
desmærker intet have derom og fordi det af diplomatiske Grunde kan godt- 
gjores, at Luna endnu blomstrede i Midten af det 13de Aarhundrede; den 
sidste Indvending afbe\ises i Mullers Sagabibliothek II. S. 470. Petersen 
bemærker (gi. nord. Geogr. I. S. 46 at vore nordiske Kilder synes at tænke 
sig Toget til Luna skcet tillands, skjoadt dette unægteligeu har mindre 
Sandsynlighed end et Soctog. 

1) For det 15de Aarhundrede vides ikke med Vished, at Hanseatiskc 
Skibe have passeret Strædet ved Gibraltar; Sartorius Gesch. d. hanseat. 
Hundes (Isie Udg ) I. S. HO. 248. Endnu i samme Aarhundrede saaes de! 
engelske Flag sjelden ; . Middelhavet. — 2) Hmskr. III. S. 224. 



NORDBOERNES »KKJ. MED 1>K\ PYREN.KlSKE HALVOE. 57 

vovede, maa hiint Sted, uden Tvivl, forstaaes saaledes, 
at Sagnet i Snorres Dage ikke længer bevarede den navn- 
lige Erindring om nogen Nordmand, som for Skofte havde 
passeret dette Sund , og at denne derfor blev anseet for 
den første. 

Det varede til alle Tider længe, inden raae Folk kunde 
indsee, at det var sikkrére og fordeelagtigere, fredeligen 
at omtuske hinandens Produkter end at rove dem; derfor 
begyndte al Handel med Soeroveri og i lang Tid gik 
begge Næringsveie jævnsides. Ogsaa hos vore Forfædre 
tindes Spor til, at de saaledes handlede og rovede ifleng; 
thi det hedder paa flere Steder om de nordiske Eventyrs- 
mænd, at een og samme var stundom ude paa Soeroveri (i 
viking, hernaoi), stundom paa Handelsreiser (i kaupferoum 1 ). 
Man haver desuden Exempel paa, at de paa deres Soerover- 
tog undertiden sluttede en temporær Stilstand med Ind- 
byggerne i et fremmed Land, for at handle med dem, men 
at de efter dens Forlob igjen begyndte at rove 2 . Det er 
derfor ikke usandsynligt, at Skandinavernes Soerover- og 
Korstog paa den pyrenæiske Halvoe ogsaa kunde have 
opmuntret dem til der at drive Handel, og at Handels- 
interesse, ligesaa lidet ved Pilegrimsreiserne til Compostella, 
som ved Valfarter til andre hellige Steder, har været al- 
deles uvirksom 3 . Ifolge den jodiske Geograph Benjamin 
af Tudelas Vidnesbyrd, skal der i Midten af det 12te 
Aarhundrede fra Danmark og Sverrig være drevet Handel 
paa Alexandrien 4 ; men skulde da de som sogte til saa 



1) Eigla p. 154; Hmskr. I. p. 246. 256. Da de Norske i Midten af det 
Ode Aarhundrede kom til Irland, nedsatte de sig der, under Paaskud af at 
drive Handel; Varæi Antiqv. Hibernicæ p. 227. — 2) Eigla p. 228; Hmskr. 
II. p. 219; Olafs helga S. (Fornm. Sogur) I. p. 46. — 3) Med det Skib, som 
Christieru II. ifolge et gudeligt Liifte afsendte til Compostella, havde ad- 
skillige kongelige UndersaaUer ogsaa afsendt Gods til Værdie af 1450 rhin- 
ske Gylden; Hvitfcld II. S. 1108. — 4) I. I. Bircherodii Arctos Alexandriæ 
s. de prisco Septentriomilium in urbe illa mercatu. Hafn. 1685. 4. Nogle 
Conjecturcr om bedre Læsemaader af de hos den jodiske Geograph angivne 
Folkenavue lindes i Sprengcls Gcsch. d. geogr. Eutdeck. S. 84. jfr. Siihni 
VI. 207. 



58 NORDBOERNES BEKJ. MED DUN P YRt: \ i: I Sk K HALVOE. 

fjernt et Marked, ganske have forsomt det produktrige 
Land. hvis, allerede fra ældre Tider kjendte, Kyster Veien 
forte dem tæt forbi. Vist er det, at neppe noget Sted 
forekommer enten i de islandske Sagaer eller i de »ivrige 
af vore ældste Kilder, der udtrykkeligen omtaler Handel 
paa Halvoen. Sjelden maa den derfor i hvert Tilfælde 
have været 1 . Imidlertid synes dog Kong Hakon Hakonsens 
Gesandtskab og Foræringer til Sultanen af Tunis, omtrent 
1262, i det Hele at vidne om norsk Handel paa Middel- 
havet i den Tid 2 . 

Som Virkninger af deres Soerovertog, Korstog og 
især Valfarter til Halvoen kan det ogsaa nævnes, at Nord- 
boernes geographiske Kundskab til hine Lande og Far- 
vande udvidedes. Halvoen selv kaldte de Spån , Spån- 
lajvd, Spånlond, Spamaland, og beskrev den som et stort 
Rige mellem Frakland (Frankerig) og Langbardaland (Ita- 
lien 3 ). De kjendte her Tagofloden (Tog) , der bragte 
Guld med sig 4 , Oen Gades hvorved Afrika begyndte 5 , 
men fornemmeligen St. Jacobs Helligdom i Gallicien, hvoraf 
maaskee hele Halvoen hos Digterne benævnedes Jacobs 
Land. 

Srædet ved Gibraltar kaldes paa det gamle nordiske 
Sprog Njorfaslnd, og i den gamle forhen omtalte Reise- 
route til det heltige Land, med en fordærvet Form Nar' 
vese. Begrebet af Snæverhed ligger oiensynlig til Grund 

1) Ved at beskrive Kurland (eller Osel d. e. Chori; jfr. Mones Gesch. 
d. 1 1 riden lim rus in niirdl. Europa I. S. 72), tilfdier Adam af Bremen, at 
derfra hentedes Orakelsvar for hele Verden, især af Spanierne og Bus- 
serne (ab His-pants et Græeis). At herpaa \kke kan grundes nogen Far- 
modning om Spaniers Besiig i vore nordiske Lande, i det Ilte Aarhundrede, 
som i sig selv vilde være aldeles usandsynlig, er godtgjort ved vor Finn 
Magnusens skarpsindige Forklaring, at Domherren maa have misforstaaet 
et Sled i et gammelt nordisk Digt, som Kong Svend havde forelæst ham, 
hvori Ordet Spdn, der baade betyder Spaadom og Spanien, er forekommet 
(Eddalærcn III. S. 53. 90). Denne Efterretning bliver da, uden Tvivl, at 
henføre til en ældre Tid end Adams. — 2) Hmskr. V. p. 353. — 3) Sym- 
bolæ ad geographiam medii ævi ex monumentis Islandiris p. 11. Fornaldar 
Sogur Norfirlanda I. p. 323. — 4) Rymbcgla p. 350, som dog for en slor 
D<»:1 er Besullat af Læsning. — 5) Farnmanna Sogur Xi. p. 415. 



AORDHOKRMIS liKK.I. MKD OKS PYRK\ ÆiSKE HALVOE. 59 

for dette Ords Etymologie, hvorfor det og paa det an- 
flirte Sted l kaldes strtctmn mare. Et snævert Sund mel- 
lem to Soer, som aldrig fryser, kaldes endnu AW, og Stam- 
begrebet ligger uden Tvivl i det Angelsaxiske nearu (nar- 
row), snæver, trang 2 . Undertiden, skjondt sjeldnere, kald- 
tes dette Stræde ogsaa Stolpasuno (ligesom Strædet ved 
Constantinopel) af Hercules's Stotter (Stolpar 3 J. Ved 
disse Reiser til Halvoen i forskjellige Oiemed, var det 
igjen naturligt, at Spanien blev optaget i de islandske 
Disrtninuers Kreds 4 . Om Identiteten af dette Land kan 
aldrig være nogen Tvivl, hvilket derimod er Tilfældet med 
de Gamles Skrkland og dettes Indbyggere Skrkjar. Den 
digteriske Geographie lagde dette Land stundom mellem 
Spanien og Grækenland 5 , stundom i Tartariet eller Per- 
sien 5 . I den historiske Geographie er derved formodent- 
lig, som oftest, betegnet enten Afrika eller den af Sara- 
cener beboede Deel af Spanien 7 . Sidstnævnte skal uden 
Tvivl forstaaes, den eneste Gang at jNavnet Serkland fore- 
kommer paa en Runesteen, nemlig paa en' for nyligen i Sver- 
rig opdaget s . Med alle disse meer eller mindre bestemte 
Lande stod tillige de Blaaemænd i Forbindelse, om hvilke saa 
mange Sagn forekomme i de islandske Sagaer, og hvorved 
enten forstodes Æthioper og Negere eller Halvvilde fra 
det nordlige Asien 9 . Ogsaa rober Elephantens islandske 

1) Albert. Stad. fol. 18. v. 6. — 2) Ihre Gloss. II. Col. 256; Suhm II. 
130. Langebeks Gisning (Ser. Rer. Dan. I. p. 532. d.) , at det skulde have 
IVavn af Prom. Nerium (nu Cap Finisterre), som maatte passeres for at 
komme til Strædet, er alf saa uden Hjemmel. — 3) Forum. So'gur XI. S. 416. 

— 4) F. Ex. i Nornagests båttr og Storla sterka Saga; Fornaldar Siigur 
NorSrl. I. p. 321. 398. — 5) Fornaldar Siigur Nortfrl. I. p. 398. II. p. 273. 548. 

— 6) Serkland hit mikla, Hmskr. I. p. 5. I det gamle islandske Skrift Stjorn 
kaldes Persien Serkland. Hvor ubestemt Benævnelsen af Saracener var, 
kan sluttes deraf, at man i Middelalderen dermed endog betegnede de he- 
denske Preusser; Spreugels Gesch. d geogr. Entdcck. S. 24. — 7) „dfrika 
er f'æringjar kalla Serkland"; Hmskr. III. p. 59. jfr. p. 66. I Fortællingen 
om Sigurd Jorsalafars Tog synes det nærmest at betyde det sydlige eller 
saraceuiskeSpanieu, ib. III. p. 236. 265-66. I et islamisk Æ'redigl til Hakon 
Hakonsen siges Tunis at ligge i Serkland. ib. V. p. 353-54. — 8) I. G. Lil- 
jegrens Run-Urkuuder No. 927. — 9) Hmskr. I. p. 5. III. p. 266. Thoilacii 
burcalium veterum matrimonia p. 354. Yalusdæla ok Fiuuboga hins rama- 



(50 NORDBOERNES BEKJ. MED DEN PYRENÆISKI3 HALVOE. 

Benævnelse Fil en orientalsk Herkomst, som viser at vore 
Forfædre maae have hentet deres Kundskab om dette Dyr 
fra Egne, hvor det havde hjemme, nærmest fra Afrika '. 



Som Virkninger af det nærmere Bekjcndtskab, der 
især ved Korstog og Pilegrimsreiser efterhaandcn havde 
dannet sig mellem hine vestlige og de nordiske Folk, 
kunne ogsaa de Ægteskaber ansees, som i det 13de Aar- 
h und rede forenede nordiske Kongehuse med dem paa den 
pyrenæiske Halvoe. Et Ægteskah som Kong Alphons 
VIII. af Castilien i Aaret 1203 foreslog mellem hans Son 
og en dansk Prindsesse (rimeligviis een af Valdemar den 
Forstes Dottre) kom ikke i Stand 2 . Derimod hlev faa 
Aar efter, 1214, den danske Konge Valdemar den Anden 
gift med Bcrengaria, en Datter af den portugisiske Konge 
Sancho den Forste og Soster til Grev Ferdinand af Flan- 
dern, som dode 1220 eller 1221, efter at have fodt ham 
tre Sonner, der alle efter ham bestege Thronen, og hlev 
begraven i Ringsted Kirke 3 . En Broderdatter af Beren- 
garia, Datter af den portugisiske Konge Alphons den An- 
den, og Soster af Sancho den Anden, hlev 1229 formæ- 
let med Valdemars ældste Son af samme Navn, og dode 
1231 i Barselseng, men, som det synes, uden Afkom 4 . 

saga p. 2C3. De Blaamænd, som den tydske Keiser Friderich II. sendte 
Kong Hakon Hakonsen til Foræring (Hmskr. V. p. 265), kunne maaske have 
været Negere. 

1) Jfr. P. Miinters danske Ridderordeners Oprindelse. S. 37. 1227 blev 
en dansk Munk fort fangen til Ceuta, maaskee paa en Reise til det hellige 
Land; Suhm IX. S. 556. — 2) Suhms D. Hist. IX. S. 32. — 3) Suhm IX. 
S 161. 238. 381. — 4) Suhm IX. S. 581. Det kan herved bemærkes, at det ei 
er i Resens Hirdskraa, men i hans Anmærkning til Viterlagsrctten , at der 
p. 719-23 (efter Historiographen Vitus Berings Meddelelse) forekommer Ad- 
skilligt om denne Eleonoras Slægtskabsforhold. S. videre om hendes Dod 
og (formecntlige) Datter Suhm IX. S. 606. X. S. 16. 152. I denne Anledning 
troet Forf. ogsaa at burde omlale en antikvarisk Gaade. Han besidder 
selv en, omtrent 50 Aar gammel, kobberstukken Plade, uden Mesterens 
Xavn eller Aarstal, af et lidet Qvartblads Storrelse, forestillende en sid- 
dende Konge og Dronning med Krone og <Kble, hiin med Sværd, denne 
med Scepter; imellem dem er oventil anbragt et Monkebogstav IV., neden- 



NORDROKRXRS IIKKJ. MKD »UX PYEBNÆ18KE HALVOR. 01 

I Midten af samme Aarhundrcde knyttedes Ægteskabs- 
baand mellem det castiiiske og norske Kongehuus ved en 
norsk Prindsesse. Efterat Kong Alphons den Vise af 
Castilien i A. 1255 havde af den norske Konge Hakon 
den Unge modtaget Falke og andre Foræringer, sendte 
han igjen Gesandter til den regjerende Konge Hakon Ha- 
konsen, som foreslog et Forbund mellem Rigerne og til 
Bestyrkelse heraf et Svogerskab. Kong Hakons Datter 
Christina, fcidt 1233, blev derpaa med et pragtfuldt Ge- 
sandtskab i Aaret 1257 afsendt over Engelland, gjennem 
Frankerig til Spanien, hvor hun blev formælet med Philip, 
Kong Alphons's Broder 1 . Hun dode 1262, som det synes, 
uden at efterlade sig Afkom 2 . En ikke uvigtig tilfældig 
Folge af dette Ægteskab vilde det have været, at Norge 
og Island derved bleve bekjendte med Middelalderens tydske 
Romaner, dersom den Beretning, som herom forekommer 
i den islandske romantiske Fortælling, Blomsturvallasaga 
kaldet, var fuldkommen paalidelig 3 . 

til et lignende E. Disse Figurer ere anbragte, som det synes, i et Btort 
Begyndelsesbogstav D, og dette er igjen oventil forsynet med Zirater af 
en golhisk Bygning eller deslige. Afd. Etatsraad og Professor Abr. Kali, 
som i sin Tid meddeelte Forf. denne Plade, antog med Foie, at den skulde 
forestille den yngre Kong Valdemar med haus Dronning Eleonore, men 
vidste for ovrigt intet om den9 egentlige Bestemmelse. Imidlertid kan 
dog ved denne Leilighed henvises til den nysaiiforte Anm. i Ud g. af Vi- 
terlagsretten p. 722, hvor Besen, ved at nævne denne Eleonoras Begravelse 
i Bingsted Kirke tilfoier: ejusdem imago, penicillo expressa, horfieque in 
pnriete prope tholum templi post tot secula ostentatur. 

1) Hciinskr. V. p. 31 i. 320-21. 324-25- 331-33. 335. jfr. Suhm X. S. 3J8-51. 
— 2) Suhm X. S. 4(i". Den temmelig udfdrlige Fortælling om hendes 
Formæling i Spanien fortjente at oplyses af spanske Kilder, ligesom 
de danske Kongers nysomtalte Ægteskab af portugisiske. — 3) Nyernps 
Fædrene!. Literatur i Middelalderen S. 108; Mullers Sagabibliothek II 
S. 308; jfr. hvad herom forekommer i Anm. til Heimskr. V. p 3!I3. 



62 

OM BELIGGENHEDEN AF DET GAMLE GREN- 
LAND, GRENMAR, OG ANDRE STEDER, SOM 
I OLDSKRIFTERNE NÆVNES I FORBINDELSE 
DERMED; af P. A. Munch. 



J. il de Steder i Norge, hvis Beliggenhed i Sagaerne ei 
noie er angiven, og som derfor af Fortolkerne, deels af 
Ubekjendtskab til Landet selv, deels af urigtig Opfattelse 
af de forhaanden værende Data, deels ogsaa af Mangel 
paa noiagtig Efterforskning, ere blevne henkastede, snart 
hist, snart her, horer fornemmelig det saa ofte forekom- 
mende Grænland eller Grenland (den rigtige Skrive- 
maade skal siden omtales). Nogle, f. Ex. Ramus, lægge 
det ikke langt fra Mjosen ; andre, og det med storre Foie, 
ved Thelemarken; andre antage, at Strækningen mellem 
disse to Steder forte dette Navn. Men vore Forfædre 
vare ei saa ubestemte i Benævnelsen af deres Egne og 
Steder, som mange maaskee nu forestille sig. Ethvert af 
Landskaberne i Norge havde vistnok sine bestemte Grænd- 
ser, der vel til forskjellige Tider maaskee kunde variere, 
men som dog aldrig af samtidige Forfattere, eller ved Be- 
givenheder, der forefaldt paa samme Tid, tænktes forskjel- 
lige; og Grenland var sikkert lige saa noie bestemt og 
afgrændset, som ethvert af de andre Landskaber. Dette 
Landskabs Beliggenhed haalter jeg her at kunne bestemme 
med storre Noiagtighed og Rigtighed, end forhen er skeet ? 
fornemmelig fordi jeg selv har henlevet min meste Tid i 
og ved disse Egne, har bereist hele Distriktet, er kom- 
men i Besiddelse af flere ældre Diplomer fra den Kant, 
og saaledes i det Hele kan domme med storre Sagkund- 
skab derom, end mangen anden. 

Kraft (i top. statistisk Beskr. over Norge III. 199) 
omtaler allerede Grenland som beliggende sydost for The- 
lemarken, omkring Indsoen Nordsoe i det nuværende Nedre 
Thelemarkens og Bamble Fogderi, og heri maa vi, som 



DET GAMLE GRENLANDS BELIG G RN HED. 63 

siden vil sees, i Hovedsagen give ham Ret. Derimod er 
det vistnok urigtigt, naar han med Ramus antager, at og- 
saa et Landskal), ei langt fra Mjosen, forte dette Navn; 
thi denne Paastand grunder sig nok blot paa en Misfor- 
staaclse af Navnet Gron eller Gron d. e. Grans Preste- 
gjæld paa Hadeland, hvilket intet har med det egentlige 
Grenland at bestille. Dette bevises, om ei ved andet, 
saa dog ved hiint Sted i Heimskringla (Har. Graaf. Saga 
C. 11), hvor der siges, at Harald Grenske efter sin Faders 
Drab flygtede fra Grenland til Oplandene; nu horer netop 
hele Egnen paa begge Sider af Mjosen til Oplandene, og 
saaledes vilde denne Beskrivelse af hans Flugt være in- 
tetsigende, hvis Grenland skulde soges i den Egn. Flere 
Steder bevise , at Grenland nodvendigviis maa have ligget 
i den sydvestlige Deel af Agershuus Stift. Saaledes 
seer man, at Gudrod Olafsstin, Harald Grenskes Fader, 
der af Hakon den Gode fik Vestfold, ligesom hans Fader 
fik det af Harald Haarfager (Hak. God. S. C. 2), lod sin 
Son opdrage paa Grenland, der i ældre Tider, som siden 
skal vises, har været regnet til Vestfold, naar dette Navn 
toges i sin videste Betydning. I en saa urolig Tid, som 
under Erik Blodtixes Sonner, var det ikke rimeligt, at 
han sendte sin spæde Son i et fremmed Distrikt, og det 
lader netop til, at Roe den Hvide, hos hvem Harald op- 
droges, har været Gudrod Bjornssons Lehnsmand. Det 
egentlige Vestfolds Udstrækning kjender man fuldkommen 
nole 1 , og veed, at det idetmindste inde i Landet ei strakte 
sig længere, end til Bratshergs Amts Begyndelse; derfor 
kunne vi ei stige Grenland andensteds , end i Nedre-The- 
lemarkens og Bamble Fogderi; men hvormeget heraf borte 
dertil, skulle vi nu nærmere understige, og bliver det der- 
for forst nodvendigt at kaste et Blik paa Distriktets lo- 
eale Beskaffenhed. 



1) Det indbefattede nemlig det nuværende Jarlsbergs og Laurvigs Amt, 
med Eger (Eikjar) og Sandsvær (Sandshverf) , og i ældre Tider Lier 
(IJli'Sir), Kogen (Riiykin med Myrahvarf) og Huriiin (Hu^rheimar). 



04 DET GAMLE GRENLANDS BELIGGENHED!. 

Fo"deriets Centrum kan man med Rette kalde den 
store og smukke Indso Nordso, der strækker sig fra 
Nordvest mod Sydost i flere Miles Længde. I Nordvest 
og Nord danner den tre Grene, der alle optage Vanddrag, 
som komme fra forskjellige Egne af Ovre-Thelemarken. 
Den nordligste Arm optager Saude-Elven, som kommer 
fra Hitterdalsvandet, om og nordenfor hvilket Hitterdals 
Sogn, det nordligste i Fogderiet, er beliggende. Den mel- 
lemste Arm optager Bo-Elven , der gjennemstrommer Bo 
Prestegjæld i samme Fogden, og omslynger tilligemed 
den allerede omtalte Arm Næs Sogn, Annex til Saude 
Prestegjæld, der ligger paa begge Sider af Saude-Elven. 
Den vestlige eller sydligste Arm optager Holden-Elven, 
der fra Ovre-Thelemarken forst gjennemstrommer Lunde 
Annex til Bo Prestegjæld, dernæst Holden Sogn, og om- 
slynger tilligemed den nærmeste Arm Rommenæs Annex 
sogn til Holden. Dette Prestegjæld med sit andet Annex 
Helgen ligger paa begge Sider af Nordso, som blot har 
en eneste Udliibskanal, Skiens-Elven, der fra dens syd- 
lige Ende lober forst mod Ost til Skien, danner der 
flere Vandfald og Oer, og boier siden mod Sydvest, ind- 
til den ved Porsgrund falder ud i Frierfjorden, en Arm 
af Skiensfjorden. Skiens-Elven danner saaledes en ret 
Vinkel, der i N. og O. omslynger Solums Sogn, hvis An- 
nex Melum, lamgere mod Nordvest, grændser fil Holden 
og omgiver Nordsos sydligste Bredder. Man vil altsaa 
heraf see, at alle disse, rundtom Nordso beliggende Egne, 
udgjore en stor tregrenet Dal, hvis Midte indbefatter Hol- 
den og Solum, og hvis Arme Hitterdals, Saude og Bo 
Prestegjælde. Denne Dal bcgrændses mod Ost af Fjeld- 
strækninger, der forst skille Hitterdal med Annexet Lille- 
herred fra Buskcruds Amt, og siden udskyder to Arme. 
hvoraf den vestlige danner Saudes, Holdens og Solums, 
eller rettere Annexet Melums Ostgrændsc; den anden Arm, 
længer ostlig, danner flere Dalstrog, hvoraf det storste, 
Cijerpen Sogn, strækker sig lige ned til Skiens-Elven, der 



DKT GAMLE GRENLANDS BE MG G EX^KD. 65 

under hele sit Lob skiller det fra Solum; det mindre, 
Slemdals Annes til Eidanger, ligger bagenfor Gjerpen, og 
strækker sig ned mod Laurvigs Fogderi. Mod Vesten 
begrændses hiin tregrenede Dal ogsaa af en Fjeldstræk- 
ning, hvis ene Arm lober mod Sydost og indslutter med 
den anden, som danner Grændsen mellem Agershuus og 
Christiansands Stifter. Drangedal med Annexet Tyredal og 
Sannikedal , hvilke Sogne gjeunemstrommes af et Vand- 
drag, som gjennem Sannikedal falder ud i Nordsoen. 
Osten for Sannikedal ved Havet og Vestkysten af Skiens- 
fjorden, ligger Bamhle Sogn; Nordkysten udgjor det af 
flere Fjorde gjennemskaarne Eidanger, der skilles fra An- 
nexet Slemdal ved Fjælde, og berorer Gjerpen med sin 
nordlige Ende. Fogderiet bestaaer altsaa af disse Ho- 
veddele : 

1. Nordso -Dalen, indbefattende Hitterdals, Sande. 
Bo, Holden og Solum Prcstegjælde. 

2. Gjerpen og tildeels Slemdal, der vel nærmest 
horer til Laurvigs Dalstrog, men dog er nærmere forbun- 
det med Gjerpen , end noget andet Sogn i Fogderiet. 

3. Drangedal og Sannikedal, som mod Sydost grænd- 
ser til Havet og indbefatter flere Oer. 

4. Kyststrækningerne, Bamble paa Vestsiden og Ei- 
danger paa Nordostsiden af Skiensfjorden. 

Af disse Hoveddele har Storsteparten af den forste 
beviislig bort til Grenland; thi allerede i 1318 regne 



O' 



s 



Næs Annex dertil; see Dipl. Arna-M. Fase. 59, No 10. 
hvor Næsherred siges beliggende d Gronlandi. I et Di- 
plom af 1401 siges en Gaard at ligge d Saudum a Gre- 
lande; ligeledes en anden, paa Ostsiden af Elven . i et 
Brev fra 1421 nævnes som beliggende i Savde sokn a 
Grenlande. I den rode Bog, eller Biskop Oysteins Re- 
gister over Kirkegodset i Oslo Stift, omtales baade Sauda, 
Nes og Biaar (d. e. Bo) Jcirkia a Grelande, ligeledes 
og Fenes og Humanes d Grelande. Hore nu Bo, Sande 
og Næs Sogne dertil, er det idetmindste rimeligt, at Hit- 



5 



66 DET GATHLF CllKM-AMiS BRLIGGENHKD. 

terdal, der ligger i samme Dalstrækning, men nordenfor, 
ei bttr undtages derfra. Man kunde indvende, at Hitter- 
dal maaskee kan have hort til Ovre Thelemarken, da dets 
Annex Lilleherred beviislig var en Deel deraf; men denne 
Indvending bortfalder, naar man lægger Mærke til, at saa- 
vel Lilleherred som de (ivrige til Hitterdal grændsende 
Sogne af Thelemarken tilhorte Hammers Bispedomme 1 , 
hvilket da ogsaa upaatvivlelig havde været Tilfældet med 
Hitterdal, hvis det var en Deel af Thelemarken. Men nu 
seer man af den rode Bog tydelig, at det horte til Oslo 
Stift og Gjerpens Provsti ligesom det ovrige Grenland; 
Lilleherred er desuden temmelig skarpt adskilt derfra ved 
Fjælde: folgelig kan man kun med Rimelighed henfore 
Hitterdal til Grenland. Det samme maa endmere siges om 
Holden, da dets Annexkirke Rumanes, og den nu ned- 
lagte Fenes Kirke, hvilke begge laae længere nede end 
Holden selv, horte som anfort til Grenland, og om Solum, 
der efter ISaturen saa fuldkommen udgjiir Fortsættelsen af 
hiint Dalstrog. Den tredie Hoveddeel, Drangedal og San- 
nikedal, regne vi og med Rette til Grenland, naar vi und- 
tage det o verst liggende Annexsogn Tyredal, der efter 
den rode Bog og en Mængde Diplomer horte til Thele- 
marken ; Drangedals Hovedsogn derimod, eller Heriksefås, 
Hæreseids (nu Herreso) Sogn, som det kaldtes, siges ud- 
trykkelig i et mig tilhorende Diplom af 1483 at ligge d 
Grælande. Sannikedal, Drangedals Fortsættelse, maae vi 
derfor rimeligviis ogsaa regne med, dog vel neppe i Sog- 
nets nuværende Udstrækning, saa at det og skulde indbe- 
fatte hele Kysten og de dertil hårende Oer, thi Navnet 
tyder ligefrem hen paa, at man derved blot forstod et 
Dalstrug, det nemlig, som omgiver det drangedalske Vand- 
drags Fortsættelse; Kyststrækningen, ellei idetmindste Stor- 

1) Saalcdes i et Diplom fra 138*: halft liorda lavps laud iardar i hofve 
i avstagardenom sem ligar i litla herade a pelama(r)kene . . . , og i et fra 
1427: ..jord., er hvammen hciter, sæm ligger j lilla hæradesonkt a j>æla- 
aiarkeiuie j hamars biskopsdome . . . 



1)1; T GAMLE G R BTCLANB8 DEUOGHXHKD. t), 

stedelen deraf, regnes vistnok med storre Foie under eet 
med den ovrige, som nu for Størstedelen horer til Bainlde. 
Den anden Hoveddeel eller Gjerpens (maaskee og Slem- 
dals) Sogn kaldtes i ældre Tider Hafund, Hofund, Hofund 
eller senere Hofl'uind. I Heiniskringla (Gillunga Saga C. 20) 
siges saaledes Gregorius Dagssons Gaard Bratsberg i 
Gjerpen at ligge d Hofund; den rode Bog og flere Di- 
plomer omtale ogsaa mange til Gjerpen henborende Gaarde 
som beliggende d Hofund. Om Hafund har strakt sig 
længere end det nuværende Gjerpen. er uvist: nu til Da^s 
inddeles dette Sogn i Op- og Ud-Hauend; dette er den 
eneste Levning af Navnet, og tyder paa, at kun Gjerpen 
har heddet saaledes, saameget mere som det nuværende Gjer- 
pen i Fortiden indbefattede flere Sogne l , og et Samlings- 
navn for disse vel kunde behoves: i alle Tilfælde kunde 
man vel neppe udstrække Navnet videre, end maaskee til 
Slemdal. og den Deel afSoIum, der ligger langsad Skiens- 
fjorden og saaledes i samme Dalstrog som Gjerpen. Men 
saameget er dog vist, at Hofunds Beliggenhed var saa- 
dan, at den aldeles afskar Eidanger fra Grenland, os? man 
behover derfor ei at tvivle paa, at Eidanger aldrig kan 
have bort dertil. Heller ikke har Bamble været nogen 
Deel deraf, dette skjunnes saavel af dets afsondrede Be- 
liggenhed, som især af et hidtil ikke omtalt Sted i en 
norsk Lovcodex (Cod. Arn. 305 fol.) , der er skreven for 
Skiens Lagdomme (Skiou logsokn) og hvor der i Thing- 
farebalken med en Haand fra omtrent 1500 er tilskrevet, 
hvormange Mænd der skulde udnævnes til Thinget af hvert 
Distrikt. Her staaer: 

Aff hoft'uinde . . . ij mendt. 

Aft* grenlandt iiii mendt. 



o 



m J 



Aft' bamblum ij mendt. 



1) Saaledes iaae efter den rode Bog i det naværende Gjerpen Balda- 
statia og Borgastatia Kirker paa de nuværende Ballestads og Borrestads 
Gaardes Grund: i den nordlige Fjeldegn Luxefjæld (Log&isfjrzll) laae i 
Fortiden ogsaa en Kirke, hvortil IN'oglen endnu existerer. 

5' 



OS DKT GAMLE GRENLANDS BELIGGRNHRD, 

Aff hver prestegjeldz j skatlandt ij mentlt. — — 

— Afl' nunimetlall ij meudt. 

Lagdommet indbefattede Nummedal, Ovre og Nedre 
Thelemarkens og Bamble Fogderier. Forl)igaae vi nu 
Ovre Thelemarken eller Skatlandet l , som det her kaldes, 
og Nummedal, om hvilke Landskaber der ei er Sporgs- 
maal, faae vi det nuværende Nedre Thelemarken og Barn- 
ble Fog'deri inddeelt i 3 sideordnede Dele: Hafund, Gren- 
land og Bamblar. Under eet af disse Landskaber maae 
altsaa de til Fogderiet horende Sogne henfores. Om Hit- 
terdal, Bo, Saude, Holden, Drangedal og det egentlige 
Sannikedal bliver saaledes af de foranforte Grunde intet 
Sporgsmaal: de maae regnes til Grenland. Eidanger maa 
enten henfores til Hafund eller Bamble. Henforte man 
det til hiint, da kom Hafund til at udgjore hele den osten- 
for Grenland og Skiensfjorden beliggende Deel af Fogde- 
riet, hvilket ei var saa urimeligt, hvis ikke, som forhen 
er omtalt, Navnet nu udelukkende brugtes om Gjerpen, 
og tillige dette Sogn ifolge dets Beliggenhed altid maatte 
idetmindste være dobbelt saa folkerigt som nogetsomhelst 
andet i Egnen, thi det lader sig ei tænke, at Bamble, naar 
det ei indbefattede mere end den sparsomt befolkede Kyst- 
strækning vestenfor Fjorden, ajligevel skulde stille ligesaa- 
mange Nævningsmænd, som 3 Sogne, hvis Befolkning til- 
sammentagen var maaskee fire Gange saa stor. Altsaa 
henregne vi Eidanger, idetmindste efter denne Liste, til 
Bamble, men Slemdal til Hafund, da det altid har havt 
mest Færsel med Gjerpen, endnu horer til samme Thing- 
laug, og skarpt er adskillet fra enhver anden Grænd- 
sebygd 2 . 

1) Skatlandet kaldtes Ovre Thelemarken i liiin Tid , fordi dets Indbyg- 
gere vare fritagne for Korntiende, og saaledes ingen anden Udredsel havde, 
end de almindelige Skatter. Kedre Thelemarken og Bamble kaldtes i Mod- 
sætning deraf Tiendetaget. — 2) Endog dets med Munkeskrift beskrevne 
Kirkeklokker, hvilke jeg selv har seet , ere at ansee som Miniaturcxempla- 
rer af de gjerpenske, der have Indskrifter baade i Munkeskrift og Runer 
paa Latin og Oldnorsk. 



DKT GAMLE GRKNLANDS BELIGGENHED. <)'J 

Paa denne Maade er Grenlands Udstrækning saa tem- 
melig bestemt. Skriveniaaden af Navnet ^har været for- 
skjellig; man har skrevet Grenland, Grænland, ja endog 
Grønland. Denne sidste Maade er dog den mindst almin- 
delige ; thi den forekommer blot paa eet Sted i den 
rode Bog, og i hiint Diplom af 1318, hvorimod man 
oftest finder Grenland , Grænland eller af Skjodesloshed 
Grcland, Græland, og det, uagtet der paa samme Sted 
kan staae Ord som bo (bær — norsk bor — en Gaard). 
Dette tyder maaskee paa en anden Etymologi end Or- 
det grænn (gron) ; muligt grénitre, Grantræ, hvilket be- 
styrkes ved at man undertiden finder Grenmork (qu. 
Grénimdrk, Granskov) istedenfor Grenland. Man gjorde 
derfor maaskee rettest i at skrive Grk\lakh, Haraldr 
Grenski o. s. v. Hvis Skriveniaaden Grønland ellers er 
den rette, kunde den være os Noglen til de feilagtige 
Forestillinger, man undertiden har gjort sig om det ame- 
rikanske Gronlands fordums Frugtbarhed, thi man hav da 
forvexlet dette med hiint, som til alle Tider har været en 
af Norges fortrinligste Egne 1 . 

Grenlands Indbyggere, eller Grf.nar (maaskee Grentr), 
som de kaldtes, gave ogsaa hele Fylket Navn. Grkna- 
fylki eller Grfnlandsfylki indbefattede nemlig for- 
uden det egentlige Grenland ogsaa Thelemarken , Hafund, 
Bamble, Nunnnedal og rimeligviis Sigdals Hovedsogn, alt- 
saa det samme som Skiens Syssel (Skiousysla) eller Lag- 
domme, Grenland, Hafund og Bamble tilhorte Oslo Stift 
og maaskee Borgarthings Lagdomme, hvorimod kun den syd- 
lige Deel af Thelemarken, eller Hvideso, Nissedal, Moland og 
Mo Prestegjælde, samt Tyredals Sogn, laae under Oslo. Re- 



1) Maaskee man da paa denne Maade ogsaa kunde forstaae, hvad der 
siges i Tillægget til den ældre Gulethingslov: pat cigu Vikverir at gera: 
sex tigu tvitugsessna, ok grfina skip firi", saaledes at Grenernes (Grenlæn- 
dernes) Skibe skulde være foran. Ligeledes vilde da Benævnelsen „Græn- 
mork" daune en passende Modsætning til Fylkets anden Hoveddeel pela- 
vi'orh, d. e. den jordfrosne Skov. At Udtalen i senere Tid lu r været „Gren", 
sces tydelig af Ovenanfortc, 



70 DET GAMLK GRENLANDS BELIGGENHED. 

sten af Theleniarken tilligemed Sigdal og Numedal (Uol- 
langs og Flesbergs Sogne) tilhørte Hammers Stift. 

Det er forhen omtalt, at Grenland, Hafnnd og Barn- 
ble i den ældste Tid synes at have hort til Vestfold i 
vidtloftig Forstand; idetmindste maa det have været Til- 
fældet med hele Kysten; thi der fortælles, at Halfdan 
Svarte ved at dele Vestfold med sin Broder Olaf. fik den 
sydlige (d. e. sydvestlige) Deel, og Olaf den ostlige 1 , 
filen da Olaf efter Sagaerne boede paa Geirstad 2 , som 
selv ligger tætved Lanrvigshugten, altsaa langt mod Syd- 
vest, og desuden havde Grenland, kunne vi ei trække De- 
ll Jeg fiilger nemlig- lier denne Læsemaadc; en anden siger, at Half- 
dan fik den indre og Olaf i\tin vestre Deel, men at dette maa være fejl- 
agtigt, indsees let, naar man betænker, at den indre Deel, Halfdan saa- 
ledes tik, ei kunde have været andet end Grenland eller en Deel deraf, 
hvorover der dog udtrykkelig siges at Olaf og hans Son liagnvald her- 
skede. Efter Thjodolfs Vers, saaledes som det anfbres i Olaf Geirsfadalfs 
Thatt, skulde man troe, at Olaf herskede over hele Grenlandsfylke; men 
de to Linier ..goSuni li'kr ok Grenlandsfylki" udelades i lieimskmigla, og 
ere maaskee tilsatte af en senere ukyndig Interpulator. Muligt og at Gren- 
landsfylki her blot skal betegne Grenlaud, og at det længere Navn er brugt 
for Versets Skyld. — 2) Jeg antager nemlig, at Geirstad er det nuværende 
Gjerstad i Thjnllings Sogn, ostenfor Lanrvigshugten. Heri bestyrkes jeg, 
saavel ved de mærkelige Stene, der skulle lindes paa dette Sted, som og 
ved den Omstændighed, at det gamle Ski'rissalr, hvor der efter ^ogubrot 
skal have været et stort Offersted, netop var i denne Egn, og i den heden- 
ske Tid, da Kongerne selv vare de ypperste Offergoder, var det rimeligt, 
at Kongens Residents ei Iaae langt fra Templet. At Sk/riesalr har været 
paa dette Sted, er aldeles afgjort; jeg vil blot anforc et Stykke af et Di- 
plom i det Deichmannske Bibi., som jeg selv har afskrevet, nemlig en Forteg- 
nelse paa en heel Deel Jordegods, der tilhorte Hospitalet i Tonsbcrg, ud- 
stædt 14io; her staacr, som hcnhoreitdc til „Skirimll": tl j monom, iiamfnc- 
sale, j bra*kko, klæpakre, uæsium vestra". Af disse Gaarde gjenkjeiider man 
IVomesal og Klepager, der ligge i Thjdlling, og Brekkc og Næs i Sande- 
herred. Man har forhen troet, at Geirstad var det nuværende Gjerrestad 
i Chrisliansands Stift, men har her overseet, at Geirstad sige9 beliggende 
paa Vestfold, hvorimod Gjerrestad ligger paa Agdcr. Desuden hed Gjer- 
rcstad i Fortiden Geriksstatia Sogn, hvilket Navn er heel forskjelligt fra 
Geirslad. Saaledes hedder det i et Diplom af 1457 „æyna jordh som Appa- 
l.ind heithr liggr j Girixstadæ soku"; i et fra 1428: „laghrættesmæu j sun- 
daledho (nu Sonnclev) skipredhe j gerikstadha sokn". Appeland lindes i 
Matrikulen for Christiausands Stift blandt Gaardene i Gjerrestad under 
No. 785, og Sonnelev, der nu er et Aunex til Osterrisoer, hfirte for denne 
Ih es Opkomst ogsaa til Gjerrestad. Dette sætter Sagen udenfor al Tvivl. 



DKT GAMLg GRENLANDS IIKLKiGKMIKD. 71 

lingslinien anderledes, end at vi idetmindste lade Laur- 
vigsbugteri danne GraMidsen, og selv da faae vi til Half- 
dans Part kun en smal Strimmel af det egentlige Vest- 
fold, eller det nuværende Brunlaugnæs Sogn; mere end 
dette maa lian dog have haft, da det neppe er en Tiende- 
deel af hele Vestfold. Ligeledes nævner Snorre blot Vest- 
fold som Olaf Geirstadalfs Rige; Stykket om Oplændinge- 
kongeme nævner derimod baade Grenland og Vestfold. 
Det er for bemærket, at i Heimskringla Grenland ansees 
som et af den Gudrod- Olafske Families Arvelande, hvor 
dog ogsaa i Begyndelsen kun Vestfold nævnes. Der- 
for maa Grenland have været betragtet, om ikke som en 
Deel af, dog som et Anhang til Vestfold, eller dets syd- 
ligste Deel, hvilket udentvivl ogsaa var Tilfældet med 
tiere, fra Kysten afsondrede Egne , f. Ex. liaabygdelaget, 
der i de ældre Tider maa have deelt Skjebne med og 
været regnet til Agder. 

Hele den Kyst, som vi her have kaldet Bamble i 
udvidet Forstand, er sikkerlig omtrent den samme, som 
man ogsaa finder kaldet Grkmuar. Vi maae bennerke, 
at Bamblai , Bamblyu eller d Bamblum ikke er blandt 
de Stedsnavne, der ere tagne af Beliggenheden eller andre 
NaturomstaMidigheder, men er egentlig kun Navnet paa en 
enkelt Gaard, der siden bar laant belo Distriktet sit Navn 
(see den rode Bog fol. 30. a., hvor Gaarden Bamblyn næv- 
nes), ligesom f. Ex. Nedenæs egentlig blot betegner Aren- 
dals Omegn, men nu udstrækkes til et vidtloftigt Land- 
skab. Navnet „Bamblar" paa et heelt Distrikt maa der- 
for være af en senere Oprindelse, og det er ei usandsyn- 
ligt, at i Oldtiden det mere udtryksfulde Navn Grenmar 
har betegnet det samme. Endelsen fi mar" synes nemlig 
at tyde paa et Kystland (enfr. tnarrei/isbakhi, margygr 
og andre Sammensætninger); vi see saavel af Sogubrot, 
som af Ynglingasaga, at en Deel af det egentlige Vest- 
fold, fornemmelig nede ved Geirstad, kaldtes „Vesttnarar"; 
var dette nu Navnet paa Vestfyldafylkes sydligste, af Oer 



fA DET GAMLK GRKN LANDS BELIG CKXII l;D. 

og Hul vuer bestaaende, Kyststrækning, bliver ilet netop 
analogt, at kalde Grenå- eller Grenlands-fylkes Kyststræk- 
ning Grenmar. Vestniar maatte da udgjore den udskaarne 
Kyst omtrent fra Tonsberg til Skiensfjorden, og Grenmar 
Kysten fra Skiensfjorden , rundtom Sldlf ottes (nu Slotte- 
næs eller Langesund) til Christiansands Stift. Saaledes 
bliver det rimeligt, hvad der i Olaf den Helliges Saga for- 
tælles, at Nesjar eller de 3 sydvestligste Halvoer i Vest- 
fold eller Vestmar 1 , fornemmelig Brunlaugnæsset, siges at 
ligge vid Grenmar' 1 , og ostenfor samme, siden Svend Jarl, 
der kom vestenfra, forst anl5b Grenmar, forend han traf 
Kong Olaf, og at Baglerne efter Inge Baardssons Saga (i 
Fornm. S., B. 9. S. 100) saae fra Nesje Skibe seilende ve- 
stenfra Grenmar. Thorstein Tjaldstauling, der fra Thelemar- 
ken flyttede til Island, gik til Socs fra Grenmar, og endnu 
ere de eneste Sohavne, hvortil Thelemarkens Beboere 
soge, beliggende ved og omkring Skiensfjorden. I det 
forhen omtalte Sted af Hakons, Guttorms og Inges Saga, 
Cap. 17, fortælles, at Birkebenerne paa deres Seilads 
cistenfra, efterat være dragne forbi Nesje , lagde ind ude i 
Marfjorden, og trak sig derpaa tilbage til Stafern (Staværn 
eller Frederiksværn). Da dette Sted ligger ostligst paa 
Brunlaugsnæsset, som lige indtil Skiensfjorden har en næ- 
sten jevn Kyst, uden at frembyde nogen Bugt, endsige 

]) Almindeligvis pierer man ved Nesje blot at forstaae Bruulaugsnæs- 
sct, men man maa dog vist ogsaa regne noget af Thjolling og Sandeherrcd 
dertil. I hiint ovenfor omtalte tiinsbergskc Diplom nævnes Nesjar liggende 
i Skirissal; i Peder Claiissous Oversættelse af Inge Baardsons Saga nævnes 
ogsaa Fisslc eller Pissle paa Nesjes dette kan ei være andet end Pinsre 
(fordum Fintlar , ogsaa Pintstar) i Sandeherred. Ostenfor den saakaldle 
M id fjord, der lober ind mellem Sandefjord og Tonsbergfjord , kan derimod 
Xesje ikke have strakt sig, thi i Hakons, Guttorms og Inges Saga Cap. 17 
fortælles, at Birkebenerne, seilende ostenfra, kom forbi Tunuaskage (Tons- 
berg Toude, et F<»i"bjerg mollem Mid fjord og Tonsbergfjord); og derpaa til 
IVesje. Ei! Bestyrkelse paa at Vestmar maa soges i disse Egne, er og det 
lier saa ofte i Sammensætninger forekommende „Mar", f Ex. Marum (Mar- 
lieimar) i Sandeheri'ed; Alarcy i samme Sogn efter den rode Bog. — 2) Det 
er at mærke, at nogle Codices kalde Stedet Grenjar, men Grenmar er dog 
almindeligst. 



DET C.AMLK fiRKMAKDS BKLIOGKNHKD. 73 

Fjord, af Betydenhed, kan Marfjorden neppe være nogen 
anden, end Skiensfjorden, hvis nærværende Navn ei lader 
til at være meget gammelt'. Hiint Navn bliver derimod 
efter vor her antagne Formening saare passende, da Fjor- 
den netop loher ind mellem Grenmar og Vestmar. Flere 
have troet, at Grenmar kun betegnede Oen Jomfruland 
udenfor Kragero, men foruden at Navnet paa de fleste 
Steder, hvor det forekommer, synes at bruges om et Sted 
af storre Udstrækning end en enkelt O, ligger ogsaa Jom- 
fruhind altfor langt i Vest, til at man kunde sige at Nesje 
laae ved Grenmar. Peder Clausson anseer Grenmar for- 
skjcllig fra Jomfruland, thi han nævner udtrykkelig dette 
Navn (Fm. S. Ode B. S. 152), uagtet han ellers over- 
alt siger „Granmar". Hvis vi kunne antage ham for at 
være rigtig underrettet om Sagen, da bliver Jomfruland 
neppe andet end det Sted, som i den kortere Kongesaga 
(Cap. 10), hvor samme Materie omhandles, kaldes Aur. 
Der er rigtignok den Omstændighed, at Baglerne her drage 
fra Portyrja <<fyrir innan Aur" , Clausson derimod lader 
dem seile „udenfor Jomfruland". Flere have derfor troet, 
at Aur var Aro, som ligger noget indenfor og nordvest- 
lig for Jomfruland; men i saa Fald maatte Jndenfor Aro" 
og „udenfor Jomfruland" betegne samme Cours, hvilket 
er en Urimelighed, da Jomfruland er den yderste af alle 
Oerne; desuden nævnes ogsaa udtrykkelig Aro (Arey) 
i Hak. Gaml. S. C. 74, hvor der fortælles at Hakon og 
Skule Jarl, seilende vestenfra med Flaaden i haardt Ve ir, 
med Nod og neppe arbeidede sig frem for Nesje, men 
at de (ivrige Skibe maatte standse og lægge ind til ltC/g- 
jar eller efter Varianten til Areyjar. Saaledes maa man 
vel antage, at der i ClaussOns Haandskrift har staaet 
„fyrir utan Aur", istedenfor ,,fyrir innan", og da er det 

1) Tstcdenfor Marfjorden nævner Olaiissiin (Fm. S. 9 II. p. 168) det niere 
specielle Rendshaffn, hvilket jeg dog ikke vced at have hor-t nævne. Mar- 
fjorden kan ei have noget at bestille med de omtalte Marey og Marhcimar, 
da disse ligge ostenfor Nesje, 



74 DUT CAMLK GRKKLANDS BKLIGGSNHKD. 

rimeligt, at denne er Jomfrulund, thi lier er vistnok kun 
Sporgsmaal om der seiledes udenskjers eller indenskjers, 
og dette kan hlot bestemmes ved at nævne den yderste 
O i Skærgaarden. En yderligere Bestyrkelse paa. at Gren- 
mar maa have strakt sig ostligere end Jomfruland og lige- 
til Skiensfj orden , er ogsaa det Sted i Harald Haarf. S. 
hos Snorre Cap. 14, hvor der fortælles at den svenske 
Konge fordrede ligesaa stort Hige i Vigen, som Sigurd 
King eller Ragnar Lodbrok, nemlig Vingulmark og Alt 
sondenfor, Romerige og Vestfold heelt ud til Grenmar. 
Hvis nu Grenmar var Jomfruland, der ei ligger langt fra 
Stiftsgrændsen, havde han fordret saagodtsom hele Vigen, 
men Ordene tilkjendegive dog at dette ei var Tilfældet. 
Jomfruland vilde heller ikke være noget passende Delings- 
punkt, da Kysten selv danner næsten en lige Linie; tvert- 
imod er det netop rimeligt, at Skiensfj orden , den forste 
betydelige Fjord vestenfor Christianiafjorden, og Grændsen 
for det egentlige Vestfold, vestenfor hvilken Landet an- 
tager en forskjellig, mere alvorlig og harsk Natur, ogsaa 
dannede Grændsen for Sigurd Rings Besiddelser. Dette 
antaget, har man og en ny Bestyrkelse paa at Vestfold i 
udvidet Forstand strakte sig lige til Agder. 

Det Sted paa Kysten, som skiltede mellem det af os 
antagne Grenmar og Agder, eller mellem Vigen og Agder, 
altsaa mellem Borgarthings og Gnlethings Laugdommer, 
og som nu danner Grændsen mellem Agershuus og Chri- 
stiansands Stifter, kaldtes i Oldtiden Ryojarbit. Dette 
Sted have flere henlagt ved Sireaaens Munding mellem 
Egoa- og Rygja fylke, forledede ved Ligheden med dette 
sidste Navn ; men man har utallige Beviser paa at det 
blot kan stiges paa forst omtalte Sted. I Hirdskraa næv- 
nes det som den vestligste Grændse for Vigen , hvortil 
Agder aldrig regnedes, og her udtrykkelig nævnes som 
ei henhorende dertil. Allerede af detle Sted indlyser liiin 
aldre Paastand-; Urigtighed i den Grad, at flere Beviser 
ere unodvendige. Iliin omtalte Variant. Areyjar eller 



di:t (;\im<; grnnlands beliggenhed, i.) 

Jiygjar, viser og, at et Sted af dette Navn maa sSgcs i 
den Egn. Paa denne Kyst laae og Havnen Portyrja (nu 
Portor). Det saakaldte LungarSs eller Lnngbardssida 
siges efter Heimskr. Gillimg. S. C. 5 at ligge omkring 
Portyrja (i hofn peirri er Portyrja hét a Lungaros siou); 
hvis saa er, da maa man tænke paa det smalle Langaard- 
sund, som ei er langt derfra. Andre derimod læse Lim- 
gardsstda, og antage det for det samme som Lyngoer, noget 
N. O. for Arendal; men da bliver dens Afstand fra Portyrja 
altfor stor, med mindre den hele Kyst benævntes saaledes. 

Til Slutning maae vi kaste et Blik paa det gamle Gren- 
lands Grændser og Inddeling. Det var, som allerede om- 
talt, en Deel af Grenå fylke, af hvis (ivrige Dele det om- 
gaves i N. V., V. og S. O.; i N. V. nemlig af Thelemarken, 
eller Sandal ands (Saulands), Hjartdals (Hjerdals), Litla- 
hera'ds (Lilleherreds), Seljngeidis (Sillegjords), Hvitiseids 
(Hvidesoes), Nizisdals (Nissedals) og Tyrisdals (Tyredals 
eller Torrisdals) Sogne; mod S. O. af H 'aj und eller Gerp- 
inar S. (Gjerpen Sogn med Tilbéhor) og Bamblar (eller 
Skeidis solii d Bamblum). Mod Ost og N. O. grændsede 
det til Vestfyldafylld, hvis Grændsebygd her var Sands- 
hverf (Sandsvær), indbefattende Ælptaloytis (Eftelods), 
Heidingstada (Hedenstads), Kaupmannaness (Koninæs) 
og Tufta (Tuft) Sogne. Mod S. V. grændsede det til 
Egdafylki, hvis Grændsebygder vare Gerihstada (Gjer- 
restad) Sogn og Sundaleida skipreida (Sonnelev Annex 
til Oster Risoer). 

Landskabets Inddelina; lader sis; bedst betegne efter 
de derværende Kirker, som i den rode Bog findes opreg- 
nede. Disse vare: 

1. Regina kirkja i UKiTRABA li , dediceret til Sta. 
Maria. Nu hedder den Ryen Kirke i Hitterdal; dette 
Navn paa Sognet findes skrevet forskjelligt: Heidi ådal, 
Heidherdal, Heidhdal; nu kalde BSnderne det Heddal. 
Kirken, en ældgammel Stavebygning, staaer endnu, og er 
en af Norges mærkeligste Oldtidslevninger. Den er be- 



70 DET GAMLE GRENLAXDS BELIGGENHED. 

skreven i Samlinger til det norske Folks og Sprogs Hi 
storie, 2det Binds 3die Hefte. 

2. Sauba kirkja. Nu Sande (udtalt Saue, urigtig 
skrevet Sovde, Seufde eller Seude) Kirke, i Sognet af 
samme Navn, eller Saueherad (Saudahérad), som det af 
Almuen kaldes. Sognet skilles ved Logsisfjall (Luxefjæld) 
fra Gjerpen. En Strækning (istenfor Elven kaldtes Hjuxubæ 
(Hjuxebo). 

3. Ness kirkja, Næs Annexkirke til S-aude. Sog- 
net kaldes oftest Næsherad (Næsherad). 

4. BreAR kirkja (Bo Hovedkirke) i Bæarherad 
eller Biiherad, som det oftest kaldes. 

5. Lun da kirkja (Lunde Annexkirke til Bo) i Lun- 
dahérad (nu Lundeherad). 

6. Gorbinar kirkja (Gaarder Annexkirke til Bo), 
existerer endnu, men bruges ikke. Den har rimeligviis væ- 
ret en af de saakaldte hæg indiskirMar eller private Kirker. 

7. Hollyna kirkja (Holden Kirke) i Holden Ho- 
vedsogn. I Hollyna sokn Iaae Gaarden Eid eller Eidit 
(siden Edet, nu Eie), overst oppe ved Elven. At Hervar- 
arsagas Olnfossar er det nuværende Ulefos i Holden 
Sogn, som Petersen i sit Værk om den gamle Geogra- 
phie antager, bar megen Rimeligbed for sig 1 . 

8. Hklgixar kirkja (Helgen Annexkirke til Hol- 
den) i Helgens Sogn. 

0. Fenes kirkja. Den existerer ikke mere, men maa 
have ligget paa Gaarden Fens Grund i Holden Prestegjæld. 

10. Humanes kirkja (Rommenes Annexkirke til 
Holden) i Rommenes Sogn. Den ostenfor Nordso belig- 
gende Deel af Sognet kaldtes Vdblabo, nu Valeho. 

11. Solheima kirkja (Solums Hovedkirke) i Sdi- 
heimaherad eller Solumberad, som det nu kaldes. 

1) Paa denne Maade kunne Ordene „at hinmn efsla fors a Eii5i" let 
forklares, naar vi ei poge EiS ved Eidsfoss i Jarlsberg Fogtleri, hvilket 
Sted maaskee ligger henved 8 å 10 Mile fra Ulefoss, men ved Gaarden 
Eid i Holden Sogn, der neppe er en halv Miil derfra, og ligger ved en 
Elv med flere Vandfald, der ved l'lefos falder i IVorderi. 



DfcT GAMLK (3»K\L\\DS HHLKiGKXHKJli il 

12. Mrbalhkims kirkja (Melums Annexkhke til 
Solum) i Melums Sogn. 

l>i. Mikjalsbkro. Dette er en Hule paa Ostsiden 
af Nordso i Melums Sogn, som endnu kaldes St. Michels 
Kirke, og skal efter Sagnet have været et Samlingssted 
for de Christne , da Religionen endnu forfulgtes i Landet. 
Efter den rode Bog vare nogle faa Gaarde henlagte til 
Stedets Indkomster. Almuen skal endnu ansee Hulen for 
hellig, og offre Gaver, fornemmelig Smaamynter, dertil. 
Nærmere Oplysninger derom tindes i Rainus's Norges Be- 
skrivelse, og hos Kraft. 

14. Kljufa kirkja. Den existerer ikke mere, men 
maa have ligget paa Gaarden Klyves Grund i Solum Sogn. 
Denne Gaard ligger dog saa langt nede mod Elven, at 
der efter det forhen Berorte kan være Sporgsmaal, om 
den ei har bort til Hafund, hvis man hertil regner Dal- 
stroget langsad Elven. Thi fra Nordso gaaer der en 
lille Hoidestrækning i en Vinkel elter Skienselvens Lob 
langs denne ned til dens Udfald , og det er meget muligt, 
at i Oldtiden det egentlige Solum kun var det, som laae 
sonden- og vestenfor denne Brink, og at den aabne Dal 
norden- og ostenfor regnes sammen med den modsvarende 
hiinsides Elven. - 

15. Gimseyjar klaustr (Gjemso Kloster). Dette 
var vel ingen egentlig Kirke, men dog en geistlig Stif- 
telse, hvortil Kirke horte, og som saadaa maa den her 
omtales. Det var et Nonnekloster, blandt de anseeligste 
i Norge, og stiftet af Dag Eilifsson, hvis Datter Baugeid 
siden her var Abbedisse. Gaarden, som endnu kaldes 
Kloster, ligger paa en smuk O i Skienselven, sondenfor 
Byen, netop hvor Elven boier mod Syd. Der kunde der- 
for maaskee være Sporgsmaal, om ikke ogsaa dette Klo- 
ster, der ligger saa tæt véd Elven, i Fortiden horte til 
Hafund, og ikke som nu til Solum; dette bestyrkes der- 
ved, at den rode Bog i Opregneisen af dets Besiddelser 



78 DET GAMLE GRENLANDS BELIGGENHED. 

forst omtaler de Gaarde, som laae paa Hofuud x , og tillige 
af Kongesagaernes Ord (Heimskr. Hak. Herd. S. C. 14): 
ti Lik Gregoriiiss var ført a Hofund upp ok grafit i Gims- 
ey", ihvorvel dette dog ogsaa kan forstaaes paa en anden 
Maade. Ligeoverfor Gimsey ligger nemlig i det egentlige 
Hofund eller Gjerpen, dog et Stykke fra Elven, ovenfor 
nogle Bjergskræntninger, Gaarden Bratsherg, der tilhorte 
Gregorius Dagsson, og hvor der for nogle Aar siden op- 
gravedes Ruiner af et Capel, der laae lidt vesten for Gaar- 
den paa et Bjerg, hvorfra man overskuer hele Egnen. 
Sagnet vil endog vide, at der skal have gaaet en Bro lige- 
fra Bratsherg til Gimsey, hvilket formedelst Afstanden og 
det forste Steds hoie Beliggenhed er umuligt, men en Bro 
over Elven, og derfra en med mere end almindelig Omhu 
brolagt Vei op til Bratsherg kan dog heel vel have exi- 
steret. Paa Grund af denne noie Communication mellem 
Bratsherg og Gimsey indsees let, hvorledes man kan sige. 
at Gregoriiiss Lig blev fort til Hafund (nemlig til Brats- 
herg) og begravet i Gimsey, uden at derfor dette behoves 
at regnes til Hafund. Gimsey Kloster eiede store Besid- 
delser, saavel i Grenafylke, som andre Steder i Riget, i 
Sogn, paa A geler, Vestfold, og Ranerige. Endnu er Gjem- 
soklosters Gods en af de anseeligste Eiendomme i Norge. 
16. Herikseibs kirkja i Drangadali (Drangedals 

1) Denne Codex nævner nemlig overalt, hvor en vis Kirkes Gods op- 
regnes, allerforst de Gaarde, der ligge i samme Sogn eller Herred som 
Kirken. Det maa tillige bemærkes, at ifolge Norges locale Beskaffenhed 
kunne Elve, ja endog de mindre Fjorde, aldrig danne nogen naturlig Græiidse 
mellem Landskaberne, men erc snarere at ansee som Foreningspunkter 
mellem dem. Grændserne maae vi soge langs Bjergkjedernes ofte flere 
Mile brede, ubeboede og ubeboelige, Rygge. De af disse iudsluttede Dal- 
strdg, hvoraf næsten ethvert gjennemstrommes af en Elv, danne de beboede 
Landskaber. Man seer saaledes en Mængde Distrikter kun at benævnes 
efter Elvene, saaledes: Lagardalr (Laurdal) af Logr (Laagen Elv); Orka- 
dalr (Orkedalen), Gauldalr (Guldalen), Naumudalr (Nummedal) o. s. v. 
Paa Grund heraf skulde jeg være mesPtilboielig til at ansee Giniso Kloster, 
ja maaskee endog Kljufa Kirke, beliggende paa Hafund, saameget mere som 
hiiu omtalte lille Hoidestrækniiig (almindelig kaldet Gederyggen) endnu 
ansecs for at danne en bestemt Grændse mellem de egentlige Landdistrik- 
ter og Byens nærmeste Omegn. 



DET GAMLE CRUM.AMis BELIGGENHED. i!) 

Hovedkirke). Det er muligt, at det egentlige Drangedal 
forhen ei har strakt sig saa langt som nu; thi et Diplom 
af L428, angaaende et Jordeskifte i Drangedal, er udstædt 
af 2 Lagrettesmænd i Thelemarken. Drangedal har maa- 
skee været den nordligste Deel, nærmest Tyredal, og 
Herikseid den sydligste. Muligt ogsaa, at Herikseid med 
Drangedal forst i Midten af det 15de Aarhundrede hlev 
lagt til Grenland, og at det for den Tid horte til Thele- 
marken: dette hestyrkes deraf, at det i den speciellere 
Fortegnelse i den rode Dog er forhigaaet, ligesom de (iv- 
rige til Gjerpens Provsti af Thelemarken henhorende Kirker. 

17. Moa kirkja i Sandh aukadali (Sannikedals Kir- 
ke). Sannikedals Sogn udgjcir nu et Annex til Kragero By. 

Desforuden skal der og have existeret en Hakasteins 
kirkja paa Gaarden Hagesteens-Farets Grund ved Skiens- 
Elven, en halv Fjerdingvei vestenfor Gimsey; men om 
denne gjælder samme Uvished, som om Gimsey og Kljufa 
Kirke, nemlig om man ei rettere henforer dem til Hofund. 

Grenland, tilligemed den ovrige under Oslo Bispestol 
liggende Deel af Fylket tilhorte Gerpiivar PROFASTDæMi 
eller Gjerpens Provsti. Det er ikke blandt de i Sagaerne 
ofte forekommende Distrikter, hvortil maaskee dets afson- 
drede Beliggenhed har bidraget. Indbyggerne i den nord- 
ligste Deel deraf, fornemmelig i Hitterdal, tale aldeles 
samme Dialekt, og hære omtrent samme Nationaldragt, 
som Thelemarkens Indbyggere eller Thelehonderne, men 
ere i det Hele mere velhavende, formedelst Egnens storre 
Frugtbarhed, og ofte af en ubændig Raahed og Ustyrlig- 
hed. Længere nede ere de mere civiliserede, og bære 
heller ikke Nationaldragten, men der hersker ogsaa storre 
Fattigdom. Da Egnen ikke har været meget bereist, er 
der næsten overalt en for Historiegranskeren riig Host af 
Diplomer, der oplyse dens Historie i Fortiden; endog 
Pergamentscodices skulle for faa Aar siden have existeret 
i Drangedal , men ere nu ikke til at opspore. 



80 



UDSIGT OVER DEN NORSKE DRONNING GUN- 
HILDES LEVNET ved N. M. Petersen. 



MJa Opmærksomheden ved det i Nærheden afVe'de fundne 
mærkværdige Lig paa ny er bleven henvendt paa Koiyge- 
modereiv Gunhilde, saa meddeles her, efter de bedste 
Kilder, en Udsigt over hendes Liv, som da tillige maa om- 
fatte Erik Blodoxes og Hovedbegivenhederne efter hans Dod. 
De mangfoldige Smaariger, i hvilke Norge var deelt, 
forenedes forste Gang under Harald Haarfager, der med 
Vaabenmagt drog igjennem Landet, tvang Kongerne til at 
blive hans Jarler eller at flye, og uagtet mange forbandt 
sig imod ham, efter det store Slag i Hafursfjord, opka- 
stede sig til Enehersker over det hele Rige. Det var 
imidlertid ikke nok at forene Rigerne; denne Forening 
niaatte vedligeholdes under hans Efterkommere, men i 
denne Henseende lagde hans med mange Hustruer og 
Medhustruer avlede Sonner Hindringer i Veien, da hver 
attraaede sin Deel af Riget og Kongenavu. Kong Harald 
saae sig nodt til at give efter for deres Onske, og til- 
deelte efterhaanden hver sit Landskab; men han sogte 
tillige, i det han opfyldte deres Fordringer, at forhindre 
Rigets Adsplittelse ved at forordne, at alle hans Sonner 
med deres Efterkommere skulde bære Kongenavn, de der- 
imod, som nedstammede fra hans Dotre, være Jarler, men 
over begge skulde hans kjæreste Son Erik, som han havde 
avlet med den jyske Prinsesse Ragnhilde, være Over- 
konge; ved offentlige Moder sade derfor overst Overkon- 
gen, et Trin lavere end han Kongerne, og atter et Trin 
lavere Jarlerne. Ved den Maade, hvorpaa Riget sandedes 
og strax igjen deeltes, ved sine mange Koner og Friller, 
samt de heel forskjellige Kuld af Sonner, ved hvis Ret- 
tigheder hverken Fodsel eller Alder og Dulighed, men 
kun Faderens uindskrænkede Villie kom i Betragtning, 
har Harald Haarfagers Regjering megen Lighed med en 



DR\ \ORSKK DRO\M\n (HMIILDKS LETNRT. SI 

osterlandsk Monarks; man skjonner derfor let, at der, 
ligesom i Østerlandene, strax ved lians D<id maatte op- 
staae voldsomme Thron forand ringer og Drab, og TJegyn- 
delsen hertil viste sis; allerede i de sidste Aar af hans 
Liv, da han havde afståaet Recierins-en til sin Son Erik. 
Erik skal allerede da han var tolv Aar gammel, efter 
den Tids Skik, have draget i Viking til Ostersiien, Sax- 
land og Frisland; derefter til Bretland (Wales), Skotland, 
Irland og Valland eller Kysterne af Nederlandene og det 
vestlige Frankerig; paa disse Toge tilhragde han omtrent 
otte Aar. Tyve Aar gammel drog han til Finmarken og 
endnu længer osterpaa til Bjarmeland. Da han vendte 
tilbage fra dette Tog, og atter landede i Finmarken, lærte 
han at kjende Gunhilde. Hendes Fader, Ossur eller As- 
ser Tote, var en mægtig Mand i Helgeland, og nedstam- 
mede fra den gamle finske Kongeslægt. Paa den Maade 
kan man rimeligst forklare sig, hvorfor Faderen sendte 
hende til Opfostring til Finmarken , efter nogle til Finner- 
nes Konge Mattul, efter andre til to troldkyndige Finner. 
Man havde forhen, som tildeels endnu, almindelig Tro til 
dette Folks Trolddomskunster, og i Overeensstemmelse 
hermed dannede Sagnet sig om hendes Flugt fra Finmar- 
ken, i hvilket kun Hovedbegivenheden kan fortjene Tiltro. 
Der fortælles nemlig, at Gunhildes overordentlige Skjon- 
hed tildrog sig Eriks Mænds Opmærksomhed, og de bade 
hende folge med sig. Men det var ingen let Sag for Gun- 
hilde at komme bort fra Gammen eller Finnehytten, hvori 
hendes to Fosterfædre boede, da de begge havde forelsket 
sig i hende, og vilde i sin Tid have hende til Kone. 
Imidlertid viste hun allerede da sin Klogt. Da Eriks 
Mænd kom til hende, vare Finnerne paa Jagt, men de 
kunde snart ventes hjem, og de vidste at forfolge et Men- 
neskes Spor saa godt som Hunden et Dyrs; for at skjule 
de Fremmede for dem stroede derfor Gunhilde Aske rundt 
omkring Gammen. Finnerne vendte hjem, de fulgte Spo- 
rene til Huset, men der bleve de borte; og da de spurgte 

6 



82 DRX NORSKE DRONNING GUNIIILDES LEVNET. 

Gunhilde efter tie Fremmede, svarede hun. at til hende 
var der ingen kommen. Da Finnevne nu havde spiist sig 
mætte, redte hun sit Leje, og had dem lægge sig hver 
ved sin Side af hende; hvilket de saa meget heller gjorde, 
som de tre Nætter i Forvejen ingen Stivn havde faaet. 
fordi de af Skinsyge holdt Oje med hinanden, medens 
hun sov. Begge faldt nu i Stivn; hun vakte dem, de sov 
atter ind, og saaletles blev hun ved flere Gange at vække 
dem. indtil hun havde overtydet sig om, at de vare ganske 
overvældede af Sovn. Da slog hun et Sælhundeskind 
over Hovedet paa dem, og bandt det fast om tieres Liv, 
saa at Eriks Mænd nu kunde faae Bugt med dem og 
dræbe dem. Om Natten, forta-lles der, blev det et saa 
stærkt Tordenvejr, at de ingensteds kunde rejse, men 
næste Morgen forte Eriks Mænd Gunhilde til tieres Herre, 
som tog hende med sig til Helgeland. Her stævnede han 
hendes Fader Ossur Tote til sig, og bejlede til hans Dat- 
ter; Faderen gav sit Samtykke, og Erik forte hende med 
sig til Kong Harald, hos hvem han i Almindelighed op- 
holdt sig , indtil ban ved Rigets Deling imellem Stinnerne 
fik Landskaberne Helgeland, Nordmore og Romsdalen, 
men selv da var han ofte hos Faderen. 

Strax efter Delingen begyndte Striden imellem Kong 
Haralds Stinner. En af disse, Rognvald Rettelbene, der 
havde faaet Hadeland til sin Part, lagde sig efter alle 
Slags Trolddomskunster, og blev en Seidmand. En anden 
berygtet Seidmand, som Kongen vilde lade straffe, beraabte 
sig paa, at Kongens egen Son var jo ikke bedre end han; 
derfor lod Kong Harald sin Son Erik drage til Hadeland, 
hvor han indebrændte sin Broder Rognvald med fiirsinds- 
tyve Seidmænd, en Gjerning, som man imidlertid ansaae 
for fortjenstlig, da Misgjerninger derved forebyggedes. Men 
paa den Maatle lod Eriks folgende Brodermord sig ikke 
betragte. To andre af Haralds Stinner, Rjtirn og Olaf, 
havde faaet Vigen. Bjorn, som de andre Brudre sædvan- 
lig kaldte Stimanden (Farmanden) eller Kjtibmanden, fordi 



bfcft iVonsKR nnowixo gunhildes levnet. 83 

han havde sit Sæde i Handelsstuden Tonsberg og selv 
sendte Handelsskibe til andre Lande, plejede enten i egen 
Person eller ved sine Mænd at bringe sin Fader de Af- 
gifter, han skulde yde af Landet; men engang fordrede 
Erik, der just vendte tilbage fra et Tog i Ostersoen, og 
gjerne vilde tilegne sig Overherredomme over sine Brodre, 
at Bjorn skulde give ham Skatterne med. Da Bjorn af- 
slog det, kom de i Strid med hinanden ; Erik maatte med 
uforrettet Sag sejle videre, men da Bjorn om Natten var 
rejst til Gaarden Sæheim (nuværende Sem)j vendte Erik 
tilbage, overfaldt ham som han sad og drak med sine 
Mænd, omringede Gaarden, og vilde indebrænde ham; 
Bjorn kom ud med sine Mænd, men faldt i det han fæg- 
tede for sit Liv. Dette Mord kunde Indbyggerne i Vigen 
aldrig tilgive Erik; og hans Broder Halfdan Svarte, der 
tilligemed Halfdan Hvide og Sigrod havde faaet Thrond- 
hjein, besluttede at hævne sin Broder. Da Erik næste 
Vinter var til Gjæstebud paa Gaarden Solve ved Agdenæs, 
drog Halfdan Svarte derhen og tændte Ild paa Gaarden, 
og kun den tilfældige Omstændighed, at Erik sov i et 
Udhuus* gjorde det muligt for ham med fem Mænd at und- 
komme og flye til Skoven. Han begav sig strax til sin 
Fader, som i sin Forbitrelse samlede en Hær imod Thron- 
derne, og der vilde snart have udbrudt en indvortes Krig, 
hvis ikke Skjalden Guttorm Sindre havde mæglet imellem 
Fader og Son. 

Da Kong Harald var omtrent fiirsindstyve (efter an- 
dre halvfjerdsindstyve) Aar gammel, overgav han Regje- 
ringen til sin Son Erik, saaledes at denne skulde være 
Overkonge over det hele Rige; men de andre Brodre und- 
droge sig hans Herredomme, og sogte at vedligeholde de- 
res Uafhængighed, hvilket Faderen nu var for gammel og 
svag til at forhindre. Olaf tog sit Sæde i Vestfold, og 
lod Bjorns Son Gudrod opfostre med sin egen Son Tryggve, 
og Indbyggerne i Vigen antoge Olaf til deres Konge. 
Throndernc ligesaa Halfdan Svarte. Denne dode imidlertid 



84 DK1\ NORSKE DRONNING GUNMILBÉS LEVNET. 

pludselig ved et Gjæstebud , og det var almindelig Tro. 
at Dronning Gunhilde havde underkjobt en Troldkvinde 
til at forgive ham. Thronderne toge derpaa Sigrod til 
Konge. 

Kong Harald oplevede at ose Vand paa en Son af 
Erik og Gunhilde, hvilken han gav sit Navn Harald med 
den Bestemmelse, at han skulde være Konge efter sin 
Fader Erik. Man seer ogsaa heraf, hvor lidet ordnet 
Thronfolgen var; thi Erik og Gunhilde havde allerede den 
Gang to ældre Sonner, Gamle og Guttorm. Efter Haralds 
Dod (omtrent 030), tre Aar efter at Erik var bleven Over- 
konge, vedligeholdt denne sit Herredomme over de midter- 
ste Dele af Norge, men Throndhjem og Vigen vedbleve 
at forsvare deres Uafhængighed. Han var allerede af sig 
selv heftig og grusom; hans Giftermaal med den klogtige 
og grusomme Gunhilde bidrog ikke til at dæmpe hans her- 
skesyge Tænkemaade, men skaffede ham vel endog Mid- 
ler til at tilfredsstille denne paa den korteste Vei. Næppe 
havde det Rygre udbredt sig, at han med Vaabenmagt 
vilde underlægge sig hele sin Faders Rige, forend Olaf 
og Sigrod forenede sig imod ham i Tonsberg. Her miidte 
Erik dem med sin Hær, slog Brodrenes, der maatte flygte 
til Oplandene, og underlagde sig Vigen. Endnu blodigere 
Scener vilde uden Tvivl have paafulgt, dersom der ikke 
fra en anden Side var bleven gjort Ende paa hans Herre- 
domme. 

Hvilke Forestillinger man gjorde sig om Dronning 
Gunhildes Tænkemaade, sees af Fortællingen om Islæn- 
deren Egil Skallegrimsens forskjellige Ophold i Norge. 
Engang kom Kong Erik og Dronningen til Atlo. hvor der 
skulde holdes Diseblot, og deres Gaardsfoged Baard havde 
anrettet et Gjæstebud for dem. Ved dette blev der druk- 
ket stærkt, thi ved hvert Minne eller Skaal skulde Hornet 
tommes. Egil, en stor Skjald, en dygtig Viking, var og- 
saa en god Drikker; Baard sogte at overvælde ham, men 
Egil drak alle under Bordet. Da overlagde Baard og Gun- 



Di:\ NORSKE DRONNING GUNH1LDE8 LEVNET, b~) 

hilde med hinanden, at blande Gift i Drikken: det skete, 
Baard signede Bægere!, og Kvinden, som bar Drikken om, 
rakte Hornet til Egil; men denne tog sin Kniv, ridsede 
sig i Haanden. og skar Runer paa Hornet, saa det brast, 
og Drikken spildtes. Da Egil nu vilde gaae, rakte Baard 
ham et andet Horn , og had ham drikke til Afsked. Egil 
drak, men da han strax mærkede Giften, kastede han Hor- 
net, trak sit Sværd, dræbte Baard paa Stedet, og und- 
flyede i Morket, Efter et Vikingstog kom Egil atter til- 
hage til Norge, og Gunhilde satte sine Brodre, Evind 
Skreja og Alf, ud paa at dræbe enten Egil selv eller hans 
Broder. De forsogte det forgjæves ved en Sammenkomst 
paa Gaular, hvor der var et stort hedensk Gudehuus; 
haade Egil og hans Broder undgik deres Efterstræbelser, 
og kun een af deres Mænd blev fældet. Imidlertid hlev 
Egil landflygtig fra Norge, og kom forst nogle Aar efter 
tilhage, for at kræve sin Kones Arv. Det skete paa Gu- 
leting, og Dommen syntes at ville falde ud til hans For- 
deel. Kong Erik lod Retten have sin Gang, men Dron- 
ning Gunhilde sagde: K Vil du taale. Konge, at denne dum- 
dristige Mand, som du har forviist Landet, kommer her 
og forstyrrer Lov og Ret? jeg i det mindste vil ikke lade 
mine Venner træde under Fo'dder af ham." Derpaa sendte 
hun sin Broder Alf med nogle flere Mænd hen til Retten, 
hvor de hug de hellige Baand over, hvormed den efter 
Sædvane var omgivet, brode Stængerne ned, imellem hvilke 
hine Baand vare befæstede, og sprængte Dommerne fra 
hverandre. Forgjæves gjorde Egil højtidelig Indsigelse; 
han hlev erklæret fredlfis. Han skal derpaa, for at hævne 
sig, have dræbt Kong Eriks og Gunhildes Son, Rognvald, 
som siges da (930) at have været ti til elleve Aar gam- 
mel, men hverken Snorre eller de andre vigtige Kilder 
kjende noget til denne Son; og for sin Afrejse rejste han 
Nidstang imod Kongen og Dronningen. Han tog nemlig 
en Hesselstang, gik op paa en Fjeldpynt, som vendte ind 
imod Landet, satte et Hestehoved paa Stangen, og sagde: 



86 DEN NORSKE DRONNING GUNHILDKS LEVNET. 

Hor rejser jeg Nidstang, og drejer dette Nid imod Kong 
Erik og Dronning Gunhilde" (i det samme drejede han 
det gabende Hestehoved ind mod Land); t gid alle Land- 
vætter, som hoe og hygge i dette Land, fare forvildede 
om, uden at kunne finde Huns eller Hjem, indtil de have 
forjaget Kong Erik og Gunhilde fra Landet!" Derpaa 
be fastede han Stangen, og indristede Forhandelsen paa 
den med Runer. Hans hævngjerrige Qnske gik i Opfyl- 
delse, saa meget mere som Eriks egne Gjerninger maatte 
forjage ham fra Riget. 

Rygtet om Kong Eriks Voldsomheder og hans be- 
gaaedc Brodermord kaldte Harald Haarfagers Stfn, Hagen, 
der skal have været opfostret hos Kong Adelsteen i Eng- 
land, og derfor sædvanlig kaldes Adelstcensfostre eller 
Adelsteen, til Norge; og da han hiirte, at Erik var i Vi- 
gen, vendte han sig til Throndhjem, hvor han ved den 
mægtige Sigurd Jarl paa Lades Understøttelse blev hyldet 
til Konge. Imellem ham og Erik begyndte nu en Kamp 
om Riget, der dog snart endtes med Eriks Flugt, thi hans 
Grusomhed, der tilvendte ham Navnet Blodtixe, havde be- 
rovet ham Folkets Kjærlighed, og Landets mægtigste Mænd 
forlode ham , for at begive sig til Hagens Hær. Kun eet 
Aar regjerede han over Norge efter Faderens Dod. Da 
tyede han til Vesterhavet, og flakkede med Kone ogBorn 
omkring i Viking. Forst drog han til Orkentierne, hvor 
han fik Skibe og Folk, saa til Skotland, hvor han hær- 
gede omkring paa Kysterne, og endelig til det nordlige 
England, hvor den engelske Konge Adelstcen, formedelst 
sit forrige Venskab med Harald Haarfager, gav ham Nort- 
humberland eller retlere en Strækning deraf lil Leen, imod 
at han skulde forsvare Landet imod de Danske og andre 
Vikinger. Desuden maatte han og hans Familie, ja endog 
hele hans Hær, lade sig kristne. Mange Nordmænd tyede 
nu til ham, og da Landet han besad kun var lidet, saa 
tilbragde han næsten hver Sommer paa Vikingetoge til 
Skotland, Syderoerne, Irland og Bretland. Paa et saa- 



BEN NORSKE DRONNING GUNH1LDES LEVNET* 87 

dant Tog tilsatte han Livet, men Beretningerne derom erc 
saa forskjellige. at det ikke med nogen Bestemthed lader 
sig afgjore, om det skete i det store Slag ved Brunauhorg 
(037), eller forst senere strax efter Kong Adelsteens Dod 
(040); thi da, fortælles der, fratog dennes Efterfølger Kong 
Edmund, der ikke var nogen Ven af Nordmændene, Erik 
sit Leen, og efterat have plyndret paa de skotske Oer, 
Irland og Brétland, sejlede denne da over, for at hærge 
paa Englands sydlige Kyster, og hlev fældet af den en- 
gelske Landværnsmand ; andre lade ham tilsætte Livet ude 
i Spanien, og atter andre, hvad der er endnu mindre sand- 
synligt, i Osterviking. Men hvorom alting er, saa maatte 
hans Dronning Gunhilde forlade England; hun forte Eriks 
Skihc og Skatte med sig, og tog forst sin Tilflugt til Or- 
kenoerne, hvor Datteren Ragnhildc siden hlev gift med 
en Son af Jarlen Torfinn Hdsklover (Hjérnekluver) ; men 
tyede derpaa til Kong Harald Blaatand i Danmark, som 
just den Gang laa i Krig med den norske Konge Hagen 
Adelsteen. Hendes Son Gamle var noget ældre, end sine 
Brodre, men den Gang endnu ikke fuldvoxen. Hos Kong 
Harald Blaatand hleve de vel modtagne; han gav dem et 
Leen i sit Rige, og lod Sonnen Harald, som han knæsatte 
eller antog i Sons Sted, opdrage ved sit Hof. De ældre 
Brodre droge i Viking, saasnart de havde Alder dertil, 
og hærgede især paa Vigen , hvor Kong Hagen Adelsteen 
havde indsat Tryggve til Konge. Gjentagne Gange gjorde 
Eriks Sonner Hærtoge til Norge, for at bemægtige sig 
deres Fædrenerige, men med liden Fremgang; Guttorm 
og Gamle tilsatte Livet, og Harald var nu den ældste. 
Han sejlede endelig med Harald Blaatands Understøttelse 
ud fra Vendsyssel med en anseelig Flaade, og overfaldt 
Hagen Adelsteen paa Oen Stord i Hordeland. Gunhildes 
Brodre, Evind Skreja og Alf Askmand, der skildres som 
store og stærke Kjæmper, strede med megen Manddom, 
men heller ikke den Gang vilde Eriks Sonner have ud- 
rettet noget, hvis ikke Hagen Adelsteen uformodentlig var 



8N DKN NORSKE DHO.\iM\(! UU \ HILDKS LEVRET; 

Meven saaret, i <let han satte efter Fjenden. Sagnet til- 
lagde Gunhilde hans Dtitl , da det nemlig skal have været 
hendes Skosvend, Kisping. som paa een Gang lob frem, 
raabte: Giver Plads for Kongens Bane!" og derpaa ka- 
stede den, efter nogle forhexede, Piil, som gav Kong Ha- 
gen Banesaar. Men Sagnet stemmer ikke ret med den 
faktiske Omstændighed, at Kong Hagen for sin Dod (950 
eller 1)55) udnævnte Gnnhildes Son Harald, der som Konge 
er hekjendt under Tilnavnet Graafeld, til sin Efterfolger. 

Harald Graafeld og hans Brodre herskede nu over 
iNorge eller rettere over den midterste Deel af dette Rige, 
men Regjeringen forestodes dog egentlig af deres Moder 
Gunhilde, nu kaldet Kongemoder. Der hegyndte en Række 
af indvortes Krige, som alle drejede sig om det Maal at 
vinde Herredommet over det hele Rige. Tryggve Olafsen 
herskede i det ostlige Vigen, Gudrod IJjomsen paa Vest- 
fold, Sigurd Ladejarl i Throndhjem. Boje sig under Gun- 
hilde vilde de ikke, de maatte derfor ryddes af Vejen. 
Hun var ærgjerrig og herskesyg; hendes Sonner havde 
det Ord paa sig, at de ikke kunde faae Penge nok sam- 
lede, hvilke de nedgrove i Jorden; hver af dem havde sin 
egen Hird, og dertil behovedes meget: Landet blev derfor 
trykket med Afgifter. Under deres Regjering hjemsogtes 
Riget af haarde Aaringer, langvarig IVlisvæxt og Hun- 
gersnod; især herskede der Sult i Helgeland, hvor Sneen 
laa paa Jorden midt om Sommeren, og Kvæget hele Tiden 
maatte holdes inde; og slette Aaringer og IVlisvæxt til- 
skreves af de Gamle altid Kongerne. Gunhilde og hen- 
des Sonner vare desuden Kristne , de kunde rigtig nok 
ikke faae Kristendommen udbredt i Landet, men nedbrude 
dog de gamle Gudehuse, og forstyrrede de hedenske Of- 
tere overalt hvor de kunde. Naar man tænker sis alle 
disse Aarsager forenede, saa indseer man Jet, at deres 
Regjering maatte være forhadt i Landet. Næppe havde 
de stadfæstet sig i Riget, forend Gunhilde begyndte at 
udvikle sine Planer. Engang sandede hun sine Sonner 



DR Al NORSKK DUOXAIMC G V \ Hl LDK8 LBViVKT. 89 

omkring sig, og sagde: .Hvad er nu egentlig eders Hen- 
sigt med Throndhjem? Kongenavn bære I, saaledes som 
eders Forfædre have baaret det, men hvad I besidde af 
Landet er lidet, og I ere mange om det. Tryggve og 
Gudrod have Vigen inde; de kunne have nogen Ret der- 
til formedelst deres Herkomst. Sigurd Jarl har alene hele 
Throndhjem; hvad Grund er der til. at lade en Jarl sidde 
inde med saa stor en Deel af Riget, som egentlig tilkom- 
mer eder? I drage hver Sommer i Viking til fremmede 
Lande, og her i Landet seer 1 rolig paa, at en Jarl skal- 
ter og valter med eders Fædrenearv. Hvad mener du, 
min Son Harald! vilde Kong Harald, som du er opkaldt 
efter, have taget i Betænkning at skille en Jarl ved Rige 
og Liv, han, som med sine Vaaben undertvang hele Norge 
og herskede derover til sin hoje Alder". t Det er ikke 
saa let en Sag, Moder!" svarede Harald Graafeld, it at be- 
rove Sigurd Jarl Livet, som at slagte et Kid eller en Kalv; 
han har megen Magt, mange Frænder og Venner, og da 
han veed hvad han har at vente af os, saa lader han sine 
Thronder passe vel paa overalt." M Nu vel," sagde Mo- 
deren, 14 saa gribe vi Sagen an paa en anden Maade. Du, 
Harald! og Erling skulle til Hosten tage eders Sæde paa 
Nordmore, jeg vil selv drage med eder, vi ere da i Nær- 
heden, og ville da see, hvad Lejligheden forer med sig.' - ' 
Hendes Villie blev fulgt; de indbode Sigurd Jarls yngre 
Broder Grjotgard til sig, og lokkede ham ved store Lof- 
ter til at forraade dem, naar de fordeelagtigst kunde over- 
falde hans Broder. Grjotgard mældte dem, at hans Bro- 
der med et lidet Folge var dragen paa Gjæsteri til Gaar- 
den Ugla, hvorpaa Harald og Erling droge derhen, og 
indebrændte Sigurd Jarl i en stjerneklar Vinternat. Men 
dette Forræderi blev kun en Begyndelse til endnu storre 
Udaad. Thronderne modsatte sig Gunhildes Sonner, og 
valgte Sigurds unge Son Hagen til deres Jarl; og imellem 
ham og Gunhilde begyndte nu en Række af Fjendtligheder, 
under hvilke begge Partier, der ikke gave hinanden noget 



90 DEN NORSKE DRONNING GUNHILDES LEVNET. 

efter i Snedighed, ikke blot modtes med legemlige Vaaben, 
men tillige ved Rænker sogte at overliste hinanden. Der 
sluttedes Forlig, men paa dem troede Hagen naturligviis 
ikke; han forenede sig med Kongerne Tryggve og Gudrod 
i Vigen , samt med Gudbrand i Gudbrandsdalen. Derved 
vilde hele det nordlige, ostlige og sydlige Norge komme 
til at udgjore en næsten uimodstaaelig Forening imod det 
vestlige; Gunhilde maatte sprænge denne Forening, skulde 
det end koste mere end Blod, skulde end hendes og hen- 
des Sonners Agtelse hos Folket svækkes for bestandig. 
Det kan næppe omtvivles, at det var hende, som lagde 
Planen til Tryggves og Gudrods Dod, som hendes Stin- 
ner satte i Værk. Under Paaskud, at de, som ellers, 
vilde fare i Viking til Vesterhavet eller Ostersoen, sam- 
lede Kong Harald og hans Broder Gudrod Skibe og Folk; 
for Afrejsen holdt de et Drikkelag, og Talen faldt paa 
Kongerne selv. En priste Kong Harald som den dygtig- 
ste af Brodrene, men derover blev Gudrod fortornet, og 
sagde, at han i ingen Henseende vilde staae tilbage for 
sine Brodre, og det kunde de forsoge, naar det skulde 
være. Det ene Ord tog det andet; Brodrene grebe til 
Vaaben, og kun de besindigere Mænd, som Drikken endnu 
ikke var stegen til Hovedet, skilte dem ad. Saaledes for- 
lode Brodrene hinanden tilsyneladende som Fjender, gik 
ombord hver paa sin Flaade, og ingen kunde ane, at alt 
dette ikke var andet, end et aftalt Spil, for at dysse deres 
Fjender i Sovn. Gudrod fulgte Landet osterpaa, Harald 
styrede vesterpaa ud til Havs. Gadrod kom til Vigen, 
og indbod Kong Tryggve til et Mode, under Foregivende 
at de skulde folges ad paa Toget til Ostersoen, men da 
Tryggve, i Tillid til Tro og Love, med en meste Skude 
kom til ham, for at træffe nærmere Aftale, blev han ved 
Sotenæs overfaldet og nedhugget af Gudrods Mænd. Og. 
saa Kong Harald , der lod som han vilde til Vesteibavet, 
vendte pludselig om, stævnede til Vigen, kom om Natten 
til Tonsberg, og fældte Kong Gudrod, der var paa Gjæ- 



DK\ NORSKE DRONNING UUMIILIUIS J. KVJiKT. §\ 

steli i Nærheden af Byen; hans Son Harald, kaldet deri 
Grenske, inaatte flygte til Oplandene, og derfra til S ver- 
rig. Lignende Forfølgelse udstod Kong Tryggves kort 
efter Faderens Dod fodte Son, den siden beromte Olaf 
Trv«;<n'esen, der med sin Moder blev stærkt eftersat af 
Gnnbildes Spejdere; men Forsynet, der havde bestemt 
dette Barn til engang at blive Kristendommens Befordrer 
i Norden, holdt sin beskjermende Haand overt ham. Vi- 
gen maatte imidlertid underkaste sig Harald Graafelds og 
hans BrGdres Herredomme, og Raden var nu til Hagen 
Jarl. Men overraske lod han sig ikke, og Thronderne 
vare ham hengivne; han saae sig undertiden nodt til at 
vige, og opholdt sig nogen Tid i Helsingeland, men han 
vendte atter tilbage, og gjorde af og til, naar han saae 
sin Lejlighed, Indfald i sine Fjenders Landskaber. Blandt 
andet fældte han sin Farbroder Forræderen Grjotgard i 
More. Endelig begav han sig ned til Danmark, uden 
Tvivl fordi hans opfindsomme Sjæl ventede der, hos den 
svage og fejge Harald Blaatand, at finde Lejlighed til, 
ikke blot at befæste sit Herredomme i Throndhjem, men 
at vinde hele Norge. Det slog ham heller ikke fejl. Kong 
Harald Blaatands Brodersen Guldharald, en beromt Vi- 
king, attraaede en Deel af Danmark som Arv efter sin 
Fader, og Hagen Jarl forestillede Kongen, at denne For- 
dring lettest kunde afvendes ved at forskaffe Guldharald 
Norge. For at sætte dette i Værk, indbod den danske 
Konge Harald Graafeld til Danmark, for, som det hed, 
at erholde de Leen han allerede ftir havde haft; der her- 
skede, som vi vide, Hungersnyd i Norge, og den norske 
Konge kunde aldrig faae nok. Indbydelsen blev derfor 
modtaget; men da Harald Graafeld var kommen til Hals 
ved Limfjorden, modte Guldharald ham med en stime 
Flaade, og fældte ham (903 eller 964). Hagen' Jarl, der 
havde so'rget for, at Harald Graafelds Broder Erling, der 
efter Jarlens Bortrejse var bleven sat over Throndhjem, 
i rette Tid blev dræbt af Thronderne, saaledes at Adgangen 



U2 DHN NOHSK.K I)R0NM.\C. GUiXHILDES LKVNET. 

til delte vigtige Landskab stod ham aaben, henvendte sig 
nu ogsaa, da han kunde formode at Guldharald havde 
fældet Harald Graafeld, til den danske Konge. „Nu, v 
sas;de han, strider Guldharald med Graafeld; han vil 
overvinde ham. Han er ung og fyrig, kjæk og mægtig 
og beromt ved Vikingsdaad; nys, da han kun var Herre 
over nogle faa Skibe, krævede han Halvdelen af Danmarks 
Rige; mener du han vil være dets Skattekonge, naar Norge 
adlyder ham? Vi som staae for Ledingen, frygter jeg 
for, ville komme til at betale Ledingsvide. Hvor længe 
mener du det vil vare, forend han, som krævede det halve 
Danmark, vil komme ned og fordre det hele? og hvorle- 
des skal han erholde det uden ved din D6d, Herre Konge? 
Ved Haabet om et Rige lod han sig overtale til at svige 
en Konge, troer du ikke, at Visheden om et andet vil 
drive ham til ogsaa at nedlægge dig? Bien min Flaade 
er sejlklar, mine Mænd vente, deres Hu staaer til Norge; 
naar jeg faaer dit Samtykke, hvad skulde da afholde mig 
fra at overfalde og dræbe Guldharald? Hvilken Pligt bin- 
der mig til ham? hvilken Kjærlighed ham til dig? Som 
Jarl over Norge vil jeg sværge dig Troskab, værge Lan- 
det, og yde dig Skat. Du skal da ingen Frænde have 
at frygte, som kan gjore sin Fodselsret gjældende til dit 
Rige; du skal ikke see Norges Hersker misunde Dan- 
marks; men, storre end din Fader, skal du selv være Herre 
over begge Riger."' Disse Forestillinger virkede, Harald 
Blaatand gav sit Samtykke, og Hagen Jarl drog ud for 
at opsoge Guldharald; han traf ham, i det han vendte til- 
bage fra sin korte Sejer, fangede ham, og lod ham hænge 
som en Forræder. Saaledes banede Hagen sig Vejen til 
at blive Jarl over Norge under Kong Harald Blaatands 
Overherredomme, hvilket han dog snart vidste at unddrage 
sig. Den danske Konge sejlede med en Flaade paa sex 
hundrede Skibe til Vigen; de (ivrige Landskaber under- 
kastede sig efterhaanden. Harald Grenske fik det sydlige 



ni:\ norske nuoNKiivc, dvfiniLVRts LKVXRT. 03 

Norge, Hagen Jarl tiet ovrige; Gunliildes Sonner bleve 
fordrevne. 

Men Gunhilde? Hvad kunde det nytte Hagen Jarl, 
at Graafeld blev fældet, saa længe hun levede. Det var 
ikke Graafeld, der var hans egentlige Fjende, det var 
Gunhildes Magt, List og Ærgjerrigbed. Forend vi be- 
tragte hendes Endeligt, meddele vi endnu et Par Træk 
af islandske Sagaer, der skildre hendes Karakteer, og til- 
lige vise, at hun paa den Tid, vi her omtale, ikke kan 
have været nogen udlevet Kvinde. 

Thorgils Orrabeen, fortælles der i en Saga, hvis Tro- 
værdighed ellers af nogle er draget i Tvivl, men som i de 
Omstændigheder, vi her meddele, ikke indeholder noget 
usandsynligt, Islænderen Thorgils Orrabeen rejste over til 
Norge paa den Tid Harald Graafeld regjerede der; han 
tilbragde Vinteren hos en Mand i Hordeland, til hvem 
Kongen og Kongemoderen kom paa Gjæsteri. Da de havde 
været der nogen Tid, spurgte de Bonden, hvem den frem- 
mede velvoxne ungdommelige Mand var. Bonden forestil- 
lede ham som en Islænder; og Kongen fandt megen Be- 
hag i ham, da han ved de anstillede Lege blev bekjendt 
med hans Legemsfærdighed. Thorgils greb denne Lej- 
lighed til at anbefale sit Ærinde til Norge, de Fordringer 
nemlig, som han havde paa nogle Jorder i Sogn. De 
staae nu under min Moders Bestyrelse, sagde Kongen, 
erhværv dig hendes Yndest, det vil ikke blive din Skade. 
Thorgils henvendte sig altsaa til Dronningen ; hun tog ven- 
lig imod ham, lod ham sidde i Hojsædet, og foreslog ham 
at træde i Kongens Tjeneste. Han var uforsigtig nok til 
at afslaae det, eller for uerfaren til at forstaae hendes 
Mening. Han havde ikke Lejlighed til, sagde han, at 
blive ved Hirden, og sagde ligefrem Nej. Kongemoderen 
sprang forbitret op, og stodte ham ned af Hojsædet; du 
har liden Skjon paa dit eget Bedste, sagde hun; og Jor- 
derne fik han ikke. Men Kongen vedblev at ynde ham; 
han gav ham hemmelig en Deel Solv; „dét kan vel for- 



94 I)E\ XORSKE DRONNlXG GUNHILDES LEVNET. 

roeres ved Omsa^tning," sagde han, „hvis du har Lykken 
med dig; og henvend dig kun altid til mig som en god 
Ven, helst naar min Moder ikke er tilstede." Om Som- 
meren drog Thorgils bort paa en Handelsrejse, og han 
var saa godt som nodt dertil, for at undgaae Gunhildes 
Forfolgelse. Klogere var Rut. Opdragen i Norge, drog 
han til Island, og forlovede sig med en islandsk Ungmo, 
men sejlede siden til Norge med sin Farbroder Ossur, for 
at kræve en Arv. De begave sig i denne Anledning til 
Kongehelle i Vigen, hvor Kong Harald Graafeld og Dron- 
ning Gunhilde opholdt sig. Saasnart Kongemoderen er- 
farede Skibets Ankomst, lod hun forhore, hvilke Islændere 
der vare ombord, og da hun horte, at det var Ossur med 
hans Brodersoii, sendte hun sin Skosvend hen, for at 
indbyde dem til sig, med Lofte om at understotte dem 
hos Kongen. De overlagde med hinanden, hvad de skulde 
gjore. „Jeg kjender Gunhilde," sagde Ossur, „tage vi 
ikke hen til hende, saa vil hun berove os alt vort Gods 
o 0- jage os bort fra Landet, men gjore vi det, saa vil hun 
holde sit Lofte og fremme vor Sag." Da de nu kom til 
Byen, sendte Dronningen Rut en Hædersklædning, med 
den Befaling, at han forst maatte fremstille sig for Kon- 
gen. Hun var selv tilstede, og anbefalede deres Sag, og 
Rut blev Kongens Hirdmand; dog skulde han, som havde 
fundet Naade for Gunhildes Ojne, i Folge Kongens Be- 
faling have sin Underholdning hos hende. Efter Modet 
lod hun derfor sin Skosvend folge ham til hendes Bolig 
og beværte. Rut fik Plads i hendes Hojsæde; hun kom, 
han vilde springe op for at vise hende sin Ærbodighed, 
men hun sagde: „Bliv siddende! dette Sæde skal du be- 
holde, saalænge du er hos mig." Hun satte sig derpaa 
hos ham, og de drak sammen ; og om Aftenen sagde hun 
til ham: „Du skal sove hos mig i Nat". Saaledes levede 
de en fjorten Dage sammen, og Gunhilde forbod strenge- 
lig sine Folk at ymte et Ord om dette deres Forhold. 
Hun forsynede derpaa Rut med Skibe og Folk, da han 



dk\ xohski: onoxMivn gunhildiis levnet. 05 

vilde sejle ned til Danmark, for at forfolge den Mand, 
der havde bemægtiget sig Arven, for hvis Skyld Rut var 
kommen, og da denne med uforrettet Sag kom tilbage, 
overgav hun ham Arven, som hun imidlertid havde be- 
mægtiget sia ved at lade sin Son Gudrod dræbe den uret- 
mæssige Besidder. Rut var nu om Vinteren hos Kongen, 
men da Foraaret kom, vaagnede Tanken om Island og 
hans Forpligtelse der, og Gunhilde bemærkede hans Tung- 
sindighed. „Har du en Fæstemo derude?" spurgte hun. 
Han nægtede det. lt Det troer jeg alligevel," sagde hun; 
og da alle hendes Overtalelser for at holde ham tilbage 
intet frugtede, forsynede hun ham med Fodemidler til 
Rejsen, skjondt der var Mangel i Landet, kaldte ham til 
sig, da han var færdig, spændte en Guldring om hans 
Haand, tog ham om Halsen, kyste ham, og sagde: „Hvis 
jeg har saa megen Magt over dig, som jeg tænker, saa 
finsker jeg dig det Meen, at du ingen Fornojelse skal 
kunne have med den Kvinde paa Island, som din Hu staaer 
til; ingen af os skal da have det godt. De Ord troede 
du mig nok ikke til." Rut lo og gik, tog Afsked med 
Kongen, og rejste. Men hendes onde Ord virkede; Rut 
ægtede sin Kjæreste, de elskede hinanden, men Ægteska- 
bet endte med Skilsmisse. 

Man har haft megen Vanskelighed med at fatte Ri- 
meligheden af denne Fortælling, der dog findes i en af de 
troværdigste Sagaer; og vist er det, at var Gunhilde den Gang 
70 til 80 Aar gammel, saa klinger det Hele som et Æven- 
tyr. Men det er ligesaa vist, at Tidsregningen fra Harald 
Haarfager til Olaf Ttyggvesen er aldeles uvis, og at der 
hersker den storste Forvirring i den ældre af Sthoning 
og Suhm antagne. Efter de nyeste Forskninger sa'ttes 
Harald Haarfagers Dod omtrent ved Aar 020; Erik Blod- 
oxe blev da forjaget, og Hagen Adelsteen Konge 030; 
Hagen Adelsteen faldt 055, og Harald Graafeld regjerede 
i ni Aar, og blev fældet 004. Man tro ikke, at jeg hav 
lempet dette efter den foregaaende Fortælling; det er Egil- 



90 I)K\ NORSKE DRONNING GINHILDES LEVNET. 

sens Or<l i hans latinske Oversættelse af Olaf Tryggve- 
sens Saga (Fortalen, S. XVI). Dersom man ikke holder 
sig omtrent til denne Tidsregning, saa vil Nordens Historie 
hlive i evig Strid med de tyske og engelske Kilder. Ruts 
Ophold i Norge hestemmes paa denne Maade: naar man 
folger Fortadlingens Gang i Njala, saa indfalder det om- 
trent sytten Aar for den Tid, da Aarene ere nojagtig ud- 
satte i den latinske Oversættelse af denne Saga, eller for 
Aaret 977, altsaa Aar 9G0 eller kort for denne Tid; det 
er omtrent fem Aar for Harald Graafelds Fald. Til at 
bestemme Erik Blodoxes og Gunhildes Alder gives der 
kun faa Data: Efter Tidsregningen i Egilssaga dræbte 
Egil Skallegrimsen deres Son Rognvald, som da var ti 
Aar gammel, Aar 934; han var da fodt 924, og man 
kunde antage, at Gunhilde, da hun fodte ham, var sexten 
Aar gammmel (at Piger paa femten Aar bleve gifte, fore- 
kommer ej sjelden i Sagaerne), han var da fodt 904. Men 
denne Sons Tilværelse er, som forhen bemærket, meget 
problematisk; 934 var Erik Blodoxe allerede forjaget fra 
Norge efter de nysanforte Tidsbestemmelser, og med alle 
sine andre Fortrin er Egilssaga overhovedet med Hensyn 
til Facta temmelig upaalidelig. Vi vende os da til Snorre: 
Erik var, efter hvad vi have seet, omtrent tyve Aar gam- 
mel, da han ægtede Gunhilde: da de kom til Danmark 
(941), var den ældste Son, Gamle, endnu ikke mandvoxen. 
Antaget, at han da var femten Aar, Gunhilde da hun fodte 
ham sexten Aar, saa vilde Gamle være fod 920, Faderen 
905 og Moderen 910. Gunhilde vilde altsaa, da hun le- 
vede saa fortrolig med Rut eller 9G0, have været en Kone 
paa omtrent et halv hundrede Aar. Og hvis hun, hvilket 
vi nu komme til at betragte, strax efter Graafelds Dod 
blev lokket ned til Danmark og der dræbt, saa vilde hun 
have opnaaet en Alder paa fire til fem og halvtredsinds- 
tyve Aar ' . 

1) Efter Schtinings Regning var Erik Hlodoxe fSdt 8H8 og han ægtede, 
tyve Aar gammel. Gunhilde 918; hvis hun da var femten Aar gammel, saa 



DRX NGRKKK DROX1VIXG GUXH1LDRS LEVKRT. 97 

Snor/e fortæller, at Harald Blaatand efter Graafelds 
Dod sejlede med en Flaade til Norge, indsatte Hagen til 
Jarl o. s. v. , og at Gunhilde med hendes Sonner drog 
til Orkenoerne ; Sonnen Ragnfred kom næste Aar til Norge, 
blev slaaet af Hagen Jarl, og maatte atter flye. Men for- 
gjæves siiger man efter et Ord om Gunhildes folgendc 
Skjæbne, hendes, om hvem dog næsten alle Begivenheder 
hidtil drejede sig; det er altsaa aabenbart, at Snorre ikke 
har kjendt noget til hendes Dod. Sagaen , som indehol- 
der Begivenhederne paa Orkenoerne, fortæller, hvorledes 
Erik Blodoxes Sonner kom derover fra Norge, da de vare 
fordrevne af Hagen Jarl, og gjorde megen Ustyr der paa 
Oerne, men Gunhilde nævnes ikke. Derimod finder man 
fire andre Beretninger om hendes Dod, som i det Væsent- 
lige stemme overeens, og af hvilke de to have det meget 
Mærkelige, at de ikke ere islandske, men norske, saa at 
det, de fortælle, hvis det ikke ubetinget antages for faktisk 
Sandhed, dog maa grunde sig paa ældgamle norske Sagn. 
I Jomsvikingesaga, hvis Fortælling har Udseende af et 
Folkesagn, hedder det, efter at Guldharalds Dod er for- 
talt: u AIt hans Guld tog Hagen Jarl til Hærfang, og be- 
talte med dette Gods Kong Harald (Blaatand) Skatterne 
forud for tre Aar, i det han bemærkede, at han en anden 

vilde hun være fodt 903. Efter Schoning faldt hendes Son Harald Graafeld 
977; dersom hun blev dræbt Aaret efter, saa opnaaede hun altsaa en Alder 
af 75 Aar. Schoning siger derfor om Rut, at han deelte Sæde, Bord og 
Seng med hende uformodentlig ej med megen Smag, da Dronning Gunhild 
da maa have været gammel, 70 Aar, om ej derover." Hvor han taler om 
hende3 Dod og Harald Blaatand* Frieri til hende, siger han derimod: 4l lad 
hende derfor, da dette skal være skeet, have haft sine 70 Aar paa Bagen, 
skjoudt jeg næppe kan troe hun har været 9aa gammel.'" Efter det Nys- 
anforte maa hun imidlertid den Gang have været over de 70; men det Uri- 
melige i den hele Regning sees kortelig af Folgeude: Harald Graafeld 
blev fældet ti Aar forend Kejser Ottos Tog til Danmark; Schoning antager 
nu tre saadanne Tog, et af Kejser Otto den forste 968, et andet af Kejser 
Otto den anden 976, et tredie af Kejser Ot.o den tredie 968, og omtrent ti 
Aar forend dette sidste sætter han da Harald Graafelds Dod 977; men af 
disse Toge er kun et historisk, nemlig 974, Harald Graafelds Dod rykker 
altsaa tilbage til 964 eller 963, og dermed gaaer uuudgaaelig hele den 
gamle Tidsregning tilgrunde. 

7 



98 DEK ROSSKE DRONIMM! GUNHILDBS LEVNKT. 

Ganu: maaskee ikke var saa vel i Stand dertil, som nu" 
(Dette er en Udsmykning istedenfor det Historiske, at 
Hagen Jarl betalte Kong Harald Skat i tre Aar). (t Kong 
Harald var vel fornojet dermed, og Hagen tog nu Afsked 
fra ham, og forlod Danmark, og kom til Norge. Der be- 
giver han sig strax til Gunhilde Kongemoder, og fortæller 
hende, hvorledes han havde hævnet hendes Son Harald 
Graafeld og dræbt Guldharald, og bliver derpaa ved, at 
Harald Gormsen inderlig onskede, at hun med et ansee- 
ligt Folge skolde drage til ham, thi han vilde .ægte hende. 
Men dette var et Raad, som Harald og Hagen havde op- 
lagt med hinanden for, og hvis hun gik i denne Snare og 
kom ned til Danmark, saa havde de sat Mænd til strax 
at dræbe hende. Nu viste det sig, som mange meente, 
at hun var noget giftesyg, thi hun drog fra Landet med 
tre Skibe og tresindstyve Mand paa hvert. Hun sejlede 
nu til hun kom til Danmark; og da det spurgtes, at hun 
var kommen til Landet, sendte Harald hende Vogne og 
Folk imode, og hun blev strax sat i en prægtig Vogn, 
og man sagde hende, at der hos Kongen var anrettet et 
kosteligt Gilde til hendes Modtagelse. De kjorte med 
hende, saalænge det var Dag, og om Aftenen da det var 
blevet morkt, kom de ikke til Kongens Hal, derimod laa 
der en stor Mose for dem; og de lagde da Haand paa 
Gunhilde, og trak hende af Vognen, og handlede ilde — 
— — — — Streng — — — — — — — derpaa ud i 

Moradset, og druknede hende der, og saaledes lod hun 
sit Liv; og det Sted kaldes siden den Tid Gunhildes 
Mose (Gunnhildar mvrr). Derefter droge de bort, kom 
hjem til Kongen, og berettede ham, hvorledes de havde 
udfort hans Ærende. Kongen sagde: „Det har I gjort 
vel; nu har hun faaet den Hæder, jeg tiltænkte hende". 
I Skalholterudgaven af Olaf Trv^svesens Sas;a findes et 
Stykke af Flatobogen , skrevet imellem Aarene 1387-1395 
af Præsten Jon Tbordersen, men for hvilket Gunlaug Munks 
ældre Deretninger ligge til Grund (Sagabibl. 3 D. S. 205) : 



DBN \ORSKR DRONNING GUNHILDES LEVNET. 99 

heraf lyder et Kapitel saaledes: (> Kong Haralds Brev- 
sending lil Gunhilde og hendes Diid. Da Danekongens 
og Hagen Jarls Venskab var paa det hojeste efter Harald 
Graafelds og Guldharalds Drab, og Hagen Jarl erholdt 
Norge af Harald Gormsen, da have nogle kyndige Mænd 
saa skrevet, at imellem Hagen Jarl og Gunhilde Konge- 
moder herskede der stundum noje Venskab, men til andre 
Tider siigte de at overliste hinanden ved Svig; og efter- 
som Hagen vilde tilvende sig Norge og herske der alene, 
men Gunhilde paa sin Side siigte at fremme sine Sonners 
Herredomme, deres, som da end levede og bare Kongenavn, 
Gudrod og Ragnfred; saa vilde Hagen forst rydde Gun- 
hilde af Vejen, og dertil fandt han paa folgende svigefulde 
List: Han sendte Budskab med Venskabsforsikringer til 
Kong Harald, og bad ham skrive et Brev til Gunhilde, 
af det Indhold, at Kongen vilde ægte hende, og at hun 
skulde være hans Dronning, og raade og styre med ham 
som hun vilde. Hagens Sendemænd kom til Kong Harald, 
og fremførte deres Ærende; og denne Sag blev nu saa- 
ledes indledet, at baade Kongen og Jarlen samtykkede og 
vare vel vidende om den hele Svig. Derpaa sendte Kong 
Harald Gunhilde et Brev, skrevet saaledes som Hagen 
Jarl havde forestillet, at Kongen nemlig onskede hende 
til sin Ægtehustru, og sagde, at Danmark vilde være lyk- 
keligt, hvis det kunde faae én saa forstandig og dygtig 
Dronning som Gunhilde var, men hvis hun vilde indlade 
sig paa dette Forslag, da bad Kongen hende snarest mu- 
ligt at begive sig til ham, ved hendes Ankomst vilde han 
da holde sit Bryllup med hende, saa prægtigt som der 
var Lejlighed til i hans Rige. Dette Brev blev bragt 
Gunhilde, og da hun erfarede Indholdet, syntes hun me- 
get vel derom, og gjorde sig rede til Rejsen med megen 
Pragt, og drog til Danmark med et smukt Folge. Da 
Kong Harald fik Nys om hendes Ankomst, sendte han 
sine Trælle og Gjæster til hende; de grebe fat paa Gun- 
hilde med megen Stiim og den grummeste Vold, og druk- 

7* 



100 DR\ NORKKF DRONNING CtNHILDRS LEVNET. 

neile (eller nedsænkte) denne Dronning paa en ynkelig 
Maade i et skrækkelig dybt Morads. Det gik da som 
man maatte vente, at ond Begyndelse fik en slet Ende, 
thi Gunhilde havde (som for er fortalt) grusom sveget 
sine Mestere Finnerne. Og her ender nu Fortællingerne 
om Gunhilde Kongemoders Grusomhed og Udaad, saa 
hendes Ondskab skal nu ikke længer forstyrre os eller 
regjere i denne Saga". Theodorik, der var Munk i Ni- 
daros omtrent II 00, fortæller dette i sin Norske Historie 
saaledes: ti Da Hagen Jarl var kommen tilbage til Norge, 
brugte han og Gunhilde allehaande Rænker og Kunster 
imod hinanden, thi den ene gav ikke den anden noget 
efter i Snedighed og Ondskab. Hun lod altid som hun 
gav efter, han derimod gik angrebsviis frem. Imidlertid 
ødelagdes Landet, og Folket maatte doje meget Ondt. 
Endelig fandt Hagen paa folgende List: Han sendte Bud 
til den danske Konge, der endnu var Hedning, og som 
saadan hans Ven, og bad ham at sende hemmelig et Brev 
til Gunhilde og begjere hende til Ægte ; Danmark, skulde 
han forsikre, vilde blive lykkelig ved en saadan Dronning, 
og han skulde forestille hende, at han heller ikke havde 
Lyst til at gifte sig med en ung Kvinde, han var jo selv 
en Mand til Aarene, men at de to just passede godt for 
hinanden. Dronningen fik da et saadant Brev fra Kongen, 
og glædede sig ved sig selv, og sejlede, altfor lettroende 
som en letsindig Kvinde, til Danmark. Kongen lod hende 
strax gribe, og nedsænke i en Mose. Og dette var Enden 
paa Gunhildes ryggeslose og afskyelige Liv. Da Hagen 
saaledes havde befæstet sit Herredomme, blev han en stor 
Afgudsdyrker, og siigte ved hyppige Ofre at erholde sine 
Skurdguders Hjælp. Ti Aar efter brod han sit Forbund 
med Kong Harald, hvortil han fandt en gunstig Lejlighed 
ved Kejser Ottos Tog til Danmark" (974). Hermed stem- 
mer endelig Fortællingen i Brudstykket om norske Kon- 
ger, der ligeledes, som Sproget og Indholdet tydelig vise, 
er skrevet i Norge. I dette fortælles nemlig, hvorledes 



DK\ NORSKE DBONNIWG GUNHILDES LEVNET. 101 

Hagen Jarl efter Graafelds Dod kom til Regjeringen, men 
i Begyndelsen fandt megen Modstand hos Gmihilde Konge- 
moder, og at begge sogte at overliste hinanden med Ræn- 
ker, som det ikke skortede dem paa. t- Men Hagen holdt 
endnu den (lang Venskab med Kong Harald i Danmark, 
og skyndede ham til at hegaae Svig imod Gunhilde, og 
at skaffe hende bort fra Landet, ved at skikke hende en 
Skrivelse og Sendebud for at bejle til hende; han sendte 
hende da ogsaa en-Skrivelse, hvori han forestillede hende, 
at det summede sig, at hun, selv gammel, giftede sig med 
en gammel Konge. Men strax da hun kom til Danmark, 
blev hun greben og nedsænket i en Mose, og saaledes 
endte hun sine Dage, efter hvad mange fortælle". I dette 
Brudstykke skildres Gunhilde ogsaa som overmaade dej- 
lig, liden af Væxt, men stor i Anslag, og saa tilbojelig 
til Grusomhed, at Folket næppe kunde udholde hendes 
tyranniske Færd. Dermed stemme de ovrige Kilder, som 
ophoje hendes legemlige Skjonhed, omtale hendes Lyst 
til Pragt, og skildre hende som skarpsindig, vittig, listig, 
munter og veltalende, venlig og gavmild mod alle, som 
vidste at rette sig efter hendes Sind, men derimod haard, 
grusom, falsk, underfundig og ondskabsfuld mod alle, som 
vare hende imod, samt losagtig, og i huj Grad herskesyg. 
I Folge de nysanforte Kilder maa Gunhilde være myr- 
det Aaret efter Harald Graafelds Fald. Schoning har be- 
mærket, at man snarere skulde troe, at Harald Blaatand 
under Skin af Ægteskabstilbud indbod hende til sig om- 
trent paa samme Tid, som han lokkede hendes Son til 
Danmark ; og Suhm har uden videre optaget dette i sin 
Danmarks Historie som noget der var saa. Det er sandt, 
at Hagen Jarl, den kloge, betænksomme Hagen, maatte 
indsee, at Sonnens Dod var ikke nok til at vinde Norge; 
det var kun det forste Skridt, Gunhildes maatte nodveu- 
dig være det andet. Det er ogsaa fast utroligt, at den 
listige Dronning kunde lade sig besnære strax efter at 
hendes Son paa en saa forrædersk Maadc var taget af 



102 DMA NARSKE DROIWI*« OU\HILDKS LKVWKT. 

Dage. Hvis liun derimod paa samme Tid som Sonnen 
lagde til ved Hals , sejlede længer ned for at holde Bryl- 
lup, saa hævdes haade Hagen Jarls Klogt og Gunhildes 
Klogskal). Men alt dette kan dog ikke hevise noget imod 
saa gamle og eenstemmige Vidneshyrd og imod de (ivrige 
Kilders Taushed der, hvor de just vare opfordrede til at 
tale. Man maa da antage, at det lykkedes Hagen Jarl 
strax da han kom til Norge, at fremstille sig ikke som 
den, der havde raadet Graafeld Bane, men som hans Hæv- 
ner (netop det, som een af de nysanforte Kilder siger), 
at ingen tilforladelig Efterretning om Omstændighederne 
ved Graafelds Dcid kom hans Moder for Oren, samt at 
de Ulykker, hun allerede havde gjennemgaaet, Folkets Had, 
Landets Elendighed, flere af hendes Sonners Dod, og nu 
endelig selve Kongens, hvorved hendes Herredomme dog 
snart maatte faae Ende, havde slovet hendes skarpe Blik, 
saa at hun, da Harald Blaatands Budskah kom,- grel) den 
sidste Planke, der kunde frelse hende fra Skibbruddet og 
endnu engang fore hende til verdslig Hojhed. 

Til at bestemme Dronning Gunhildes Endeligt er Nav- 
net paa den Mose, i hvilken hun skal være nedsænket 
eller druknet, af særdeles Vigtighed. Da den laa i Nær- 
heden af Kongens Sæde, saa kan den kun soges paa to 
Steder i Danmark, enten i Nærheden af Lejre i Sjælland, 
eller i Nærheden af Jellinge i Jylland. Det sidste har 
Rimelighed for sig, da det er bekjendt, at Harald opholdt 
sig meget i denne Egn, ja endog skal have anlagt Ha- 
raldskjær. I Diplomer fra 1257 og 126S nævnes i Sjæl- 
land et Gunnilderuth eller -ryd, men om end Beliggen- 
heden ikke lagde nogen Hindring i Vejen for at anvende 
det her, saa viser Endelsen ruth (af at rydde) noksom, 
at Stedet er kaldt saa efter den, som forst opdyrkede 
det, saa at Navnet ikke kan have Hensyn til den norske 
Dronning. Andre Steder med dette Navn ere ikke fore- 
komne mig. Ved Vejle er i en Mose fundet et Lig, vold- 
som nedsænket, nedpælet, med Fortvivlelsens Præg paa 



Di:\ NORSKE DRONNING GUNB1LDES LUVMiT. 10*1 

sit Aasyn efter eo lang Aarrækkes Forlob ; det er kvinde- 
ligt; det var ifort en kostbar Dragt, som ikke henhorer 
til vore Tider; det bar ligget der fra umindelig Tid, kort, 
alle Omstændigheder vise, at det kunde vane den norske 
Dronnings. Mosen, siger man, hedder Gutsmose (Juls 
mose er blot en anden Udtale af samme Ord). Det kan 
næppe omtvivles, at Gnnbildes, Guimels, kan gaae over 
til Gnus-, Guds- (det er vist, at Saxildetorp gik over til 
Saxeltorp, Saxtorp, og Gudenso til Gnndse), at det som 
taler imod Identiteten af Gnnnelsmose og Gndsmose kun 
er Udeladelsen af Bogstavet n, og en lignende Udeladelse 
af / er ganske almindelig i Navne som ovennævnte Ha- 
raldskjær, forben Hareldskjær, Harridskjær. Men alt dette 
beviser endnu ikke nok; naar man derimod i en gammel 
Jordebog over denne Egn eller lignende authentisk Kilde, 
linder, at Mosen, hvor dette Lig er fundet, eller Egnen 
der omkring forhen hed Gnnnelsmose, da er al Tvivl hæ- 
vet, der endnu kan haves om Kongemoderens Endeligt, og 
derved tillige oplyst en ikke umærkelig Begivenhed i vor 
ældre Historie. 

Hvad enten man nu antager, at det fundne Lig er 
den norske Kongemoders eller en anden mærkelig hojbaarcn 
Kvindes , saa vil stedse den Tid , vi her ere komne til at 
omtale, Overgangen fra Hedenskabet til Kristendommen 
i Norden, være een af de mærkeligste Tidspunkter i Nor- 
dens Historie, og faa Lande fremvise vel i de Mægtiges 
Liv og Karakterer saa tydelige Beviser paa Nødvendig- 
heden af, at et nyt, et renere Liv, en anden, hojere Aand 
maatte fodes og hæve sig over den hedenske Olds Hoje. 
Hvem skal man mest hade eller foragte: den djærve Ha- 
gen Jarl, der tillige var den arrigste Hedning, som med. 
Hænderne dampende af sin Sons Blod knælede ned for 
sine finske Guddommes Alter, og med samme Kulde ro- 
vede Kvindens Uskyld og Mandens Liv; eller Gunbilde, 
den dejlige, men ærgjerrige, onde, leflende, uteerlige Gun- 
hilde; eller den svage Harald Blaatand, en fej g Usling, 



104 METALLMASSAN I XÅORA FORMKMMNflAR. 

et Værktoj uden Daad, sin Slægtnings, sin Fostersons Bane, 
men ikke af fri Hu, Hersker over Norge uden at besidde, 
og senere Kristendommens Befordrer uden kristeligt Sind. 
Men finder man det sandsynligt, at hine Beretninger om 
Gunhildes Dtid fortjene Tiltro, og at det Lig, som nu er 
fundet, er hendes, saa at det da, efter at have hvilet i 
Jordens Skjod i 870 Aar, uden at noget Menneske anede 
dets Tilværelse, vidunderlig bevaret mod en Forgjænge- 
lighed, som ellers er alt det Jordiskes Lod, i vore Dage 
er kommet for Lyset som en skrækkende Gjenganger fra 
hiin rædselfulde Tid; da maa man ogsaa sande, at Histo- 
riens Genius kan slumre i Aarhundreder , men vaagner til 
sin Tid, og taler med huj Rost, og hæver Eftermælets 
flammende Skrift hojt over Tiden; at derfor ingen skal 
begaae Udaad med det Haab at den kan skjules, thi den 
Tid skal komme, da Dagens Lys vil beskinne den, og, 
for at ende med en lysere Tanke, at derfor heller ikke 
nogen skal forsage, hvis Nutiden stiller ham i Skygge, 
Erkjendelsens Tid, Retfærdighedens Stund skal komme 
for alle. 



UNDERSOKNING AF METALLMASSAN I NAGRA 
FORNLEMNINGAR; af Friherre Jacob Berzelius. 



Mj rån Fomskrift-Sållskapets Redactions-Utskott hafva åt- 
skilliga metalliska fornlemningar blifvit mig tillsande for at 
undersokas. Jag får har meddela Sållskapet de resultat 
jag erhållit. 

De lemnade piecerne voro 22 till antalet. Jag har 
doek ej ansett ntidigt att analysera dem alla, emedan 
mina forsok ej leda till nagot annat resultat, an det Klap- 
roth langt fore mig erhållit, att nemligen metallen till de 
gamles vapen varit en med olika quantiteter tenn forsatt 



MKT ALLMASS \X I XAfiRA F0RX LKMXI \GAll. 105 

koppar. Några af de skickade profven voro nastan i'ull- 
komligt oxiderade. Deras analys hade kostat niera besvar 
an resultatet fortjente, helst de under oxideringen upptagit 
åfven andra kroppar an syre, på sått jag kommer att visa. 

Den analytiska method jag anvåndt, har varit, att 
uppltisa den renfilade metallen i saltpetersyra , fri från 
saltsyra, hvarvid en något litet kopparhaltig tennoxid åter- 
står olost. Denna halt af koppar år likvål så ringa, att 
dess forsummande icke markhart inflyter på det procen- 
tiska resultatet, då den sålian uppgår til en tusendel af 
profvets vigt. 

Losningen i saltpetersyra priifvades med saltsyra på 
silfver och med svafvelsyra på hly. Af ingendera har jag 
funnit annat an tvatydiga spår. 

Kopparen utfålldes med svafvelbundet våte, hvarmed 
våtskan måttades och lemnades så i 24 timmar, innan den 
silades. Det genomgångna afdunstades, hvad deri fanns 
upplost utfålldes med kolsyradt natron, blandningen intor- 
kades och massan glodgades i platinadegel. Saltet utdrogs 
och den olosta oxiden uppsamlades, glodgades och vågdes. 

Denna sist afskilda oxid utgjorde i vigt omkring en 
procent af bronzens vigt, men stundom mycket mindre. 
Den utgtires af de fråmmande, vid kopparns garning icke 
frånskilda metaller, som det rå godset fore sammansmålt- 
ningen til bronz innehållit. Denna oxidmassa utgjordes 
till storre delen af nickeloxid, men den inneholl derjemte 
koboltoxid, jernoxid, manganoxid och zinkoxid. Jag har 
derur framletat hvar och en for sig, men jag ansåg utan 
allt åndamål, att soka beståmma deras relativa vigt. Det 
år just samma metaller, som ånnu forekomma, åtminstone 
i Fahlu- och Garpenbergs koppar i Sverige, men den 
nårvarande gaskopparen haller vida mindre deraf, an de 
gamles. Om det i den nu meddelade undersokningen in- 
nehålles någon ting nytt, så ar det just detta directa be- 
vis, att de gamle garade sin koppar såmre iin vi, hvilket 
man val också kannat utan bevis antaga. Att zink ingår 



106 HBTALLMASSAN 1 XÅGltA FOR \ LKM \ I XG AK. 

till så ringa del i dessa vapen, visar, att messing ånnu 
vid deras forfårdigande ej kommit i bruk, emcdan i mot- 
satt fall svårligen kunnat forekommas, att deras vapen- 
smeder fått en med messing uppblandad bronz att for- 
arbeta. 

Afven de gamles tenn var ej rent. Det har innehål- 
lit arsenik. Den tennoxid, som vid analysen erholls, luk- 
tade i reductionsogonblicket ganska starkt af arsenik. Denna 
metall finnes annu i det vanliga arbetstennet, som från 
England kommer, under namn af ordinårt tenn. 

Jag forsokte att genom glodning i postjinsror i en strom 
af ren vatgas redncera de oxiderade profven. Detta lycka- 
des val, men ej så at det reducerade kunde anvåndas till 
analys, ty med vattenångorna forflygtigades en ej så obe- 
tydlig quantitet chlortenn, hvarigenom tennbalten i det re- 
ducerade betydligt forminskades. Huru metallmassan kun- 
nat upptaga chlor i en sådan form, att det forenat sig med 
tennet, kan jag ej rått inse. 

Foljande åro resultaten af de enskilta profven. 

No. 1. Ett kort svård eller en stiirre dolk. 
Koppar 88 . 02 
Tenn 11 . 98 
oxider af fråmmande metaller, d. a. orenhet i kopparen, 

No. 2. Svård med halfrund upphdjning langs åt mid- 
ten af bladet. 

Koppar 88 . 75 
Tenn 11 . 25 
fråmmande metallers oxider 1 procent. 

No. 3. Svård med halfrund upphojning langs åt mid- 
ten af bladet och med et rakt, val gjordt upphojdt streck 
på hvardera sidan om denna upphojda bladrygg. 

Koppar 87 . 44 
Tenn 12 . 56 
fråmmande metallers oxider något litet mer an 1 p. c. 



METALLMASSAN I NÅGHA FOHN LKM \l NG \ II. 107 

No. 4. Knifsblad, af gulagtig i rutit dragande iarg. 
Koppar 92 . 75 
Tenn 7 . 25 
frammande metallers oxider något litet mer an 1 p. c. 
No. 5. Knifsblad af kopparfårg. 
Koppar 97 . 94 
Tenn 2 . 06 
frammande metaller såsom i de foregående. 

No. 6. Uppgifvet att vara blad af en pincett, fårgen 
gulagtig. 

Koppar 90 . 3 
Tenn 9 . 7 
frammande oxider ^ p. c. 

No. 7. Skoning på något skaft af tråd (en celt). 
Koppar 94 . 49 
Tenn 5 . 51 
frammande oxider 1 p. c. 

No. 8. Ring, snedt på tvåren strimmig. 
Koppar 88 . 81 
Tenn 10 . 60 
Nickel . 59 
No. 9. Smal halfrund skena, vriden i skruf-spiral. 
Koppar 88 . 88 
Tenn 11 . 12 
frammande oxider 1 p. c. 

No. 10. Dylik, men trekantig. 
Koppar 90 . 35 
Tenn 9 . 65 
frammande oxider i p. c. 

Det torde icke alideles sakna interesse att hår til j em- 
forelse anfora Klaproths undersokningars resultat (i dess 
BeytrågeVI. 81), nemligen: Svård funnet i Mark Branden- 
burg: koppar 89, tenn 11 p. c; knif: koppar 85, tenn 15; 
knif: koppar 87, tenn 13; en ring: koppar 91, tenn 9; Gre- 
kisk vapenrustning: koppar 89, tenn 11; en spik: koppar 
97.75, tenn 2.25; vas af bronz: koppar 86, tenn 14. 



108 OM KLOSTUKSAGN. 

Af dessa iorånderliga forhållandcn emellan tenn och 
koppar finner man, att våra forfader icke haft några rått 
såkra methoder att heståmma proportionerna for sina me- 
tallblandningar eller at hindra blandningens forandring under 
den metallurgiska processen. Troligen har också då, Iika- 
som nu, gainnial tennhaliig koppar blifvit omgarad, utan 
att dess tennhalt knnnat rigtigt afskiljas, och då denna 
sedan blifvit anvånd till bronzberedning, kunde naturligtvis 
det forut deri innehållna tennet icke komma med i beriikning. 



OM KLOSTER -SAGN I ALMINDELIGHED, OG I 
SÆRDELESHED OM JOMFRUKLOSTERET VED 
SKAARUP BYE I DET NORDVESTLIGE FYEN; 

af L. S. Vedel-Simonsen. 



ItJLan maa unægtelig falde i Forundring, naar man kaster 
Oiet paa de mangfoldige Steder, Pontoppidan i sit Atlas 
har anmærket som saadanne, der enten i Folge Navnet 
eller Traditionen i gamle Dage maae formodes at have væ- 
ret Klostre eller i det mindste Munke- og Nonne-Boliger, 
og som desuagtet ikke med et eneste Ord omtales i vore 
Documenter og Annaler som saadanne. Dette er saaledes 
f. Ex. Tilfældet : 

I Sjælland med et Sted i Vallensbek Sogn (Atl. 6 
p. 10), et andet ved Bornp i Gjorlose Sogn (Atl. p. 57), 
et tredie i Orslev Sogn (0 p. 208, NB. som Kloster for G 
Munke), samt med Munkensgaard i Bronshoi S. (ibid. p. G), 
Munkegaard i Tikjob S. (p. 28), Mankenip i Soborg S. 
(p. 35) og Munkebjerg i Munkebjerg S. (p. 325). 

Paa Moen i Borre S. (ibid. p. 435 Daugaards Klo- 
sterhistorie p. 282) og ved Speilbye i Kjelbymaglc S. (ibid. 
p. 430. Daugaard p. 282). 



OM KLOSTRRSAGN. 109 

Paa Laalanh med Aalcvad i Godsted S. (ibid. p. 483, 
Daugd. p. 326), i Skovlænge S. (ibid. p. 402) og Munke- 
bye i Tilitze S. (ibid. p. 404). 

Paa Falster ved Baarup i Lille-Brænde S. (ibid. p. 
510, Daugd. p. 320). 

I Fyriv ved Roerslev (ibid. p. 040, Daugd p. 315), 
Vantinge (ibid. p. 737, Daugd. p. 315), Nielstrup i Ollerup S. 
(At!. 3 p. 570-7, Daugd. p. 310, Tbieles Folkesagn 2 p. 53. 
138. 3 p. 19). Munkerodgaard i Paarup S. (Atl. p. 543), 
Klusct i Lumbye S. (ibid. p. 551), Munkeboe Sogn og 
Bye i Bjerge Herred (p. 5G8), Munkeboe i Kjolstrup S. 
(p. 508), Nonnebogaard (p. 570) eller Nunnebjerggard (Atl. 
3 p. 420), i Birkinde S., Munkebuus i Vigerslev S. (Atl. 
p. 017), Munkebye paa Avernakke (p. 745), Munkegaard i 
Rorup S. (p. 047), Nonnebjerg ved Odense og Munkegaard 
i Hoierup Bye, Brenderup S. 

I Aarhuus Stift ved Soballe i Storring S. (Atl. 4 
p. 212-13), ved Emelev i Romsoe S. (ibid. p. 293, NB. en 
Sommerbolig for Munke), ved Holm og Ostergaard i Vel- 
lev S. (ibid. p. 425), ved Borre i Vederslev S. (ibid. p. 427, 
Daugaard p. 424-5), ved Brestenbroe i Nim S. (ibid. p. 199), 
i Lading S. (p. 209), i Rosmos S. (p. 299), samt Munk- 
trup i Christrup S. (p. 280), Munkgaard i Egaae S. (p. 318) 
og Munkhuus i Svenstrup S. (p. 540). 

I Viborg Stift ved Liim i Liim S. (ibid. p. 737-8), 
ved Frisdal i Valdsgaard S. (Atl. 5 p. 31), ved Egense i 
Mov S. (5 p. 08, Daugaard p. 377), samt Munk-Sjorup i 
Bjornsholm S. (Atl. 5 p. 35), Munkgaard i Sebber S. (p. 
41) og Munkbolm i Sonderup S. (p. 48). 

I Aalborg Stift ved Skarp i Flade S. (ibid. p. 209), 
Styvels i Torslev S. (p. 309), ved Heligsoe i Heligsoe S. 
(p. 409), samt Munkholt i Ugilt S. (p. 208), Munkbolt i 
Helium S. (p. 291) og Klostergaard i Vang S. (p. 453). 
Endelig 

I Ribe Stift ved Norlund i Grinsted S. (p. 975), 
Toft i Skjærm S. (p. 743), Munkgaard i Snebjerg S. (p. 753), 



110 OM KLOSTRRSAOIV. 

Munkgaard i Borbjerg S. (p. 701), Klostergaard i Stabyc 
S. (p. 834), Klostergaard i Nye S. (p. 841), Munkehave i 
Rom S. (p. 824), Munklund i Ikast S. (p. 755), Munks- 
gaard i Gjording S. (p. 758), Munklinde i Bording S. (p. 812), 
Munksgaard i Vandborg S. (p. 819), Klostergaard i Hygom 
S. (p. 820), Klostergaard i Humlum S. (p. 829) og Munk- 
holm i Kollerup S. (p. 992). 

Jeg gjentager altsaa, at vi billigen maae falde i For- 
undring over disse Angivelsers Mængde; men denne For- 
undring maa endnu mere stige, naar man har havt Leilig- 
hed til at bereise Landet selv og hiire de blandt Almuen 
opbevarede Traditioner, hvor man neppe vil gjennemreise 
et eneste Herred i Landet uden i Folkemunde at finde et 
eller andet Sted omtalt som fordums Kloster; ligesom man 
ved at gjennemblade de forskjellige i Anledning af Udskift- 
ningen foretagne Taxationsforretninger neppe vil finde et 
eneste Sogn, hvor jo et eller flere Agerskifters Navn bærer 
Vidne om Munke, Nonner, Klostre, Capeller o. s. v. En 
saa overordentlig Rigdom af Klostersagn, hvad Landet og 
Landsbysognene er angaaende, kan naturligviis umuelig 
være at forstaae om egentlige Klostre, da de, som sagt, i 
Annaler og Documenter aldeles ikke omtales somsaadanne; 
ligesaa lidet som den — i Folge den Kundskab og Erfa- 
ring om vore Folkesagn jeg har havt Lcilighed til at ind- 
samle — kan være aldeles uden historisk Grund; og det 
er altsaa vel Umagen værdt at undersoge sammes histo- 
riske Grund eller Ugrund noget noiere. 

Allerede i min Afhandling om Elvkd Kloster l har 
jeg sogt at godtgjore, hvorledes disse Klostersagn, — naar 
Stedet, de angik, bcvisligcn laae paa et Strog, hvor Lande- 
veien i gamle Dage havde fort forbi , — sandsynligviis 
kunde forklares derved, at de vare Klosterherberger, Hellig- 
Gjesthuse, Pillegrimshospitaler o. s. v., fordi disse med Ca- 
peller, Gudstjeneste og Aflad forsynede Huse tildeels vir- 
kelig vare Klostre i det Smaa og tildeels kaldtes saaledes, 

1) IVordisk Tidsskrift for Oldky ndfghed , B. 3, S. 230 lig. 



OM KLOSTRRSAGN. 111 

fordi de vare funderede og bestyrede af Munke eller Non- 
ner fra de storre Klostre i Kjobstæderne og saaledes sor- 
terede, som Filialer, under samme. Til denne Klasse hen- 
regner jeg saaledes, hvad Fyen er angaaende, Nonnebjerg 
ved Elvcdgaard paa Halvveien af Landeveien mellem Odense 
og Bogense og paa den forste Trediedeel af Landeveien 
mellem Odense og Middelfart; dermæst Roerslev (Atl. 
p. 04G, Daugaard p. 315) paa den sidste Trediedeel af be- 
mældte Landevei; Sellebjerg (Sæluhiis-bjarg?) i Vissen- 
bjerg Sogn paa Landeveien til Assens; Gjæstelev eller 
Vantinge (Atl. G p. G37) paa Landeveien til Faaborg og 
Svendborg; og Nonnebo eller Nonnebjerg, Hvileholm og 
Sellebjerg (Atl. 3 p. 426 6 p. 570, hvor Wilhelms Mulle 
skal læses Hvileholm, som paa Chartet) paa Landeveien 
til Nyborg og Kj ærteminde. 

Men denne Forklaring lader sig, som sagt, ikke alle 
Steder anvende ; der er saaledes Bondergaarde f. Ex. i Mo- 
derup i Særslev Sogn, der siges, ja, saagar f. Ex. i Haars- 
lev Bye og Sogn, der skrives at have været Klostre (jfr. 
desuden de i det Foregaaende opregnede Klostergaarde), 
hvilke, — da alle andre mulige Tegn paa dette Foregi- 
vendes Sandsynlighed mangle, — nodvendigviis maae for- 
modes blot at have deres Sagn og deres Navn deraf, at 
de enten have været Klosterladegaarde (Grangier) eller 
ogsaa under andre Forhold have tilhort et eller andet Klo- 
ster og saaledes vel været Klostergaarde, men ingenlunde 
Klostre. Af de mange Byer og Steder, som dernæst hedde 
MunUeboe , Munkebye, Munhegaard, Munltehuus , Non- 
neboe , Nvnnebjerg etc. , maa man ligesaa lidet slutte, at 
disse just nodvendigviis vare Klostre, thi nogle af dem 
kunne jo muligviis, ligesom hine, have deres Navne af at 
have været Klosterladegaarde (Grangier) og andre blot deraf, 
at de have tilhort Munke- eller Nonne-Klostre (jfr. Daugaard 
p. 31G. 377). Imidlertid maa man dog ingenlunde være for 
rask til at antage denne Regel uden al Undtagelse; thi vi 
seo jo endnu det Sted, hvor Eskildsoe Kloster i Sjælland 



112 OM KLOSTKRSAGX. 

laae, nu blot at betegnes ved Navn af Munkecapellet (Daug. 
p. 212), det Sted, hvor Knardrup Kloster laae, ved Klo- 
ster-Engen (Atl. G p. 19), det Sted, hvor Fruekloster ved 
Odense formodentlig en Tidlang laae, ved Nojinebjcrg 
(jfr. D. H. 8 p. 36. 293), det Sted, hvor Essenhek Kloster 
laae, blot ved det en Bondegaard tildeeltc Navn af Å los ter 
(Atl. 4 p. 280), Omkloster ved det 2 Bondergaarde tildeelte 
Navn af (Emborg) Kloster (ibid. p. 200), Vissingkloster 
ved det 2 Bondergaarde tildeelte Navn af (Vissing) Kloster 
(ibid. p. 200), Voerkloster ved det en Molle tildeelte Navn 
af Klostermollen (ibid. p. 201), Ringkloster ved det 3 Bon- 
dergaarde tildeelte Navn af Kloster (Daug. p. 422), Veiers- 
lev Kloster ved det en Dam tildeelte Navn af Klosterkjær 
og 2 Moser af Brodre- og Soster-Mosen (Daug. p. 424), 
Semkloster ved det en Bondegaard tildeelte Navn af Mun- 
kegaard (Atl. 5 p. 674) og Tviskloster, foruden mere, og- 
saa ved det en Bondegaard tildeelte Navn af Munkeboe 
(ibid. p. 750); hvad der altsaa i saa mange Tilfælde har 
fundetSted, kunde jo ogsaa have fundet Sted endnu i flere; 
og man bor altsaa efter min Formening aldrig uden fore- 
gaaende Undersogelse paa Stedet selv og af de Stedet ved- 
kommende Documenter og de Stedet angaaende Sagn blindt 
hen slaae sig til Roe ved at antage foranforte Regel, som 
afgjort Sandhed, i ethvert Tilfælde; thi det var vel mu- 
ligt, ved vor Klosterhistories Ufuldstændighed, at man, 
Historiens Taushed uagtet, ved en slig Fremgangsmaade 
kunde feile. 

Saa meget altsaa med Hensyn til den Forsigtighed, 
der er nodvendig for hverken at bygge for meget eller for 
lidet paa disse, visse Steder tildeelte, klosterlige Navne. 
Men den samme Forsigtighed bor dernæst ogsaa med Hen- 
syn tilSagnene iagttages; thi skjondt jeg har Aarsag til at 
formode, at der er historisk Grund for ethvert saadant 
Sagn, saa er det dog paa den anden Side vist, at disse 
Sagn gjennnem Aarhundreder ere blevne alt for forvan- 
skede til at man just skulde tage dem ganske efter Ordene; 



OM KLOSTKRSAUX. I I •» 

og nn.tr vi saaledes I". Ex. hore vor Almue i sin Troskyl- 
dighed om hiint eller dette Sted at berette, at der havde 
staaet et Kloster eller e( Capel (jfr. Atl. 4 p. 199), saa 
sec vi allerede deraf, at de ofte antage begge for synonyme, 
fordi der ogsaa vare Capelier ved Klosterne og fordi, selv 
i de ved de hellige Kilder 1 oprettede Capeller' 2 , som of- 
test Munke fra de nærmeste Klostre forrettede Gudstjene- 
sten (cfr. Atl. 6 p. 466), hvorved altsaa Kloster og Capel 
paa en vis Maade i Almuens Oine smæltedc sammen. Men 
ligesom saaledes Sagnet ikke sjelden forvexler et Capel 
med et Kloster, saaledes er det samme vistnok ogsaa Til- 
fældet med de forskjellige Munkeboliger eller Munkeceller, 
— for ikke at sige Munkeresidentser , — der ved de til 
Klosterne henhorende Kirker vare opbyggede, for at den i-iler 
de Klostermunke, som forrettede Tjenesten i samme, der 
kunde have deres Ovarteer om Helligdagene, eller den Vi- 
carius, der paa Klosterets Vegne ved Kirken var ansat, 
der kunde have sin Bolig. Saaledes var f. Ex. Klinte-Kirke 
i hine Dage et Klostei-Capellame, og e-o Messemunk kom 
hver Helligdag ridende fra Klosteret, for her at holde Guds- 
tjeneste, hvorfor den Engplet, hvor hans Hest græssede 
medens Tjenesten stod paa, endnu kaldes Munke-Engen 
(Præsteindberetning af 1706). Ligeledes var der ved Ub- 
berod Kirkegaard et grundmuret Huus opbygt til den der 

1) Hvoraf her i de catholske Tider var en overordentlig Mængde; gee 
f. Ex. Atl. 4 p. 110(2) 141. 143-4. 194- 197. 200 207. (hellig Daab kaldet p. 208.) 
244. 284. 297. 310. 410. 414. 429. 476. 489. Atl. 5 p. 41. 45. 271. 278. 285. 297. 
314 463. 968. 981. Atl. 6 p. 6. 10. 14. 34. 53. 60. 93. 98. 177. 178. 184. 225. 245. 
247. 251. 262. 268. 273. 314. 324. 364. 365. 371. 373. 380. 381. 388. 392. 458. 466. 
514. 541. 549. 554. 556. 617(2) 694(2) 704. 724. 730. — 2) Hvoraf her ligeledes 
i Danmark synes at have været et ikke ubetydeligt Antal; see f. Ex. GI. 
Saml. I, 1, p. 75. 77. 79. 119. 135. Atl. 4 p. 109. 199. 202. 214. 314. 317. 482. 
673. 734. Atl. 5 p. 30. 293(2). 312. 456-7. 457. 477. 558. 565. 737. 981. Atl. 6 
p. 466. 694. 707. 725. Ikke at tale om den ovrige store Mængde Capelier; 
see f. Ex. GI. Saml. I, 1 p. 71. 74. 75. 77(2) 78. 80. Atl. 4 p. 111, 244. 299. 422. 
426. 474. 491. Atl. 5. p. 25. 46. 51. 306. 310. 443. 450. 471. 477. 555. 563. Atl. 
6 p. 58. 104. 208. 222. 323. 480. 743, hvoraf nogle, soin det hedder, vare ind- 
rettede for syge Folk f. Ex. GI. Saml. 1, 1 p. 77. 78. 131, og andre derimod 
oprettede over Afdode for der over dem at holde Sjælemesser, f. Ex. Atl. 
4 p. 290. 487. 647. 

8 



114 OM KLOSTERSAGN. 

ved Kirken tjenstgjorende Munk (Atl. 6 p. 544) og et ditto 
ved Præstens Hauge i 'frostrup-Korup (ibid. p. 545). En 
slig Munke-Cellc kunde naturligviis let i Almuens Tanker 
faae Anseelse af et Kloster i det Smaa, hvilket sandsyn- 
ligviis ogsaa kunde være Tilfældet med de forskjellige Ere- 
mitboliger, der formodentlig ligesaavel her, som i andre 
Lande, have existeret; skjondt jeg derpaa, foruden den 
hellige Thogers Hytte ved Vestervig (Pontop. An. Eecl. 1 
p. 194), ikke for Oieblikket mindes flere, som dertil med 
Sandsynlighed kunde henregnes, end Cluset i Lumbye Sogn 
ved Odense, der formodentlig har sit Navn af Kloset, ti. e. 
en indelukket og fra andre afsondret Bolig, saasom en 
Klostercelle, Eremithytte o. s. v. og om hvilket Sted det 
derfor ogsaa paa Grundtegningen over Odense af 1593 hed- 
der: it locus, ad quem oh religionem magnus olim populi con- 
cursus fuit, : ' hvoraf man altsaa seer, at der i gamle Dage 
skete Processioner eller Valfarter did. Ogsaa kunde det 
samme rimeligviis med Nielstrup ved Svendborg have været 
Tilfældet (Atl. 3 p. 576-7. Daugaard p. 316. Thieles 
Folkesagn 2 p. 53. 138. 3 p. 19). 

Det skjonnes saaledes af det Foregaaende, at man 
ligesaavel med Hensyn til Klostersagnene, som til Kloster- 
navnene, bor være saare forsigtig; men derhos ligesaa lidet 
blindt hen antage, som blindt hen forkaste samme. 

Og for end mere at indskærpe Nødvendigheden af 
denne Forsigtighed, samt for tillige at give et Exempel paa, 
hvorledes det klosterlige Navn og Sagn endnu paa en heel 
anden Maade kunde opstaae iblandt os, har jeg troet end- 
videre herved at burde meddele endnu et andet fyensk 
Klostersagn, samt derhos den Forklaring jeg troer vil kunne 
oplyse os om sammes egentlige Anledning. 

Der er nemlig en Gaard i Skaarup Bye, Skoubye Sogn, 
Skoubye Herred og Odense Amt, der paa Omegnen er be- 
kjendt under Navn af Jomfru -Klosteret; og ligesom 
Byen selv udmærker sig ved sin smukke, paa 3 Sider af 
Kratskov omgivne og blot paa den Side mod Harritslev- 



OM KLOSTERS AGN. 115 

gaard fri og aabne. Beliggenhed, saaledes har ogsaa denne 
Gaard i Byen, som nu hehoes af Hans Andersen From, — 
skjondt den i Tilliggelse hverken er eller var storre end 
de to andre Gaarde i Byen, heller ikke nogensinde, samlet 
med disse, udgjorde en eneste Gaard, — derhos udmærket 
sig frem for de andre ved en aldeles eiendommelig og, saa- 
vidt jeg skjonner, i Landets Bygningshistorie yderst sjel- 
den Structur. Der findes nemlig tydelige Spor af fordums 
Volde og Graver tæt uden for Gaardens sondre Hauge, 
som ogsaa deraf kaldes Voldhaugen. Vel er nu Pladsen 
sloifet, saa nær som en Levning af Graven nærmest ved 
Haugen , der ved Planeringen ikke hlev fyldt, fordi man 
vilde bruge den til et Vandsted, og paa hvilken man saa- 
ledes endnu kan skjonne disse Gravers fordums Brede, 
Steilhed og Dybde. Pladsen, hvorpaa disse Graver og 
denne Vold ere opkastede, er noget siid, saa at der er run 
deligt Vand; dog er det ingen Eng, men en god fast, leer- 
agtig Jordbund; og det kan endnu paa det sidere Jordlag 
tydelig sees, hvor Graverne om Volden have været, da de 
vel, som sagt, for faa Aar siden storste Delen ere fyldte, 
men denne Fylding igjen saaledes sammensunken, at de 
kunde behoves at fyldes paa nye igjen med det i Midten 
værepde hoiere Jordlag, hvis Pladsen skulde blive fuld- 
kommen jævnet eller allesteds lige af Hoide. Graverne 
vare forresten opkastede i en Runding og Jorden fra alle 
Sider indkastet, hvoraf der saaledes dannedes en Vold eller 
rund og ophoiet Jordplet i Midten, der i Overfladen havde 
et Gjennemsnit af omtrent 20 Alen. Af den Deel af Gra- 
verne, som endnu ikke er fyldt, skjonner man, at disse 
Graver have havt en Dybde af 4 Alen og oveni en Bredde, 
som af det folgende vil skjonnes, omtrent paa 14 Alen: 
dog naaede Vandet i samme paa nærværende Tid paa 1 
Alen nær ikke Jordens Overflade. Mod Vesten var, i Folge 
Sagnet, en Vindebroe anbragt over Graven, men da den 
blev afbrudt eller forfaldt, og man dog onskede at benytte 
Voldstedet til Blegplet, maatte man bruge Gaardens lange 

8« 



110 OM KLOSTRRSAGX. 

Huusstige til at lægge over Graven som Broe, hvortil dens 
Længde (16 Alen) netop var tilstrækkelig. Bjgningen, som 
engang i sin Tid stod her paa Voldstedet, blev allerede 
længst tilbage i Tiden forflyttet og forenet med Gaardens 
ovrige Bygninger eller Udhuse, som laae hiinsides Graven 
i Nord, og var samme derhos, i det mindste her paa denne 
sin nye Plads, kun af 9 Fags Længde. Da man siden 
vilde jævne Voldstedet, for dermed at fylde Graverne, var 
bemældte Voldsted, saavel paa Overfladen, som paa Skraa- 
ningen ned imod Graven til, bevoxet med Slaaen, Vidie- 
buske og Hybentorn, saa det var aldeles uigjennemtrænge- 
ligt. Paa den udvendige Side af Graverne var derimod 
hele Pladsen i Kanten af Graven besat med Pile; men 
Pladsen paa Voldstedet, hvor selve Bygningen havde staaet, 
var derimod omgivet af 2 Rader Æsketræer, og osten for 
Bygningen var Pladsen en Deel hoiere end det ovrige Vold- 
sted. Ved at jævne Tomten selv, hvor Bygningen havde 
staaet, traf man paa Grundstenene til Stedets fordums Byg- 
ning og saavel af deres Direction, som af de 2 Rader Æske, 
der vare anbragte langs samme, skjonnede man, at Byg- 
ningen kun havde udgjort een Længde Huus, der havde 
strakt sig i Sonder og Nord, og altsaa ligget lige over 
for Vindebroen , men vendt den nordlige Ende mod Ste- 
dets ovrige Bygninger eller Udhuse paa hiin Side Gra- 
verne: ligesom man ogsaa af den Omstændighed, at disse 
Grundstene ikke vare storre end at en Karl kunde loftc 
dem, saae, at det maattc have været en Bindingsværks- 
Bygning, der havde staaet paa samme, da de ikke vare 
brede nok til at bære en Grundmuur. Ogsaa blev der 
don Gang og ved samme Leilighed i Grunden opgravet 
adskillige Levninger af den fordums Bygning her paa Ste- 
det, f. Ex. fihkantede Glasruder af en udmærket Tykkelse, 
men kun af 3 Tommers Brede og Længde, hvoraf altsaa 
sluttedes, at Vinduesruderne havde været overmaade smane: 
fremdeles gule, glasserede og med Lovværk udzirede Styk- 
ker Leer, der syntes at have udgjort Gesimset paa en 



<m KI.OsTKKSAOX. 



117 



Kamin; endvidere adskillige Skaar af simpelt Pottemager- 
arbeide, som Potter og Fade, men af en udmærket For- 
lighed, nemlig I Tomme tykke; og endelig nogle faa store 
rode Muursteen, hvoraf 3, 4 eller 5 saaledes sade sam- 
men, som om de havde indfattet noget, der nu var borte, 
eller som om de havde dannet Zirater paa Bygningen af 
samme Fat;on, som dem, der endnu ere at see paa Ny- 
borg Kirke. 

Ladegaarden eller Udhusene til denne Hovedbygning 
laae, som sagt, paa hiin Side Graverne mod Nord, hvor 
nu Bondegaarden ligger, men vare derhos, som er heel 
mærkeligt, opforte i en halvmaaneformig Kreds og omfat- 
tede saaledes paa denne Side de, ligeledes i Runddeel 
om Hovedbygningen lobende, Graver; og til denne Lade- 
gaards sydvestre Ende var det saaledes at Hovedbygnin- 
gen, da den i senere Tid blev nedbrudt paa Holmen, for- 
flyttedes og udgjorde paa denne sin nye Plads, som sagt, 
blot 9 Fag Bindingsværk, bestaaende af Gjæstekammer, 
Storstue og Dagligstue; Vinduesruderne vare her endnu 
omfattede af Blye og derhos runde foroven; Stolperne 
vare over 5 og Spærene 9 Alen hoie, saa at Bygningen 
kunde sees over hele Sognet. 





l^en gamle Gaards Beliggenhed og Forhold til den 
nuværende (som her blot med Punkter, ligesom den for- 
flyttede Hovedbygning med horizontale og den gamle Lade- 
gaardsbygning med perpendiculaire Streger er angivet) vare 
saadanne som ovenstaaende Grundtegning udviser. 



118 OM KLOSTKRS.YGX. 

Da du den nærværende Bygning, der, som andre Bon- 
dergaarde, bestaaer af 4 sannnenbygte Fliiie og ligger paa 
samme Plads, som den gamle Ladegaard, blev opbygt og 
den forrige Bygning paa Stedet til den Ende nedrevet, 
fandtes der ved Nedbrydelsen af det gamle, fra Holmen 
hid flyttede, Stuehnus et Stykke Tommer, som en Losholt 
olier Dordokke, der havde siddet over Bygningens Diir, 
og i samme udhugget en Deel Billedhuggerarbejde (for- 
modentlig et Adelsvaaben), samt en i Træet 1 Tomme 
dybt indhugget Inscription med vedfoiet Aarstal, hvoraf 
det saaes, at denne Bygning var det gamle Kloster, der 
fra Holmen af var flyttet over til Ladegaarden, som Stue- 
huus. Dette havde den gamle General Bardenfleth paa 
Harritzlevgaard, som læste det, sagt Gaardens Beboere; 
men disse vidste ikke mere, hvor dette Stykke Tommer 
var blevet; derimod vidste de, at Generalen i den Grad 
yndede Stedet, at han havde betænkt at bygge et Lyst- 
huus paa Voldstedet og at anlægge en Spadseregang der- 
til fra Harritzlevgaard. 

I denne, som mig synes, i enhver Henseende mærk- 
værdige Bygning havde der nu i Folge Sagnet boet tvende 
saakaldte hellige Jomfruer, som i et Kloster, hvorfor og- 
saa Bygningen alniindeligviis kaldtes Jomfruklostkrkt; 
og da der tillige om disse samme Jomfruer fortælles, at 
de i Kjærbye eiede en Gaard , et Boelsted og et Par 
Huse, som de skjenkede til Skambye Pra-stekald, ligesom 
at de ogsaa der, nemlig i Skambye Kirke, ligge begravne: 
saa er der vel neppe noget Sporgsmaal om, at jo derved 
Jomfru Elisabeth og Eleonore Svave fra Harritslevgaard 
forstaaes, som 1612 havde bygget Hoyerup Kirke, 1018 
skjenkede en Gaard og 6 Huse i Kjærbye til Skambye 
Kirke (Hoffmanns Fund. 5 p. 204-7), og af hvilke den 
forste dode 1618 og den sidste 1624, men begge ligge 
begravne i Skambye Kirke. Disse Jomfruer maae altsaa 
til en Tid have beboet den oftomtalte Gaard i Skaarup, 
skjondt de 61 en anden Tid opholdt sig i Sandager (Hoff. 



OH KI.OSTKUSAC.X. 1 19 

F. 5, 207) og derhos skrive sig af (dog ikke til) Har- 
ritslevganrd , fordi denne var deres Fædrenegaard, og de 
der vare fodlc (ibid. p« 405), men vistnok aldrig eiede 
samme. Et storre Sporgsmaal er derimod, om den Skaa- 
rupgaard, disse Jomfru Svaver saaledes efter al Formod- 
ning en Tidlang beboede, igjen er den samme Skaarup- 
gaard, hvor Jomfru Ane Daae 1579 dode; samt om den 
tillige er det Daaholm her i Sognet, hvorpaa bemældte 
x\ne Daaes Soster Fru Hilleborg Daae, Enke efter den 
1567 paa Vcilegaard afdode Vilhelm Oldeland, 1588 boede 
(Atlas p. 019), hvilket jeg man formode saavel for 
Slægtskabets Skyld, som fordi den sidstnævnte let kan 
have opkaldt Skaarnpgaard efter sit Navn , helst da ellers 
intet andet Spor til noget Daaholm her i Sognet kan op- 
dages; hvortil endnu kommer, at saavel den 1579 paa 
Skaarnpgaard afdode Jomfru Ane Daae, som sidstnævnte 
hendes 1012 afdode Soster Fru Hilleborp; hleve bea,s;e her 
i Nærheden, nemlig i Eilbye Kirke, begravne 1 . Og be- 
styrkes jeg derhos saa meget mere i denne min Formod- 
ning, som nogle blandt Almuen endogsaa bestemt paastaae. 
at det var (altsaa i det mindste den Tid ikke Froken 
Svaverne, men) en Frue (altsaa formodentlig Frue Hille- 
borg Daae), der boede paa Skaarnpgaard, hvorfor, ogsaa 
en Lokke, eller indhægnet Mark, der for horte til bemældte 
Hans Froms Gaard i Skaarup, men nu tilhorer Jorgen 
Andersen i Tofte, endnu deraf kaldes Fruerlokken. 

Jeg tænker mig altsaa Sammenhængen saaledes: Fro- 
ken Ane Daae er formodentlig flyttet hertil, da hendes 
Familie 1578 mistede Enggaard (nuværende Gyldensteen) 

1) See Abildgaards Rcisejournal. IVaar det derimod hedder om Dorthe 
Jorgensdatter Daae af Snedingc, at hun omtrent ved samme Tid boede paa 
Skaarnpgaard (Atl. 6 p. 721) og var gift med Claus Hundermark, som 1588 
eiedc Oxeudrup i Gudmeherred (ibid. p. 707) og 1590 skrev sig til Skaarnp- 
gaard (ibid. p. 721) og hvis Slægt uddode med hans Sonner 1015 (Wielands 
N. Tid.), saa kan derved neppc Skaarnpgaard her i Sognet, men snarere, 
som Atlas paa sidstnævnte Sted uden Tvivl rigtig bemærker, Gaarden af 
samme 3Vavu i Sundshcrred forstaaes. 



120 OM KLOSTERSAGN. 

og da kaldtes Bygningen endnu blot Skaarnpgaarden; men 
siden er ogsaa hendes Siister Fru Hilleborg Daae (Vil- 
helm Oldelands Enke) flyttet hertil, og hun har formodent- 
lig opbygt Gaarden paa den foromtalte Holm i Haugen, 
og saavel efter den, som sit eget Familienavn «>ivet d 



, ^U«.^l b lM,» «*,■«, OV7«. (?.. *--g*.> « UIHIIH.IKMII ^ 



en 



Navn af Daakholm; og ved denne Frues Dod 1012 er 
den endelig kommet i Jomfru Svavernes Eie (hvis Familie 
allerede for 1500 havde mistet Harritzlevgaard) og disse 
er det formodentlig saaledes, der, fordi de byggede og be- 
gavede Kirker, have faaet Navn af hellige Jomfruer, og, 
fordi de levede ugifte, ligeledes deres Bolig Navn af Jom- 
fruklosterkt; ligesom Navnet Daaeholm naturligviis 
maatte forsvinde, da Gaarden ikke blot kom i en anden 
Families Eie, men da ogsaa Stuehuset (formodentlig af 
bemældte Jomfru Svaver) henflyttedes til Ladegaardsbyg- 
ningen, og saaledes ikke længere laae paa den Holm, hvoraf 
det havde bemældte sit Navn. 

Det være nu hermed som det være vil, saa er dog 
saa meget vist, at man finder ingen anden Grund, hvorfor 
den foromtalte Bygning er bleven kaldt Jomfrukloste- 
ret, end fordi den har været beboet af 2 ugifte Jomfruer, 
der ved den Tids Andagt (d. e. Gaver til Kirker og Geist- 
lighed) have udmærket sig og derved faaet Navn af hel- 
lige Jomfruer : og ligesom det derhos var almindeligt at 
kalde de ugifte Jomfruers Bolig (vore Forfædres Jomfru- 
buur) et Kloset, saaledes var det ikke ualmindeligt at 
sige om dem, der forbleve i deres eenlige Stand, — helst 
naar de tillige udmærkede sig ved Andagt, — at de henle- 
vede deres Tid som Nonner; og saaledes kunde der saa- 
vel af det ene som det andet lettelig hos Almuen danne 
sig den Idee om et virkeligt Kloster og virkelige Nonner. 
Og finder jeg derhos denne Fortolkning saa meget sand- 
synligere, som det ogsaa hedder, om Kilebye i Naboesog- 
net, Eilbye, at alle dens 3 Gaarde i gamle Dage kun ud- 
gjorde en eneste stor saakaldet Kilegaard, som var beboet 
af 2 eller o Jomfruer ciler Frokencr, der ligge begravne i 



0>I KLOSTKRSAGN. 121 

Eilbye Kirke (hvorved saaledes de ovenomtalte Froken 
Daaer , der altsaa i Folge dette Sagn ogsaa her en Tid- 
lang skulle have havt deres Bolig, maae forstaaes) og at 
af disse Jomfruers Ophold her paa Stedet Gaarden selv 
ogsaa stunduni endnu kaldes Klostkr; ligesom der ogsaa 
skal være fundet Tegn til en hetydelig gammel Bygning 
paa Stedet, saasom store Muursteen med videre; og ende- 
lig ogsaa paa Anders Olsens Grund i Kile skal være en 
Tofte ved de saakaldte Æskeagre og Skovhanker, (som i 
gamle Dage vare bevoxede med Skov) , der endnu af den 
Grund kaldes Gedetoft, fordi disse Jomfruer græssede der 
deres Geder. Fremdeles hedder det om 2 Gaarde i Skov- 
længe paa Laaland, at der i gamle Dage boede 2 Sostre, 
der vare Nonner og som byggede et Capel og en Kirke, 
samt en Broe, der endnu kaldes Jomfrubroen (Atl. 6 
p. 462), ligesom om 3 med Graver omgivne Bygninger 
ved Soehalle Soe i Aarhuus Stift, at ogsaa der boede 3 
Sostre, som vare Nonner og eiede en Deel Bondergods 
der i Sognet (Atl. 4 p. 212-3); thi at dette ligeledes paa 
oven omskrevne Maade skal forklares, ligesom formodent- 
lig Sagnet om Nonnen i Særkelose i Sjælland (Atl. 6 
p. 114, jfr. Thieles Folkesagn 2 p. 21), sees maaskee 
tydeligst deraf, at der endnu her i Sognet (Veflinge S., 
Skoubye H., Odense A.) findes en Bygning, der saagar i 
vore Dage har faaet Navn af Klosteret, og det paa ingen 
anden Grund, end fordi den længe var beboet af to ugifte 
Piger, der vare Sostre, levede i sosterlig Enighed med 
hinanden og endelig ogsaa dcide som Piger. 



122 

ANTIQUARISKE EFTERRETNINGER FRA GRON 
LAND; redigerede af Dr. C. Pingkl. 



AFkt, med det tredie Bind nu sluttede, Nordiske Tids- 
skrift for Oldkyndighed har Tid efter anden (1 Bd. S. 
94-108, S. 151-56 og S. 221-24, 2 Bd. S. 313-43 og 3 Bd. 
S. 211-24) meddeelt sine Læsere Resultaterne af de nyere 
Undersogelser og Eftergravninger i Gronlands talrige Min- 
desma'rker fra dette Lands nordiske Fortid. Da disse 
Bestræbelser for omsider at bringe Lys ind i det Morke, 
som endnu bestandig er udbredt over Gronlands gamle 
Geographie, ikke blot fremdeles ville blive fortsatte, men 
i visse Henseender endog udvidede, saa baabe vi ogsaa i 
nærværende Tidsskrift af og til at kunne nedlægge anti- 
quariske Efterretninger fra dette fjerne Land, som ikke 
ville være Venner og Dyrkere af nordisk Oldkyndighed 
ganske uvelkomne. Ved at redigere disse, ville vi folge 
den samme Orden , som tidligere er bleven fulgt i det 
ovenfor anforte Tidsskrift, altsaa begynde sydfra med den 
i Fortiden stærkest bebyggede Deel af Landet, eller med 
andre Ord 

JULIANEHAABS DISTRICT. 
Det vil være den storste Deel af vore Læsere bekjendt, 
at Islænderne og de andre Nordboer, som deeltoge i Ud- 
vandringen til det i Slutningen af det tiende Aarhundrede 
opdagede Gn'inland, fortrinsviis valgte dette Lands frugt- 
bare, til Fædrift skikkede, Fjorde til at fæste deres Bopæle i. 
Derfor er det i det Indre af Gronlands Fjorde, at vi endnu 
i vore Dage træffe de fleste og de betydeligste Minder 
fra vore nordiske Forfædres Tid. Ikkun i sjeldne Tilfælde 
finde vi, at disse have boet og bygget ude paa Oerne. 
Julianehaabs District er i hele Gronland, saavidt vi hid- 
indtil vide, det eneste, der paa enkelte Oer udenfor Lan- 
det, som Nennortalik, Sermersok, Ounartok og Akkia, 
har eller har havt Ruiner af utvivlsom nordisk Oprindelse 



A NT I QC ARISKE El- TERRETMIXC.ER FRA (IltOM.AM). 123 

at fremvise. Men, sammenlignede med dem inde i Fjor- 
dene, ere disse kun faa i Tallet og lidet anseelige. Denne 
Omstændighed har formodentlig været Aarsag i, at de ind- 
til den allernyeste Tid ere vedhlevne at være saa godt 
som uhekjendte. 

I Capitain-Lieutenant Graahs Undersogelses-Reise til 
Ostkysten af Gronland nævnes S. 37 Ruiner paa Oernc 
Nennortalik og Sermersok; men der tilfoies blot, at de 
for Tiden ere i den Grad forfaldne, at de med Nod og 
neppe lade sig gjenkjende. Senere har Hr. Kjobinand 
xVrtie, hvem vi skylde de udforlige Efterretninger om de 
nordiske Ruiner i Tessermiut Fjorden, der findes indryk- 
kede i N. T. f. O. 2 Bd. S. 314-18 og 3 Bd. S. 214-21, 
mundtligen givet os folgende Underretning om Ruinerne 
paa det nærliggende Nenxortamk. De befinde sig paa 
Sydsiden af denne Oe, ikke langt osten for det Sted, hvor 
Handelsanlægget af samme Navn har staaet, inden det fol- 
et Par Aar siden blev flyttet til Illuilek paa den sydost- 
lige Pynt af Oen. De herværende Ruiner ere aldeles for- 
styrrede og næsten uigjenkjendelige som saadanne; hvil- 
ket ikke er at undre over, da der netop her har været 
et indtil Aaret 1830 beboet Udsted, og Grønlændernes 
Vinterhytter tildeels have staaet paa selve Tomterne af 
de gamle Nordboers Huse. Iblandt de Danske forer Ste- 
det Navn af Gammel-Nennortalik. 

Talrigere og af storre Betydenhed ere de nordiske 
Ruiner paa den store Oe Sermersok, der ligger norden 
for Nennortalik. Det synes som om Arctander, der i 
Sommeren 1778 to forskjellige Gange besogte denne Oe, 
begge Gange har været tæt i Nærheden af disse Ruiner; 
men han fik ikke Ledighed til selv at besee dem. Efter 
hans Beretning (Ugeskriftet „Samleren" 6 Bd. S. 1183) 
fortalte Grønlænderne ham ikkun om et eneste Huus, som 
her paa Oen skulde findes efter de gamle Normænd, og 
som allerede da skulde være saa forfaldent, at man næsten 
ikke var i Stand til at gjenkjende det. Anderledes lyde 



124 AKTiqUARISKK KFTERRKTMiVGKR FRA URONLANU. 

de nyere Efterretninger om Sermersok 8 Ruiner, hvilke vi 
ifjor have modtaget fra et Oievidne Hr. Assistent Ove 
Kielsen, og her skulle meddele vore Læsere i Udtog. 
Den 2den Juli 1835 begav han sig i en Konebaad fra 
Anlægget Nennortalik over til Sermersok, ledsaget af en 
Nationalkatechet og en anden Indfodt, begge vel bekjendte 
med de Ruiner, han agtede at opsuge. De landede paa 
Sydostsiden af Sermersok, i Nærheden af et forladt Ud- 
sted ved Navn lkariak. Det Forste de, efterat være lan- 
dede, traf paa, var en mægtig Hob sammensjunkne Ruiner, 
af hvilke enkelte Muurlevninger hist og her ragede frem. 
Dog var det Hele i en saa forstyrret Tilstand, at det end 
ikke lod sig afgjore, om der her havde staaet een eller 
flere Bygninger. Ruinhoben syntes nogenlunde at udgjore 
en Fiirkant, som holdt omtrent 154 Alen i Omfang. I 
nordvestlig Retning for denne, men noget hoiere oppe, 
fandtes en lignende og ligesaa ukjendelig Ruin af omtrent 
75 Alens Omfang. Lidet norden for denne saaes Lev- 
ningerne af en mindre Bygning; den havde nemlig ikkun 
været 16 Alen lang og 8 Alen bred, for Resten ligget i 
Ost og Vest. Tæt foran denne sidste Ruin laa en endnu 
mindre, indvendig 11 Alen lang og 4 Alen bred. Denne 
var af samtlige Ruiner paa Sermersok den bedst vedlige- 
holdte; thi Murene vare paa et Par Steder endnu to til 
tre Fod hoie. Igjen lidet norden for denne Ruin fandtes 
en femte, men saa forstyrret og overgroet, at dens Stor- 
relse aldeles ikke lod sig angive, og endnu lidt nordligere 
en sjette af 40 Alens Omfang. Denne sidste var atter 
bedre vedligeholdt, den nordre Muur paa sine Steder hen- 
imod en Fod hoi. Foruden disse sex Ruiner opdagedes 
noget længere imod Nordvest endnu tre andre, af hvilke 
den ene havde omtrent 48 Alen, den anden omtrent 30 
Alen i Omfang og den tredie en Længde af 12 Alen; for 
Resten vare disse tre Ruiner i hoi Grad forstyrrede og 
ukjendelige. 



ANTIQVARISKF. RFTKRRRTM NOKR FRA r.ROXLWD. 1*25 

Alle de her opregnede Ruiner ligge langs med den 
ene Bred af en Elv, paa den anden Side af hvilken der, 
imellem de lavere Klipper nede ved Stranden og de hoierc 
Fjelde ovenfor, udbreder sig en for Grenland temmelig 
anseelig Slefte. Denne synes for storste Delen at hestaae 
af Eng og Mose, og strækker sig omtrent en halv Fjer- 
dingvei ind i Landet, hvor den begrændses af en Indsoe. 
Oven paa Fjeldene her omkring viste der sig flere Var- 
der, som de medfolgendc Gronlændere erklærede for at 
være reiste af Landets gamle Beboere, Paa den sydligste 
Fjeldskrænt saaes tre saadanne ved Siden af hinanden, 
af hvilke den ene især udmærkede sig ved sin Storrelse. 
Men, da man endnu samme Dag vilde tilbage til Nennor- 
talik, saa tillod Tiden ikke at tage disse Varder i nær- 
mere Oiesyn. Ligesaa lidet kunde der foretages nogen 
egentlig Eftergravning i Ruinerne, hvortil man heller ikke 
var forsynet med de fornodne Redskaber. Imidlertid ryd- 
dedes der dog ved Grenlændernes Hjælp en Deel Steen i 
den forst antrufne store Ruin , men uden at der herved 
blev bragt det allermindste Mærkelige frem for Dagens 
Lys. Ude i Mundingen af Ouivartok Fjorden ligger en 
Oe, bekjendt af sine varme Kilder, som have givet baade 
Oen og Fjorden deres gronlandske Navn; thi Ounartok 
betyder paa Dansk det Kogende. Paa Bredden af den 
mellemste blandt de herværende tre Kilder eller Damme 
troede Arctander, da han i Aaret 1778 besogte denne Oe- 
at see Levningerne af et Badehuus , som de gamle Nord- 
boer skulde have opfort paa dette Sted. Bygningen havde 
været 8 Alen lang og noget smallere; paa den ene Side 
stod Muren endnu henved l^Fod hoit over Jorden. (Sam- 
leren OBd. S. 1189-90). Men ethvert Spor af denne Byg- 
ning var forsvundet, da Capitain-Lieutenant Graah (Reise 
til Ostkysten S. 39) i Sommeren 1828, altsaa netop 50 
Aar efter Arctander, var paa Oen Ounartok. Derimod 
har denne nyere Reisende selv seet een af de tre nordiske 
Ruiner, som man har fundet lige overfor Julianehaab paa 



120 AXTIQFAR1SKE EFTFRRETMXfiFR FRA OROXLAXD. 

Oen Arkia eller Matthæus s La?id l , under hvilket sidste 
Navn denne Oe er niere bekjendt iblandt Europæerne i 
Sydgrønland. Ruinen var for Resten meget ubetydelig, 
og det Samme skal være Tilfældet med de to andre (Reise 
til Ostkysten S. 42). 

Dette er Alt, hvad man hidindtil har bragt i Erfaring 
om nordiske Ruiner paa 0erne i Julianehaabs District og 
i Gronland overhovedet. Vi vende os nu til Fastlandet i 
dette District og netop til nogle af dets interessanteste 
Oldtidsminder, idet vi forelægge vore Læsere folgende Be- 
retning om adskillige i Aarene 1830-32 foretagne Udgrav- 
ninger, hvilken Selskabet har modtaget fra dets Medlem 
Hr. J. Mathiesen, forhenværende Bestyrer af Colonien Ju- 
lianehaab. 

t l Aaret 1830 blev jeg ansat ved Julianæhaab. Fun- 
det af den bekjendte Runesteen, jeg samme Aar hjem- 
sendte, lod mig attraae at undersoge Stedet, hvorpaa den 
var funden. I August Maaned gik jeg derfor, i Selskab 
med Hr. Pastor Esmann og Hr. Assistent Kielsen, med 
tvende Konebaade op i Igalikkos nordre Arm. Stedet, 
paa hvilket Runestenen blev funden, troer jeg ntiiagtigst 
at kunne angive ved at henvise til N. T. f. O. 1 Bd. S. 98 
og 99, hvor Hr. Dr. Pingel omtaler en Ruin, han vistnok 
med Rette antager for at have været en Kirke. Ved den 
ostre Ende af denne Bygning, tæt op til Muren og lidt 
sonden for den sydligste fremspringende Huk, som af Hr. 

Doctoren er afbildet saaledes T~ L_ , blev Stenen 

funden. Her var det altsaa at vi, ved at grave omtrent 
2 Alen i Dybden, 4 Alen i Længden og 2£ Alen i Bre- 
den, ventede at linde Oplysning om,, hvad Stenen havde 
dækket." 

1) Af de Danske kaldes den i Almindelighed Matthiesens Land, men 
urigtigen; thi den er opnævnt efter Matthæus Stach, en af Hrodreunitetcts 
fiirste Missiouaircr i Gronland, der her paa denne Oe maatte overvintre 
17G5-66 (Fortsetzung der Historie von Gronland, insonderheit der Missions- 
Geschichte der Evangelischen I)riider, von David Cranz. Hårby 1770. S. 215). 
Indtil den Tid havde Oen, selv iblandt de Indfodte, intet Navn havf. 



ANTIQUAHISKK Kl'TRMlKTX IXfi Kit FRA dltOM-AXn. 127 

t Da vi i Jorden ikke fandt enten Muurværk eller An- 
det, der knude betegne en enkelt Grav, saa er det sand- 
synligt, at vi ved Undersogelsen ere komne til Sidegrave. 
Paa anden Maade lader det sig nemlig ikke forklare, at 
vi, istedetfor Levningerne af et enkelt Liig, fandt Hove- 
dernc af ikke mindre end syv saadanne og desuden en 
Mængde, tildeels halvfortærede, Menneskebeen. Ved Cra- 
nierne er det at mærke, at de fleste af dem vare temmelig 
skrobelige, dog alle saaledes beskafne, at man tydeligen 
kunde skjonne den skandinaviske Herkomst paa den brede 
Pande, det lange Ansigt og den udstaaende Hage. Et af 
Hovederne var i Særdeleshed af usædvanlig Storrelse og 
i Underkjaben besat med meget stærke og store Tænder. 
Dette Hoved havde jeg isinde at tage med mig; men et 
uheldigt Fald ned i Graven bibragte mig et Hold i Bry- 
stet, der nodte mig til at tilbringe en Daostid i Sengen. 
Da jeg derefter atter besogte Graven, havde en gammel 
Kjerling havt det Indfald, at de ovenfor Graven liggende 
Hoveder foraarsagede en just indtruffen Skylregn, og der- 
ved foranlediget, at Mandfolkene tilkastede den ene Ende 
af Graven, efter deri at have nedlagt de optagne Frag- 
menter af Hovedpander og Been." 

ti Uagtet vi smaaligen undersogte enhver Spadefuld 
Jord, som opkastedes af Graven, fandt vi dog intet Spor 
enten af Træ eller af Klædningsstykker, dog med Undta- 
gelse af et lidet Stykke grov traadet Toi (omtrent to Tom- 
mer i Ouadrat), der var saa mort, at det strax hensmul- 
drede, efterat det var kommet i Luften." 

tt Under Gravningen sogte vi at komme saa nær ind 
til Muren som muligt; men desværre kunde vi ikke ganske 
naae denne, da de fra Bygningen nedfaldne, vældige Steen- 
blokke ikke lode sig bringe af Stedet med vore ufuld- 
komne Redskaber." 

tt Da vi saaledes maatte betragte Arbeidet paa dette 
Sted som endt, anvendte vi endnu en halv Dag til at 
grave i en af de mangfoldige Ruiner her i Nærheden. Vi 



128 antiquariskf kftfrrf.tmngfr fra gronland. 

valgte den mindst forfaldne, der ligger i det sydostligc 
Hjorne af Hoben; men vor Umage var ogsaa her spildt, 
da der, uagtet omtrent den halve Bygning hlev undersogt, 
Intet fandtes, undtagen Jord og Steen. Det er næsten 
ikke Omtale værdi, at vi desuden gravede paa et Par 
Steder udenfor Omfanget af de herværende Ruiner, men 
at vi Intet fandt uden hvad man finder overalt i Igalikko, 
hvor man graver i Jorden — en forhausende Mængde Been 
af stort og smaat Ovæg." 

4( Skjondt jeg siden har havt stor Lyst til at under- 
stige i det Mindste Overfladen af det Stykke Land, som 
man i Igalikko med Foie anseer for en gammel Kirkegaard, 
da der vel neppe kan være nogen Tvivl om at denne jo 
maa indeholde Gravstene af større Betydenhed end den 
dersteds allerede fundne Runesteen; saa har jeg dog senere 
ikke fundet Leilighed. dertil, fornemmelig paa Grund af 
Igalikkos store Afstand fra Colonien." 

ti Den saakaldte Kirkeruin i Kakortok var derimod 
nærmere ved Haanden. Jeg besluttede derfor i Sommeren 
1831, paa en Tid, da mine Forretninger tillode det, at 
gjore et Forsog paa at rydde den Bygning, som paa dette 
Sted næstefter Kirken er bedst conserveret, og som, jeg 
veed ikke af hvad Grund, almindeligen antages for at have 
været Præstens Bolig." 

tl Den 15de August afgik jeg, i Folge med de Herrer 
Assistenter Kielsen og Motzfeldt, fra Colonien. Efter at 
vi med vore to Konebaade vare ankomne til Stedet, be- 
gave vi os, i Alt sytten Mennesker, strax til Rydningen. 
Denne foretoges paa samme Maade, som da den her- 
værende store Ruin i sin Tid ryddedes og undersogtes 1 . 
Den IGde om Middagen var Arbeidet til Ende, men Ud- 
faldet kun lidet tilfredsstillende. Det Eneste, vi fandt, 
bestod i en Mængde Vegsteenstykker af samme Slags, 

1) Rydningen af Kirkeruinen i Kakortok fandt Sted i Aaret 1828, og er 
omstændelig beskreven i N. T. f. O. 1 Bd. S. 151-56 og i Graah's Heise til 
Østkysten af Grouland S. 42-45. 



AMmcjuariskk rkthkuetMacrr fra gronlaxd. 129 

som man allerede tidligere havde fundet ved at rydde 
Pladsen til Vaaningshuset i Friedrichsthal. Oiensynligen 
ere de Brudstykker af Kar, men senere maae de have 
været anvendte til Synkestene i Fiskegarn; hvilket lader 
sig slutte deraf, at de fleste af de her fundne Stykker 
vare gjennemborede. For Resten fandtes de enten enkelt- 
viis eller i Hobe af 6, 8 til 10 Stykker. Endnu fortjener 
det maaskee at bemærkes, at nogle af dem vare betegnede 
med Kors." 

„Da det den 16de om Middagen blæste saa haardt 
af Sydost, at vi ikke kunde begive os paa Tilbageveien, 
benyttedes Tiden til at grave paa et Par Steder foran den 
her omtalte Ruin, samt bagved den store Ruin; men Alt 
uden Nytte. Den 17de gik vi tilbage til Colonien/' 

tt Da jeg i Sommeren 1832 med Briggen Hvalfisken 
reiste op til Colonien Frederikshaab , traf det sig, at vi, 
formedelst Modvind og Storiis* en Tid lang maatte ligge 
i Havn i Nærheden af Kaingkrdluarsuk Fjorden. Ved 
Velvillig Understøttelse af Briggens Forer Hi\ Capitain 
Gram blev en lille Ruin i Mundingen af denne Fjord ud- 
gravet. Stedet, hvor denne Ruin tilligemed tvende andre 
findes, omtales ikke af Arctander; iblandt Grønlænderne 
hedder det Nunarsoeitsiab Igloko, d. e. Husene ved 
Nunarsoeitsiak, et Fjeld i Nærheden 1 . Af de herværende 
ubetydelige Ruiner var den, vi undersøgte, den bedst ved- 
ligeholdte. Indvendig var den omtrent 8 Alen Ians: o«: 5 
Alen bred^ Murene af simple Graasteen og endnu 2 Alen 
hoie. Uagtet Bygningen fuldstændige!) blev ryddet, fand- 
tes der dog Intet i den. ikke engang Vegsteen. Da dette 
Sted og dets Ruiner ikke ere omtalte af Andre, vil jeg 
endnu tilfoie, at der imellem Fjeldene ikke langt vesten 
for Ruinerne findes Levninger af et Steengjærde, omtrent 
30 Alen i Quadrat/' 

1) Nunarsoeitsiak betyder paa Dansk det middetmoadig store Land og 
Igloko et Stykke Huus; 

9 



]W ANTIQUAH1SKB KKTKUKKTMSCJRR FRA GROXLAND. 

Et Par Dage derefter seiledc vi med Skibets Cha- 
luppe hen til et andet Sted, for ogsaa her at gjore For- 
sog med Eftergravninger. Vi foretoge disse ved Singit- 
sok , omtrent en Miil vesten for Colonien Julianæhaab. 
De herværende Ruiner lade sig ikke skjelne fra hinanden, 
da det Hele danner et fuldkomment Chaos. Paa Lykke 
og Fromme ryddede vi derfor i en Udkant af Hoben; men 
Alt, hvad vi her fandt, indskrænkede sig til nogle Trækul. 
I Hunden traf vi et Sted, som tydeligen har Vidne om 
Ildens Virkninger; selv Stenene vare i den Grad forbrændte, 
at de lode sig hensmuldre. Endnu maa jeg bemærke, at 
jeg i de herværende Ruiner fandt det torste Spor af Træ- 
værk fra Normændenes Tid, som er forekommet mig. 
Vel havde det ved torste Oiekast kun Udseendet af et 
Jordlag; men ved niermere Undersogelse lod det sig let 
adskille fra den virkelige Jord, der omgav det, og man 
kunde da tydeligen skjonne, at det havde været et Stykke 
Brædt eller Planke. " 

t; Her ende mine Undersogelser i Julianæhaabs Distriet, 
som jeg kort derpaa forlod for bestandig/' 

I Anledning af de i Slutningen af Hr. Mathiesens Be- 
retning omtalte Ruiner ved Singitsok, kan jeg ikke und- 
lade med et Par Ord at berore nogle Levninger af nor- 
diske Huse, som, efter Afstanden fra Colonien Julianehaab 
at domme, maae ligge ganske i Nærheden af hine, hvis de 
ikke maaskee enuog ere de samme. En god Miilsvei, om 
jeg ikke feiler, vesten for Julianehaab er der noget oppe 
tilfjelds en Hule eller rettere sagt en Klippehvælving, som 
de danske Colonister have givet Navn af Uglspils Bager- 
ovn. Lidt vesten for denne gaaer en lille Bugt ind i 
Landet, i hvilken man paa Bredden af en Elv seer nogle 
aideles sammenstyrtede, overgroede og næsten ukjendelige 
Ruiner. Dette Sted, som jeg besfigte den Gte August 
1828, da jeg fra Julianehaab reiste ind i Kangerdluarsuk 
Fjorden, kaldte mine gronlandske Ledsagere Karosumiut 
(de, der boe i Nærheden af Hulen). 



INTiqtfARtSKB KrTKllUKTMNOKU FRA OHONLAVDi 131 

Medens Hr. Mathiesen i Sommeren 1831 var oppe i 
Kakortok. noledes han ikke med at latle den derværende 
mindre Ruin, som man sædvanligviis anseer for at have 
være! Prustens Bolig, udgrave; men han opmaalte tillige 
nOiagtigen haade denne Kuin og den ostligere liggende 
Kirkeruin. Af en særskilt Meddelelse herom uddrage vi 
Folgende. „Som hekjendt", siger Hr. Mathiesen, 14 er den 
saakaldte Kirkeruin meget vel conserveret; ligeledes den, 
vesten for samme beliggende, mindre Ruin. Maalet paa 
disse to Bygninger maa derfor temmelig niiie lade sig an- 
give. Alligevel tindes de til forskjellige Tider optagne 
Maal at være indbyrdes uovereensstemmende. Jeg har 
derfor i Forening med Skihseapitain Gram, saa noiagtigen 
som det var os muligt, med Maalestokke og Liner opmaalt 
de herværende Bygninger, Steengjærder o. s. v. Vi have 
paa denne Maade fundet, at den store Ruin ved Foden 
er udvendig 25 Alen 10 Tommer og indvendig 20 Alen 
22 Tommer lang, udvendig 12 Alen 13 Tommer og ind- 
vendig 8 Alen 5 Tommer bred. Steengjærdet omkring 
denne Ruin er endnu saa kjendeligt og saa lige i Fiirkant, 
at der ingen Tvivl kan være om dets Afstand fra Byg- 
ningen. Vi fandt den at være: imod Nord 14 Alen 2 Tom- 
mer, imod Ost 12 Alen 7 Tommer, imod Syd 13 Alen 
20 Tommer og imod Vest 10 Alen Tommer. Den min- 
dre Ruins Længde er udvendig 18 Alen 4 Tommer og 
indvendig 12 Alen 15 Tommer; Breden er udvendig 13 
Alen og indvendig 7 Alen 18 Tommer." Efter Arctandef 
liffffer denne formeentlijn? PriTsteholis; ikkun 14 Skridt vesten 
for Steengjærdet eller Kirkegaardsmuren. Dette kan imid- 
lertid neppe forholde sig saaledes, da Hr. Mathiesen ved 
Opmaaling fandt, at Afstanden imellem den store Ruins 
sydvestlige og den mindres nordostlige Hjorne udgjof 
92£ Alen. 

Inden vi forlade Kakortok, maae vi endnu meddele 
vore Læsere nogle Notitser, som paa en Maade staae i 
Forbindelse med de derværende Oldtidsminder, og som 

9> 



132 ANTiquARISK*! RKTt:RllKTMXaK» FHA (IRlixLAXD. 

indeholdes i en Skrivelse fra Hr. Mathiesen til Selskabets 
Secretair. lt Den 15de August 1831," skriver han, it var 
jeg, i Forening med Assistenterne Kielsen og Motzfeldt, 
i Værk med at udgrave en af de i Kakortok Fjorden væ- 
rende Ruiner. Under Arheidet henimod Aften fortadler 
en af Roerskerne, at hun af en navngiven gammel Kone 
ved Julianæhaab havde ho'rt, at denne i sin Ungdom oppe 
imod Toppen af det herværende saakaldte Kirkefjeld havde 
seet en Steen med Indskrift paa. Da det var mig af Vig- 
tighed at faae Vished herom, medens jeg endnu opholdt 
mig i Kakortok, saa formaaede jeg Roerskerne til, uagtet 
den tilstundende Nat, strax at fare til Colonien og der at 
afhente den omtalte gamle Kone. De lovede at være til- 
hage henimod Morgenstunden og holdt Ord , da vi Kl. 4 
havde Konen paa Land hos os. Hendes Fortælling lod 
saaledes. I en Alder af 14 til 15 Aar havde hun, tillige- 
med en anden jevnaldrende Pige, Vieret oppe paa Kirke- 
fjeldet, for at plukke Bær. Da de næsten havde naaet 
Toppen af Fjeldet, saae de en flad Steen ligge over et 
lidet Vandlob. Paa Stenen selv bleve de flere Linier 
Skrift vaer ; de kunde tydeiigen kjende Bogstavet R. Hver- 
ken hun eller hendes Ledsagerinde havde siden været paa 
Stedet Adspurgt, hvorfor hun ikke tidligere havde for- 
talt dette til Europæerne, da hun dog vidste, at det var 
os magtpaaliggende at finde slige Stene, svarede hun, at 
hun nu var gammel (hun saae ud til at være imellem GO 
og 70 Aar) og vel havde vidst, at vi, naar hun fortalte 
os dette, vilde have hende med tilfjelds, for at opsoge 
Stenen; tilmed vidste hun ikke, om hun nu vilde være i 
Stand til at gjenfinde Stedet. Desuagtet lod hun sig af 
Assistent Motzfeldt overtale til at ledsage os, og, efterat 
hun havde vederkvaget sig med den gronlandske Livs- 
balsom — Kaffe — begave vi os paa Veien. Denne forte 
forst over Mark og Smaafjelde 2-3000 Skridt imod Osten 
og dernæst saa godt som lodret opad Fjeldet til en Hoide 
af omtrent 2200 Fod. Vi tilbragte sex Timer paa denne 



ANTIKVARISKE EFTERRETNINGER FKA GRONLAND. 133 

besværlige Vandring, men maatte mod uforrettet Sag vende 
tilbage. Vol fandt vi Leiet til Yandlobet, som nu forme- 
delst den stærke Torke var aldeles udi tirret; men efter 
nosen Sogen erklærede don Gamle, at linn ikke kunde 
finde Stedet og begav sig uden Videre paa Tilbageveien. 
Der blev nu Intet tilovers for os uden at folge hendos 
Exempel; livilkot vi ogsaa gjorde, idet vi, men i Særdeles- 
hed Assistent Motzféldt, krydsede Fjeldet i flere Retnin- 
ger. — At der ligger Sandhed til Grund for Konens Ud- 
sagn, troer jeg, fordi Intet vidnede imod hende, uden den 
Omstændighed, at hun ikke kunde paavise Stedet; men 
at hun nu, efter et halvt Aarhundrcdes Forlob, skulde 
have været i Stand til at finde en bestemt Plet paa et 
Fjeld af en saadan Udstrækning, som Khkefjeldet i Ka- 
kortok har, var næsten utænkeligt." 

Sit Brev slutter Ur. Mathiesen mod den, som han 
selv tilstaaer, saare tvivlsomme Efterretning, at der, ifolge 
flere Grønlænderes Fortælling, i Stranden ved det Eide 
eller Overbærested, som adskiller Kakortok Fjorden fra 
Kangerdluarsuk Fjorden, for flere Aar tilhage skal være 
fundet en lille Steen med Indskrift paa, og at denne af 
den daværende Colonie-Bestyrer J. C. Morch med Skibet 
Jupiter skal være bleven hjemsendt til Bergen. Uagtet 
det i hoi Grad Usandsynlige i hele denne Fortælling, var 
Sagen dog netop i dette Oieblik af altfor megen Interesse 
til at man skulde have forsomt at indhente Oplysning 
derom i Bergen selv , hvor Morch for nogle Aar siden er 
dod som Toldoasserer; men fra en særdeles paalidelig 
Haand har man modtaget Underretning om, at der iblandt 
den Afdcides Efterladenskaber og Optegnelser ikke findes 
Noget, som i mindste Maade kunde bestyrke hiin apokry* 
phiske Efterretning. 

FISKENÆSSETS DISTRICT. 

Om Fiskkfjordkn har det for lang Tid siden været 
bekjendt, at den i sit Indre bevarede nogle nordiske Ruiner. 



13-4 AKTIQUARISKE EFTKRRBTMXiJIIH FRA CR01VLAAD. 

De omtales allerede af P. Olsen Valloe og af David Cranz 
(Sandelen l Bd. S. 101 og Cranz Historie von Gronland 
1 Th. S. 13). Ingen af dem melder imidlertid det Rin- 
geste om Ruinerne selv; Cranz tilfoier ikkun, at der i 
Nærheden af dem var fundet Metal, som havde Udseendet 
af Klokkemalm og, ifolge hans Mening, maatte hidrot© 
fra de gamle Christnes Kirkeklokker. Denne sidste Om* 
stændidied har uden al Tvivl forledet nu afdode H. P. 
v. Eggers til, i sin hekjendte Afhandling at gaae endnu 
et Skridt videre og at henlægge een af de syv Fortidens 
Kirker, som han har havt den Kjækhed at ville paavise 
Levningerne af, i Fiskefjorden. (Det Kongelige Landhuus- 
holdningsselskahs Skrifter 4 Bd. S. 200). 

De forste egentlige Efterretninger om de herværende 
Ruiner have vi i Aaret 1830 modtaget fra Hr. Kjohmand 
I. N, Moller, som paa den Tid var Bestyrer af Logen 
Fiskenæsset; vi have udtogsviis meddeelt dem i jN. T. f. O, 
1 Bd. S. 103. Senere har saavel Hr. Moller som hans 
Eftermand ved Logen Hr. Kjohmand O. V. Kielsen tik 
stillet os adskillige yderligere Oplysninger, hvilke vi her 
ville henytte i Forening med hine ældre, for paa eet Sted 
at give vore Læsere en mueligst fuldstændig Skildring af 
Ruinerne i Fiskefjorden og disses nærmeste Omgivelser. 

Af et Specialkaart, som Cranz i sin Tid har leveret 
over Vestkysten af Gronland fra Bals Revier og ned t\\ 
den store lisldink imellem Fiskenæssets og Fredcrikshaahs 
Districter, see vi, hvad der i de nyere Beretninger er for- 
udsat som almindelig hekjendt, at de nordiske Ruiner i 
FLskefjorden. ligesom en stor Mængde af Gronlands (ivrige 
Ruiner, hefinde sig paa Nordsiden af Fjorden og folge- 
ligen vende imod Syd. De ligge samlede paa en Slette 
eller, om man hellere vil, en Fjelddal, som imod Osten 
gr.ændser til en temmelig hetydelig Indsoe og imod Vesten 
strækker sig ned til en Arm eller Bugt af Fjorden . men 
i Nord og Syd indesluttes af hoie Fjelde. Uagtet det 
vel ikke kan være nogen Tvivl underkastet, at denne Fjeld- 



ANTiqilARlsKK KFTKRRRTIVINGEB FRA GR0NLAND. 133 

dals gamle Beboere jo fortrinsviis have lagt sig efter Fæ- 
drift, viser Sletten, som nærmest omgiver de herværende 
Ruiner, eller Hjemmemarken, dog intet Tegn til fordums 
Dyrkning; den er fverfimod saa gold og sandet, at den 
neppe nogensinde har kunnet afgive Græsning uden fil 
nogle Faar eller Geder. Flere Steder oppe ti I fjelds groer 
Græsset desto frodigere. Dette er især Tilfældet i Fjeld- 
kløfterne paa Sydsiden af de hoie Nordfjelde; lier voxer 
tillige Angelica, Cochleare og andre for Kvæget tjenlige 
Urter. Disse samme Fjelde have forsynet Stedets gamle 
Behoere med det fornodne Brændsel, da de fiideels ere 
bedækkede med Kratskov, der endog har strakt sig ned 
over en Deel af Sletten , men især paa den nordre Side 
af Indsoen været betydelig. Her har baade Logen Fiske- 
næsset og de mæhriske Brodres Mission Lichtenfels i en 
Række af Aar skovet Brændsel. Som en nødvendig Fcilgc 
deraf er Kratskoven, der hesfaaer af Birk og Ener, men 
forneinmeligen dog af Ellebuske og Vidicr, nu temmelig 
medtagen , og Brændselet bliver Aar for Aar vanskeligere 
at overkomme. Den ostenfor Ruinerne beliggende Indsoe 
er, efter Hr. Kielsens Angivelse, en god halv Miil lang 
og en Fjerdingvej bred. Elven, igjennem hvilken den har 
sit. Udlob til Fjorden , er ikke betydelig og skal heller 
ikke være synderlig fiskerig. Grenlænderne fortælle at 
der, naar man stiger over nogle Fjelde ostenfor den forste 
Soe, findes en anden af et langt betydeligere Omfang. 
Denne har II r. Kielsen ikke selv seet, men vel Elven, 
som kommer ud af den. Elven forer iblandt de Indfodte 
iNavn af Storelven og synes at fortjene dette Navn, da 
den er den stttrste af alle de Elve, som Hr. Kielsen har 
truffet i Gronland. Foruden den Leilighed til Ferskvands- 
fiskerie, som de herværende Elve og Indsoer have tilbudt 
de gamle Beboere, har der maaskee i ældre Tider ræret 
god Jagt her i Egnen. Rensdyrene indfinde sig i den 
senere Tid stedse hyppigere, og i de Aar, H»*. Moller var 
ansat ved Logen, blev der hver Sommer skudt flere af 



130 AXTIQUARISKE EFTERRETNINGER FRA GROiVLAXD. 

disse Dyr paa Fjeldene i Nærheden af selve Ruinerne. 
Ogsaa til Indsamling af Æg , der til sine Tider afgive et 
i Gronland ikke uvigtigt Næringsmiddel, have de gamle 
Behoere ikke savnet Ledighed her i Omegnen ; thi ude 
ved Fjorden er et Fuglefjeld, hvori den lille Maage Larus 
tridactylus hygger i uhyre Mængde. Af storre Betydning, 
end haade Ferskvandsfiskeriet og Landjagten, har upaa- 
tvivleligen Fiskeriet og Jagten ude paa Fjorden ogsaa i 
ældre Tider været. Fiskefjorden har, som hekjendt, sit 
danske Navn af den Mængde Fisk, men især Torsk og 
saakaldte grønlandske Sild (Mallotus arcticus), som her 
aarligen falder. Vel fryser Fjorden til hver Vinter, og 
det oppe fra Bunden af og til en Miilsvei nedenfor den 
Bugt, som gaaer op til Ruinerne, og Vinterisen hliver 
længe liggende, da den forst gaaer hort i Slutningen af 
Mai Maaned; men om Foraaret, saasnart Veirliget begyn- 
der at blive mildere, roe Gronlænderne derop i deres Ka- 
jakker og skyde Fjordsælene (PIiqcci hispida), som da i 
stort Antal krybe op paa Isen, for at bade sig i Solskin- 
net. Dette maa være nok om Egnen og dens Herligheder 
baade til Lands og til Vands. 

Hvad nu Ruinerne selv angaaer, da ligge disse i det 
nordostlige Hjorne af Sletten , nemlig tæt under de nord- 
lige Fjelde og ikke langt fra Bredden af Indsoen. Fra 
Ruinerne er der en Strækning af omtrent 350 Skridt til 
de sydlige Fjelde og henimod 900 Skridt til Bugten af 
Fjorden. Af den paa næste Side vedfoiede Grundtegning vil 
det sees, at der i Alt findes Levninger af lire Bygninger, 
som have ligget i Nærheden af hinanden og sandsynlig- 
vjis udgjort en eneste Gaard. 

Den nordligst beliggende af disse Bygninger har ikke 
blot været den betydeligste, men tillige den solideste og 
omhyggeligst opforte. Den viser endnu tydeligen , at den 
har bestaaet af flere Afdelinger, hvilket ikke er Tilfældet 
med nogen af de tre andre her paa Stedet. Det er der- 
for vist ikke udcu Fiiie, at den er bleven antaget for at 



ANTIQFARIBKE EFTKRHKTNINGKR FRA GR0NLAND. 187 




/ 



have været de gamle Beboeres Vaaningshuus. Ruinen 
er, udvendig maalt, 30 Alen lang og 8^ Alen bred. I den 
ostlige Ende har der været en stor Stue, som har indtaget 
Rygningens hele Brede. Den har indvendig været 16 
Alen lang og G Alen bred. Husets Hovedindgang, der 
efter Sædvane er paa Sydsiden, forer ind i denne Stue; 
Doraabningen er anbragt i 4^ Alens Afstand fra den ost- 
lige Endeinuur og synes at være 3 Alen bred. Murenes 
Tykkelse varierer fra 1£ til 1^ Alen; de ere opfiirte af 
uregelmæssige, men temmelig store Stene. Fra Hoved- 
værelset kommer man, som det synes, igjennem to Dore, 
hver 2 AJen bred, ind i tvende ligestore Kamre, der ind- 
tage den vestlige Deel af Huset. Ethvert af disse .Kamre 
har indvendig været omtrent 6 Alen langt og 2^ Alen 
bredt. Murene ere her saa sammenfaldne , at deres Tyk- 
kelse ikke lader sig angive; den nordlige Deel af den 
vestlige E.ndemuur stotter sig op til en stor Steen. Mur 
ligen har der , som Hr. Kielsen troede at bemærke, været 
et Slags Gang imellem den store Stue og begge Kamrene, 
Paa. den nordre Side af Huset findes en, som man næsten 
skulde formode, senere Tilbygning. Den begynder 3 Alen 



138 AXTIQl AR1SKK EFTERRETNINGER KUA GRONLAND. 

fra Endemurene (af den store Stue), og har udvendig været 
10 Alen lang og 3^ til 4 Alen bred, indvendig derimod 
7-| Alen lang og omtrent 2 til 2.] Alen bred. Hvor Ind- 
gangen i denne Tilbygning bar været, lader sig ikke med no- 
gen Bestemthed angive; overhovedet er det kjendeligt, at den 
er opfort med mindre Omhu end den egentlige Bygning. 

Noget sonden for den Bygning, vi have antaget for 
A aaningshuset, sees en anden, som danner en langagtig 
Fiirkant og formodes at have tjent til Stald for Kvæget. 
Den har ligget i Nord og Syd, den sydlige Endernuur 
stottet til en mægtig Steenblok. Udvendig har denne Byg- 
ning været omtrent 20 Alen lang og 6 Alen bred, indven- 
dig omtrent 18 Alen lang og 2^ til 3 Alen bred. Ruinen 
viser intet Spor af indvendige Afdelinger, men vel af to 
Udgange, begge paa Ostsiden. Af disse er den ene, som 
befinder sig tæt ved den nordre Endenmur, kun li Alen 
bred, medens den anden, der er 10 Alen fra den ftirste 
og 4^ Alen fra den store Steenblok i den syd re Ende- 
mimr, er 2} 2 x\len bred, altsaa netop dobbelt saa bred som hiin. 
Begge disse Udgange vende imod Indsoen, hvis Bred her i 
Nærheden er skraat nedadlobende. ligesom flere Vandings- 
steder i Danmark, og paa sine Steder, som det forekom Hr. 
Moller, af Menneskehænder belagt med flade Stene. Af- 
standen imellem Soen og denne Bygning udgjor 1 08 Skridt. 

Foruden disse tvende stiirre Bygninger findes der to 
mindre, som rimeligviis kun have tjent de gamle Beboere 
til Forraadshuse. Det ostlige, der ikkun ligger 150 Skridt 
fra Indsoen, er af disse det bedst vedligeholdte; det har 
udvendig været Alen langt og 5 Alen bredt, indvendig 
4 Alen langt og 3 Alen bredt, og har paa den nordre 
Side havt en 1| Alen bred Indgang. Det vestlige, nær- 
mere ved Fjorden liggende Huus er saa aldeles odelagt, 
at det ikke lader sig udmaale. For Resten synes det 
barade i Sforrelse og i Skikkelse nogenledes at have sva- 
ret til det foregaaende. 



ANTIQUAJUSI.E Kl-'TKRRKTNIINGKR FRA GRONLAND. 130 

Afstandene imellem Ruinerne indbyrdes har Hr. Kjob- 
mand Kielsen ligeledes udmaalt og faaet iolgende Resul- 
tater. Fra Vaaningsluiset er der 20 Alen til Kvægstalden, 
27£ Alen til det Gstlige og 12 Alen til det vestlige For- 
raadsbuns. Fra Staldbygningen er der 22 Alen til den ost- 
lige og 35£ Alen til den vestlige af de to mindre Byg. 
ninger, imellem hvilke Afstanden udgjiir 54 Alen. Vi be- 
liovc neppe at gjore vore Læsere opmærksomme paa den 
Uoverensstemmelse, der finder Sted imellem de her op- 
givne og de i Grundtegningen aflagte Distancer; hvilket 
hidrorcr derfra, at dette er taget ud af et Situationskaart 
ikke blot over Ruinerne men over hele Omegnen, som 
ikke grundede sig paa Opmaalinger. 

Hvad endeligen den nuværende Tilstand af de her 
beskrevne Ruiner angaaer, da er der kun Lidet tilbage. 
Efter Hr. Mollers Forsikkring rage de overgroede Levnin- 
ger af Murene intet Sted mere end i det Hoieste en Fod 
frem over Jordens Overflade. Han lod grave baade i Rui- 
nerne -elv og udenfor dem; men der fandtes ikke det Mind- 
ste, som kunde antages at have tilhort Stedets gamle Beboere. 



Endnu staaer der tilbage for os, korteligen at omtale de 
gronlandske Oldsager, som ere fundne eller vi ftirst ere 
komne til Kundskab om, efterat vor sidste antiquariske Be- 
retning fra Gronland (N. T. f. 0., 3 Bd. S. 211 o. f.) var 
nedskreven. Af egentlige eller nordiske Oldsager har 
juan til Museet i den Tid kun erholdt et Stykke smel- 
tet Klokkemetal, fundet paa Sommerpladsen Iglo inde i 
Narksalik Fjordens nordre Ann, Sermilik kaldet; det hjem- 
sendtes af Hr. Assistent MotzfeMt. Museet besidder alle- 
rede flere Stykker af dette Klokkemalm, som af omflak- 
kende Gronlændere efterhaanden er spredt over en stor 
Deel af det sydlige Gronland og hyppigen er blevet fundet 
paa Steder, hvor der ikke er Spor af nordiske Ruiner. 
Dette er pavhligen Tilfældet med Narksalik Fjorden. 



140 ANTI4LARISK.K KFT KIIHKTM AOKR FKA CUOMAND. 

Af de saakaldte eskimoiske Oldsagrb, under hvilken 
Benævnelse man lidt uegentligen indbefatter Alt, hvad der 
lindes hensat i eller ved Siden af de ældre grønlandske 
Begravelser, har man til Museet fra flere Sider faaet en Deel 
tilsendt. Vi ville her kun nævne enkelte, af en eller anden 
Aarsag mærkelige, Stykker. Af Madam Arøe, som i en 
Bække af Aar har levet ved det sydligste Handelsetahlis- 
senient i Landet, foræredes et Par opaliserende Glasperler, 
den ene af en Tommes Diameter, den anden af sædvanlig 
Størrelse. De ere fundne i Efteraaret 1833, da man ved 
Ikigeit, et Sted lige overfor Friediichsthal, hvor der ved 
Siden af meget mærkelige nordiske Ruiner (S. T. f. O., 
3 Bd. S, 213) sees flere gamle grønlandske Begravelser, 
lagde den første Grund til det under Handelsanlægget Wen- 
uortalik hørende Udliggersted, Ostprøven kaldet, Aaret 
derefter fandtes paa det samme Sted en heel Deel sorte 
Glasperler og andre til Pynt anvendte.Sager, i Forhindelse 
med nederlandske Kobbermynter fra den forste Halvdeel 
af det forrige Aarhundrede, hvoraf dog Intet er kommet i 
det herværende Museum. Det er derfor ikke usandsynligt, 
at hine opaliserende Perler ogsaa ved Hollændernes Handel 
med de Indfødte ere komne til Grønland, altsaa i det Høieste 
ere fra det attende Aarhundredes Begyndelse '. For at 
faae de fornødne Grundsteen til en europæisk Bygning, der 
i Sommeren 1835 blev reist ved Illuilek paa Ostenden af 
Oen ISennortalik, forstyrredes en grønlandsk Grav af et 
meget forældet Udseende. Ved denne Ledighed fandtes 
der adskillige gamle Sager, iblandt hvilke en Harpun af 
Been i Stedet for Jern og en, af et eneste Stykke Træ 
udhulet, Bakke, der havde en med fine Beenstifter fastgjort 
Beenrand, især synes at være mærkelige. Museet besad 

1) for skulle Hollænderne ikke have udrustet Hvalfangere til Davis- 
etrædet, altsaa heller ikke have handlet paa de groulandske Kyster. t Jt 
wae not, it appears, until the wlialclishery vas 011 the decline at Spitzber- 
gen, that the Davis' Straits lishery was resorted to. The Dutsch sent their 
first slups thither in the ycar 1719 ". (W. Scorcsby's Account of the arctic 
rieions and of the northcru whalc-lishcry. Edinburgh 1820. Vol. llpag. 6^. 



AxTiqr AiuskK KiTRiiurTMvnt'n fra brok-land. 141 

allerede tidligere en lignende Træbakke, som var fundet i 
eller vod Siden af en gammel grønlandsk Grav i Nærheden 
af Colonien Holsteinsborg, og nedsendt at' den i Gronland 
reisende Botaniker lir. J. Vahl. Samtlige ved llluilek fundne 
Oldsager ere af den daværende Bestyrer af Anlægget Nen- 
Dortalik, lir. Assistent Ove Kielsen. forærede til Museet. 
Fra Fiskenæsset Iiar Hr. Kjobmand O. V. Kielsen ligeledes 
hjemsendt adskillige eskimoiske Oldsager, som ere fundne 
i og ved Hedningegrave i Logens District. Iblandt disse 
Sager er en liden Lampe af Vegsteen, ikkun 5 Tommer 
lang, og en Fiskekrog af Been. Denne sidste er uden 
Tvivl temmelig gammel, da vi af Beskrivelserne over de 
ældre Keiser til Gronland see, at Fiskekroge af Jern bore 
til de europæiske Artikler, som tidligst (og formodentligen 
ogsaa i storst Mængde) have fundet Veien til Gronland. 
Fra det nordre Gronland har Hr. J. Vahl ifjor nedsendt 
en Art Slev af Been , som de Indfodte have brugt til at 
rore om i deres Kjedler med og til deraf at udtage det 
kogte Kjod; den er 12 Tommer lang og 8 Tommer bred, 
og af Hr. Vahl selv fundet i Nærheden af Colonien Uma- 
nak. — Ved det, under denne Colonie horende Udsted Ikare- 
sak er der i en grønlandsk Grav fundet en mærkelig Spæk- 
kniv, som desværre ikke erholdtes. Efter Beskrivelsen maa 
den ganske have lignet den, som Hr. Capitain-Lieutenant 
Graab hjembragte fra en Grav paa Ostkysten , og som 
tindes afbildet paa den ottende Kobbertavle i hans Reise- 
beskrivelse. Dog skulle Haifisktænderne i det Exémplar 
fra Ikaresak have været fæstede i Been, medens de i det 
fra Ostkysten kun ere indfalsede i Træ. Uagtet der ved 
Ikaresak opholder sig en dansk Mand, var det her omtalte 
interessante Stykke dog givet til Priis for Grønlændernes 
Born og ikke længere til at redde, da Hr. Pastor J. C. W. 
Funch paa en Missionsreise kom til dette Udsted. 



14*2 

BESKRIVELSE OVER TVENDE FUND PAA RINGE- 
RIGE I NORGE AF OLDSAGER FRA HEDEN- 
SKABETS SIDSTE PERIODE; ved R. Keyser. 



FUIND I EX HO! VED GAARDEX VEIEX 
I XORDERHAUG SOGX. 

JL aa en med tynd Skov begroet sandig Strækning ved 
Gaarden Veien, i Norderhaug Sogn paa Ringerige, findes 
flere Gravhoie, ifolge Sagnet Minder efter et Slag mellem 
en Konge Veie paa Veien og en Kong Tane, der boede 
paa den nærliggende Gaard Tanberg. i bvilket Slag Kong 
Veie skal være falden. En af disse Hoie, der afBonderne 
benævntes Kongshoien, fordi det bed. at den faldne Konge 
der var nedlagt, blev i Sommeren 182-1 udgravet. Ifolge 
en i sin Tid indgiven kort Beretning af et Oievidne, blev 
der fra 2 Sider, nendi«; forst fra Nord 02: siden fra Ost, 
drevet en omtrent 5 Alen bred Gang ind i Hoien. Da man 
var kommen et Par Alen ind fra den yderste Rand, stodte 
man paa Kul og enkelte sniaa Been. Omtrent i Midten 
af Hoien traf man paa flere store Træstykker, maaskee 
tildeels Levninger af det sammenstyrtede, tomrede Grav- 
kammer, og imellem disse Træstykker var det at adskillige, 
hoist mærkelige Oldsager fandtes, hvilke nu bevares i det Nor- 
ske Universitets Musæum for Nordiske Oldsager i Christiania. 
1. Tre Guld-Ringe, a) En cylinderisk Stang af 
flint Guld , uregelmæssig sammenboiet ; i lige Udstrækning 
vilde den være omtrent 23 Tr. lang: dens Gjennemsnidt er 
2 Lr. ; Vægt: 11 L. 3 Qv. 55 Æs; uden fim Politur og 
aldeles uden Zirater; Enderne skarpt af buttede. Uden Tvivl 
en af Oldtidens Betalings-Ringe, b) En Finger-Ring (see 
Tab. III. Fig. 1) af 7 Liniers Brede; vægtig: l L. 3 Qv. 52 
Æs; har udvendig i parallelt lobende, horizontale, opboiede 
og afrundede Striber, mellem hvilke smaa opboiede Punk- 
ter; forresten grovt forarbeidet. c) En Finger-Ring (Fig. 2), 
noget mindre i Gjennemsnidt end den forrige; 7 Lr. bred; 



VVVli VKD VKIKV VW ni\OKRIGK. 



143 



vægtig: "2 L. 2K Æs; udvendig tre parallelt lobende, hori- 
sontale, skarpt opboiede Sf libor. med mindre Striber imel- 
lem; Guldet er særdeles fiint, men Arbeidet plumpt. Disse 
3 Guld-Ringe skulle have ligget omtrent midt i Hoien, og 
den stSrste omgiven af et Stykke Træ. 

2. Brudstykker af flere Urnkr af brændt Leer. Kun 
af 3 af disseere Brudstykkerne saa betydelige, at man kan 
danne sig et nogenlunde klart Begreb om deres Storrelse 
og Udseende; nemlig: a) en meget svagt glasseret Urne 
af graalig Farve, hvoraf her vedfoies en Afbildning; dens 
Htiide bar været 5-G Tr., dens Vidde ved Aabningen omtr. 
5 Tr. i Gjennemsnidt; Kanden er noget udadboiet; Bugen 
lidt videre; Bunden 
flad ; om dens ovre 
Deel gaae horison- 
tale, indtrykte Stri- 
ber, b) en Urne (Fig. 
3) med udvendig tynd 
sort Glassur; dens 
Hoide synes at have 
været vel o Tr., Aab- 
ningen omtrent 3 Tr. 
i Gjennemsnidt; Halsen har været temmelig lang; Bugen be- 
tydelig videre, men kort; om Midten har været indtrykte Zira- 
ter, deels af cirkelrunde og ovale Figurer, deels af holgende 
Striber, c) v,n uglasseret Urne af graa Farve; Formen har 
været omtrent som ved «, men Bugen noget mere kugledan- 
net; paa Siderne har den havt tvende Orer; dens Hoide har 
været omtrent 4 Tr. ; den eneste Zirat har været en op- 
hoiet Stribe i Form af en Snoening om Bugens overste Deel. 

3. Brudstykker af flere smaa Træ-Spand af Bodker- 
Arbeide, samt Brudstykker af det til samme horende Bronee- 
Bes'ag. Ikkun af eet af disse Spand ere Brudstykkerne 
saa betydelige, at man kan gjore sig en klar Forestilling 
om dets Udseende. Dette har været næsten 3 Tr. holt; 




144 FLT-VD VED VRIK* PAÅ RIXGKKIGti. 

Bunden cirkelrund, omtrent 3 Tr. i Gjennemsnidt ; Aah"- 
ningen lidt trangere; om Midten har gaaet en Bronce-Gjord 
1 T. bred; om Randen et smalt Bronce-Beslag; langs opad 
paa 2 Sider et Bronce-Beslag paafæstet med fine Nagler 
af samme Metal; tvert over Aabningen har været en Bronce- 
Hadde, eller krumboiet Hank, der ved Kroge i begge Ender 
har været fæstet til de sidstnævnte Side-Beslag. Af et 
aldeles lignende, men bedre vedligeholdt Spand leveres 
nedenfor, under det andet Ringerigske Fund, Beskrivelse 
med Afbildning, jfr. Fig. 4. De ovrige synes at have lig- 
net det beskrevne fuldkommen med Hensyn til Form, Om- 
gjordning og Beslag; kun Storreisen har været forskjellig. 
Det storste har havt en Hoide af omtrent 7 Tr. Bronce- 
Gjorderne ere alle tynde og flint polerede, men ganske 
uden Zirater; af Brede 10 Lr. - 1 T. Rand-Beslaget har 
været boiet om Randen, og paa ingen af Siderne gaaet 
længere ned end hoist 2 Lr. Side-Beslagene ere tykkere 
end Gjorderne, men kun mellem 2 og 3 Lr. brede. Af 
de tvertover gaaende Hanke eller Hadder fandtes Brud- 
stykker af tvende. Den ene (her afbildet Fig. 5) har havt 
næsten 4 Tr. mellem Enderne og er paa Midten omtrent 
3 Lr. bred; den har paa Oversiden taggede Stribe-Zirater. 
Den anden har været lidt storre, men forovrigt af samme 
Form og med samme Forziringer. Disse Spand have over- 
hoved været særdeles flint og godt arbeidede, baade med 
Hensyn til Træværket og til Metal-Arbeidet. 

4. Brudstykker af et Bronck-Bkslag, der synes at 
have været Rand-Beslaget om et Drikkehorn; Beslaget er 
tyndt; paa den indre Side vedklæbe mangesteds Levnin- 
ger af Hornet; rundt om udvendig har ligget 4 eller 5 
ganske småle men tykke Bronce-Gjorder i jævn Afstand 
fra hinanden indbyrdes. Beslaget har været fæstet til 
Hornet med fine Nagler, hvis runde Hoveder ere af Solv 
og have dannet ligesom en Bord om Beslagets nedre Deel. 
Arbeidet er liint. 



HXD MII) vrirn PAA rixgrrigr; 145 

5. Stykker af Ljbdrb samt Brudstykker af Broxcr- 
SpAjndrr og Bronee-Beslag, hvilket alt synes at have hen- 
liovt til et Belte. Læder-Remmen har, saavidt det kan skjon- 
nes, været IA-2 Tr. bred ; paa begge Sider ere Huller efter line 
Nagler, der synes at have været af Bronce; i nogle Stykker 
ere saadanne Huller ogsaa tvert over. Smaa Bronce-lvinge, 
der hatte ved et tyndt Beslag af damme Metal, synes at. 
have prydet Beltets Rand« Alt tyder hen paa, at dette 
Stykke har i sin Indretning og Forziring lignet de Kniv- 
Belter, som Bonderne i Norge indtil for 50 Aar siden eller 
lidt læpger tilhage almindelig brugte, og som de endnu paa 
mange Steder af Landet bruge, kun noget simplere. 

G. Brudstykker af Si».r\dkr og Brslag af Solv, 
for storste Delen af særdeles flint og kunstigt Arheide; 
af disse ere især mærkelige: aj Et Solv-Beslag, der synes 
at have omfattet en tynd, langagtig , fiirkantet Træ-Plade 
(Fig. G). Den Deel af dette Beslag, der lader til at have 
dækket den ydre Side, er gjennnenibrudt i forskjellige Fi- 
gurer og ziret med Udgravermg, Indlægning og paaloddede 
Border. Blandt Ziraterne sees ophoiede Hestehoveder og 
hjelmprydede Menneskehoveder; ogsaa findes paa flere Ste- 
der indlagte sniaa Stjerner af en. fra andre Oldsager be- 
kjendt morkgraa, glindsende, temmelig blod Materie, af 
Udseende som Blyant. Paa de jævne Steder er Spor af 
stærk Forgyldning. Den Deel af Beslaget, der har dækket 
den modsatte Side af Træ-Pladen, synes at have været, 
dannet af en heel, glat og ganske tynd Solvplade, der er 
ophtiiet om Kanden af Træ-Pladens to lange Sider og saa- 
ledes forbunden med den figurerede Deel af Beslarret. 
Stykkets Længde har i det mindste været 1\ T. ; Bredcn 
noget over 1\ T.; Tykkelsen omtrent J T. Træ-Pladen, 
af hvilken endnu noget klæber ved enkelte Stykker af Be- 
slaget, synes* ligesom paa Siderne, saalcdes ogsaa for den 
ene Ende at have været omfattet af dette, medens den 
derimod ad den modsatte Kant lader til at have strakt sig 
videre end Beslaget. Om der til Beslaget har bort nogen 

10 



146 FUND VED VEJEN PAA RJXCERIG E. 

Hempe, kan nu ikke skjonnes. Meget af dette Stykke er 
borte; og da man neppe med Sikkerhed kan udlinde, hvor- 
ledes det heelt og ubeskadiget har seet ud, bliver det saa- 
meget mere vanskeligt at gjætte sig til åcia Bestemmelse. 
bj Brudstykker af smaa tynde Solv-Plader (Fig. 7, 8, 0), 
meget fiint arbeidede og omtrent i samme Smag som a, 
med paaloddede Border og indtrykte Zirater af Snirkler, 
Punkter, Ruder og Spidser. Paa flere Stykker er Spor 
af Forgyldning; paa enkelte findes ogsaa indlagte Zirater 
af den ovenfor omtalte morkgraa, glindsende Materie, r) En 
liden Ring-Spænde af Solv (Fig. 10); oval; 1 T. 2 Lr. 
lang; 8 Lr. bred og meget tyk; Formen som ved en af 
de nu brugelige Spænder. Tvende smaa lose Solv-Boiler 
hænge ved den, rimeligviis Levninger af det Beslag, hvor- 
med den har været fæstet til Remmen. 

Ovenbeskrevne Smaasager af Solv fandtes deels klæ- 
bende ved, deels ganske indsluttede i forraadnede Træ- 
stykker, ved hvilke ogsaa hæfte betydelige Levninger af 
to forskjellige Slags uldent Toi og af loddent Skind. 
DétTtfi, der ligger Træet nærmest, er meget fiint, af Væv- 
ning lignende det Norske fiirskjæftede Vadmel; Farven er 
nu for Tiden kaffebruun ; hvorledes den oprindelig har 
været, kan ikke skjonnes. Uden om dette ligger et meget 
grovere Toi af samme Slags Vævning og endnu m orkere 
Farve. Det lodne Skind ligger yderst, men heraf ere kun 
ubetydelige Levninger tilbage; det er tyndt og for Tiden 
af hruun Farve. Ved en af Træstumperne klæber endelig 
ogsaa et lidet Stykke af en Læder-Rem med en tilliorende 
simpel, liirkantet Bronce-Spænde. Skjondt der paa Træ- 
stykkerne, af hvilke Barken ei engang synes at have været 
bortflaaet, nu ikke kan oines noget Spor af Forarbeidelse 
til et ordentlig Gjenjme, saa skulde man dog af Omgivel- 
serne fristes til at antage, at de indsluttede Metal-Sager 
ere forsætlig indlagte i Træet, og at de to Slags Toi samt 
det lodne Skind have dannet en tredobbelt Omvikling , til 
hvis Fastholdelse Læder-Remmen med tilhorende Spænde 



ki\r» ved vi:ii:\ paa n i:\oeuioe. 1-17 

har tjent. Muligt er det imidlertid ogsaa. at Træstykkerne 
ere Levninger af Gravkammerets Træværk, og at ved det- 
tes Sammenstyrtning og senere Forraadnelse Træet sanske 
filfældigen er kommet i den Forbindelse med de i Grav- 
højen værende Sager, hvori det ved Udgravningen fandtes. 

7. En Perle af Glas-Mosaik, fiiut arheidet , men 
noget beskadiget; ganske kugleformet, ^ T. i Gjenuemsnidt ; 
figureret i Ruder med mellemliggende Stjerner; Farverne 
ere: Hvidt, Rodt, Blaat, Guult og Gront. Smaa Brud- 
stykker af tiere lignende Perler fandtes. 

8. Brudstykker af en ti in Ska alk-Vægt af Bronce; 
Yagtstangen G Tr. lang; Skaaleme have været cirkelrunde, 
næslen 2 Tr. i Gjenuemsnidt, og meget tynde; et ganske 
lidet rundt Lod af Bronee, meget fortæret, laae hos. En 
lignende, langt bedre vedligeholdt, Skaale-Vægt, ligeledes 
funden paa Ringerige i en hedensk Gravhoi paa Gaarden 
Braaten i Nordcrhaugs Præstegjadd, findes beskreven og 
afhildet i N. T. f. O., B. 1, S. 398 og flg. 

9. En Broivce-Spfimje af det i Fund fra Hedenold 
oftere forekommende hjerteformede Slags eller rettere af 
Form som et tretunget Blad (Fig. 11 a og /;) ; 2 Tr. i 
Gjenuemsnidt; udvendig: ophoiede Slange-Zirater; indven- 
dig: Befæstning og Boile for Naalen, der synes at have 
været af Jærn, men nu er borte; og desuden Levning af en 
lille Hempe, som sædvanlig findes paa dette Slags Spænder. 

10. Brudstykke af en Fibu la af Broncf, formet om- 
trent som en Hank eller Boile (Fig. 12); 4 Tr. lang, me- 
get massiv og prydet med indslagne Cirkel-Zirater. Naa- 
len med hvad der horer til sammes Befæstning er borte. 
Spænder af samme Slags ere oftere fundne i Danske 
Gravhoie. 

11. En Bronce -Na al (Fig. 13), 2 Tr. lang, paa 
den ene Side noget ophoiet, paa den anden noget indhuul, 
omtrent 1 L. bred paa Midten, ved Oiet, der er cirkel- 
rundt, lidt bredere og ligeledes i den modsatte Ende, hvor 
den er afrundet og formet som en Ore-Sked 

10' 



148 fund ved veikn paa RI.NGKRIGE. 

12. Et HTJTJLT CYLINDERFORMF.T RoR AF BROftOE 

(Fig. 14); 5 Tr. langt; 8 Lr. i Gjenncmsnidt; aabent i begge 
Ender og forfærdiget af en ganske tynd Bronce-Plade, der 
er sammenboiet og udvendig omgiven med temmelig skarpe 
Bronce-Ringe. Disses Antal er nu for Tiden 6, men rime- 
ligviis har den 7de omgivet Rorets overste Rand, ligesom 
den nederste er omgiven med en saadan. Inden i Roret 
ligge tvende Stykker glat tilskaarne Rens- eller Hjorte- 
Horn, der synes engang at have været sammenhængende, 
og have da dannet en langagtig Keglefigur, 4^ T. lang, 
og i den tykke Ende omtrent af samme Gjennemsnidt som 
Roret. Overst i den tykke Ende synes at have været et 
Slags Knap, der har raget ud over Roret, men nu er af- 
hrukken, og nedenfor denne er der Spor efter en Bronee- 
Ring, maaskee den overste Ring om Roret. Et lidet Stykke 
længere nede er Hornet gjennemboret i tvende Retninger, 
saaledes at Hullerne skjære hinanden i nogenlunde rette 
Vinkler. I Roret selv tindes ogsaa i den ovre Ende, hvor 
den omgivende Ring er bortfalden, et rundt Hul, svarende 
i Storrelse til de i Horn-Stykket ; rimcligviis har der ogsaa 
i Roret været 4 Huller, men Bronce-PIaden er her meget 
fortæret af Ir. Sandsynligviis have disse Huller tjent til 
derigjennem at anbringe en Befæstning for Horn-Stykket 
inde i Roret. Dette er ellers paa den ene Side meget 
beskadiget af Ir, saaledes at der er store Huller mellem 
Ringene, hvilke forovrigt ikke have fuldkommen jævn Af- 
stand fra hinanden. Noget Tilsvarende til dette Stykke, 
eller som kan oplyse dets Bestemmelse, er saavidt bekjendt 
hidindtil ikke fundet. 

13. En VÆVRRSKYTTRLFORMKT StKK\ MRI)BrO\CE- 

Omfatmno om Siderne, og indlagt i et tilskaaret Stykke 
Træ (Tab. IV Fig. 15). Stenen, der er af det i Fund fra 
Hedenold hyppig forekommende Slags, har paa Oversiden 
en Længde af 4| T., paa Undersiden af 4.^ T. ; dens stor- 
ste Brede paa begge Sidi?r er 1 T. 3 Lr. ; dens Tykkelse 
omtrent 1 T. Rundt om dens Sider er lanses Midten en 



Fl\D VKI) VKIRN PW RI.XGKRIOE. 140 

Fordybning, der ved begge Stenens Ender er stærkest. 
Bronee-Onifatningen, der uiensynlig er bestemt til at falde 
i bemeldte Fordybning, bestaaer i en oval-bolet Bronce- 
stang, paa den indre Side flad, paa den ydre ophoiet, at' 
oml rent 2 Lr.s Brede og samme Tykkelse. 1 den ene 
Ende, hvor Omfatningen er heel, lindes en indsat Bronce- 
stift af omtrent | T.s Længde og med Hoved i begge 
Ender. I den modsatte Ende er Omfatningcn aaben, dog 
sammenklemt nærmest Stenen og med Spor af en Traad- 
Omvikl'mg; men udenfor denne boier den udad 1 i I begge 
Sider i en Længde af henimod £ T. De yderste Ender 
ere her afbrudte, men i Bruddet sees paa begge Sider 
Spor afNagJe-Hul. Bronce-Omfatningens nuværende Længde 
er i det Hele 5.^ T, Af Træ-Kapselen er ikkun omtrent 
Halvdelen tilhage. Den bestaaer i et tilskaaret 'frastykke, 
som paa den ene Side er udhulet efter Stenens og Bronce- 
Omfatningens Form, paa den anden Side heel og afrundet, 
ved Enden udenfor Udhuligen dannet til et cylinderformet 
Haandfang af omtrent l T.s Længde og J T.s Gjennem- 
Snidt. Henimod Midten af Udhulingen, paa dens indre 
Side, er ved Banden en liden Udskjæring ligesom for at 
kunne faae Fingeren ned for at optage Stenen. Denne 
har været nedlagt i Kapselen saaledes, at den stime Flade, 
som viser Spor til Slid, har vendt opad; den mindre, som 
er lidt ophoiet, nedad mod Bunden. Hvis man antager, 
at Træ-Kapselen har strakt sig ligesaalangt udenfor Ste- 
nen paa den Side, hvor den nu er opraadnet, som paa 
den modsatte, da har Længden af det hele Instrument 
været omtrent 8.A T. Ogsaa dette Stykke er, saavidt vides, 
hvad det Hele angaaer, hidlil det eneste i sit Slags, og 
kan muligen tjene til nærmere at oplyse Brugen af de 
væversky ttelformede Stene. 

14. Brudstykker afV\ABE\ og Redskaber af Jer\; 
blandt hvilke, afBust næsten aldeles odelagte, Sager endnu 
kan skjelnes: a) Stykker af et temmelig bredt Svæbd, 
der synes at have været i en Træ-Balg. bj Et Stykke 



150 



FUND vki) vkik\ paa it i \(;i:ii k; k, 



af en Spyd -Spids, der synes at bave været " fireegget. 
ej Et Stykke af en Kastnspyd-Spjds , egentlig en Jæru- 
Pig noget tykkere mod Odden end i den modsatte Ende, 
hvor den er indrettet til at stikkes ind i et Træskaft. Et 
bedre vedligeholdt Exemplar af en saadan Spyd-Spids. (H 
T. lang og liresidet (Fig. 10). er fundet i Jorden paa 
Gaarden Hovindsholm paa Oen Helge i Miosen, og be- 
vares i Antiquitets-Musæet i Christiania, dj Tvende nogen- 
ledes hele Skjold -Bulkr til Parer- Skjolde (Fig. 17). 
Begge ere cirkelrunde og have havt en Vidde af omtrent 
Tr.s Gjennemsnidt; den ene er 3*, den anden 3 Tr. 
dyb. Begge have været temmelig tilspidsede. Levninger 
af det egentlige Skjold, der har været af Træ, sidde endnu 
ved dem; ligesom man ogsaa seer Hovederne af de Jærn- 
INagler, med hvilke de have været fæstede til Træet, ej Brud- 
stykke af Bladet af en Tollekniv, af sædvanlig Form. 
15. Tvende runde, gjennemhorede Skivkr eller ret- 
tere Klumper af brændt Lkkr. Den hedst vedligeholdte, 

hvoraf her tilfoies en Afbildning, har 
havt i største Gjennemsnidt omtrent 
3£ T. og været paa Midten omtrent 
11 T. tyk. Kanterne ere afrundede; 
Formen uregelmæssig og langtfra 
ikke afglattet. Hullet , som er paa 
Midten, er rundt og af 5 T.S Gjennemsnidt. Den anden 
synes at have været lidt mindre i Omkreds, men er der- 
imod vel 1J T. tyk; forresten af samme Form. 

10. Enkelte Bkkxstumprr, hvorihlandt en Dyre- 
Tand. Disse Beenstumper hære ikke Spor til at have 
været i Ild; de ere imidlertid hoist uhetydelige, og det er 
vel muligt, at de ei hore den egentlige Grav til, men have 
ligget yderligere i Hoien og ere forst ved Gravningen komne 
sammen med de fivrige Oldsager. Af de andre fundne 
Ting er der heller Intet, der lader til at have vieret i Ilden, 
uden om det skulde være nogle af de forefundne Brud- 
stykker af Jærn-Yaaben. 




FUND VHD S.KTtHNO PAA RINGE RIGE. 



151 



FUND I EN llOl VED GA ARDEN SÆTRANG I HAUG 
SOGN, NOKDERHAUG PRÆSTEGJÆLD. 

I Aaret 1831 kjtihtc en privat Mand paa Ringerige 
en betydelig Hoi , der laae paa Gaarden Sætrangs Grund 
i Haugs Aiinex lil Norderhaugs Præstegjæld, for at lade 
don Muld-Jord, at' hvilken han antog Hoien at hestaae, 
bortkjore, og benytte den paa en i Næi heden værende 
Gaard ham selv tilhorende. Hoien var rund, omtrent 32 
Alen i Gjennemsnidt og Alen i lodret Hoide. Ved Grav- 
ningen stodte man snart paa tæt sammenlagte store Stene, 
og opdagede ved fortsat Arbeide, at det var en Gravhoi. 
Omtrent i Hoiens Midte og næsten i Linie med den om- 
givende Mark fandtes et dobbelt Gravkammer, hvoraf her 
tilfoies en Grundtegning: 




Det var tonnet, dog kun af 2 Stokkelags Hoide. Fire 
småle Render gik fra Gravkammeret gjennem Steen-Hoben. 
Den Deel af Gravkammeret, der laae nordligst, og fra 
hvilket der gik een Rende, var trekantet; den nord- 
ligste Side, fra hvilken Renden gik i en Boining mod 
Nord-Ost, var omtrent 2 Alen lang, de andre to Sider, 
der dannede en spids Vinkel, vare hver omtrent 3 Alen 



152 Fl'XD VED S.ETRASC l'AA R I \ ti KK Ifi R, 

lange. Den spidse Vinkel stiidte til den nordlige Væg 
af det andet Gravkammer og adskiltes fra dette ved 
en opretstaaende Træstolpe omtrent midt i Hoien. Det 
sondre Gravkammer dannede en uregelmæssig Furkant, 
Den nordre Væg lod til at liave været omtrent 2 Al. 
lang, og den sondre omtrent 3 Al., af hvilken Længde 
ogsaa begge Sidevæggene vare. Fra denne Deel af Grav- 
kammeret gik tre Render, alle i Krumning, den ene i, Syd- 
Ost, den anden i Syd -Vest, den tredie i Nord-Ost. Om 
der forresten mellem de tvende Gravkammere havde været 
nogen aaben Forbindelse, kunde ei skjonnes, 

I det nordlige Gravkammer fandtes : 

1. Nærmest den nordlige Væg: Brudstykker af flere 
Th.f.-Si'And af Bodker-Arbeide. Man kan bestemt adskille 
Brudstykkerne af 5 saadanne Spand, der alle i det Hele 
taget have været af een og samme Form og Indretning, 
nemliu; som det under det Veienske Fund beskrevne, men 
af forskjellig Sfoirelse. Det bedst vedligeholdte (Tab. III 
Fig, 4) har været sammensat af Staver, og er af Hoide 
næsten 3 Tr. Bunden er cirkelrund, 3 Tr, i Gjennemsnidtj 
Aabningen noget mindre, Randen har været omfattet af 
et sjnalt Bronce-Beslag, og om Midten har været en Gjord 
af Bronce af 1 T.s Brede. Til Spandet horer en Haddc 
af Bronce, der ved tvende Kroge har været hæftet ti| dets. 
Sider, hvilke her have været forsynede med et langsad 
gaaende, temmelig bredt Beslag af Bronce, fæstet med 
smaa Nagler af samme Metal. Hadden hæfter i tyende 
smaa Hemper af Bronce, en paa hver Side af Spandet^, 
hvilke Hemper nedentil danne triangulære Plader, som, 
hver med tre Bronce-Nagler, ere fæstede udenpaa de langs 
ad Siderne gaaende Beslag. Af dette Spand ere alle Styk- 
kerne, tilstede. Af samme Størrelse har et andet Spand 
vieret, men dette har havt tvende smalere Bronce-Gjorder, 
samt smalere Side-Beslag. Tvende Spand have havt en 
Hoide af 7 Tr. Af det bedst vedligeholdte af disse er 
Bunden 6^ T. i Gjennemsnidt, og sammensat af 3 Stykker 



FUND TRO SÆTRANG PAA RINGRRIGR. 153 

ved Hjadp af smaa Træ-Nagler. Begge disse Spand have 
havt 3 Brouce-Gj order, liver (»jord ikke fuldt l T. bred, 
i en god Tommes Afstand fra hinanden. Om Randen 
Bronee-Omfatning. Det storste Spand har havt en Hoide 
af omtrent ^ Alen; men dets Vidde kan ei skjonnes, da 
Bunden og flere af Sidestykkerne fattes. Det hærer Spor 
efter langsad gaaende Bronce- Beslag. Af Bronce- Gjor- 
derne og de (ivrige Bronce -Beslag o. s. v. til disse Kar 
henhorende fatfdtes en Mængde Brudstykker, alle af flint 
og vel poleret Arbeide. 

2. Omtrent i Gravkammerets Midte fandtes: Brud- 
stykker af flere Urner af brændt Lkkr og uglasserede. 
Fire, med Hensyn til Form og Zirater forskjellige, kan 
endnn ved Hjælp af Stykkerne adskilles; dog mangler alt 
for meget, til at man kan gjore sig et tydeligt Begreb om 
deres Udseende i heel Tilstand. Disse 4 have alle havt 
iudtrykte Stribe -Zirater, anbragte paa forskjellig Maade; 
og til den ene horer rimeligviis et Ore, som lindes blandt 
Stykkerne. Efter Finderens Udsigende skulle Urnerne 
have været 6 i Tallet. Foruden dem fandtes ogsaa her 
nogle ubetydelige Brudstykker af et lidet, som det synes, 
af heelt Træ udskaaret Kar af Urne-Form. 

3. Inderst i Gravkammerets sydlige skarpe H forne 
hiae: Et Kar af Glas (Tab.IVFig. 18). Dets Htiide er 
41 T. ; Aabningen i Gjennemsnidt 2£ T, og cirkelrund; 
Formen som en omvendt Kegle; Bunden rund, saaledes 
at Karret ei vel kan staae uden at s'ættes i en Fod. Glas- 
set er gjennemsigtigt og tyndt, men grovt og fuldt af 
Blærer; det har ved Ælden antaget Udseende af lyst, 
gjennemsigtigt Horn. Parallelt med den overste Rand og 
i en Afstand fra samme af omtrent 4 Lr. er sleben en 
smal Stribe. Længere nede, i samme Retning, er indslebet 
4 Rader af Rundinger, de overste mere ovale, de nederste 
mere cirkelformede. Karret er vel vedligeholdt, og kun et 
lidet Stykke af Randen er borte. 



154 FIT\D TKD 8TCTRAX0 PA A RIN6ERIOE. 

I det sydligt; Gruvkammer fandtes : 

1. Betydelige Stykker af uldknt toi, vævet som 
fiirskjæftet Vadmel. Disse Topstykker lade til at være Lev- 
ninger af en Klædning, da der paa et af dem tydelig viser 
sig et syet Læg. Toiet lader til at have været rudet, men 
af hvad Farve, kan ei mere skjdnnes. Det fandtes lige- 
som udbredt over Gravkammerets Jordgulv, og ovenpaa 
det laae omstrdede: 

2. En Mængde Pkrlkr af forskjellig Materie, Farve 
og Form. a) Glatte af eensfarvet Glas, omtrent 500 i 
Tallet, deels grdnne, deels blaa, deels dunkel-hvide, deels 
lysgule gjennemsigtige. Den sammentrykte Kugleform er 
den forherskende; dog findes ogsaa adskillige cylindriske 
og prismatiske , hvilke to sidste Slags ere gjennemborede 
i Længden, medens paa hine Gjennemboringen gaster gjen- 
nem de sammentrykte Ender. Med Hensyn til Storreisen, 
da variere de mellem 4 Lr.s og 2 Lr.s Gjennemsnidt. I 
enkelte af dem findes endnu Levninger af Snoren, paa 
hvilken de have været optrukne, og som synes at have 
været en temmelig tyk Silketraad. b) Figurerede af eens- 
farvet Glas; af disse fandtes 12 hele, for det meste af 
sammentrykt Kugleform med afrundede Rifler paa langs; 
færre af Cylinderform. Den stdrste, som er cylindrisk, er 
^ T. lang og i Gjennemsnidt omtrent 4 Linier, c) Bro- 
gede Glas-Perler, deels af Glas-Mosaik, deels med et Slags 
broget Glassur. Af dette Slags fandtes 32 hele. Flere 
ere ret smukke, men ingen storre end af omtrent 4 Lr.s 
Gjennemsnidt. Kugleformen er ogsaa her den forherskende, 
d) Rdde Perler; enkelte, ganske faa, af Koral, Mængden 
af fittit brændt Leer; Formen som ved Klassen a; kun 
meget faa ere meer end 3 Lr. i Gjennemsnidt. Af dette 
Slags fandtes over 200, e) Perler af Rav, omtrent 200 
i Tallet; paa et Par cylindriske nær, alle af Kugleform; 
de stdrste have et Gjennemsnidt af omtrent i T. /) Tre 
Perler af Bronce, alle af sammentrykt Kugleform; den 
gtdrste Lr. i Gjennemsnidt med langsad gaaende Striber; 



Fr\n vi:d sctiiaxa paa Ri\nF,iiicF.. 155 

dm anden 7 Li. i Gjennemsnidt med inddrevne, halvmaane- 
forniedc Zirater; den mindste er glat og henved 4 Lr. i 
Gjennemsnidt. 

Ved Gravkammerets ost re Væg fandtes: 
3. Brudstykker af et eller tvende Sværd af Jærn. 
Det bedst vedligeholdte heraf er et Sværdfæstk (Fig. 10). 
Længden af Haaiidfanget er o£ T. ; paa Midten er det cy- 
lindrisk, noget over 1 T. i Gjennemsnidt, men udvider sig 
til begge Ender, saaledes at det længste Gjennemsnidt her 
er 2i T., det korteste omtrent 1 T. Inderst er J;ern, der- 
udenom Træ, yderst Bronce , der lader til at have vårret 
stærk forgyldt. Om Midten lobe tre brede, ophiiiede Stri- 
ber; ellers er det Hele ziret med rundtom gaaende tætte, 
finere Striber. Knappen dannes af en oval Bronce-PIade, 
der paa Oversiden bar en langsad lobende, temmelig skarp 
Byg. Den fandtes adskilt fra det egentlige Haandfang. 
Af Pareer-Pladen er ingen Levninger. Formen paa dette 
Sværd-Hefte er ellers temmelig ulig den, som ved andre i 
Norske Gravhoie fundne Jærn-Sværde er den almindelige. 
Brudstykkerne af Klingen ere saa ilde medtagne af Rust, 
at man har vanskeligt for at slutte sig til dens Storrelse 
og Form , saa meget mere som Stykkerne ere sammen- 
rustede med den Træbalg, i hvilken Klingen har ligget. 
Det synes imidlertid at have været tveegget, og Breden 
med Balgen iberegnet har været noget over 2^ T. 
Ved denne samme Væg fandtes ogsaa: 
4. Stykker af et Bkltf, af overmande kostbart og 
fiint Arbeide (Fig. 20-24). Dette Belte har været omtrent 
li T. bredt og af Læder, der dog, som det synes, ei har 
udgjort et heelt Stykke, men paa enkelte Steder været 
sanimenfæstet med smaa Solv-Ringe. Paa den ene, rime- 
ligviis den nedre, Side har det været garneret med en Rad 
frit hængende Solv-Ringe. Paa mange Steder har det været 
belagt med ganske tynde Plader af fiint Guld, smukt zirede 
i forskjellige Figurer, og med indfattede smaa, halvkugle- 
formede, glatte Glasstykker af en skjon blaa Farve, Denne 



0<> Kt'XD VKD Si.ETRAJlG P.W RI !\ GKR IG K. 

Guld-Belægning, hvis Zirater ere dannede ved Præsning, 
bar været omfattet af fine fiirkantede Solvstænger. Langs 
hele den ovre Iland, som det synes, og ellers paa mange 
Steder tvert over har det været tæt besat med smaa Siilv- 
Nagler med runde ophoiede Hoveder. Spænden, som endnu 
hænger ved, er af en hroncelignende Metalcomposltion og 
simpel. En Deel tynde Solv-Plader af forskjellig Figur 
og med forskjellige Zirater have udentvivl henhørt til samme 
Belte. Skade at der af dette mærkelige Stykke kun findes 
saa uhetydelige og saa stærkt medtagne Levninger, at man 
vanskelig kan gjore sig nogen klar Forestilling om dets 
Udseende o» Indretning i heel Tilstand. Man maa imid- 
lertid af det Forefundne slutte, at det, ligesom det oven- 
for under det Veienske Fund Nr. 5 heskrevne, i det Hele 
har lignet de senere Norske Kniv-Belter. 

Ved Gravkammerets sydlige Væg fandtes: 

5. Flere Spyd-Spidser af J.erjv, deels nogenlunde 
hele, deels i Brudstykker. Den bedst vedligeholdte er 
0^ T. lang, hvoraf det egentlige Blad er 4.V T. langt, ^ 
T. bredt paa det bredeste og paa Midten over } £ T. tykt, 
med skarp Ryg. Den er indrettet med Huling for Skaftet 
og igjennem denne gaaer en Nagle af Jærn. Foruden denne 
kan man skjelne Brudstykkerne af, i det mindste, 4 andre. 
De trende af disse have været fireeggede, og den ene des- 
uden med tilhagegaaende Hager. Bladet alene af den sid- 
ste har været over 8 Tr. langt. 

Paa forskjellige andre Steder i samme sydlige Grav- 
kammer fandtes desuden : 

6. Fem Guld-Ringr. a) En Finger -Ring; 5 Lr. 
bred; med tre, stærkt ophoiede, horizontale Striber; af 
simpelt Arheide; vægtig 2 L. 26 Æs. b) En Finger-Ring; 
4 Lr. bred; har 3 ophoiede, horizontale Striber, med tvende 
mindre mellem hvert Par. Arheidet er noget finere, og 
Guldet blegere end ved a, Vægt: I Ov. 17 Æs. c) En 
Finger-King; omtrent l i L. bred; af Vægt T Ov. 34 Æs ; 
har to ophoiede, horizontale Striber med en finere imellem. 



FUND VED S.ETRANG PAA ni NO F.RICE. 157 

Guldet er meget blegt, d) En Spiral-Ring (Fig. 25), dan- 
net af en cylindrisk Guld-Stang af omtrent l L.s Gjennem- 
snidt Qg tre Gange onidreiet. Gjenncmsiiidfct af Ringens 
Aabning er næsten 1 T. ; dens Brede: vel 4 Lr. ; dens 
Vagt: I L. 3 Ov. 15 Æs. . Et lidet Stykke i den ene 
Ende er af brakket, men dog tilstede, ej En Spiral-Ring; 
Stangen, der danner den, er cylindrisk, omtrent ^ L. i 
Gjennemsnidt, og 3.| Gang onidreiet. Ringens Vidde er 
i Gjennemsnidt 7 Lr. ; dens storste Brede: 5 Lr. ; Vægt: 
3 Qv. 2 Æs. Guldet er overmaadc finit. 

7. To smaa Solv-Ringe, aldeles ligedanne; deres 
Brede er ikke mere end \\ L. ; Aabningen 9 Lr. i Gjen- 
nemsnidt; 3 horizontale, ophoiede Striber; forresten tynde 
og af simpelt Arbeide. 

8. 15 cirkelrunde Stykker stobt Glas, paa den ene 
Side flade, paa den anden noget ophoiede, med afrundet 
Kant. De 12 ere sorte, de 3 hvide, alle regelmæssige og 
blanke, men uden Zirater og uden Gjennemboring. Deres 
"Storrelse er overbovedet omtrent ^ T. i Gjennemsnidt, dog 
ere nogle lidt større, andre lidt mindre; Tykkelsen er ube- 
tydelig. Om de have været et Slags Brikker, eller om 
de indfattede i Metal have tjent til Prydelse, er vel van- 
skeligt at afgjiire. Hos disse Glasstykker fandtes ogsaa 
en rund afsleb en dunkel-hvid Steen omtrent af samme Form 
og Storrelse, men ikke fuldt saa regelmæssig. 

9. Brudstykker af tvende Kniv-Skafter af Tk.f,; 
begge have været cylinderformede; det storste 3^ T. langt 
og ^ T. i Gjennemsnidt: det mindste 3 Tr. langt og knap 
^- T. i Gjennemsnidt; begge have havt Kobber -Holk for 
Enden og Kobber-Beslag nede ved Bladet; de synes at 
have tilhort Tolle- Knive. Desuden flere Ting til Knive 
henhorende, saaledes to Jærn-Knapper af Kniv-Skafter og 
et lidet Stykke af et Kniv-Blad af Jærn, hvilket har varet 
1 T. bredt, med enkelt Eg og tyk Ryg. samt med ind- 
trykte Stribe-Zirater paa Siderne. 



158 FTVD VKD SÆTBAK« PAA UINGERIGK. 

10. Brudstykker af forskjellige Smaasager af Broncc. 
a) Ret storste af disse (Fig. 20) er et Beslag, der i heel 
Tilstand synes at have været omtrent 3^ T. lang og paa 
det Bredeste omtrent ^ T. Det er dannet af tvende næ- 
sten triangulære Bronce-Plader, hvis hredeste Kanter vende 
mod hinanden og i en Afstand af omtrent | T. ere for- 
hundne ved en ovenpaa liggende, noget smalere, langagtig, 
fiirkantet Plade af samme Materie. Paa den ydre Side 
findes indtrykte Cirkcl-Zirater. Lignende Beslag ere anden- 
steds fundne paa Levningerne af Sværd-Balge af Læder; 
til en saadan har udentvivl ogsaa nærværende Stykke bort. 
bj En Spænde-Torn af Bronce, 3 Tr. lang, synes at have 
tilkort en ef de almindelig forekommende ovale Spænder. 
ej En mindre Spænde -Torn af Bronce med tilhorende 
Befæstning af samme Metal (Fig. 27), har i det Hele kun en 
Længde af £ T. d) En dobbelt Ring af Bronce, li T. lang 
og \ T. hredest, har maaskee ogsaa hort til en Spænde. 

11. Et lidet Solv-Ror (Fig. 28); 7 Lr. langt; ganske 
smalt paa Midten, medens de cirkelrunde Aahninger for En- 
derne have i Gjennemsnidt omtrent 7Lr. Aahningen i den ene 
Ende har været dækket med en tynd Solv-PIade, der nu findes 
los ; om det samme har været Tilfældet ved den modsatte 
Ende, kan ikke sees. Et andet ganske spædt Solv-Ror af 
samme Længde og omtrent 1 L.s Gjennemsnidt fandtes hos. 

12. Brudstykker af et lidet Bronce-Instrument, lig- 
nende en Oreskee, i Formen omtrent som den ved det 
Veienske Fund omtalte Naal, kun at der i den ovre Ende 
intet Oie er, men derimod en Klemme eller en Spalte, 
hvori en smal Skind-Rem synes at have været befæstet. 

13. En huul Bronce-Cylinder (Fig. 29), 3i T. lang 
og 1 T. viitl i Gjennemsnidt. Den er udvendig omgiven 
af 4 småle og flade, efter langs stribede Ringe, den ene 
om den iiverste Rand, de (ivrige nedover i 1 T.s Afstand 
fra hinanden. Den nederste Rand er omgiven af smaa 
sølvknappede Nagler, der synes at have tjent til at be- 
fæste Noget i Roret indstukket. I denne samme Ende 



FIND VED S.ETRANG PAA RIXGERIGE. 159 

findes ligeledes Indvendig en ved Brnncen klæbende Traad- 
Omvikling, der naturligviis ogsaa har skullet tjene til Be- 
fæstning. Delte Stykkes Bestemmelse er uvis. Med Hen- 
syn til Formen er det noget beslægtet med det ovenfor 
under det Veienske Fund Nr. 12 beskrevne. 

14. En liden Pincette af Bronce, 2^ T. lang; Benene 
i Enden 4 Lr. brede og med en indad gaaende Kant; udvendig 
smaa indslagne halvmaaneformede Zirater langs Kanterne. 

15. En rund Steen-Ski ve med Hul igjennem; 1 T. 
2 Lr. i Gjennemsnidt og vel \ T. tyk; af det almindelig 
forekommende Slags, hvoraf Afbildning lindes i N. T. f. O. 
B. 1, Tab. IV, Fig. 52. 

16. Brudstykke af en Steen-Oxe; ikkun den bager- 
ste Deel findes; Banen afrundet. 

17. En LANGAGTIG RUND, GLATSLEBEN STEEN (Fig. 

30); 4 Tr. lang, 1£ T. bred og næsten ligesaa tyk. 

18. Stykker af Been, Læder eller Skind, J.f.rn og 
Glas. Beenstykkerne, der synes at være baade af Menne- 
sker og Dyr, men forovrigt ere ubetydelige, lade ei til at 
have været i Ilden, hvilket derimod synes at være Tilfæl- 
det med Glasstykkerne. 



BEMÆRKNINGER OM ET FUND AF ET MUMIE- 
AGTIGT KVINDE LIG I EN MOSE VED HARALDS- 
KJÆR I JYLLAND; ved Oldsag -Committeen. 



vFmtrent en Fjerdingvei S. O. for det gamle Herresæde 
Haraldskjær, imellem den ved samme værende Kobber- 
fabrik og Rude Mark i Skibet Sogn, Tyrrild Herred, Veile 
Amt, ligger en Torvemose, som af Almuen der i Egnen 
benævnes Juthe Mose, efter andre Hiudtes eller Giudtes 
Mose. Den udgjor egentlig en Deel af en stor Slette, nu 
frugtbar Eng og Mose, der mod Vest, tildeels ogsaa mod 
Ost, begrændses af skovklædte Bakker, og imod Syd og 



160 FUND I RN MOSE VRD HAR \ LDSKJ.FIR. 

ISord ligeledes omgives af Bakker, hvilke dog nu ere ntfgne, 
men rimeligviis have i Oldtiden ogsaa været hevoxede med 
Skov. Nordost for Haraldskjær strækker en Arm af denne 
Slette sig i Ost mellem meget hoie Bakker , eller som de 
i Egnen almindeligviis kaldes Bjerge, lige til Veile Fjord, 
af hvilken den hele Fordybning skjonnes at have i sin Tid 
været en Fortsættelse. 

Den 20de Oetoher 1835 vare nogle Arheidsmænd be- 
skjæftigede med at grave en Skjolgrdft gjennem denne 
Mose, da den ene af dem i en Dybde af 1^ Alen under 
Jordens Overflade bemærkede en Arm og en Fod af et 
menneskeligt Legeme. Da der ikke var Ledighed til samme 
Dag at foretage videre Undersogelse, opsattes saadan til 
den folgende. Man begyndte nu med at trække i de alt 
bemærkede Lemmer, men kunde ikke faae Liget rykket 
op, og begreb i Forstningen ikke Grunden til, at det kunde 
ligge saa fast i det bliide Torvemudder, indtil man ved at 
grave omkring og undersoge det nærmere, bemærkede, at 
det var fæstet ned i Mudderet med Trækroge, een tæt 
ovenfor hvert Knæled, og een ligeledes ovenfor hvert Al- 
bueled, samt endvidere med tvende stærke afbrudte Grene 
som Tværboiler, den ene over Brystet og den anden over 
Underlivet, saaledes anbragte, at Legemet derved holdtes 
nedad, med Hovedet vendt mod Ost og Fodderne mod 
Vest. Da disse Kroge og Grene vare losnede, optoges 
Liget, som befandtes at være af en Kvinde og vel beva- 
ret. Som naturligt, tænkte Almuesmændene sig her en 
skjult Forbrydelse, og sogte at bringe dette i Forbindelse 
med Rygtet om en saadan , der skulde være skeet i eller 
kort for deres Tid; men da man noiere undersogte Klæd- 
ningsstykkerne, som dog kun i Fragmenter optoges, saa- 
velsom selve Liget, der var gaaet over i en mumieagtig 
Tilstand, blev det tydeligt at dette sikkert i mange A år- 
hundreder havde ligget skjult paa Stedet. Den 5te De- 
cember næstefter foretog man en gjentagen Eftergravning, 
og fandt da flere Levninger af Klædningsstykkerne, samt 



tftTND I F.y MOstf VRD H AftALDSK J.KR. H) f 

af Trækroge og Pæle, men da Vandet i Mosen tiltog og 
Aarstiden heller ikke var gunstig, maatte man til en be-^ 
kvemmere Tid opsætte den videre Undersøgelse.; 

En saadan foretoges dernæst efter Øvrighedens Foran- 
staltning og i dens Overværelse af fir. A. F. Lassen den 3dio 
Juni næsffolgende Aar. Leiet afpæledes i en aflang Fiirkant* 
6^ Alen i Længde og H 2 Alen i Brede, hvorefter kludderet, 
som blev blodere, jo længere man kom ned, opkastedes og 
undersogtes niiiagtigen til en Dybde af næsten 5 Alen. Bun- 
den eftersporedes dernæst med en Stang af 7 Alens Længde, 
der sank næsten heelt ned, inden en nogenlunde fast Bund 
kunde mærkes, saa at Moradsets Dybde paa dette Sted 
kan anslaaes til omtrent 11 Alen. Ved at optage Stan- 
gen, frembrod en mægtig Vandstraale formodentlig af et 
Kildevæld i Dybet; og man formeente at det vilde være 
et frugteslost Arbeide at trænge dybere ned t hvorfor man 
lod det beroe ved det ubetydelige Udbytte man havde gjort, 
som bestod i otte Fragmenter af Kroge og Pælej lignende 
dem, som ved de forrige Undersogelser vare fremkomne. 
De til vor Undersogelse oversendte Sager ere folgende: 
En meget stor og lang Lok Ha ar, som har losnet 
sig fra Hovedet; den er 20 Tommer lang, nu af en blank 
hruun Farve, som /dog skjonnes ikke at have været den 
naturlige. Et Forsog paa at udfinde denne har kun ledet 
til et negativt Resultat, som folgende Meddelelse fra Prof, 
Forchhammer udviser: , t Je» har underkastet Haaret af det 

et O 

Lig, som blev fundet i Mosen i Nærheden af Veile, en 
Undersogelse, for om mueligt at udfinde dets oprindelige 
Farve. Naar man helder Ammoniakvand derpaa og lader 
det henstaae i nogen Tid, oploser sig en stor Mængde af 
et bruunt Stof, som ved noiere Undersogelse viser sig at 
være Torv. Haaret bliver derved lysere og mere guult, 
en Farve som ved fortsat Behandling med Ammoniak ikke' 
forandrer sig. Denne Undersogelse kerer altsaa med Hen- 
syn til Haarcts oprindelige Farve, at det hverken kan ba\ £ 

li 



lfri Fl'\D l K\ THOSK VED HARALDSKJJRR. 

været sort, eller inorkebruunt, men om det har været graat, 
lysehruunt, eller guulrodt, kan ikke bestemmes." 

Et stort Fragment af en Skindoverkl/Ndnuvg , for- 
modentlig en Hættekaabe (Imjl), kunstig sammensyet af 
forskjeilige Stykker Skind, som man har antaget for at 
være unge Sælhundeskind, hvilke udvendig have havt Haarene 
paa, hvoraf enkelte smaae nn bruunlige Partier ere synlige. 
Den er syet med Sener eller Tarmestrimle, den saakaldte 
Tarmesyning, den samme omtrent som Eskimoerne i Gron- 
land, ligesom Lapperne i Finmarken og tiere beslægtede 
Nationer, endnu betjene sig af. Paa nogle Steder er den 
kantet med et smalt Skindbaand, som meget noiagtig er 
paasyet med samme Slags Traad. Da den blev funden, 
var den vaad ; ved at renses og torres har den tabt noget 
af den oprindelige Form, saa at denne er bleven utyde- 
ligere. Den synes ikke at have været længere end om- 
trent en Alen, men er derimod meget vikl, nemlig forneden 
2i Alen. Paa den vedfoiede Tab. V have vi ladet afbilde 
nogle af de her fundne Sager, og, fornemmelig for at vise 
Syningsmaaden, under Fig. I et Stykke af denne Skind- 
klædning, hvis hele Form burde ved en Afbildning have 
været fremstillet, hvis den endnu havde kunnet noiagtig 
bestemmes. 

Fragmenter af et hoist usædvanligt Slags temmelig 
tykt Toi, der er dobbelt kibret eller af det saakaldte fiir- 
skaftede. Det ene har nu en morkebruun Farve, og er 
et Hjorne horende til et Klædemon, der efter Syningerne 
at domme synes at have været nu-kantet. Kanten er om- 
boict og fastsyet med Traade af samme Art som dem, af 
hvilke Toiet er vævet. Det andet Stykke er endnu mær- 
keligere, og vi have derfor valgt det til Afbildning under 
Fig. 2. Det er af samme Vævning, men noget finere, ved 
det at Traadene ere mere snoede. Det er nu lysehruunt, 
men line Striber af en morkere Farve, som dele Toiet i 
Ruder, ere indvævede i samme. Man seer at det er et 
Endestykke, og for Enden ere Traadene, hvoraf det er 



F IT IV D I RIV MOSR VRD H ARA LDSKJÆR. 103 

vævet, to eller flere, sammensnoede, hvilke Snoninger ende 
sig i Knuder og danne et Slags Fryndser, inden for hvilke 
Kanlen derhos tillige er styrket ved en Kastning i lange 
Sting. Den ene Side er, ligesom paa det forhen omtalte 
Stykke, summet ligeledes i ualmindelig lange Sting med 
Traad af samme Art som den , hvoraf Toiet er vævet. 
Paa en lille Deel af den anden Side lindes Levninger af 
Fryndser , fremkomne paa samme Maade som de paa En- 
den, hvilke udvise, at man har det hele Stykkes Brede, 
der kun har været 7 Tommer. 

Det var naturligviis magfpaaliggende at vide, hvoraf 
dette Toi var. Derom oplyser os en Meddelelse fra Læ- 
reren i Technologie ved den herværende Polytechniske 
Lære-Anstalt Hr. E. Wilkens, saa lydende: lt For at over- 
tyde mig, om de Prover af fiirskaftet Toi, som ere sendte 
til min Undersogelse, ere vævede af uldne eller Silkctraa- 
der, har jeg underkastet de enkelte Trævler en microsco- 
pisk Analyse. Da de viste sig med en meget ureen og 
plettet Overflade, hehandledc jeg dem med forlyndet Am- 
moniakvand, som udtrak det meste af det hrune Farvestof; 
de saaledes rensede Trævler fandt jeg for storste Delen 
saa destruerede, at det var mig umucligt at slutte mig til 
deres naturlige Udseende. De vare oversaaede med Længde- 
ridser, hyppig udflossede i Enderne og i Boininger og fulde 
af uregelmæssige Skaar paa tværs, som vedstaaende Af- 
bildning udviser. Nogle faa 
viste dog paa Kanterne re- 
gelmæssige Indsnit som Saug- 
tænder, der alle vendte Spid- 
serne i samme Retning saa- 
ledes 2311152552551 ; og enkelte havde vedligeholdt sig 

saa hele og frie for Ridser, at jeg tydelig kunde skjelne 
brudte Linier paa tværs, som forenede Spidserne af disse 
Saugtakker, saa at Trævlerne saae ud som om de vare 
dannede ved Indskydning i hinanden af Kræmmerhuse med 

11- 




KU FCND I K\ MOSE VED H \ R ALDSK J J^U. 

takkede Kanler, saaledes: IiSil251l5li2i]l|5 • Efter denne 
Undersogelse tager jeg ikke i Betænkning at erklære Toiet. 
for at være uldent. Traadene ere stærkt snoede, og Ulden 
temmelig fiin." 

Fragment at' en tyk, af mange Traade dobbelt snoet 
Svor, omtrent af en Penneposes Tykkelse, som fandtes 
indflettet i Haaret. ber fremstillet under Fis. 3. 

En tilspidset svær Pæl af Egetræ, 19 Tommer lang 
og foroven 3 Tr. i Gjennemsnit, bor fremstillet betydelig for- 
mindsket under Fig. 4. Man seer endnu tydelig paa den over- 
ste Ende, at den er bleven nedbamret med svæve Slag af en 
Hammer eller Bagsiden af en Oxe, som bar efterladt fiirkan- 
tede dybe Indtryk i Overenden. Denne Pæl fandtes forst ved 
den anden Undersogelse. Man bar tænkt sig, efter Fortids 
Skik for at hindre Dode, især saadanne som ansaaes for 
Trolde og Hexe, fra at gaae igjen, at dens Bestemmelse 
kunde have været at drives tværs igjen nem Underlivet, 
men det bar dog ved noieie Undersogelse ikke stadfæstet 
sig at den bar ber været saaledes anvendt, eftersom Lege- 
met ikke paa dette Sted har Beskadigelser. <k?r vilde have 
været forvoldte ved en saadan Fremgangsmaade. Mueligen 
have de tværs over Legemet anbragte Grene ^æret fast- 
holdte ved saadanne Pæle. 

Kroge og Hager, af Naturen dannede, nemlig en 
kloftet Green med tilspidsede Ender. De ere af meget 
let Træ, nemlig Vidiepiil, som endnu voxer i samme Mose, 
i hvilken de rimeligviis ere huggede, for strax paa Stedet 
at anvendes til Bestemmelsen. Een af dem, her fremstil- 
let, ligeledes i formindsket Maalestok, under Fig. 5, er 
storre end de andre, nemlig nu 25 Tr. lang, men har op- 
rindelig været endnu længere, og Hagen, der har sluttet 
om eet af Benene, er tilspidset og 10 Tr. lang. 

Om selve det mumieagtige Lig oplyser fol gende Med- 
delelse: 



Ftl MB I E!V H08H VKD RA&ALDSKJJSR. 105 

OPLYSNINGER OM ET 1 EN MOSE N.Eli HARALDSKJÆR 
FUNDET KVINDELIGT LIG; ved J. F. Ch kistens, Di- 
etrictalaige i Veile. 

Aldkr. efter Ligets Udseende at domme: a) Det 
havde alle sine Tænder, som dog ere meget afslidte, men 
i (ivrigt temmelig gode, og sidde i den sædvanlige Orden. 
b) Skindet er meget rynket, hvilket vidner om, at Legemet 
har været temmelig fyldigt; c) dette bekræfte ogsaa Bry- 
sterne, der strax efterat Liget var optaget af Mudderet 
vare kjendelig store med tydelige Vorter. Disse tre Punk- 
ter, i Forhindelse med d) den ved Liget fundne, temme- 
lig tykke Haartot, synes at begrunde Formodning om, 
at denne Kvinde kan ved sin Dod antages at have været 
omtrent 50 Aar gammel. 

Dodsmaade. At denne Kvinde er kommen paa en 
voldsom Maade af Dage og sandsynligen levende nedpælet 
i Mudderet, derfor tale: a) En betydelig Hævelse i det. 
venstre Knæ, tæt ovenfor hvilket den til Museet indsendte 
store Trækrog holdt saa fast, at det kostede megen Moie 
at faae den trukken op af Grunden, h) Ansigtstrækkene, 
hvilke strax efter Optagelsen næsten tydelig kunde kjen- 
des at være fortvivlede. 

Beskadigelser. Ligets bl(ide Hovedbedækning samt 
det liiiirc Beens og den venstre Arms hlode Dele vare 
meget beskadigede, hvorover man ikke kan undre sig. naar 
man seer hen til Maaden, paa hvilket det opdagedes. Den 
Groft, hvor dets Leie var, oprensedes nemlig af en Ar- 
beider med store jernbeslagne Træskostovler paa, der med 
en stor Spade gravede hen over Liget uden at bemærke 
noget. Efter ham kom en anden-, som skuflede, og gik 
omtrent en Alen dybere, og fik da fat paa den ene Fod 
og Arm. Hovedets Beendele vare ubeskadigede , og For- 
eningerne eller Sommene (swturæ) sees at være naturlige og 
ikke sammenvoxne. Paa Brystet og Underlivet kunde aldeles 
ingen Beskadigelse opdages, saasom Saar eller deslige. 



100 FURB I EX MOSE VED HARALDSKJ JER. 

Ved Synsforretningen aahnedes Underlivet, men der fand- 
tes under Hadbedækningen ikkun en lille Deel fedtagtig 
Masse; alle Indvolde vare forsvundne. At indskjære og 
senere igjen sammensye Huden var formedelst dennes over- 
ordentlige Fasthed og Styrke meget vanskeligt. 

Bedst bevarede ere alle til Hudorganet horende Dele, 
ligesom ogsaa Benene (ossa). Huden har en Beskaffenhed, 
som naar man seer et Stykke garvet gammelt Læder, der 
er opblddt i Vand; den er fast og tæt og af sortebruun 
Farve. Selve Genitalia kunde tydelig bemærkes, saavel 
Labia majora som minora. Hænder og Fiidder havde gan- 
ske deres sædvanlige Form, vel conserverede med Nægle 
paa. Begge Dele vare smaae, og efter Skjonnende neppe 
tilhorende en Person at' den arbeidende Klasse. Benene 
(ossa) ere ubeskadigede, sortebrune af Farve, og paa Ste- 
der hvor de ere synlige sees de ikke at have tabt noget 
af deres Substants. 

Foraadruvgrr fra Opth;else:v iadtil nu. Strax 
efter Optagelsen havde Liget, da det var befriet fra Mud- 
deret, et sort Udseende, og var overgroet med Græsrod- 
der, der paa sine Steder vare trængte dybt ind i Huden, 
hvilket maaskee kunde tjene som et Beviis paa Ælde. 
Under Tørringen i et varmt Værelse antog det en mere 
bruun, ja paa enkelte Steder lysebruun Farve, omtrent 
som den indsendte Skindbedæknings, hvilken strax efter 
Udvaskningen kunde sammenlægges i Form af en Trtiie 
uden Ærmer. Fra den Tid dette mærkelige Lig blev fun- 
det indtil Torringen hengik omtrent en Maaned, i hvilken 
det laae i Sygehusets Ligstue paa et Bord; og, uagtet 
det som oftest var mildt og fugtigt i Luften, kunde ikke 
spores den mindste Lugt af Forraadnelse, hvortil Grun- 
den vel maa være den, at det sandsynligen i mange Aar 
maa have ligget i Mosen og være blevet aldeles gjennem- 
trængt af jernholdigt Mosevand. Da det omsider begyndte 
at skimle, blev det befæstet paa et Bord, og hensat i et 
varmt Værelse. Uader Toningen tabtes for en Deel For. 



FUND I KN M08R VKD HARALDSKJÆR. 107 

men paa Hænder og Fodder, Huden blev meget rynket og 
sammentrukket), Oienlaagene trak sig noget tilhage, hvor- 
ved noget af Oieæblet (bulbus oculi) tydelig kunde be- 
mærkes som lysere og morkere farvede Dele. Oincne syn- 
tes at have været vendte opad. Alle Dimensioner forfra 
bagtil ere betydelig formindskede; kjendeligst var dette 
dog paa Brystkassen, da Brystbenet var trykket noget 
bagtil, og nogle af Ribbenene brækkede. Denne fladtrykte 
Form, som Liget havde faaet, maa tilskrives Trykket af 
den betydelige Jordmasse, som havde bedækket det, og 
maaskee tillige Maaden paa hvilken det blev opdaget. Mti- 
skclsubstansen var allevegne forsvunden, Indvoldene i Un- 
derlivet fattedes, og rimeligviis er dette ogsaa Tilfældet 
med de i Brystet og Hovedet indeholdte Dele; man kau 
derfor sige at Liget kun bestod af Hud, nogen Fedt lig- 
nende Masse samt Been og en betydelig Mængde Mose- 
vand. Af dette Vand udsivede allerede en Deel, medens 
Liget henlaae paa Sygehusets Lighuus; det tilbageblevne 
bortskaffedes ved Torringen i Varme. Ved Torringen tabte 
naturligviis Liget en stor Deel af sin Fyldighed, i det især 
Lemmernes Hudbedækning, der i Forstningen var udspændt 
med Vand, herved sluttede sig nærmere til selve Laar- 
benene (ossa femoris), indkrympede og rynkede sig. Det 
er altsaa rimeligt, at dette Mosevand har ganske garvet 
Huden, og efterat være trængt ind igjennem dens Porer 
samt Legemets naturlige Aabninger, har ganske oplost 
den blode Muskelsubstans. Efterat Liget var nogenledes 
gjennemtorret, har Øvrigheden foranstaltet det hensat i en 
Kiste i Byens Kirke. 

Dimensioner. Efterat Liget er tftrret, er dets nu- 
værende hele Længde 2 Alen Tommer, Hovedets Længde, 
fra Midten af Panden til Baghovedbenets Forhoining, (i T. ; 
fra Hagen til midt paa Hovedet GT.; fra det ene Tinding- 
becn til det andet 3.^ T. ; den storste Brede over Bag- 
hovedet 5 T. Armenes Længde I Alen; Hænderne 5 T. 
lange og 2£ T. brede. Foroven maalt er Breden over 



108 PUND 1 KN MOSE VED HARALDSKJ.ER. 

Skuldrene 12 T.; Halsens Længde omtrent 1^ T.; Bry- 
stets 02; Underlivets Lænede, fra Halsen til Bækkenet* 
forreste Sammesifoining, omtrent 22 T. ; Laarets og Benets 
Længde omtrent 1 Alen 1 T. ; Foddernes Længde 0^ T. og 
deres Brede 2 LT. måalt fra Knoen af Stortaaen tværsover. 
Om Ælde synes især den Omstændighed at vidne, 
at selve Beenmassen er gjennemtrængt af det jernholdige 
Mosevand og farvet bruunt, hvortil kommer alle musculose 
Deles og Indvoldenes Forsvinden paa en lille Deel fedt, 
agfig Masse nær samt Hudens regelmæssige Garvning, 
Maaden, paa hvilken Liget saa omhyggelig og moisomme* 
lig var nedpakkct, synes ligeledes at vidne om noget Over- 
ordentligt, og har tieppc været eet eller to Menneskers 
Foretagende i en kort Tid. 



Det er ikke furste Gane man erfarer den næsten vid. 

o 

underlige Kraft det jernholdige Mosevand har til at bevare 
ikke alene almindelige Sager fra Oldtiden , men selv Delo 
af det menneskelige Legeme. I vort Fædreland har man 
forud seet to Exempler Iierpaa. 

Ved at grave Torv i Rocrsdam i den tæt udenfor 
Odense beliggende Hede for henved 20 Aar siden stodte 
man paa det uforraadnede Lig af et ungt Fruentimmer, 
Dragten, det var ifqrt, bestod af Dyrehuder, der vare 
meget raat tilberedte, og ikke sammensyede med Traad, 
men paa en ufuldkommen Maade alene med Strimle af 
samme Slags Skind ligesom raae, vilde Nationers lignende 
Klædningsstykker, Dette Lig med den Dragt, hvori det 
Jdev fundet, opbevares i St, Knuds Kirke i Odense. 

Nogle Aar tidligere, nemlig 1 797, fandt man ved Lands- 
byen Undeleff i Holebtill Sogn, Tandem Amt, ligeledes i 
en Torvemose, Liget af en Mand, klædt i Kohuder som 
^are dobbelt sammenlagte, saaledes at Haareue paa ^vn 
f\\c vendte indad imod Legemet, og paa den anden, som 
ya? meget grovere, udad, Disse Huder, som i ovrigt ikke 



KUND I KN MOSE VKD HARALBSKJJSR. 109 

havde Form af Klæder, holdtes sammen om Legemet med 
Kenime i Snorehuller, der vare anbragte igjenncm begge 
Huder. Som en Prove paa, hvorledes Dragten har været, 
erholdt man hertil den paa den ene Fod siddende Sko 
eller Fodbeklædning, bestaaende af et Stykke af en Kohud 
med Haarene paa, bagtil sammensyet med Skindtrevler 
istedenfor Traad, og hvori Huller ere anbragte, saa at det 
med Skindremme kunde fastbindes om Foden. Den anden 
Fod var nu bar, og af andre Klædningsstykker fandtes 
ikke det ringeste Spor, heller ikke fandtes andre Gj en- 
stande undtagen tre Hesselkjæppe. Liget var af en Mand 
af lille Statur med brede og stærke Lemmer og med rode 
Hovedhaar, som hang i Lokker, samt særdeles lange Nægle 
paa Fingrene. Da det blev optaget, kunde man, efterat 
have renset det fra det vedklæbende Mosevand, tydelig 
kjende Næse, Mund, Orer og Oine; ligesom Hud og Kjod 
befandtes i en tilsyneladende ufortæret Tilstand, især paa 
de Steder som havde været bedækkede med Kohuderne; 
men da det just var en varm Sommerdag, og man havde 
lagt Liget op i Solen, indvirkede denne derpaa, Huden 
krympede sig mere og mere sammen, og sank ind til Be- 
nene, og der udbredte sig en saa stærk Stank, at man 
hesluttede at tildække Liget igjen med Jord, eftersom den 
var saa overordentlig, at Indbyggerne i Landsbyen Hoke- 
rup næsten eenstemmig paastode at de havde mærket den 
under Arbeidet paa deres Torvemose, som ligger omtrent 
en Fjerdingvej fra den, hvori Liget blev fundet. Almuen 
dannede sig ogsaa her forskjellige ganske besynderlige Fore- 
stillinger, blandt hvilke de fleste heldede til den, at det 
vel var Liget af en Zigeuner, der for omtrent 100 Aar 
siden maatte være druknet i denne Mose, ikke betænkende 
at Dragten og Syningsmaaden samt den totale Mangel 
paa Underklædning henvise til en heel anden Periode og 
vidne om en Raahed og Naturtilstand, der maaskee maa, 
sættes mere end 2000 Aar tilbage i Tiden. 



170 FUND I EN MOSK VKD HARALDSKJÆK. 

Ogsaa udenfor Danmark har man fundet Lig fra Old- 
tiden bevarede i Moser. Saaledes gjordes i Aaret 1817 
et mærkværdigt Fund i F riedeburgs Torvemose, Elzel Sogn 
i Ostfriesland, af et mandligt Lig, der med tværs over 
Kroppen anbragte Egegrene og med Pæle var fæstet ned 
i Mosen. Det var ifort en hoist besynderlig Klædning af 
valket, men ikke vævet, Toi af Haar uden Syning og 
Knapper, alene med vide Ærmegab og Aabning for Halsen. 
Beenklæderne vare af samme Stof og befæstede om Læn- 
derne med en Linning og Remme. Som Sko tjente et 
Stykke ugarvet Læder, uden særskilte Saaler, og uden 
Syning, forsynet ovenpaa med Huller og Remme, Læderet 
i ovrigt ziirlig udskaaret l . 

Ikke mindre Ligbed med det ved Haraldskjær fundne 
Lig synes et i Mosegrund (bog, small turbarg, eller som 
den i Egnen benævntes moss) ved Foden af Bjerget Drum- 
keragb, Baroniet Kinalearty i Downsbire i Irland paa Lord 
Moiras Gods i Aaret 1780 opdaget kvindeligt Lig at have 2 . 
Det var af et meget lille Fruentimmer, og laae i en Dybde 
af 1 1 Fod under Jordens Overflade med Fodderne vendte 
mod Vest og Hovedet mod Ost, og var ifort Klædnings- 
stykker af en meget usædvanlig Art, tildeels vævede af 
Haar, og havde paa Hovedet indflettet i Haaret et Slags 
ualmindelig Prydelse. I ovrigt gives hverken Afbildnin- 
ger af Klæderne eller bestemte Beskrivelser, men anmær- 
kes alene at Grevinden af Moira forte dem tilligemed de 
flettede Haarlokker med sig til London, for at undersoges, 
at det yderste Stykke var et Slags Kappe, samt at Drag- 
tens forskjellige Stoffer og udmærkede Vævning udviste 
at de maae have tilhort en fornem Person. Ved samme 
Ledighed beskrives 3 en anden mærkelig Samling af Old- 
sager, ligeledes fundne i en Torvemose (turf bog or peat 
moss) i Irland, i en Dybde af 15 Fod, bestaaende af en 
Kappe, flere hundrede Pileodde af Jern, nogle dreiede Bol- 

1) See Afbildningen i Spangenbcrgs Neues vaterl. Arcliiv fl. 2, S. 59. — . 
2) Aichæologia T. VII p. 90-110. — 3) Archæologia T. VII i>. 111-112. 



FUND 1 KN MOSK VED HAR.4JjDSKJ.tiR. 171 

ler af Btige- og Elle-Træ, og adskillige audre Træredska- 
ber tildeels kun halvt fuldendte, samt derved tre Sække 
fulde med Nodder. Man antog at dette Fund har tilhort 
een af Oldtidens Dreiere. Kappen var vel af en grov Art, 
men dog var Vævningen saaledes at Landsbyvanerne er- 
klærede at de ikke forstode at foi færdige Toier af denne 
Art og aldrig havde sect saadanne. 

Vi have saaledes anfort adskillige analoge Fund, der 
alle vidne om Ligs og Klædningsstykkers Bevaring fra 
umindelige Tider i Moser. Vi behove ikke at anmærke, 
at hvor det bevarende Mosevand har indvirket, der ville 
nogle A århundreder mere eller mindre ingen synderlig For- 
andring bevirke med Hensyn til Conservationen. Sagerne 
komme i ovrigt ikke uden Indvirkning af Mosevandet til 
os; alt antager en bruunlig Farve, og man kan kun ved 
at betragte dennes storre eller mindre Moikhed, spore om 
den oprindelige Farve har været morkere eller lysere; at 
udfinde den enkelte bestemte Farve, vil sikkert være umue- 
li<j;t. Derimod bevarer Stoffet sia: til Forundring for det 
blotte Oic uforanderligt; Uld, Haar, Skind o. s. v. ere i 
en saa vel bevaret Tilstand, at enhver Deel lettelig kan 
kjendes. Det er imidlertid en Selvfolge, at naar saadanne 
Sager tindes nedsænkede i Mosedynd, optages de ikke 
uden at en stor Deel af dette folger med, saa at man forst 
efterat de ved Udvaskning ere befriede fra Dyndet, faster 
et tydeligt Begreb om dem. 

Beskrivelsernes Ufuldstændighed og tildeels Mangel 
paa troe Afbildninger tillader os ikke at fremsætte nogen, 
endog nok saa ubestemt, Gisning hverken om det ostfries- 
landske eller de irlandske Funds Tidsalder, og det vil 
heller ikke være mueligt, end ikke paa Aarhundreder noi- 
agtig at bestemme, fra hvilken Old de lo ved Odense og 
i det Slesvigske hidrore. At imidlertid begge disse til- 
hore en meget ældre og raaere Periode, end den hvortil 
vi troe med Grund at kunne henregne det ved Haralds- 
kjær fundne Lig, derpaa indeholde de ovenfor indforte Be- 



172 FUND I K.\ M08K VED HARALDSKJÆR. 

skrivelser umiskjendelige Beviser. De kunne maaskee sæt- 
tes mere end 1000 Aar længere tilbage i Tiden. 

Det er en heldig Omstændighed at blandt de ved 
Haraldskjær fundne Sager, foruden Skindkaaben, ogsaa 
nogle Fragmenter af vævet Toi ere bevarede; thi Betragt- 
ningen af disse vil sandsynligviis snarest kunne lede til 
at bestemme Tidsalderen, naar de nemlig sammenlignes 
med andre Toier der ere fundne i Hedenolds Gravhoie og 
i Forbindelse med Sager af eharacteristisk Beskaffenhed. 
I en Gravhoi ved Bjolderup i Nærheden af Haderslev fandt 
man saaledes for en Deel Aar siden i en af en udhulet 
Egebul paa en meget raa Maade uden Anvendelse afSaug 
forfærdiget Kiste, i Forbindelse med en Paalstav og flere 
Broncesager 1 samt en Lok Menneskehaar, en Kappe for- 
færdiget af et Slags ganske eget Toi, nemlig flere Lag af 
grovt Vadmel, som ved Syninger holdtes sammen. Uden- 
paa dette var ligeledes ved Syning fæstet en Art Filt, 
eller valket, ikke vævet, Toi, i hvilket en Mængde korte, 
fine sorte Traade med Knuder paa Enderne vare indstukne. 
Vi have her under Fix. G ladet afbilde et Fragment af 
dette Toi, og over samme en af Toiet udtrukken Traad 
med Knuder paa Enderne. De forskjel'ige Lag give det 
næsten en Fingers Tykkelse; og hvor grovt det end er, 
vil det dog skjonnes at vidne om et hfjiere Culturtrin end 
det, hvorpaa disse nordiske Landes Beboere stode, den 
Gang de alene klædte sig i raae Dyrehuder; imidlertid 
maa den grove Vævning ligesaa fuldt som Broncesagerne, 
og i Særdeleshed at man ikke har brugt Saug til Kistens 
Forfærdigelse, overtyde os om, at dette Fund ingenlunde kan 
være fra nogen af Hedenskabets seneste Perioder, men 
sikkert maa tilhore en meget tidligere Old. 

Storre Lighed og tildeels en næsten fuldkommen Over- 
censstcmmelse, saavel i Henseende til Stof som Vævnings- 
maade have derimod nogle Toier, af hvilke vi have ladet 

1) Dette mærkelige Fund findes beskrevet ug sammenlignet med et lig-« 
nend« ved Griathoriie i Yorkshire i BJ. T. f. O. 3 B. S. 210-':86 , jfr- Tab. I, 



FIND I EX MOSE VED II \ R A 1.1)8 KJ i' II. 173 

Fragmenter afbilde under Fig. 7, 8 og 9. De hore til 
trende forskjellige Fund fra norske Gravhoie, Fig. 7 og 8 
nemlig til det Veienske og Fig. 9 til det Sætrangske Fund 
paa Kingerige, der begge opbevares i Museet i Christiania, 
hvis Inspecteur Lector R. Keyser har overladt os til 
Sammenligning Prover af Ttfiet, og meddeelt den her 
foran indforte Beskrivelse over begge disse rige og af 
mangfoldige Gjenstande bestaaende Fund, som han for- 
mener efter temmelig sikkre Kjendemærker at kunne hen- 
fore til Hedenskabets sidste Periode, altsaa omtrent til 
Dronning Gunnilds Tidsalder, en Tidsbestemmelse om hvis 
Rigtighed Betragtningen af Hoienes Structur og de fundne 
Sager ikke lader nogen Tvivl, og som vi derfor ganske 
maae bifalde. 



BESKRIVELSE OVER NOGLE MINDRE FUND AF 
MÆRKELIGE OLDSAGER; ved Oldsag-Committeen. 



A. OXEBEEN FORDUM BRUGTE TIL SKOITER I 
HOLLAKD OG I NORDEX. 

MJet er maaskee ikke nok bemærket, hvilken Overens- 
stemmelse der ofte finder Sted imellem forskjellige Lan- 
des Oldsager, og hvorledes opdagede Gjenstande, som 
man vanskelig kan forklare, undertiden fra andre Lande 
kunne oplyses. Vi ville her fremfore et Exempel, som 
viser at en fattet Formodning ad denne Vei kan vinde 
betydelig Bekræftelse, og Oplysningen endogsaa hentes 
fra et længere bortfjernet Land. 

Paa en nylig foretagen Reise i Holland blev Selskabets 
Medlem Generalkrigscommissair C. T. Falbe opmærksom paa 
en Tegning i det Leydenske Museums Archiv, forestillende 
Oxebeen, som opbevares i Antitivitets-Cabinettet i Middel- 




174 M1XDRK nM) AF M.FRKEMGE OLDSAGER. 

burg, og vare fundne i en Gravhoi i Provindsen Zeeland; <le 
have en Længde af en tlan.sk Fod. erc flade og glatte paa 

Undersiden . og gjennem- 
borede i begge Ender, saa- 
ledes som den Iiervedfoiede 
Afbildning udviser. Man har i Holland formodet, at man i 
Oldtiden har betjent sig af dem saaledcs som nu til Dags af 
Skoiter eller rettere Skoitejern med en paaheftet Træplade 
foroven; og maa man ved denne Gisning om deres Brug 
mærke sig det hollandske Ordsprog, hvormed Folk afvise 
deres Born, naar disse begjere at lobe paa Skoiter: ti Jo! jeg 
skal give dig Oxebeen, saa kan du skoite oppe paa Lof- 
tet." Hertil foier den ene af Committeens Medlemmer 
Finn Magnusen folgende Oplysninger, der ville belindes 
paa det fuldstændigste at bevise ovenmeldte Gisnings Rig- 
tighed: ic Jeg har i min Opvæxt og end senere seet dette 
Slags Skoiteloben som almindelig brugt, især af de Fat- 
tigere blandt Almuen, i mit Fodeland Island, og uden 
Tvivl bruges den der endnu paa samme Maade ; baade 
Oxe- og Hesteheen pleie at anvendes til dette Brug. Jeg 
har allerede bemærket dette i mit paa Latin skrevne Lexi- 
con over den nordiske Mythologie S. 493, og deraf sogt 
at forklare Saxos Sagn om Olier, der foer over Havet 
(nemlig den tilfrosne Sti) paa et ved paamalede eller ind- 
skaarne Tryllesange forhexet Been, osse quod (Uris enr- 
minibus obsic/navlssct, med samme Hurtighed som om han 
dertil havde brugt et Fartoi (i aabent Vand), hvorfor jeg 
har henviist til Edtlaernes Beretninger om FJller, der af 
de gamle Nordboer ansaaes for Vinterens, Sneens, Isens, 
Ski- og Skoite -Fartens Guddom. Jævnfor herom P. E. 
Mullers Critisk Undersøgelse af Danmarks og Norges Sagn- 
historie S. 39, hvor nysanforte Forklaring billiges. Man 
sammenholde endvidere i Bjorn Haldorsons islandske Lexi- 
con Ordet isleggir, solcæ osscæ, som paa Dansk udlæg- 
ges ved et Slags Skoiter af Hesteheen, hvilket dog sna- 
rere burde hedde af Oxe- eller Hesteheen. Disse simple 



MINDRE FUND AF M.ERKELIOE OLD8AGRR. 173 

Skoiter kaldes ellers som oftest blot lkggir." Metallets 
Kostbarhed i Oldtiden bar sikkert været Hovedaarsagen 
til at man til denne Brug har anvendt Been, som vare 
lette at overkomme. 



B. ET BRONCE-EVSTRUMENT , FUNDET PAA IRLAND. 

I en Mose i Nærheden af Ballymoney i Grevskabet 
Antrim paa Irland fandtes for nogle Aar siden et Bronce- 
Instrument, hvilket Biskoppen af Down i Marts Maaned 
1829 forelagde de Kongl. Irlandske Videnskabers Acade- 
mie som et særdeles mærkeligt Stykke, hvis Bestemmelse 
ingen endnu har kunnet udfinde. Da vi beller ikke kunne 
fremvise noget, som kan tjene til dets Oplysning, og ikke 
ere i Stand til at forklare det, troe vi at burde henvende 
flere Antiqvarers Opmærksomhed derpaa og tilfoie en Af- 
bildning for at tydeliggjcire Beskrivelsen, i den Forvent- 
ning at der mueligen eet eller andet Sted skulde findes 
noget, der kunde lede paa Spor. Instrumentet er forfær- 
diget af Bronce af samme Composition som de fleste paa 
Irland fundne Bronce- Sager, hvilken temmelig noie stem- 
mer med den, hvoraf de her i Norden fundne ere, og 
som foran i dette Bind (S. 104-108) er beskreven, efter 
en foretagen chemisk Undersogelse, af Selskabets Med- 
lem Professor Baron J. Berzelius. Hovedstykket er en 
Cylinder af 18 Tommers Længde, altsaa 4 Gange Stor- 
reisen af den her forestillede, bestaaende af tre Afdelin- 
ger, bestemte til at skydes ind i hinanden, som, naar 
dette er skeet, faae Udseende af et eneste sammenhæn- 
gende Stykke. Ved A og B ere Sammen foiningerne, og 
Hullerne E og F, som ere af ^ Tommes Diameter, anta- 
ges for bestemte til derigjennem at anbringe Nagler, som 
skulde holde Instrumentet sammen, naar dets enkelte 
Stykker vare skudte i hinanden. Tværs igjennem ere 
tykke Metaltraade anbragte, paa hvis ene Ende en Metal- 
fugl er fæstet, den anden derimod er omboiet, og deri 



170 



MliVnilK FIM) AK M KKKKMOH OLDSAGK.R. 



B 



hænger en Bing. Da nogle af disse 
Metal! raade ere L-rngcre end fornodent, 
kunne de paa dem siddende Fugle 
skydes lidt op og ned. Som noget 
besynderligt maa det anmærkes, at da 
man tog de enkelte Stykker af Cy- 
linderen fra hverandre, fandt man at 
de indeholdt Fletninger af fine Broucc- 
traade i en Zigzag-Form, der oprinde- 
lig synes at have været elastiske, men 
ved Opgravningen nu vare i en meget 
angreben Tilstand og forvittrede; disse 
maae have havt stor Lighed med flere 
^v) af Guld og Solv, som ere fundne i nor- 
diske Gravhoie. Fugle synes at have 
været en yndet Forestilling, og det be- 
mærkes at man ofte finder saadanne paa 
irlandske Bispestave, der antages at 
være endogsaa fra det 7de Aarhun- 
drede. Lignende Fugle ere indvævede i 
Klædningsstykket , som fandtes i den 
i Aaret 088 afdiide engelske Biskop 
Cuthberths Grav. I Instrumentets ene 
Ende er en Ring anbragt til at ophænge 
det i; gjennem den anden, der er ud- 
videt, ganer en Metaltraad, som er om- 
boiet dobbelt med to Has;er, 02; svnes 
indrettet til at hænge noget i. Den 
blotte Anskuelse kunde lede til at an- 
tage at man her har et musikalsk In- 
strument, men saavel Indretningen i det 
Hele, som de inden i værende flettede 
Metaltraade, maa gjore det klart, at det 
ikke kan have havt denne Bestemmelse, 



177 

DE DANSKES TOGE TIL VENDEN. Ex historisk 
Frrmstilliivg af N. M. Petersen, Registrator i 
Geheimc- Archivet. 



FORS TE AFSNIT. 
DE VENDISKE FOLK. 

xtLllerrdr i flere Aarhundreder havde nordiske Vikinge- 
snækker hjemsogt Ostersoens, Nordsoens og Atlanterhavets 
Kyster. Det danske Navn gjenlod fra Liffy til Ifa; det 
var blevet en Skræk for Beboerne af Seines og Loires 
Brædder. Plyndring og Mord fulgte det; talrige Krigs- 
fanger maatte betale den umættelige Bcgjerlighed svære 
Losepenge, og Templerne for hvide Krist gik op i Luer. 
Men ved Kristendommens Indforelse i Norden vaktes From 
heden, og Vikingefærden ophorte. Fredens Kunster be 
gyndte at trives; Skoven sank for Oxen; Sværdet om- 
byttedes med Ploven, og Stæder begyndte at fremblomstre. 
Da kom Gjengjældelsens strænge Ret. Hvad Ædelt der op- 
fostredes i Fredens og Mildhedens Skjod, hvad der helligedes 
ved from Tro og varme Bonner, ved kristelig Kjærlighed 
imellem Mand og Kvinde, imellem Forældre og Born, 
imellem Herskeren og hans Undergivne, der hyldede ham 
som den, Gud havde udkaaret til Magtens Haandthæver, 
det truedes nu med Undergang af vilde Hedninger, der i 
Had og Grumhed ikke stode tilbage for Nordboen, den 
Gang ogsaa han rasede som Bersærk og bar Had som en 
Hedning. Alle Danmarks Oer og Kyster vare udsatte for 
Plyndringer; de fredelige Indvaanere fortes bort som Fan- 
ger, deres Boliger sank i Aske, deres Dotre bortfortes til 
Skjændsel. Dog var ogsaa dette et Middel til at vække 
Folkets Kraft. Paa alle Landets betydeligste Punkter 
hævede sig Forskansninger og Kasteller, der snart bleve 
til ligesaa mange Stæder, igjennem alle Sunde gyngede 
Baade; fra de fjerneste Provinser iler man ombord, for at 
gjenne, bekjæmpe og fordrive Fjenden, eller for at opstige 

12 



178 dk da:nskes toge til vrxdkx. 

ham i sit eget Land, for at sltijfe hans Værker og om- 
styrte hans Afguder. Kongerne selv gaae i Spidsen for 
Hæren, Biskopperne kaste Bispestaven og grihe til Svær- 
det, hegge Dele fore de med Ære, Landets ædleste Mænd 
stride i de Simples Rækker. Trange Sunde maa gjennem- 
fares, sumpige Moradser gjennemvades, store Skove gjen- 
nemvandres, kun for at naae Fjenden; at naae ham er nok, 
da er han næsten slagen. Men han forsvinder her og 
kommer hisset frem; han er falsk, som Landet han be- 
hoer. Tapperhed og List, Mod og Udholdenhed, Ufor- 
sagthed og from Tillid, alt er nodvendigt for at svække og 
kue den ikke nær saa tapre, som grumme, mere tro- 
lose, end listige, ikke begejstrede, men fanatiske Fjende. 
Mange Forsog gjores, og mislykkes, og gjores atter; 
thi just dette er Kjendetegnet paa den kristne Helt, at 
mislykkede Forsog ikke afskrække ham, fordi han veed 
hvorfor han fægter, og at han frejdig og tillidsfuld paa ny 
bekjæmper den paa ny frembrydende Fjende, der endelig 
maa bukke under, fordi han bærer Spiren til sin Under- 
gang i sig selv. 

Man maatte forundre sig, hvis Danmark, der havde 
bestaaet saa mangen Kamp, ikke ogsaa skulde gjenneni 
kjænrpe denne. Dets Beliggenhed, som havde befordret 
dets Vikingers fri Fart over alle Nordens Have, til alle 
nordlige Landes Kyster, maatte ogsaa udsætte det for 
lignende Anfald af andre. Hvor Kraften var lige, hvor 
Hedning stred mod Hedning eller Kristen mod Kristen, 
der havde Danmark sejret; ingen kunde rose sig af at 
have vundet en Fodsbred Land indenfor dets naturlige 
Grændser; tværtimod udstrakte det sit Herredomme over 
alle nærliggende, endog fjerne Kyster. Til Lands strakte 
det sig saa langt ned, som Havet, dets naturlige Værn, 
omgiver det paa begge Sider; paa hin Side Havet adlod 
England og tildeels Norge det samt de sydlige Stræknin- 
ger af nuværende Sverrig, eller de nærmeste Lande, som 
Havet beskyllede mod Vest og Ost. Men paa hin Side 



DK DAXSKKS TOGK TIL YEXJ>K!*\ 170 

Havet trodsedes det endnu af et hedensk Folkeslag, til 
Lands nær ved dets Grændser og over Soen ikke fjernere, end 
at faa Dage kunde bringe dets Snækker til de danske Kyster. 

Det er de Danskes Krige med dette Folk og sammes 
Undertvingelse, hvoraf vi forsoge at meddele en historisk 
Fremstilling; men for at gjore denne haade klar, levende 
og grundig, maae vi forst meddele nogle Betragtninger 
over selve Folket og Landet. 

2. Ved Venden, som vi nu sædvanlig kalde det, eller 
Angelsaxernes Veonodland , Islændernes Vindland, for- 
staaer man den hele Kyststrækning ved Østersoen fra 
Danmarks Gnrndser ved Slien indtil Weichselfloden. Fol- 
ket, som beboede den, inddeeltes i Ost- Vender og Vest- 
Vender (hos Islænderne Austr-Vindr og Vestr -Vindt); 
deres Lande kaldtes ogsaa Venden (i indskrænket Forstand) 
eller det vendiske Rige, og Pommern; hint mod Vesten, 
dette mod Osten; Grændsen imellem begge var Oder- 
floden. Vi komme her især til at betragte den hele Stræk 
ning fra Oder til Sli, og de nærmest liggende Egne usten 
for O de ren. 

Gaae vi tilbage til de ældste Efterretninger om disse 
Landstrækninger, saa finde vi dem beboede af gothiske 
Folkeslag. Vore Forfædres Fædre eller deres nære Slægt- 
ninge have rimeligviis en Gang boet i disse Egne eller i 
det mindste gjennemvandret en Deel af dem, forend de 
kom til Norden. Efter Indvandringen til Norden, hvis Tids- 
punkt det næppe er muligt med nogenlunde Sikkerhed ;it 
bestemme, men som Historieskriverne efter rimelig Gisning 
sætte enten ved eller noget efter Kristi Fodsel, deelte de 
tilbageblevne gothiske Folk sig i smaae Stammer, der 
efterhaanden tabte sig saa meget, at Geograferne i andet 
Aarhundrede efter Kristus kun kjende et Par saadanne 
smaae gothiske Folkestammer, Guthinerne i nuværende 
Bohmen og Gudderne i nuværende Preussen. Paa een 
Gang bliver derimod det gothiske Navn til et af Historiens 
beromteste. Efter hvad man i Almindelighed antager vau- 

12« 



180 DE bAXSKKg TOUK TIL VKXDKX. 

diede Gother fra Norden over Havet, forenede sig med 
sine Slægtninge, stiftede i Fællesskab med dem og andre 
Slægtninge store Riger ved det sorte Hav, hvorfra de, nu 
sammensmæltede til een uhyre Kolos, styrtede hen over 
det rommerske Rige, greb det i sine meer end hundrede 
Arme, og rystede det, saa det faldt i mangfoldige Styk- 
ker, der forst efter lang Tid atter samlede sig i mindre 
Stater; mindre end hint, men kun smaae i Forhold til det 
Uhyre, af hvis Lævninger de bleve til. 

De Landstrækninger ved Ostersoen, som saaledes ved 
Gothernes Udvandringer blottedes for Indbyggere, bleve 
efterhaanden besatte af et ostligere Folk, hvis Grund- 
stamme uden Tvivl ogsaa her havde sit oprindelige Hjem. 
hvilket dog taber sig i Oldtidens Morke. Allerede 501) 
Aar for Kristi Fodsel finder man et saadant betydeligt 
Folkeslag omtalt som boende i Sarmatierj, imellem Æstier 
paa den ene Side og Gother paa den anden ; de handlede 
med Bernsteen, udbredte sig fra Weiehselen af indtil Osel, 
og den Deel af Ostersoen, ved hvilken de boede, kaldtes 
det vendiske Hav, de selv Veneder (Ousvsoc). Dette Folk, 
hvis Slægtskab med den store slaviske Folkestamme er 
afgjort, henhorte hverken til samme Grundstamme, som 
Gother og Germaner paa den ene Side, eller til samme, 
som Finner paa den anden; men enten maa man antage, 
at en saare tidlig og gjennemgribende Blanding havde fun- 
det Sted imellem dem og Germanerne, fra hvilke de dog 
i Sæder og Skikke vare meget forskjellige, eller ogsaa 
begge maae være oprundne fra en fælles Grundstamme, 
den kaukasiske. Ligheden i Sprogenes forste Ord og 
Sproglære beviser det. Begge Sprog soge deres Grund 
i Asien; de slaviske Sprog have mest Lighed med Ar- 
meniernes, de germaniske med Persernes; dog fiilger deraf 
næppe mere, end at begge have haft eet fælles Stamfolk. 
Af deres ældste ostlige Naboer, Finnerne, kaldtes de 
Vena, Finnerne kalde endnu Russerne Venåleine og Rus- 
land Venuhenmaa eller Vendernes Land. Denne Benæv- 



DE DA\*KKS TOGE TIL VENDEN. I S I 

nelse træffe vi atter hos vore egne nordiske Forfattere, 
som omtale Folket Vanir og deres Land Van al and, hvil- 
ket grændsede til Asernes, og igjennem hvilket disse droge 
paa deres Vej til Norden. Herved bliver det os ogsaa 
paa een Gang forklarligt, hvorfra den Lighed imellem 
hegge Folks Gudelære, saa megen Forskjellighed uagtet, 
kan være opstaaet, og hvorledes en vedvarende Blanding 
af hegge Folkestammer kunde vedligeholde sig i Aarhun- 
dreders Lob. v 

Paa alle Sider omgivne af gothiske Folk, hegyndte 
en stor Deel af Venderne allerede at udvandre i det ftir- 
ste Aarhundrede efter Kristus ; flere nordtyske Folk trængte 
da ind i deres Land, og fortsatte derpaa, ligesom de, 
Vandringen imod Syd. Andre fredelige Stammer, deels 
af deres Naboer, Finnerne, deels af selve Vender, bleve 
tilhage, og dannede ligesom Smaakantoner; ogsaa disse 
Mandede sig efterhaanden ind i den almindelige Folke- 
vandring, der var disse Aarhundreders bestandige Særkjcnde, 
og af Blandingen opstod nye Folkeslag. Et Exempel der- 
paa er Vidioaricme (Vidiverjerne) eller Vitlænderne i Vest- 
preussen, en Blanding af Vender og Gother. 

I nogen Tid staae Venderne i Skygge, da Historien- 
har fæstet sin Opmærksomhed paa langt mægtigere Riger: 
Til det store gothiske Rige under Ermanarich (Jormttn- 
rekr) -J- 375 horte ogsaa Folkene ved Ostersoen: Vender, 
Æstier. Fenner eller Tschuder. Ogsaa Atlilas store hun- 
Diske Rige udstrakte sig til Ostersoen, og rimeligviis have 
da ogsaa Vendern - * været skatskyldige dertil. For os 
Nordboer maa dette være saa meget sandsynligere, som 
vore ældgamle Sagn have opfattet Folkenavnet Huner, og 
anvendt dette paa de vendiske Folk langsmed Ostersoen, 
og vide at fortælle mangehaande Tildragelser, som fore- 
faldt imellem Konger af Reidgotaland , det sydlige Jyl- 
land, og Hunaland, Venden. De nysnævnte gothiske og 
hunniske Riger sank imidlertid med deres Stiftere, og 
hvad der endnu kunde være en Hindring for Vendernes 



182 DK DARSKÉ6 TOGK TIL VREDE*. 

friere Udbredelse, det store Vandalske Rige, der havde 
dannet sig af gothiske Folk, hvoriblandt Rugier ved Peene 
og paa Rugen, det drager sig o^saa i Begyndelsen af edt 
femte Aarhundrede imod Syden. Da begynde ogsaa Ven- 
derne at udbrede sig sydpaa, og træde nu snart frem i 
anseelige Riger i Bohmen , Slesien , Kroatien , Måhren. 
To Hovedstammer blive da efterhaanden mere kjendelige: 
Slaviner og Anter, og kun nogle Smaastammer ved Weich- 
selen bevare endnu Ravnet Vender. 

Imidlertid rykkede en anden slavisk Stamme, Ljæchcr 
eller Lecher, fra Ungarn imod Norden, og satte sig fast 
i Polen og Pommern. Denne deelte sig atter i mange 
mindre Stammer, som fik Navne efter deres Boliger: Pol- 
jæner eller Poler paa Sletten (pole), Lutitier i Sumpegne 
Qusice) , Pomeraner ved Havet Qjo morej o. s. v. Po- 
meranerne vandrede ind i Gothernes, Burgundernes, Van- 
dalernes og Rugiernes forrige Land , og blandede sig 
rimeligviis med Lævninger af Varnerne ved Floden War- 
n ow og af Rugier paa Oen Rugen; de antoge i det 
mindste deres Navne: Varner og Rugier. Lutitierne indtoge 
ikke blot Lausitz, som endnu bærer deres Navn, men og- 
saa Forpommern og en Deel af Meklenborg og de bran- 
denborgske Mark' er. Den Deel af Lutitierne, som boede 
i Lausitz, kom under Sorbernes Herredomme, en anden 
mægtig slavisk Stamme imod Syden; de nordligere Luti- 
tier derimod bevarede deres Uafhængighed under Navnet 
Welataber eller Wilzer. Mange nyere Smaastammer ud- 
viklede sig, deels som Kolonister fra de forrige, deels 
maaskee af tidligere vendiske Stammer, og under Navnene 
Obotriter, Wagrier, o. m. fl. nærmede de vendiske Folk 
sig stedse mere Danmarks Grændse. Efterat Slaverne 
saaledes vare trængte frem til Ostersoen og Slien, udgjorde 
de en overordentlig stor Stamme, hvis Top udbredte sine 
Grene mod Ost og Vest ved Ostersoen, og hvis Rodder 
tabte sig paa den ene Side ved det sorte Hav, paa den 
anden ved den venetianske (venediske, vendiske) Bugt. 



I)E DANSKES TOGE TIL VENDEN. 183 

3. At skildre et Folk er i Grunden at skildre en Per- 
son. Hver Folkestamme har sit Særkjende, ligesom hver 
Familie, og hvert Folkeslag fremtræder atter som en en- 
kelt Person i Forhold til Stammen. At opfatte det sær- 
egne ved saadanne, især i Oldtiden, er vanskeligt, fordi 
noget almindeligt er tilfælles for alle. Hedningen er sig 
selv Hig overalt, og dog kan man ikke nægte, at hver 
hedensk Nation har et særeget Præg. Venden har derfor 
i Almindelighed Karakteer tilfælles med hele den slaviske 
Stamme, men denne Almindelighed maa atter have antaget 
noget særegent ved Folkets Afsondring fra det Hele. 

Efter meget tidlige Efterretninger skildres Slaverne som 
Folk med stærkthyggede Lemmer, lysehrune Haar og brun- 
lig Ansigtsfarve. De ligne, hedder det, den vilde Indianer 
i en overordentlig Haardforhed og Smidighed; de rulle sig 
sammen i en Krog, hvor man næppe skulde troe et men- 
neskeligt Legeme kunde rummes, og kunne blive liggende 
saaledes i flere Timer, ventende paa det gunstige Øjeblik 
til at overliste deres Fjende. Forat undgaae sine Forføl- 
gere kunne de tilbringe hele Dage under Vandet, i det de 
ligge ubevægelige paa Ryggen og drage Aande igjennem 
Ror, der ere stukne i hinanden og rage op over Vandets 
Overflade. 

Haardforhed, Legemssmidighed og Udholdenhed ere 
almindelige Egenskaber hos Vilde. Dem ligne Slaverne 
ogsaa i et andet Hovedtræk: en hoj Grad af Letsindighed 
og Ligegyldighed for den folgende Tid. Nydelsen af det 
nærværende Ojeblik er for saadanne Folk Livets Maal; 
Grublen over det tilkommende ligger udenfor deres Tanke- 
gangs Sphære. Heraf folger Uvirksomhed, naar ingen 
Niid driver til Arbejde; og denne skal hos Venderne have 
gaaet saa vidt, at de ofte efter deres Undertvingelse fore- 
trak at forblive i Trællestanden , for ikke at have Bekym 
ring for en Huusholdnings Sysler. Nydelsens Gjenstande 
ere de forste og naturligste: Vellevnet i Spise og Drikke 
tilfredsstiller Legemets Fordringer; munter Omgang. Sang 



I Si Uh UA.NSKKÉ TOGE TIL TK.NDKX. 

og Musik Sjælens; Dandsen lurener begge. Heraf ud- 
viklet sig en i det hele godmodig Karaktcer, der er til- 
freds med ^Nydelsen, og kun ophidses, naar denne mangler, 
som gjeme meddeler, naar den selv har nok, og skjormer 
l>aa det Gode, som meddeles af andre. Denne Godmodig- 
hed findes hos alle slaviske Folk; den ytrer sig i Hen- 
givenhed til Munterhed, i Folkesange, i sjelden Gjæst- 
frihed, i Taknemmelighed mod Forældre, og lignende 
Karakteertræk. 

Allerede i det sjette Aarhundrede fortælles om de 
nordlige Vender, at de altid havde Liren i Haanden. Dette 
Instrument havde tre Strenge, var storré end en Fiolin 
og rimeligviis en Slags Harpe; i det mindste er det uden 
Tvivl dette Instrument der menes, naar Nordboerne i den 
hekjendte Fortælling om Aslaug berette, at hendes Foster- 
fader Heimer skjulte hende i en Harpe (harpaj. For- 
uden dette Instrument, Russernes Hnsli, Servicrnes Gos/e, 
kjendte Venderne ogsaa Hornet og Sækkepiben (Kosslo). 
Et meget bojeligt Sprog lettede Sangen, og Folkesange 
opstode tidlig. 

Af Mangel paa Kundskab om de egentlige Venders 
Folkesange berore vi blot Serviernes: det- karakteristiske 
i disse Sange er uden Tvivl ogsaa det samme hos alle 
slaviske Folk. Servierne have Sange om en Helt Marko, 
der kan sammenlignes med Grækernes Herkules, og endnu 
mere med vor Stærkodder; han er den fiirste af Helte, 
besidder en uendelig Styrke, hans Villie er ubetinget, og 
han frembringer hvad han vil. Han rider en Hest i halv- 
andet hundrede Aar, og han bliver selv, ligesom vor 
Stærkodder, tre hundrede Aar gammel. I andre Sange 
skildres Stæder, der befæstes ved Menneskeoffer, ligesom 
i vore Sagn, og Fugle bruges som Budskab, ligesom i 
gamle Sagn hos os. Men især ville vi bemærke Servier- 
nes Militza, da Sangen om hende, den bly Mo, som El- 
skeren forgjæves stiger at bringe til at skue i Vejret, aan- 
der en elskværdig Simpelhed og Ho. og har megen Lighed 



DK DAXSKKS TOGE ML VKXDK*. 185 

med vort bekjondte Sagn om Ottar og Sigrid, der ikke 
kastede sit Oje paa den Elskede, forend Lyset, med hvil- 
ket hun lyste ham til Brudelejet, brændte ned paa hendes 
Fingre. Den serviske Sang lyder efter Bowring 1 om- 
trent saa: 

Lange Bryn hos min Militza skygge 
over hendes milde Rosenkinder, 
Rosenkinder, og det hulde Aasyn. 
Trende Aar har jeg betragtet Miien, 
men jeg kunde ej de hulde Ojne 
faae at see og ikke Lilje -Panden. 
Til vor Landsby -Dands jeg forte Miien, 
hen til Dandsen forte jeg Militza, 
haabed da at see de hulde Ojne. 

Moerne paa Gronsværfladen dandsed, 

pludselig blev Solens Skin fordunklet, 

ud af Skyerne foer stærke Lynglimt. 

Alle Pigerne saae op til Hinden, 

alle Pigerne — men ej Militza. 

Stille hun paa Græsset saae, og skjælved 

ej, som Pigerne, dex skjalv, og hvisked: 

tl O Militza, du vor Legesoster! 
Er du fjantet eller overviis? 
siden du paa Græsset seer isteden 
for at see paa Himlen over os, 
og paa Skyerne, som staae i Flamme." 
Men Militza svarede dem rolig: 
„Hverken overviis, ej heller fjantet 
er jeg, ikke Vila, Skyers Samler; 
jeg er kun en Mo, og skuer for mig."' 

Vendernes Dands bestod, som Slavernes i Alminde- 
lighed, i overordentlig heftige Legemsbevægelser, i krigersk 

1) Servian popular poetry, translated by Bowring. 



186 DK DANSK*:« TOCK TIL VfciVDKN. 

Gang, stærke Gestikulationer, Fordrejelser af Legemet og 
Loften og Svingen af Dandserinderne. 

Alle Skribenter ere enige i at tillægge dem en overor- 
dentlig Gjæstfrihed; efter Biskop Ottos Vidnesbyrd forsikres 
endog, at Manden, naar han gik ud, ikke lukkede sit Huus, 
men lod Spiser sætte paa Bordet, og tildækkede dem, forst de 
kunde være gode, hvis der kom Gjæster medens han var 
ude. Denne Gjæstfrihed befordrede Handel og fredelige 
Kunster, og den gjensidige Meddelelse og Velgjorenhed 
hindrede Betleri og Tyveri; Betlere og Tyve, forsikres 
der, fandtes ikke iblandt dem. Den gjensidige Tiltro 
fordrede ingen edelig Bekræftelse; at sværge og at sværge 
falsk ansaae de for lige syndigt. 

I Afholdenhed og Kyskhed lignede de Nordboen; 
Fleerkoneriet var almindeligt, men Ægteskabsbrud straffe- 
des med Doden. Konen kjobtes eller rovedes, som hos 
Nordboen; men hun betragtedes i langt hojere Grad, end 
hos ham, som Gods. Hun behandledes som Trælkvinde, 
og maatte som saadan forrette det sværeste Arbejde; havde 
Manden en Seng, saa maatte Konen ligge udenfor denne 
paa Gulvet. Ligesom Mand og Fader hos Morlakkerne 
ikke tale om Kone og Datter uden med Tillægget: med 
Forlov at sige {da prostite, moia aena, med Forlov at 
sige, min Kone), saaledes berettes det selvsamme om de 
gamle Vender. Som andet Gods maatte Konen folge sin 
Mand i den anden Verden ; ved Mandens Diid overlod 
man hende derfor Valget, enten hun vilde aflive sig selv 
ved hans Begravelse, eller lade sig dræbe paa Baalet l . 
Dode hun ej med Manden, da var hun til Skjændsel hele 
sit folgende Liv. Denne grusomme Skik, som vidner om 
Vendernes asiatiske Oprindelse, ophorte i Polen forst i 
det tiende, i Rusland forst i det ellevte Aarhundrede. 

1) Insnper et fineili, quvd est fidelissimum genus hominum , hunn 
håbet morem , ut mulier , viro mortuo , se in rvgo cremati pariter arsitra, 
prirripitet. E;»iat. JJonifacii Archicpise. Mnpuiitini ad Ethclbalriuui regcm 
Meiciormn (Bibi. max. I'alrum, T. 13, S. 7b;. 



DE DVNSKKS TOGK TIL VNNDKX. 187 

Mandens Liv havde Værd i sig selv, Kvindens intet; 
det er derfor troligt, at Moderen ikke tog i Betænkning 
at dræbe sine Dotre strax ved Fodselen , naar de bleve 
for mange, medens Sonnerne derimod sædvanlig hleve 
skaanede. Men utrolige ere de enkelte Fortællinger, som 
haves om, at Bornene dræbte deres gamle Forældre, naar 
de ikke længer kunde arbejde; Krantz siger endog, at de 
begrove dem levende; dette Tra>k maa enten henfores til 
ilcn allerældste Tid, eller og en saadan Handling, som den 
Krantz anforer som forefalden i Aaret 1310, maa have 
været frembragt af den hojeste Nod. 

Som Krigere gave de ældste Vender ringe Beviser paa 
Tapperhed, ja man vil endog have fundet hele Folkeslag 
ihlandt dem, som afskyede Krig. Naar Krigerskhed ud- 
viklede sig hos dem, saa skete det af Nodvendighed. Den 
bestod derfor ikke, som hos Nordhoerne i Almindelighed, 
i Tapperhed, udsprungen af Æresfolelse, men Hensigten 
var kun Selvforsvar eller Lyst til Bytte, og de sædvanlige 
Vaaben vare Baghold og hemmeligt Overfald om Natten. 
Herved bleve Vendernes Krige, som de overalt skildres 
os, til Roverkrige. Da Venderne ved Ostersoen havde 
lært Sofarten af Normannerne, som besogte deres Kyster, 
bleve de til de umætteligste Korsarer; de tilsidesatte Ager- 
dyrkning og levede af Byttet, som gjordes paa Havet. 
Disse Rovertoge fordærvede deres Karakteer; de hleve 
mistroiske, rovsyge, hævngjerrige, mordlystne. I denne 
Henseende lignede de de nordiske egentlige Vikinger, som 
ikke ejede andet, end deres Skibe, og hvad de med dem 
og Vaabenmagt kunde erhværve, men som den ædelbaarne 
Nordbo derfor ansaae det for en Ære og Fortjeneste at 
bekjæmpe og odelægge. Hos Venderne blev ogsaa, som 
hos Nordboerne, Byttet nedgravet; ja Rovsygen var saa 
stor, at selv Visheden om at de ej kunde beholde Byttet, 
ikke afholdt dem fra at hemægtige sig det; Saxe forta'ller 
et Exempel herpaa: ved Roskilde trak Venderne midt paa 
Flugten Skindet af de rovedc Faar; de kunde dog i det 



188 DK DA.TkSR.KS TO.GK Til. TIIMIKN'. 

mindste besidde det saa længe indtil Fjenden naaede dem 
og fratog dem det. Overvundne fandt de sig i den skræk- 
keligste Undertrykkelse, og lede de grusomste Pinsler med 
Standhaftighed, som den vilde Indianer; som Sejerherrer 
behandlede de de Va^rgelose med det frygteligste Raseri. 
De skalperede de faldne Fjender; de bandt Fangerne til 
en Pæl, trak dem Indvoldene ud af Livet, og snoede dem 
om denne. Forst naar Mordlysten havde sat sig, vendte 
den oprindelige Godmodighed tilbage, og de da overblevne 
Fjender bleve behandlede med Mildhed. 

Disse Træk udviklede sig hos Folket, de vare dem 
ikke naturlige. Oprindelig vare de godgjorende, gjæstfri, 
ydmyge og lydige, Fjender af Plyndring; de elskede Ager- 
dyrkning og Kvægavl, dreve Handel ved Soen og Bjerg- 
værkerne i Bjergegnene, bearbejdede Metallerne, vævede 
Lærred, bryggede Mjod, plantede Frugttræer, og sang. 
Hine Træk vilde derfor næppe have udviklet sig, naar de 
havde faaet Lov til at leve og nyde Livet i Fred. Men 
fra Karl den Store af indtil deres Undertvingelse hjem- 
søgtes de af uforsonlige Fjender, Franker og Sakser, som 
faldt ind i deres Lande, rovede deres Rigdomme, gjorde 
dem selv til Trælle, eller udryddede dem ganske i hele 
Landskaber, og paatvang dem en fremmed Religion. Deres 
Kamp blev saaledes til en Kamp for Arne, Liv og Guder; 
Hævnen og Listen vaagnede; jo svagere de vare, desto 
grusommere maatte de blive; jo mere de elskede et roligt 
Liv, desto mere maatte de geraade i Raseri, naar det 
forstyrredes, og havde de forst engang faaet Smag paa 
kosteligt Bytte, saa var der ingen Grændse mere for Gjer- 
vigheden 1 . 

A. Vendernes Gudelære bestaaer, saavidt man kjender 
den, kun i Brudstykker. Folket har ikke efterladt nogen 

1) Allfremeine. Welthistorie , 51 Th. S. 221 fgg. Anton ErBte Linien 
eines Versuches nber iler allen Slaven Urspriing e(c. 1 Tli. S. 30 f'jrg. jf. 
2 Th S. 48 ffrg. Schreitcr IJeilragc zur Gcsch. der alten Wenden. Do- 
browsly Slavin. Snlim nm Slavernes Herkomst og ældste Sade i hans 
Saml. Skr. 10de D. e. 11. 



DK DA3SKBS TOGK Tit >KM)K\. 18!) 

sammenhængende Fremstilling eller noget profeterende Digt 
som Nordboernes Vfduspa , hvoraf man kunde uddrage 
deres Forestillinger om Verdens Skabelse og Undergang 
og oin det Guddommeliges Forhold til det Menneskelige. 
Det hvorpaa vi kunne grunde nogle Slutninger, er kun 
samtidige Historieskriveres Beretninger og enkelte hist og 
her fundne Gudebilleder; men nogen klar Sammenhæng 
imellem deres Gudebilleder, samt de ved dem udtrykte 
Ideer og andre Folks har endnu ingen fremstillet; Stoffet 
dertil synes ogsaa næsten ganske at mangle. Naar vi da 
vove at meddele nogle Bemærkninger om Vendernes Gude- 
lære i Almindelighed og dens Forhold til Nordboernes, saa 
maa vi især for de sidste bede om Overbærenhed, da de 
staae næsten ene og afsondrede, og kunne ikke stotte sig 
paa nogen hojere Autoritet, end den Sandsynlighed, af 
hvilken de selv monne bære Præg. 

Man vil i Almindelighed om Vendernes Gudelære 
kunne bemærke, at den bærer samme raa Præg, som alle 
gamle Folks, hos hvilke Kunsterne enten ikke ere til 
eller i det mindste ikke have naaet en saadan Hojde, at 
de og Gudelæren gjensidigen kunne tjene til at forhtije 
hinanden. Nogen Lighed med Nordboernes vil man ogsaa 
gjenkjende, hvilken kan forklares enten af en tidlig Blan- 
ding af begge Folk, eller deraf at begges Gudelære har 
haft en fælles Kilde; men i det Hele taget bærer Vender- 
nes Religion et endnu mere sandseligt Præg, end Nord- 
boernes, hvilket ogsaa ligefrem folger af Folkets Karakteer. 

Venderne antoge, ligesom alle Hedninger, ogsaa Nord- 
boerne, eet htijeste Væsen, den Unævnelige. Ideen ligger 
for dybt i Menneskets Sjæl til at den nogensteds ganske 
kunde udslettes; men den fremtræder mere eller mindre 
klar. Hvor mange forskjellige Skikkelser de end giver 
deres Guder, siger Helmold l , og hvormeget de end til- 
egne dem Marker og Skove, Glæder og Sorger, saa nægte 
de ikke dermed een Gud i Himlen, som hersker over de 

1) Lib. I, cap. 83. 



190 



DR DAXSKR« TOGK TIL VRXDRX. 



andre, og som uindskrænket bestyrer de himmelske Ting. 
Men de andre Guder, som drage Omsorg for de forskjel- 
lige verdslige Ting, ere oprundne fra ham, og enhver af 
dem ansees for saa meget ypperligere, som han kommer 
nærmere til hiin Gudernes Gud. Dette hojeste Væsen har 
vel ingensinde været synlig fremstillet, ligesom vi hos 
Nordboen heller ikke en Gang finder det navngivet, uden 
forsaavidt Odin ogsaa benævnes Alfader. Det er dette 
Væsen, som hos saa mange Folk fremtræder som den 
dunkle Skjæbne, der svæver over alt, ophojet over alle 
Forandringer, og styrende dem alle; hos andre derimod, 
som den Almægtige, der overlever Guder og Verden og 
dommer alt 1 . Besynderligt maa det vel synes, at My- 
thologerne soge denne Unævneliges Billede blandt de be- 
kjendte vendiske Gudebilleder, og ansee ham forestillet 
ved Triglaw eller Trigla (den med tre Hoveder), thi under 
denne synlige Form, der rimeligviis svarer til Hinduernes 
Trimurti, indtræder allerede Personificationen af de tre 
guddommelige Virksomheder, der som Form ogsaa gaae 
over i Forstandens eller det Begribeliges Gebeet, medens 
derimod den Unævnelige (han, som man ej tor nævne 2 ) 
intet andet udtrykker end hvad vi kalde den Ubegribelige. 
Gaae vi fra denne over alle Naturens Omskiftelser 
Ophojede over til de menneskelige Forestillinger om det 
Guddommelige, forsaavidt det aabenbarer sig i Naturen 
(Mennesket selv indbefattet i denne), saa fremtræder 
her det Onde og det Gode, det Fortærende og det Op- 
livende, det Fordærvelige og det Velgjorende. Begge disse 
Principer vise sig ogsaa tydelig i Vendernes Gudelære, 
endskjondt det vel er overdrevent, med ganske skarpe 
Grændser at skjelne imellem Vendernes onde og gode Gu- 



1) pe kemr hinn rt'ki 
at regin-domi 
bflugr ofan, 
ed er bllu rætir. 

Volusjia, Str. Go. 



2) pd kemr annarr 
enn mdtkari, 
\>6 | ori ek eigi 
fan/i at nefna. 

HjndluljoS, Str. 41. 



DK DAXSKKS TOGK TIL VMVDH1V. 101 

der (Helmold l modsætter ogsaa egentlig kun den gode og 
den onde Gud) niere end imellem Nordboernes. Det Gode 
og Onde er forenet i Naturen og i Mennesket, derfor og- 
saa i Menneskets Forestillinger, men snart er det ene, 
snart det andet mere fremtrædende. Ilden er baade vel- 
gjorende og tidelæggende; den brænder, som en stille Lue 
paa den fredelige Arne, Haandværker og Kunster spire 
ved dens milde Varme, og Stæder fremblomstre, men den 
er ogsaa et vildt fortærende Dyr, en rivende Fenrisulv, 
der aabner sit umættelige Gab og sluger i eet Oieblik 
Aarhundreders Frembringelser. Den blide, oplivende Mor- 
gensol aabner Menneskets Oje til Klarhed og Henrykkelse, 
men den brændende Middagssol slapper hans Kræfter, og 
kaster ham i Armene paa den dosige Slummer; det er 
den samme Sol, Vaarsolen, der lader spire, Sommersolen, 
der lader gjære, Hostsolen, der lader modne, den samme, 
som bruner Axet og svier det af. Naar Mennesket op- 
fattede disse eller lignende Aarsager med deres Virkninger, 
og forbandt dem i et Billede med sine Attributter, saa 
ligger i disse ofte en Doppelthed, som i selve de Ting, 
hvis blotte Symboler de ere. 

Helmold siger, at Venderne dyrkede den onde Gud 
under Navnet Zcerneboch, d. e. den sorte Gud; at Hel- 
mold ogsaa tillægger ham Navnet Diabol, Djævel, maa 
uden Tvivl tilskrives kristelige Forestillinger 2 . Han kal- 
des ogsaa Czart, og dyrkedes med blodige Ofre blandt 
andre Steder i Rhetra. Hans Billede skal have været 
efter nogle en Mand med Haanden fuld af Ild, efter an- 
dre en Love (Ulv?). Tillægsordet czarny er det samme 
som gi. t. swarz; bog betyder Gud 3 . Aabenbar er altsaa 
Navnet Czernybog det samme som Nordboernes Surtr 
(Svartr, den sorte), der ligeledes for dem var den hojeste 
fjendtlige Gud, eller den fortærende himmelske Ild. Dette 

1) Lib. 1 cap. 52. — 2) Helmold, lib. 1 cap. 52. — 3) Anton, 1 Th. S. 40. 
2 Th. S. 51. Kayssarows slawisclie Mj thologie. Ingemanns Grundtræk til 
en nordslavisk Gudelærc. 



191 DK DANSKKS TOGK Til. TF!NDE\. 

forklarer maaskee mere end alt andet, hvad Vendernes 
Czernebog oprindelig har været. 

Som Modsætning af forrige ansees Belbog eller Bjel- 
bog, den lyse eller hvide Gud, af bily, bjahj, hvid. Han 
dyrkedes i den ældste Tid hverken ved Billede, Tempel 
eller Offer 1 . Denne Guddom svarer, synes mig, ligesaa 
tydelig til Nordhoernes Buldr, den lyse eller hvide, d. e. 
det rene, velsignende Himmellys, den lyse Dag om man 
vil, der strider med Morket (Hoftr) og overvindes af dette, 
men fodes paa ny-. Den hvide Urt, Baldersbraa, der var 
helliget denne Gud, viser ikke hlot Guddommens, men 
selve Navnets Betydning. 

Bjelhog menes at have været den samme, som Svan- 
levit eller Zvantevitk, der dyrkedes af hele den slaviske 
Stamme, men især af Riigerne, og holdtes for den overste 
og hedste af alle de skahte Guder. At han skulde være 
den kristne Helgen Sanctus Vitus, og skylde denne sit Navn 
og sin Dyrkelse, som Helmold og Saxe anfore, er aahen- 
har en Misforstaaelse 3 . Navnet forklares: det hellige 
Lys, den hellige Forer, den hellige Hævner 4 efter den 
forskjellige Betydning man tillægger Ordet vit ; men man 
er enig i, at Navnets Begyndelse kommer af swety, sivaty, 
swanta, hellig. Saxe 5 beskriver hans Tempel og Billed- 
støtte i Byen Arkona paa Riigen. Midt i Byen stod hans 
Tempel af Træ, omgivet af to Indhegninger. Billedet 
havde fire Halse og ligesaa mange Hoveder, som vendte 
til fire Sider (udtryktes maaskee derved Solen, som skuer 
overalt?). I den hojre Haand havde det et Horn, som 

Præsten paa et af Aarets Hoved fester fyldte med Viin, for 

— i — « — 

■ 1) Nysanfortc Slaifler. At han senere fremstilledes med et blodigt 
Ansigt, som var bedækket med Fluer, betvivles vel med Rette. Dobrowsky 
Slavin, S. 403-404. — 2) De vendiske Guddomme maatte af Aserne betrag- 
tes som fjendtlige: Surtr var Asernes Fjende. Jeg nævner derfor i Forbi- 
gaaeudc den ellers dunkle og ubekjendtc Bcli , som Frey strider med og 
overvinder ( Vol u s på, Str. 54. Suorra- Edda, S. 41), da det mulig kan op- 
lyses, at denne Befi er den samme som Bjelbog opfattet under en fjendtlig 
Form. — 3} Helmold, lib. 1. cap. 52. 6. Saxo, lib 14. S. 321 — 4) Anton, 
1 'l'h. S. 44. Dobrowsky, S. 41 i. Ingemann, S. 8. — 5) Saxo, lib. 14, S. 31!). 



DR DANSKKS TOGR Til. VBWDRN. 103 

deraf at forudsige det tilkommende Aars Frugtbarhed. 
Billedet var omgjordet med et Sværd. Ved Hostfesten 
gik Præsten Dagen for den egentlige Festdag ind i Tem- 
plet, hvor ingen anden maatte komme, for at feje og 
rense alt; endog Præsten torde ikke drage sin Aande i 
Templet selv, men maatte hver Gang dette var nodvendigt 
begive sig til Doren. Paa Festdagen samledes Folket 
udenfor Templet; Præsten betragtede Vinen i Hornet, og 
naar han ikke fandt den formindsket, bebudede han et 
frugtbart Aar. Derpaa hældte han Vinen ud som Offer 
for Guden, og fyldte Hornet paa ny; drak det ud under 
Bonner om Sejer og Velsignelse, og fyldte det atter og 
satte det i Haanden paa Billedet. Ligeledes ofredes en 
Honningkage, saa stor og bred, som et Menneskes Hojde; 
Præsten stillede den imellem sig og Folket, og spurgte 
om de kunde see den? Svarede de Ja, saa onskede han, 
at de ikke maatte see den om et Aar; dermed onskede 
han hverken sin eller Folkets Dod, men en tilkommende 
rig Host. Resten af Dagen tilbragdes med Gjæstebud. 
Til Templet betaltes en Kopskat (eller Næseskat, lig den 
Odin indforte i Upsal), samt tredie Delen af det Bytte, 
der erhværvedes ved at paakalde Guden. Desuden hold- 
tes trehundrede Ryttere til Gudens Tjeneste. Hans egen 
hvide hellige Hest maatte kun Præsten fore eller ride; at 
Guden selv red den, troede man, da Præsten ofte frem- 
viste den om Morgenen fuld af Skum, som om den havde 
lobet en lang Vej. Naar et Krigstog skulde foretages til 
Lands eller Vands, opstilledes udenfor Templet sex Spyd, 
to og to sammen, hvert Par stillet overkors med Jernet i 
Jorden; den fuldt opsadlede Hest fortes derpaa frem af 
Præsten, som ledte den hen til Spydene og lod den 
springe over dem; loftede Hesten den hojre Fod forst, da 
var det et godt Varsel for Krigens Udfald; men satte den 
kun en eneste Gang den venstre forst over, da blev der 
intet af Toget. 

13 



194 DE DAX8KKS TOOK TIL VRXDFX. 

Ordet wit , som man har forklaret saa forskjellig, 
anseer Dobrowsky 1 for Stamordet til un'téz, Sejerherre; 
det er da beslægtet med woda, Anforer; og man har vel 
ikke uden Grund sammenlignet det med Saxernes Wodan 
os Nordboernes Odinn. At det har haft en saadan al- 
mindelig Betydning synes ligefrem at fiilge af Gudenavnene 
Rugiævith og Purevith hos Saxe 2 , som dyrkedes i Byen 
Carenz paa Rugen. Den forstes Billede var af Egetræ, 
saa hojt, at Biskop Absalon, om han end stod paa 
Tæerne, næppe med sin Haandoxe kunde naae til dets 
Hage; det havde syv Ansigter, som alle samledes i een 
Isse; ligesaa mange Sværd, hvert i sin Skede, ved Siden, 
det ottende draget i den hojre Haand. Porevits Billede 
havde fem Ansigter og var ubevæbnet. Som forskjellig 
fra disse nævner Saxe dernæst ogsaa Porenut 3 , som fore- 
stilledes med fire Ansigter, og et femte paa Brystet; paa 
Panden af det sidste lagde han sin hojre og paa Hagen 
sin venstre Haand. 

Paa en lignende Maade maa vel Navnet Radegast 
eller R. degast forklares, hvilket man ellers har anseet 
for uforklarligt. Adam fra Bremen har allerede angivet 
det: Idolum Redigast, siger han, forte nomen håbet a 
metropoli Rethra , q?iasi spiritus Rethrorum (af gost y 
Aand). Men da er Navnet, som man seer, saxisk og 
senere, og Guden maa have haft et ældre vendisk Navn, 
hvilket man ogsaa angiver, nemlig Roswodiz, men for- 
klarer paa forskjellig Maade 4 . Han afbildedes med en 
Fugl paa Hovedet og en Hellebard i Haanden; og var, 
mener man, Styrkens og Ærens Gud. Han dyrkedes, 
efter Helmold s , hos Obotriterne, og havde et Hoved- 
tempel i Rhetra, med et Billede af Guld. 

1) S. 412. — 2) Lib. 14, S. 327. — 3) Der altsaa, som Dobrowsky mener, 
ikke kan ansees for en Læsefejl for Porevit. Derimod fortjener det en ndjere 
IJndersog-else, om Navnet Porenut, som det nu skrives hos Saxe, kan være 
Russers, Preussers og Letters Tordengad Percunust eller Peron. — 4) Inge- 
mann, S. 11-12. — 5) Lib. I, rap. 52. 2. 



DK DANSKES TOGK TIL VENDEN. 195 

Siva nævner Helmold 1 som Polabernes Gudinde; hun 
dyrkedes imidlertid af alle Vender og af flere slaviske 
Folk; det er Polakkernes Zyvvie, der udtales som Sive. 
Et Hovedtempel skal hun have haft i Ratzeborg. Hun 
var Livets (Frugtbarhedens, Kjærlighedens) Gudinde, og 
afhildedes som en Mo, der ikke havde anden Bedækning, 
end sit lange Haar, der naaede hende til Knæerne; i den 
hojre Haand havde hun et Æble, i den venstre en Viin- 
drue. Kan der vel da være Tvivl om , at det er af denne 
Gudinde Nordboerne have dannet deels deres Sif med det 
skjonne Haar, deels deres Idun med de foryngende Æbler. 
Ingemann har gjort samme Bemærkning. Hun er en For- 
ening af Styrke og Ungdom; Nordboerne afsondrede disse 
Forestillinger, og gav gamle Thor Styrken, men alle de 
ovrige Guder den evige Ungdom. 

Retfærdighedens Gud Prove dyrkedes i Oldenborg i 
Wagrien i en Lund, og havde, efter Helmold, intet Bil- 
lede. Han fortæller, hvorledes han selv tilligemed Biskop 
Gerold kom til en Lund 2 af hellige Ege, hvor Prove blev 
dyrket; den var omgivet med et Hegn, hvorpaa der vare 
to Porte. Her plejede Folket med Præsten (Mike) og 
Kongen at samle sig forat holde Ting; men kun Præ 
sten, eller de, som vilde ofre, maatte betræde Lunden, 
eamt de, som vare i Dodsfare, hvilke her fandt et Fri- 
sted 3 . Andre anfore forskjellige Billeder med forskjellige 
Attributter, blandt hvilke det mest karakteristiske er 
Provejernet (det gloende Plovjern, vomer ignitus). Nav- 
net er efter nogle beslægtet med vort Prove, efter andre 
derimod med polsk prawa, Ret, beslægtet med vort brav*. 
Man tvivler om, om denne Guddom virkelig er af slavisk 
Oprindelse. 

1) Lib. 1, cap. 52. — SS) Man troer, at denne Lund har ligget ved Ha- 
vet bag Landsbyen Putlofs paa et £ted, »om nu kaldes Wienbergen. See 
i Dankwerths Laudesbeschr. Schl. u. Holst. Kortet over Wagrien. — 3) Hel- 
mold, lib. 1, c. 52. 69. 83. — 4) Navnet Prouo derimod er efter al Sand- 
synlighed en Læsefejl; Landsbyen Proweuaw i Wagrien, hvor Gudens liil- 
lede sto(f^ angiver bestemt nok den rette Form af Ordet. 

13' 



100 DK DANSKES TOCK TIL VENDES. 

Endelig nævner Helmohl Podaga som en Guddom, 
der dyrkedes i Plon; hos andre vendiske Stammer kaldtes 
lian ogsaa Pogwist. Han menes at have raadet for Vejr- 
lig og frugtbart Aar. Efter Dohrowsky er Pochwist Gu- 
den for slet. og Pogoda for godt Vejrlig. 

Den forhennævnte Triglaw forestilledes som en Kvinde 
med tre Hoveder (af tri, tre, og glaiva, Hoved), med en 
Halvmaane i Haanden. Hun dyrkedes i Stettin og i Julin 
i Pommern. En sort Hest var helliget hende, og brugtes, 
ligesom Svantevits, til Orakel. Dohrowsky anseer det 
imidlertid for vist, at Triglaw har været Epitheton for en 
trehovedet mandlig Gud. Dersom Attributtet sigter til 
Maanens Forandringer, saa har Guddommen ogsaa rime- 
ligviis været mandlig. 

Disse ere de vigtigste vendiske Guddomme, som man 
finder anforte hos de ældre Forfattere. Hele den vendiske 
Gudelære er endnu saa lidet behandlet med Kritik, at vi 
her, hvor vi blot onske at meddele det vigtigste og paa- 
lideligste, maae forbigaae de øvrige. Adskillige Gude- 
navne ere sikkert ogsaa antagne for saadannc uden at være 
det; Svvetibor f. Ex., som man forklarer ved den hellige 
Skov, kan dog ikke, som Dobrowsky rigtig bemærker, 
være Navnet paa Guden selv, der dyrkedes i Skoven. 
Andre Guddomme, som man har antaget for vendiske, til- 
hore ikke dette Folk; Crodo f. Ex. var saxisk. Flere 
Ligheder med de nordiske Guder, end de her antydede, 
have rimeligviis fundet Sted; Zir f. Ex. eller Zirnitra er 
maaskee Nordboernes Tyr, og Drommeguden Marowit 
synes aabenbar at være Nordboernes Mara (Spiigelset 
Maren). Det fejler vel heller næppe, at det slaviske Navn 
paa Gud, bog, i nogle Dialekter, som Bohmisk, bu, og 
som i de ældste Tider synes især at have betegnet Solen 
eller Maanen 1 , er det samme Ord, som Saxes Bons (Bo) 2 , 
som Odin avlede med Rind, og som hævnede Balders Dod. 

1) Arndt iiber die Verwandschaft der curop. Spr. S. 310. — 2) Saxo, 
lib. 3, S. 46. 



DK BANSKBS TOG'K III VKNDBW. H>7 

5. Vendernes ældste hellige Steder bestode, som 
na>sten alle gamle Folks, i hellige Træer, Lunde og Kil- 
der. De omgaves med en Indhegning, og Stedet kaldtes 
chram (hvilket dog nogle holde for et nyere Ord); det 
udtrykker det samme, som Nordboernes ve. En af de 
forste Gjenstande for Dyrkelse var det enkelte Træ, en 
hellig Eg, eller Symbolet for samme, en oprejst Træ- 
stamme. Det var Billedet paa Naturens skabende Kraft, 
og derefter paa den hele Verdens Organisme. Dette maa 
man i det mindste formode var Betydningen af de enkelte 
Træer, som man finder dyrkede af Venderne. I Stettin 
var det en stor lovrig Eg, under hvilken der var en yndig 
Kilde; Almuen troede den besjælet af en mægtig Guddom, 
og ærede den hojt 1 . I Oldenborg vare de hellige Ege 
omgivne af Templet 2 . I Julin var det en Træstamme 3 . 
Fojer man hertil, at man i Stettin udforskede Skjæbnen 
ved at bringe sit Offer til et gammelt Noddetræ og en 
Kilde udenfor Byen, hvor en under Træet boende Vogter 
modtog og gjengjældte det med Orakelsprog 4 , og at man 
hos Esterne finder en lignende Dyrkelse af en stor (vel 
deels formedelst Offerblodet, deels formedelst Offerilden) 
bestandig gran Eg, hvis Stamme nedentil dannede tre 
Hovedlodder, og oventil udbredte sig i tætte Grene, samt 
at der ved Foden af dette Træ underholdtes af Præsten 
en Snog eller Slange, saa kan man vel ikke tvivle paa, 
at man her gjenfinder Saxernes Ir?nensnl, Nordboernes 
Yggchasill og de sidstes Minier og Urdes Kilde, samt 
Slangen Nidhug og flere lignende Attributter. 

Hos Venderne, som hos flere Folk ved 0.sterstfen, 
vare uden Tvivl Gudebilleder elier lignende Symboler op- 
hængte eller paa anden Maade anbragte i det hellige Træ, 
Snart forvandledes dog ogsaa Gudernes Boliger til sær- 
egne Templer eller Kirker; et saadant kaldtes kostel. De 
vare, som vi allerede have seet, af Træ; Lævninger af 



1) Vila S. Ottonis, anfort i Allgcm. Wellliist. 51 Tli. S. 2J8. — 2) Hel- 
IDolil, lib. 1, cap. 85. - 3 ; Allgem. WeUhtst. 52 Th. S. 46. — 4) Sgt. S. 52. 



198 DK »AIVSKKS TOG!! TIL VEXDKJf. 

dem gives derfor ikke mere. Naar Byen, hvor Templet 
anlagdes, hvilket oftest var Tilfældet, laa ved Vand, saa 
omgaves Templet af dette, og kun en eneste Træbro forte 
dertil; denne maatte kun de, der vilde ofre eller hente 
Orakelsvar, betræde 1 . Tænker man sig indenfor denne 
Bro Samlingen af Gudebilleder, og Guden ved Broen, som 
bevogtede Overgangen, saa har man en tydelig Forestilling 
om hvad Nordboerne mene med deres Heimdal , Bevogter 
af den hellige Bro, der forte fra Jorden (Midgaard) til 
Himlen (Asgaard). Indretningen af saadanne Gudeboliger 
paa Jorden, foranlediget ved naturlige Omstændigheder, 
overfortes, som ellers, tillige paa de himmelske Boliger, 
og Synet af Regnbuen i Skyen forte ligesaa naturlig til 
Forestillingen om en lignende Forbindelse imellem Himmel 
og Jord. 

Ofrene til Guderne bestode i Oxer eller Faar; Præ- 
sten erholdt det bedste deraf; Resten fortæredes i fælles 
Gjæstebud af Folket. Der omtales ogsaa Menneskeofre 
af Kristne, hvis Blod Venderne troede var en Gammen 
for deres Guder 2 ; i Meklenborg dræbtes en kristen Bi- 
skop, og hans Hoved blev ofret til Radegast 3 . Med 
Ofringen forbandtes Orakelsvar; hvorledes disse gaves 
ved Gudens hellige Hest, er allerede anftirt. En anden 
Maade at erfare Gudernes Villie var Lodkastning: hertil 
betjente man sig af to Stykker Træ, som paa den ene 
Side var farvet hvidt, paa den anden sort; de kastedes i 
Skjodet; den hvide Side gav Lykke, den sorte Ulykke 4 . 
Hertil svarer Nordboernes Skik at kaste Tærning eller 
Kviste i Skjod. 

To eller tre Hovedfester omtales: Ditmar af Merse- 
burg nævner festum Julemu eller Julefesten, som Obo- 
tiiter og Gere Folk højtideligholdt i Februar; andre om- 
tale en Foraarsfest, der holdtes ved Aarets Begyndelse i 
Marts, til Erindring om de Afdttde, af hvilken Fest der 

1) HelmoTd, lib. 1, cap. 2. — 2) Sst. lib. 1, cap. 52. — 3) Sat. cap. 23. 
— 4; Sax.», lib. 14, S. 321. 



DK DAi\SKKS TOGK TIL VKNDEJV. 199 

endnu findes mange Lævninger hos de slaviske Folk 1 . Hvor- 
ledes Hostfesten, efter Saxe, helligholdtes i Arkona, er 
forhen anfort 

Da Krigen ogsaa betragtedes som en hellig Gjerning, 
saa havde Folket et til Guderne viet Banner. Saxe for- 
tæller, at Rugierne ærede deres Stanitia, der udmærkede 
sig ved sin Storrelse og Farve, næsten ligesaa hojt, som 
Guderne selv' 2 . Ordet er det slaviske sta?iiz eller stanice, 
Hærfane eller Hærtegn 3 . Endnu mærkeligere for os Dan- 
ske er den vendiske Zirnitra, et Metalbillede forestillende 
en Drage med Kvindehoveder og bevæbnede Menneske- 
arme, hvilket sattes paa Fanestangen; dette Billede staaer 
nemlig endnu som den vendiske Lindorm i det danske 
Vaah 



a.iocii 



4 



Men ikke blot krigersk Færd, ogsaa Livets helligste 
Forbindelser vare religiose. Ikke blot Forbindelsen imel- 
lem Mand og Kvinde maatte helliges ved Gudernes Vel- 
signelse, ogsaa Venskabet imellem Mand og Mand, imel- 
lem Kvinde og Kvinde. En Lævning deraf finder man 
endnu hos Morlakkerne, som have en egen religios Vel- 
signelsesformel for Venskab; de saaledes i Liv og Dcid 
Forbundne kaldes Probatini, Medbrodre 6 . Nordboernes 
Fostbroderlag, ligeledes indviet ved en hojtidelig Ceremoni, 
hvorved de Forbundnes Blod forenedes i den fælles Mo- 
derjord, er en lignende Skik, som viser, hvorledes det 
religiose Element udbredte sig igjennem alle Livets Grene, 
og gav dem alle Friskhed og Varme. 

6. Ogsaa den politiske Forfatning udviklede sig af 
den religiose. Præst, Dommer og Regent vare fra aller- 
forst af forenede i een Person; da Dommer og Regent 
bleve en særegen Person, vedblev han ikke desmindre at 
være afhængig af hiin; det forste Kongevalg bestemtes hos 
Riigerne af Overpræsten. Præsten talede med Guden, og 

1) Anton, l Th. S. 69-78. 2 Th. S. 65-68. 116. — 2) Saxo, lib. 14, S. 322. 
— 3) Anton, l Th. S. 88-89. — 4) Allgcm. Wclthist. ol Th. S. 265. Inge- 
mann, S. 27-28. — 5) Dobrow-Bky Slav in, S. 108. 



200 DK DANSKES TOGK TIL YhWDKJf. 

forkyndte lians Yillie; Krig og Fred afhang af Guden, 
derfor ogsaa af hans Organ ; kun Udforeisen var Kongens. 
I Templet var ogsaa det offentlige Skatkammer, hvis Ind- 
komster ikke blot ydedes af Landets egne Bom ; fremmede 
Kjobmænd ofrede en Deel af deres Varer dertil, for at 
faae Tilladelse til at handle; fremmede, kristne Fyrster 
sendte det Gaver. Ikke blot af Præsten, ogsaa af Folkets 
Ældste indskrænkedes Kongen; kun efter Overlæg med 
dem, kun efter deres fleerstemmige Kjendelse kunde han 
afsige Retsdomme. Kongens Stilling var overhovedet far- 
lig; Folket gav ham Magten, Folket kunde ogsaa berove 
ham Livet; Uaar, Ulykke tilskreves hans Vanskjæbne, og 
Gudernes Mishag maatte hæves ved hans Dod, Lignende 
tinde vi i Norden; de Svenske ofrede Domalde, og be- 
stænkede Gudernes Altere med hans Blod, for at afværge 
den herskende Hungersnod. Ved sit Valg modtog Kongen 
Hyldingen staaende paa en Steen, ligesom i Norden; han 
maatte fremtræde i ringe Dragt, og i en Bondes Haand 
aflægge Loftet om at ville beskytte Fædrenes Tro, Enkerne 
og de Faderlose, og at haandthæve Lov og Ret; hvo tæn- 
ker ikke ogsaa herved paa den nordiske Skik, i Folge 
hvilken een af de mest anseete Bonder gav Kongen 
Kongenavn, en Ceremoni, som omtales ved næsten ethvert 
Kongevalg i Norge. Konger omtales saavel hos Ruger, 
som Wagrier og flere vendiske Folk, men ikke den hans 
Værdighed tillagte Tittel. Blandt de mange slaviske Be- 
nævnelser paa denne mærke vi kun Ordet Woiwoda (af 
boj, Krig), Anforeren i Krigen, deels fordi denne Tittel 
forekommer temmelig ofte, deels fordi man i Slutningen 
deraf har meent at gjenfinde Odins Navn. 

Noden tvang til at vælge en Hersker, en Forsvarer i 
Krig; den nodte ogsaa til at anlægge Byer. der forst og 
egentlig kun vare Fæstninger. Byerne bestode, som vi 
siden ved enkelte Stæder ville see, ikke af stærktbefolkede 
Pladser, men af en Samling af Træhuse, omgivne med en 
Jordvold; Templet med den mægtige Gud, som laa inden- 



DR DANSK RS TOGR TIL VRNDRN. 2«U 

for denne, beskyttedes af den, men gav tillige efter Fol- 
kets Tro hele Pladsen sit vigtigste Værn. I Fredstider 
stode saadanne Fæstninger aabne, vare vel endog næsten 
ubeboede; i Krigstider spærredes Indgangen, og Gudens 
Bolig blev et almindeligt Tilflugtsted især for Krigerne, 
der saae Fjenden hærge Landet rundt om, men fra de 
sikre Mure ventede paa et gunstigt Ojeblik til Overfald 
og Hævn. For Værgelose, for Kvinder og Bom anlagdes 
Tilflugtsteder i Skovene og i Sumpene, som næsten ikke 
vare til at opdage af den med Landet ubekjendte Fjende. 
Enkelte Stæder hævede sig imidlertid ved udbredt 
Mandel til anseelige Byer. Vendernes Handel var vel, 
som ethvert mindre driftigt Folks, passiv, men deres Lands 
Beliggenhed langsmed Ostersoen frembragde ikke des- 
mindre en levende Vareomsætning. Det er især i denne 
Henseende at Togene til Venden og Erobringerne samme- 
steds maatte have en varig Indflydelse paa Norden ; ved 
Venden dannedes Forbindelsen imellem Nor-den og Syd- 
europa. Tidlig droge Nordboerne for Sildefangstens Skyld 
over til Vindlands Kyster; de Varer, som de havde af- 
tvunget Havet saa godt som ligefor dets nærmeste Besid- 
deres Ojne, bragde de derpaa til Torvs i disses Kjob- 
stæder; eller de rovede som Vikinger den ene Dag de 
Varer, som de den anden Dag solgte til Landsmænd af 
dem, fra hvem de vare tagne; for begge Slags tilbyttede 
de sig andre Kostbarheder, næsten hidtil ubekjendte, fra 
det fjerne Syden. Herved aabnedes efterhaanden en be- 
standig Færsel fra Throndhjem af til Slesvig, og derfra 
til Julin, Wolgast og flere vendiske Stæder. Fra Julin 
især handledes igjen paa Garderige, og Nordboerne fandt 
saaledes Vejen langsmed de vendiske Kyster hertil, og 
traadte derved i middelbar Forbindelse med Grækenland 
og Orienten. Venderne yndede Vellevnet og Pynt; de 
virksomme Franker imod Vesten benyttede deres Passivi- 
tet, hentede deres Varer, og bragde dem andre fra Syden. 
Derved traadte Nordboen fra en anden Side i Forbindelse 



202 UK DAiNSKKS TOOJ; TIL VK1NDKJV. 

med Landene ved Donau, med Venedig, Konstantinopel 
og Alexandrien. Julin blev Middelpunktet for hele Han- 
delen, og ansees for den daværende storste Handelstad i 
det nordlige Europa; den beboedes af Vender, Saxer og 
Græker; paa dens Torve sandedes de sjeldneste Varer fra 
Vesten og Osten 1 , hvilket næsten alt blev et Bytte for 
Nordboen, der stormede og nedrev dens Mure, plyndrede 
dens Skatte, og forte dens Borgere med sig i Trældom. 

Saavel Folkets Karakteer, som Landets Beskaffenhed 
og den Maade, paa hvilken Stater her opstode, fore os 
endnu til den Bemærkning, at Venderne, skjont de havde 
Religion og Sæder tilfælles, ikke udgjorde noget stort 
anseeligt Rige, som kunde være i Stand til at gjore en 
angribende Fjende nogen anseelig Modstand paa deres 
egne Kyster, eller til at fuldende nogen betydelig Erobring 
udenfor deres eget Land. Deres Historie danner derfor 
heller ikke noget sammenhængende Heelt. De bestode af 
enkelte Stammer, hver med sin Hovdingslægt, uden fælles 
Interesse, som uden fælles Maal. Efter disse almindelige 
Bemærkninger om Folket, hvilke man tildeels kan læse 
udførligere hos andre Forfattere, og ved hvis Opfatning 
vi især havde Vendernes Forhold til Nordboerne for Oje, 
maae vi derfor endnu, for at kunne give en klar Frem- 
stilling af Togene til Venden, betragte de forskjellige Stam 
mer og de enkelte Steder, som disse Toge fornemmelig be- 
rorte. Ogsaa ved denne Betragtning vil Hensigten især gaae 
ud paa at oplyse dem, som omtales i de nordiske Kilder* 



ANDET AFSNIT. 

VENDISKE STEDER. 

V kndernes Land (Vindland) indbefatter i den mest 
udstrakte Betydning den hele Landstrækning fra Hol- 
sten (Hollsetaland og Saxland) indtil Kurland og Garde- 
rige; d. e. den ostlige Deel af nuværende Holsten, Meklen- 

1) Adam. JJrem. lib. 2, cap. 12-13. 



DK DANSKES TOGE TIL TEN DEN. '2(>;> 

borg, Pommern og det egentlige Preussen; i mere ind- 
skrænket Betydning derimod kun de Meklenborg- Pommer- 
ske Lande, hvorfra dog Venderne ogsaa udbredte sig imod 
Nord, saa at Grændsen omtrent bliver paa den ene Side 
Eideren, paa den anden Weicfiselen 1 . Grændsen mod Sy 
den var til forskjcllige Tider forskjellig, eftersom Saxerne 
trængte frem i Vendernes Besiddelser. Disses Land havde 
nemlig en dobbelt Kamp at udholde; mod Vesten og Sy- 
den trængte de tilgrændsende Folk stedse dybere ind i 
Landet, og frareve Venderne den ene Stad efter den an- 
den; mod Norden skyllede Havet over Kysterne, satte 
dem under Vand, gjorde dem i lang Tid ufrugtbare, 
og opslugte endelig af og til hele Strækninger. Som 
Grændser mod Saxerne angives imidlertid Svale, der kom- 
mer fra Egnen af Bornhoved, lober til Neumunster og 
falder i Stor, og derefter Elben 2 . Den hele af Vender 
beboede Landstrækning kaldes af Saxe, som af flere Skri- 
benter fra omtrent samme Tid, Sclavia; dog nævner han 
ogsaa 3 særskilt Pomerania, der havde sin egen Hertug. 

Folket Vender (VindrJ inddeeltes i Vester- Vender 
(Vestrvindr) og Ostervender (Austrvindr)*, hvilke sidste 
ogsaa nævnes af Snorre, der fortæller, at Harald Haardraade 
blev sat til Landværnsmand imod Ostervender og Læser 5 . 
Det af Folkenavnet dannede Tillægsord vendisk hedder paa 

1) Schwarz Geogr. Nordertcutschl. S. 15-16. Omnis Slavorum regio, 
incipien* ab Egdora, qui est limes regni Danortim, extendilur intcr mare 
Balticum et Albiam per longisaimos tractus usque ad Zuerin. Helmold, 
lib. 2, cap. 14. — 2) Rivulus Suale, qui disterminat Saxones a Slavia. 
Helmold , lib. 1, cap. 25. Albia in orcasum ruens primo impetu Boemoa 
alluit cum Sorabis , medio curftu Slavos dirimit a Saxonibus. Helmold, 
lib. 1. cap. 4. — 3) Lib. 14, S. 3(10. — 4) Knytl. Kap. 123. 128. — 5) 11kr. 
3 D. S. 55. De her af Snorre nævnte Læser maae efter Sammenhængen 
være et Folk i Nærheden af Ostervenderue. Man antager dem for at va;rc 
de Lazii, Lecchi . Lezchi, Lesgi, der huldes for at være Stamfolket til 
Polakkerne, og engang boede ved det sorte Hav; det er ikke usandsynligt, 
at de have trukket sig hojere op mod Ostersiien , hvor man finder Pro- 
vinsen Lassiin ved Pceneflodcn i Fyrstendommet Wolgast, og Provinsen 
Lbsitz (Loitz) i Forpoinmern, begge med ældgamle Stæder af samme Navn. 
(See Hkr. anf. St. Schlbzers Nord. Gesch. S. 515. Schwarz Geogr. Norder- 
tcutschl, S. 255 fgg. 241 fgg.) 



204 DK DANSKES TOG« TIL VENDEN. 

Oldnordisk vindver sk r. Hos Saxe forekommer den samme 
Inddeling i Sclavi orient åles og Sclavi occidentales l . 
Grændsen imellem dem dannede Oderfloden, hvoraf Ud- 
trykket Sclavia citra et ultra Odorani 1 . 

2. Ved Betragtningen af de vigtigste Landstrækninger 
i Vendernes, især de vestliges Lande, som dem de Dan- 
skes Toge fornemmelig vedkomme, begynde vi fra Dan- 
marks Grændser, og rykke efterhaanden frem fra Vesten 
mod Osten. 

Strax naar vi gaae over Eideren, komme vi da ind i 
Wagrien eller Wagrernes Land. Her udbredte Venderne 
sig dels paa Fastlandet, dels paa Oen Femern, i det 
seneste paa den Tid, da Saxernes mægtige Rige svæk- 
kedes ved Frankernes Anfald under Karl den Store. Den 
naturlige Beliggenhed maatte foraarsage idelige Krige imel- 
lem begge Folk, og Saxernes Overgang til Kristendommen 
endnu mere foroge Hadet. I sin storste Udstrækning om- 
fattede Wagrien den hele Strækning imellem Ostersoen paa 
den ene Side, og Floderne Trave, Svale og Schwentin 
paa den anden, med Stæderne Lybek, Segeberg, Oldes- 
loh, Plon, Lytkenborg og Oldenborg. En stor Deel af 
Landet var under deres Herredomme enten begroet med 
Skov eller laa ode; ældre Stæder, Kasteller, Moller og 
andre Anlæg, som vidnede om, at Landet forhen havde 
været dyrket og stærkt befolket, odelagdes efterhaanden af 
de indtrængende, hærgende Vender 3 . 

Saavel Lytkenborg (Lntilinburg, hos Saxe 4 Liutcha) 
som Plon (Plnnum) anfores af Helmold 5 ; saa og Alberg 
(mons Alberg)*', senere bekjendt under Navnet Segeberg; 
men Vagrernes ældste og vigtigste Stad var Oldenborg. 
Som den yderste By mod Nord tjente den til Værn saa- 
vel mod Danske, som Saxer, og var Kongernes Sæde. 

1) Saxo, lib. 14, S. 308. lib. 15, S. 377. —2) Helmold, Kb. 1, cap. 15. — 
3) Helmold, lib. 1, cap. 12. Zventina, limes Saxonia?. Adam. IJrem. lib. 2. 
cap. 9. — 4) Saxo, lib. 13, S. 231. — 5) Lib. 1, cap. 12 og cap. 2"). — C) Lib. 
1, cap. 49. 



DR DANSKES TOGE TIL VENDEN. 205 

Saxc 1 kakler denne By urbs antiqua, hvilket er en lige- 
frem Oversættelse af det vendiske Navn Storgård, og af 
samme Betydning, som det saxiske Aldinburg' 1 eller Ol- 
denburg, den gamle Borg. Den kaldes, siger Helmold 3 , 
af de Danske (dunke) Bi andehuse, hvilket da maa være 
det samme, som med nogen Forandring anfores af danske 
Forfattere; hos Saxe 4 hedde nemlig Indhyggerne Bram- 
mesii ; og i Knytlinga 5 kaldes Stedet Bramnes eller Bri't- 
nes. Forskjellen imellem disse Navne viser, at nogle maae 
være urigtig læste 6 . Enten maa man antage, at der iste- 
denfor de nordiske Navne Brammes, Bramnes maa læses, 
efter Helmold, Brandhus, saa at Betydningen bliver Bran- 
denhorg, den store Stad eller Fæstning; eller ogsaa der i 
Navnet Brunnes ligger Hentydning til et fremstaaende Næs, 
der bar samme Navn, som findes i Forstaden ved Kiel, 
Bruns-wyk (Braunschweig). Afgjorelsen heraf maa over- 
lades til dem , som besidde en mere speciel Kundskab om 
denne Egn. Om Beliggenheden af Byen selv er der imid- 
lertid ingen Tvivl; det er nuværende Oldenborg i Wagrien. 
Ogsaa Oen Femern blev efterhaanden besat af Ven- 
der. Dens Navn er af slavisk Oprindelse; man udleder 
det nendig af slavisk ve, i, og morje, Hav; det betyder 
da Landet i Havet , ligesom Pommern (af po og morje) 
Landet ved Havet 7 ; ligeledes ere mange andre Steds- 
navne paa denne O vendiske 8 . Et Forbjerg her omtales 
ogsaa af islandske Skribenter: Der fortælles nemlig, at 
Erik Jarl sejlede fra Gulland (Gutland) sonderpaa til 
Venden (Vindland), hvor han laa fyrir Stauiinum eller, 
som det hedder i det til Bekræftelse anforte Vers, at 
Stauri, og derfra sejlede han atter til Danmark 9 . Der 

I; Saxo, lib. 14, S. 342. — 2) JF'agri, eorum civitas Aldinburg mari- 
tima. Adam. Brem. lib. 2, cap. 10. — 3) Helmold, lib. 2, cap. 13. — 4) Saxo, 
anf. St. — 5) Knvtl. Kap. 124. — 6) Jf. Dauckwerths Laiidesbeschr. v. 
Slesw. u. Holst. S. 211. — "i t Strodtmann Probe eiuer et^rmol. hist. Untcr- 
suehung iiber die Ucdciitung der Ortsnameii im llrz. Sclilesw. Flensborg 
1833. S. 30. Anm. — 8) F. Ex. villce Sclavorum i Kong Valdemars Jordebog 
(Langeb. Script. VII. S. 542.) — 9) Olafs*. Tryggvas. i Foriimannas. II. 
hap. 243. 



200 DE DANSKES TOGK TIL VF.NDEN\ 

kan ved dette Sted kun menes tvende Forbjerge i Vind- 
land: enten det nordostlige Forbjerg paa Rugen, die 
Stubben - Canimer (eller Stubber- Cammin), i hvilket Navn 
Ordet Stubber af Nordboerne let kunde gjores til Staur: 
eller ogsaa, og dette er vel formedelst Nærheden af Dan- 
mark det rimeligste, den sydo tlige Spidse af Femern, der 
endnu hedder Staver, og lige nordenfor sig har et Sto- 
bernthorp, der har sit Navn af Forbjerget: i Kong Valde 
mårs Jordebog 1 kaldes denne Landsby Stobærthorp eller 
Stubperthorp. 

3. Gaae vi fra Wagrien over Trave , saa komme vi 
ind i Obotriterxes Land. Folket omtales allerede i Kong 
Alfreds OversætteLv af Orosius, kaldes der Apdrede , og 
sættes uordenfor Oldsaxerne. Det udgjorde en anseelig 
Stamme, der tidlig blev bekjendt ved sine Krige med 
Karl den Store, og tillige beherskede Vagrier og endnu 
andre mindre Stammer. De egentlige Obotriter boede fra 
Mundingen af Trave langsmed Grændserne af det Lauen- 
borgske til Steckenitz's Indlob i Elben; mod Osten strakte 
de sig til Floden Warnow. Deres Hovedstad hed Mtkf- 
lenburg, nuværende Landsby Mechlenburg , sondenfor 
Vismar, og efter dens gamle Navn Rereg kaldtes de ogsaa 
Reregi-, 

Mod Svdvest boede i det nuværende Lauenborgske 
indtil Floden Bille Polaberxe (po Laba, ved Elben). 
Deres Hovedstad var Racisburg 3 , Ratzeborg. Længer 
mod Sydost boede Smeldinger. 

Foruden disse Steder ere endnu folgende Byer og 
Fæstninger mærkelige i Obotriternes Land: 

Illoga. Kone, Ilow 4 (eller, som man mener, ogsaa 
kaldet Ilinburg), nu et adeligt Gods ikke langt fra Nien- 
burg i Amtet Bukovv. 

1) S. 541. 542. — 2) Obotriti. qui altero nomine Rrregi vorantur, et 
civita« eorum Jlagnopoli*. Adam. Brem. lib. 2, cap. 10. — 3) Poiabing', 
quorum civitas Rari*burg. Adam. Brem. 1. c. — 4; Helinnid, lib. 1, cap Hl. 
Saxo, lib. 14, S. :$17. 



DE DANSKES TOGK TIL VENDEN. "207 

Zuerin, Sverinum 1 , nuvær. Schwerin i Schweriner- 
Soen. 

Nordenfor samme Jf'issemer, hos Islænderne fizmar- 
hofn'*-, nnv. Wismar. Herved kan tillige bemærkes Proviucia 
Pola*, hvis Navn endnu er tilbage i Oen og Amtet Poel. 

Rostock, hos Islænderne Raudstokk*, nuv. Rostock, 
og rimeligviis dens Altstadt. 

Beliggenheden af disse Steder leder igjen til at be- 
stemme det mere uvisse Dobin. Det nævnes tilligemed 
Ilowe, Mikilenburg ogZuerin A , og kaldes hos Islænderne Du- 
bi/i eller Dubbin 6 . For at komme hertil landede de Danske 
ved Vizmarhofn; det er da rimeligt at soge det i Nærheden 
af denne Egn. Det maa fremdeles have ligget i Nærheden af 
en O Lips, thi i Kejser Otto den Fjerdes Confirmatio 
privilegii dati ab Henrico duce Saxoniæ episcopatui Sve- 
rinensi anfores: p/ope Zwerin duas villas Rampe et 
Lizchowe, quæ alta villa dicitur, insulam Zwerin adja- 
centem usque ad rivnlutn et aliarni insulam prope Dobin, 
quæ Lipiz dicitur 1 . Her nævnes Dobin som et bekjendt 
Sted, for at bestemme Beliggenheden af Oen Lipiz; men 
da vi kjende denne, kunne vi omvendt benytte Oen til at 
bestemme Byen. Der findes en O Lieps nordvest for 
Vismar; man kunde altsaa soge Dobin et Steds imellem 
denne By og Schwerin, men da Navnet ikke her gjen- 
findes, saa maa man formode, at der ved Oen Lipiz 
sigtes til Byen Liibz eller Liibitz, og at Dobinum er den 
norden derfor liggende Landsby Dubin, ikke langt fra 
Klosteret Dobbertin i Amtet Goldbers*: Suhm har oarsaa 
gjættet paa et andet, endnu sydligere Sted af samme 
Navn, nemlig Dobin ved Krakower- Soen, men at dette 
kan være det Sted, som de danske Toge gjældte, benægter 
Rudloff, som det synes med Grund, aldeles 8 . 

1) Anf. Steder. — 2) Knytl. Kap. 108. — 3j Saxo, lib. 14, S. 292. — 
4) Knytl. Kap. 108. — 5 Helmuld, lib. 1, cap. 87. Saxo, lib. 11, S. 254. — 
6) Knytt. Kap. 108. — 7) Westphaleu Monnra. T. 4, S. 899. — 8 Suhms 
Panm. Hist. 7 D. S. 62. 6 D. S. 18. Rudloffs Mi chlenb. Gcsch. 1 Th. S. 110. 152. 



208 , DE DANSKES TOGK TIL VENDEN. 

Sondenfor Rostock, imellem Biitzovv og Schwan, i 
Nærheden af Landsbyen Wick, der hvor Floden Nebel 
falder i Warnow, laa den vendiske Fyrste Niklots Borg 
Werle eller Wuiie (Urle) x . Det er historisk bekjendt, 
at Niklot faldt, da han gjorde et Udfald fra denne sin 
Borg imod de Danske, og Sammenhængen af den histo- 
riske Fortælling derom viser, at denne Borg maa være 
det i Knytlinga omtalte Urk 2 , hvilket Navn da maa være 
fremkommet ved en Læsefejl istedenfor V/fe. Om Steds- 
navnene i Knytlinga kan overhovedet bemærkes, at deres 
rette Form ofte kun ved Gisning kan udfindes; man har 
ikke ved Udgaven kunnet benytte nogen Pergaments -Co- 
dex, og Afskriverfejl kunde saaledes let indsnige sig især 
i Navne paa Steder, som Afskriveren ikke kjendte til 3 . 
Paa nogle Steder har dette, som det folgende ydermere 
vil oplyse, aabenbar været Tilfældet. Efter Helmold faldt 
Niklot, da han drog ud fra Wurle, og han fortæller Om- 
stændigheder om hans afhuggede Hoved, der bragdes til 
Lejren , Hg det Knytlinga fortæller som forefaldet ved 
Mjuklats Borg Urk. Man kan næppe betragte disse Ste- 
der nogenlunde i deres Sammenhæng, utlen at overtydes 
om , at ligesom Knytlingas Mjuklåtr maa læses Njiiklatr 
og da er det samme som Nyklot, saaledes er ogsaa den 
i Knytlinga nævnte Borg Urk det samme, som denne 
Nyklots Borg Urle; intet er heller simplere, end at le 
kunde læses som k i et gammelt Haandskrift af en, der 
ikke vidste hvad der skulde staae. Langebek 4 har gjættet 
paa, at Knytlingas Urk maaskee er Byen og Provinsen 
Ucra, Uckermark i Pommern, men efter den historiske 
Sammenhæng kan dette ikke være Tilfældet. 

4. Vi ere maaskee ved Anforelsen af nogle af de 
foregaaende Steder kommet ind i endnu en vendisk .Stam- 
mes Gebeet, thi ostenfor Obotriterne træffe vi omkring 

1) Jf-'urle, situm juxta flumen Warnou prope terram Kicine. Helmold, 
Hl). 1, cap. 87. — 2) Knjll. Kap. 119. — 3) See ogsaa Fortalen lil Dutia- 
wiigiir, S. 8 Igg. — 4) Scriptor. rer. Ban. T. 4. S- 218. Aiim. a. 



bR »AN8KES TOGE TIL VRNDElV. 209 

ved Floden Warnow de efter den kaldte Warner, hos 
Helmold Varnavi, eller Variner, Heruler, Werler. 

Floden Warnow hedder hos de nordiske Skribenter 
Gudacra amnis eller Gudakrsd 1 *, det er Flodens vendiske 
Navn. Schwarz mener, den kaldtes saa efter en Afgnd 
Goderack, saa at det egentlige Navn skolde være Gode- 
rackaa' 2 ; Afguden lade vi staae ved sit Værd, men at det 
sidstanforte Navn er det rette, viser den nysanforte Schvve- 
rinske Dotation, hvor der blandt flere villas in Ylowe 
nævnes en ved Navn Goderac, som rimeligviis kan have 
givet Floden Navn. Nordboerne gjorde dette Navn til 
Gudakr (Gudager); et Sted i Norge hedder iblandt andre 
saaledes, og det hele Navn tik derved for dem Betydning. 
Saxe beskriver denne Flods Indlob som saa dyndfuldt 
(vadosus aditus), at kun eet Skib kunde sejle ind ad 
Gangen; han omtaler ogsaa en So (lacusj, som efter 
Sammenhængen er der Breitling ved Warnemiinde. 

5. Osterifor Varnerne komme vi til den store ven- 
diske Stamme, som er hekjendt under Navnet Wilzrr 
eller Lutitier, Leuticier 3 ; de kaldte sig selv Wela- 
taber, og deeltes atter i fire mindre Stammer, nemlig 

ToLLENSER, RhEDARIER, KlSSINER Og ClRCIPANER. Alle 

disse Stammer boede imellem Floden Warnow eller God- 
ackrsaa, som vi nys have betragtet, og Oderen, som vi 
snart skulle betragte. 

Forend vi gaae over til de enkelte Stammer og Ste- 
der, maae vi kaste et Blik paa det almindelige Folkenavn. 
Vilzerne ere de Vylte , som Alfred omtaler i sin Over- 
sættelse af Orosius, og rimeligviis findes Navnet ogsaa i 
den Kæmpe Vasce, som Teutonerne kalde Wilze , hvilken 
Saxe lader sin Stærkodder overvinde 4 . Ogsaa dette Folks 

1) Saxo, lib. 14, S. 295. Kiiytl. Kap. 119. — 2) Schwarz Geogr. Norder- 
Teutschl. S. 52. — 3) Leuticii, qui alio nomine Wilzi dicuntur. Adam. 
Brem. lib. 2, cap. 12. Welalabi, qui et Wilzi dicuntur. Id. de situ Danias. 
4) Saxo, lib. 6, S. 105. 

14 



210 de nv\sxr:ii tooe til u:m)EJT. 

andet Navn Lentitii forekom mer hos Saxe, kun at »ler 
bos ham ved en Læsefejl staaer Lentitii. Kranz har 
samme Fejl. I Schousbols danske Oversættelse af Saxe 
er dette Folkenavn endog hlevet til Stedsnavnet Lenzen, 
son« ligger langt borte ved Elben. Der fandtes intet sla- 
visk Folk med Navnet Lentitii i Pommern, og at det 
Folk, Saxe meente. maa soges her, viser hans Sammen- 
stilling af Rugiana littora oc Lentitii anf roet u s 1 . Schwarz 
har ogsaa allerede bemærket, at den rette Læsemaade er 
Leutitii, og mener, at derved nærmest maa forstaaes den 
Stamme, som boede omkring ved nuværende Loitz (Lti- 
sitz) ved Peenefloden, og at Udtrykket anfractus passende 
kunde anvendes paa Egnen omkring Ryckfloden, Wycker- 
bodden og Cisefloden 2 . 

Der findes nemlig flere storre og mindre Floder i 
dette Land, af hvilke vi, til Oplysning af det Folgende, 
raaae bemærke: 

Floden Peexe, hos Saxe Venus jluvius^. Den ud- 
springer inde i det Meehlenborgske, bojer sig derpaa mod 
Norden, og tager sin Retning mod Osten forbi Demmin, 
Loitz, Anklam, og falder ud i en bred Strom, Peene 
Strom, som drejer sig mod Nord og sætter das kleine 
Haff i Forbindelse med Ostersoen; omtrent ved Wolgast 
forer den Navnet Peenemunde. 

Fra Syden kommer Bifloden Tollense, som falder i 
Peene noget sondenfor Demmin. Fra Norden kommer Bi- 
floden Trebel, som mod Vesten lober paa Grændsen af 
Pommern, og forbinder sig med Peene noget nordenfor 
Tollense. 

Fra Trebel gaaer atter mod Osten der RiirKPUJSS 
eller der Ryckgraben, som lober forbi Greifswalde. 
Alle nordiske Beretninger om de Danskes Toge til denne 
Egn forudsætte, at disse Vande for den Tids Skibe maae 



1) Saxo, lil>. 14, S. 329. — 2) Schwarz Diplom. Gesch. S. 679-680. Anm. 
jf. Suhms Daiim. Hist. 3 D. S. 85. Anm. — 3; Saxo, lib. 14, S. 308. 



de danskes Tor.K ni. vexdev 211 

have ræret sejlbare, og dette bekræftes af fremmede Kil- 
der; Ryckfloden ved Greifswalde var nemlig den Gang 
bredere, end nu, og man vidste ikke nogen Forskjel paa 
der Ryekflufs og der Ryckgraben, men begge udgjorde 
kun een Flod; ligeledes er det et almindeligt Sagn, at 
man fra denne Flod kunde sejle ind i Floden Trebel 1 . 
Det ældste Navn paa denne Ryekflufs var Hilda eller 
Ilda, der ogsaa findes i Abbediet Eldenow, under hvilket 
Landsbyen Wieek horte; maaskee menes der da ved Nord- 
boernes Svbldrd denne Flod, som da fortsatte sit Lob 
forbi Oen Sv'åldr, som vi længer hen skulle omtale. 

Mod Norden var Egnen omkring nuværende Stralsund 
bedækket med store Skove og aldeles ubeboelig. Herfra 
kom dik Barthe eller Bartheke, som havde sit Udlob 
mod Nord. Mod Vesten dannes Grændsen af die Reke 
nitz, som lober ud ved Dammgarten. Men i denne med 
store Skove og Moradser opfyldte Egn omtales i ældre 
Tider endnu mange andre Smaafloder og Vande, f. Ex. 
rivulus Tiebine; llunien Plawenitze og rivulus Rosenforth, 
der begge faldt i Barthe ; palus Stoyde; rivulus Alkun 
o. fl. Paa Zingst gik en Arm af Havet, kaldet aqua 
Kraminke, midt igjennem Oen, og forbandt das Binnen- 
wasser med Ostersoen 2 . 

6. Forend vi betragte de egentlige Lutitiers Provin- 
ser, maae vi endnu indskyde en kort Beskrivelse over Oen 
Rtgex, som udgjorde een af de vigtigste Gjenstande for 
de Danskes Toge. 

Denne O kaldes i de islandske Skrifter Ræng eller 
Ræing eller Re 3 , hvorved dog nærmest forstaaes det 

1) Schwarz Diplom. Gcsch. S. 216 fgg. o. ii. St. — 2) F. Oom Das alte 
Barth, i Balthischc Studien, 1 H. S. 176. — 3) Knytl. Kap. 120. 123. Hkr. 
Ilaknuars. Hak. Kap. 293. Om Magnus den Gode fortælles, at han gjorde 
et Tog til Landskabet Jom, og kom paa Tilbagevejen til Danmark fyrir 
Re d f estlandi, hvilket i Versel hedder d Re fyrir vitiu J indlandi (Mag- 
niisar go 3a S. Kap. 28), d. e. Itiigen. Det er klart, at det er samme Sted, 
hvor det hekjendle Slag holdles imellem Magnus den Gode og Svend Ulf- 

14« 



212 DR DAX9KKS TOfiK Til. VKXDRX. 

egentlige Fastland af Oen, som Saxe 1 kalder continens, 
forskjelligt fra den nordlige Deel, hvorpaa Byen Arkona 
laa. Riigewit synes saaledes ogsaa, ef.er Schwarz 2 , at 
betegne Afguden paa det egentlige Rugen eller det storre 
Fastland. Hos Saxe kaldes Oen i Almindelighed Rugia; 
i Diplomer hedder den Ruya. Indbyggerne kaldes af Is- 
lænderne Rcrngar eller Rængjar 3 , Helmolds Rugiani 
eller Rani. Navnet Ræng udstraktes ogsaa til hele det 
senere saakaldte riigiske Hige, som ikke blot omfattede 
denne O, men ogsaa en stor Deel af det pommerske Fast- 
land; dette er f. Ex. Tilfældet, naar Knytlinga 4 beretter, 
at der paa Kong Valdemars Tid byggedes elleve Kirker 
paa Ræng. og at Bispedommet der var i den Stad, som 
hedder Usna (Usedom, hvor det forste pommerske Bispe- 
domme blev anlagt), samt at Bispedommet havde 130 
Kirker. 

Provinser og Steder paa Rugen vare: 

Saxe nævner Insula Arconensis , qiiæ Withovu b di- 
citur y hvilken ved et lille Sund (f return}, na*ppe saa 
stort som en Flod, var adskilt fra Rugia 6 : han kalder 
den ogsaa Provincia Arcun, og modsætter denne O (in- 
sula} det faste Land (continens) 7 •, imidlertid var dette 
Landskab ikke egentlig nogen O, men en Halvo; der var 
nemlig en Landstrimmel (tractus} , som forbandt dette 
Arkonensernes Land (Archonensium fines) med Fastlandet 
eller den ovrige Deel af Rugen 8 . Efter denne Beskrivelse er 
det altsaa nuværende Provins Wittow. den nordligste Deel 
af Rugen, i Diplomer kaldet Wythuy^ Wytowy ; adskilt 

Ben, men soin i Sagaerne er blevet saa forvansket, da der snart læses 
fyrir F'estrlandi d Re, snart fyrir vestan Aren eller d Re fyrir viiSu 
Veatlandi (Hkr. T. 3. S. 36. Magndaai gti^a S. Kap. 37) , og som alle For- 
tolkere, Torfæus, Suhin og Udgiverne af Hkr., have sogt ved Sylt eller 
Fohr paa den vestlige Side af Sondcrjj Iland ! 

1) Saxo, lib. 14, S. 248. — 2) Diplom. Gesch. S. 599. — 3) Kny ti. Kap. 
120. — 4) Sst. Kap. 123. — 5} Withora i Stephanii Udgave er en Læsefejl. 
— 6) Saxo, lib. 11, S. 322. — 7; Saxo, lib. 14, S. 289. — 8) Saxo, lib. 14. 



DK DAN8KR8 TOliK Til VEUDEST. 213 

fra den sydlige Deel af Rugen ved das Binncnwasser, 
som gaaer ind fra die wittowsche Fahr. <»g ved en smal 
Landstrimmel forbunden med Halvoen Jasmund. Efter 
Saxes Beskrivelse har das Binnenwasser da ikke været 
nær saa stort, som det nu er 1 . 

Her laa imod Nordost paa den hojc Kridtklint Byen 
Arkona, Archona paa lit/gia' 1 , Arktin i VindlandP. 
Den laa, efter Saxes Beskrivelse, paa Toppen af en boj 
Klint, der paa den ostlige, sydlige og nordre Side var 
befæstet ikke ved Kunst, men af Naturen; denne Befæst- 
ning saae ud, som stejle Volde, der vare saa huje, at. 
man ikke kunde naae derop med en Piil, udkastet ved 
Blider. Paa de tre Sider gik Havet rundt omkring den, 
men imod Vesten var den omgivet af en Vold af halvtred- 
sindstyve Alens Hojde, hvis nederste Deel bestod af Jord, 
men oventil var den hysset deels af Tommer, deels af 
•lord. Paa den nordre Side var en Brond, til hvilken der 
forte en forskandset og befæstet Vej. Midt i Byen var 
en vid og aaben Plads, paa hvilken Trætemplet stod med 
Svantevits Billede 4 . Dette giver en betydelig Oplysning- 
om BeskatFenheden af de vendiske Stæder; Arkona ud- 
gjorde ikke en stor anseelig By, som heller ikke paa det 
Sted, hvor den laa, kunde rummes, men en Fæstning 
med Templet og Tempelskatten, og i det hojeste en der- 
ved liggende Flække; dette bekræfter ogsaa Saxe paa et 
andet Sted, hvor han omtaler den som en Fæstning, til 
hvilken Indbyggerne i Krigens Tid toge deres Tilflugt, 
hvis Porte vare lukkede, men hvis Volde ikke vare be- 
satte med Vagt, da man ansaae den mægtige Guds Nær- 
værelse for Beskyttelse nok r \ Senere beskrives Stedet, 
hvor Arkona laae, som en Landspids af Figur som en 
afstumpet Kegle, og saa boj og stejl opstigende, at man 

1) Schwarz Geogr. IVonlcrletischl. S. 90-94. Dipl. Gcsch. S. G56-657. — 
2) Saxo, lib. 14, S. 218. — 3 Ivnjll. Kap, 101. - 4) Saxo, lib. 11, S. 319. — 
5) Set. S, 284. 



214 DE DANSKES TOGE TIL Ul.VDKV. 

fra Stranden af ikke kan naae den med et Pileskud. Mod 
Landsiden gaaer en overordentlig hoj Vold, paa hvis Top 
man seer en Række af Huje, som ligne Gravhoje. Der 
hvor denne Vold mod Norden stoder til Stranden findes 
endnu en Hojde, kaldet Jaromars Borg, som er næsten 
uhestigelig fra selve Volden af. Indgangen til Fæstningen 
gaaer over nysanforte Vold, og Vejen, som forer op i en 
skraa Hojde, er endnu kjendelig. Hele Indbegrebet af 
Fæstningsværkerne udgjor kun et Par Morgen Land, som 
dyrkes af Beboerne af den nærmest liggende Landsby 
Putgarten. Navnet Arkona udleder man af Arck eller 
Erck, en Bjergtop 1 . Hojden af Forbjerget Arkona angi- 
ves til 173 Rhinlandske Fod 2. 

Paa Wittow ligger en anseelig Landsby Wyck eller 
Wieck 3 . Steder med dette almindelige Navn findes der 
vel adskillige af paa det pommerske Fastland , men i Be- 
liggenhed stemmer dette bedst med det i Knytlinga nævnte 
Vik, da de Danske droge fra Stræla til Valung, derpaa 
til Vik, og derfra til Héoinsey 4 ; jf. de ovrige her nævnte 
Steder i det FSlgende. 

Ved en Landstrimmel forbindes Wittow med Halvocn 
Jasmoivd, der ved en lignende Landstrimmel forbindes 
med det egentlige Rugen, men forresten er omgivet med 
Vand. Denne Provins nævnes forst hos Saxe, der kalder 
den Provincia Jasmonda b . I Knytlinga derimod fore- 
kommer dette Navn ikke; men der nævnes i denne Saga 
to Gange et Asi/tid 6 , som igjen ikke findes hos Saxe. 
Man maatte derved let falde paa, at disse Navne ere eet 
og det samme, at Afskriveren af Knytlinga ikke har lagt 
Mærke til Stregen over u, som skulde udtrykke m, eller 
at denne har været utydelig, og at han da har afskrevet 
Asund for Asmund. Dette bliver næsten til Vished, naar 

1) Schwarz Diplom. Ccsch. S. 618 fjrg. — 2) F. v. Hagcnows Spccial- 
Charte der Insel Ungen. — 3) Schwarz Diplom. Gcsch. S. 694. — 4) Knj'tl. 
Kap. 121. — ») Saxo, lib. 14, S. 312. — fi) Knjfl. Kap. 121. 122. 



DK DANSKRS T0CK TIL VUNDKft. 215 

man i Knytlinga og Saxe betragter Sammenhængen af de 
Toge, ved hvilke disse Navne forekomme, thi vel afvige 
Beretningerne, men de stode dog sammen deri, at der 
holdtes en Samling ved Stræla, da Toget forefaldt til Jas- 
monda og Asund. Tilstrækkelig Oplysning herom vil dog 
forst erholdes, naar man i andre Kilder kan paavise deels 
den Hovding Dalemar, der efter Knytlinga herskede i 
Asund, deels den Afgud Pizamar, der dyrkedes samme- 
steds. Efter Suhm 1 skulde der ved Asund forstaaes den 
Strækning af Rugen imellem Strela og Hiddensee, langs- 
med Streelersund, eller ogsaa den ved Sundet liggende 
Olde Vehr (die alte Fahre); da Angivelsen i de historiske 
Beretninger er saa ubestemt, saa kan det sidste Sted 
især komme i Betragtning, men Navnet gjenfmdes da ikke 
mere. 

I Provinsen Jasmond nævner Saxe ogsaa G or p/o- 
montortum. Navnet (gor, gora, goraj betyder et Bjerg 
i Almindelighed, og flere Steder paa Rugen, blandt andre 
den senere saakaldte By Bergen, bare dette Navn. Suhm 2 
antog Saxes Gor for at være det ostlige Næs paa Monk- 
gut, kaldet Pert, ved hvilket Landsbyen Goren ligger; 
man maa da antage, at Absalons Tog, som skete fra Ar- 
kona af, gik heelt ned til Monkgut, der ikke horte til 
Provinsen Jasmond. Schwarz 3 antager Saxes Gor for at 
være selve det bekjendte nordostlige Forbjerg paa Jas- 
mond, die Stubbencammer. 

Skjondt det ligger udenfor vort nærværende Æmné, 
vil det dog for danske Læsere være interessant at mindes 
om, at det er i denne Provins, lige vestenfor die Stubben- 
cammer, man endnu viser Lævningerne af Herthaburg, nor- 
denfor en So kaldet Hertha See; begge staae i Forbin- 
delse med hinanden, da Volden, som endnu er til, bojer 
sig i en Bue, hvis Ender gaae ned til Stien, til hvilken 



1) Danmarks Hist. 7 D. S. 203. 297. — 2) Danm. Hist. 7 D. S. 205. jf. 
Estrups Absalon, S. G3. — 3) Gcogr. \orJ< r-Teutschl. S. 102. 



210 DB DANSKRS TOC.K TIL TEItDKH. 

en Sti forer ned fra Voldens I\Ii<lte, hvor man mener, at 
det af Tacitus omtalte Herthas Tempel har staaet 1 . 

Fra begge Halvoerne gaae vi over til det egentlige 
Rugen, og komme da paa den vestlige Side til Provinsen 
Woluxg. Schwarz kalder Provinsen Schaprode, og me- 
ner, at Landsbyen Schaprodes Navn udstraktes til den 
hele Provins, men tilfojer dog, at Diplomer vise, at den 
hele Egn saavel som Landsbyen fordum hed Wolung. 
Det Diplom fra Aar 1193, i hvilket de forst omtales, og 
paa hvilket han beraaber sig, er Stiftelsesbrevet for 
Nonneklosteret i Bergen; heri forekommer: „mansio in 
Wollungh, qua? dicitur Szabroda cum duabus quercinis 
silvis, agns, piatis et colonis." 2 Det er aabenhnrt, at 
qua? her ikke gaaer paa Wollungh, men paa mansio y saa 
at Wolung er Provinsens Navn og Szabrode den omtalte 
mansio. Dette stemmer da aldeles med de nordiske Kil- 
der, i Folge hvilke Sehabrode ikke er en Provins, men 
en Havn. Provinsen kaldes nemlig i Knytlinga 3 V alting 
eller Falotig, og siges at være et Landskab eller Herred 
(héra'dj, til hvilket man kom over fra det Fylke, som 
ligger ovenfor Stræla; hos Saxe 4 Valungia. Knytlinga 
nævner tillige, men kun paa et eneste Sted 5 , Anali'mg y 
medens derimod Falong eller Valiing forekomme oftere; 
dette Analong, som fra Knytlinga er gaaet over til de 
geografiske Kompendier som et særeget Landskab paa 
Rugen, er, som Suhm allerede har bemærket 6 , det samme 
som Talung; Læsefejlen er let at forklare; der har i 
Haandskriftet staaet aualong , hvilket kunde læses enten 
som d Valong eller Analong. 

Knytlinga fortæller, at de Danske hærgede paa Va^ 
lung, og vilde derpaa vende hjem, men da kom om Nat- 

1) Schwarz, anf. S«. S. 98-101. og v. Hagenows Kort. — 2) Schwarz 
Geogr. JVorder-Teutschl. S. 140-141. Diplomet i Sammes Diplom. Gesch. 
S. 530, hvor det ovenfor anforte Sted lindes S. 532. — 3) Knytl. Kap. 120. 
— 4) Lib. 14, S. ?95. — 5) I Slutningen af Kap. 120. — 6, Danm. Hist. ? D,. 
S. 200-201. 



I>R DANSKES TOGE TIL VENDEN. 217 

ten Rfiseroe fra Ritiet Re under deres Anforer Doraabur 
efter dem ved Masnes. Begge Partier underhandlede med 
hinanden; Domabur vendte hjem, og Kong Valdemar lagde 
med sin Flaade til den Havn paa Re, som hedder Ska- 
parodd. Re er da det egentlige Riigen, og Skaparodd 
nysanforte By Schabrode, om hvilken det ogsaa hedder i 
et Diplom af Witzlaf den fjerde: castrum et terra Scap- 
rode dicta in terra nostra llaya sita l . Masnes maa 
have ligget paa Vestsiden af Riigen, og sydligere, end 
Schahrode, altsaa netop paa det Strog, hvor nuværende 
O Umanz ligger; men et Sted af dette Navn findes ikke. 
Rimeligviis er da ogsaa Knytlingas masnes en Læsefejl, 
hvad enten nu deri stikker selve Oen wnanz eller det 
paa den liggende Waase eller Vokenitz eller et lignende 
Navn. 

Paa det egentlige Riigen nævnes fremdeles: Provin- 
sen og Byen Charkxz, nu Garz, i Knytlinga Karennz, 
hos Saxe Karentin (Karentia'?)' 1 . Byen bestod, lige- 
som forhen er bemærket om Arkona, af en Borg og en 
derved liggende Flække, som i Fredstid, efter Saxes Be 
skrivelse, var næsten ode (locus pacis tempore desertusj, 
men i Krig tjente som et Tilflugtssted for Hæren. Den 
blev saaledes en Gang ved et af de Danskes Anfald op. 
fyldt med en Besætning af 6000 Mand, som toge Plads i 
de vel tildeels i en Hast opforte Hytter, der havde tre 
Stokværk, og stode saa tæt paa hinanden, at naar Byen 
var bleven anfalden med Krigsmaskiner, vilde ingen Steen 
være falden til Jorden. Byen var omgiven med Moradser, 
igjennem hvilke der forte kun een besværlig Vej; enhver, 
som betraadte denne, stod, naar han veg for meget til 
Siden, Fare for at synke i dybe Moser; var man kom- 
men over denne Vej, saa forte en smal Fodsti imellem 

1) Sohwarz C.eogr. Norder-Teutschl. S. 143. Anm. — 2) Knytl, Kap. 122. 
Saio, lib. U, S. 326. 



218 DB DAISSKRS TOGK TIL VK\DEN. 

Voltlen og Moserne til Borgens Port 1 . Denne Beskrivelse, 
saavel som hiin ovenanforte over Arkona, giver en temme- 
lig tydelig Forestilling om Vendernes Stæder og den Maade, 
hvorpaa man, ved at anlægge dem paa hoje Bjerge eller 
imellem dybe Moser, stigte at gjore dem utilgjængelige 
for Fjenden. 

Knytlinga fortæller, at de Danske sejlede til Heft- 
insey (Hiddensee), og bleve der et Par Nætter. Derpaa 
bad Kongen Absalon at drage forud, men han selv og 
Jyderne lagde til ved Stræla (ved Stralsund); da det be- 
gyndte at morknc, roede Biskoppen med sine Folk frem 
forbi Kongen til Parez, og red op til Byen Gårds, men 
der kom Venderne imod ham, og der holdtes et Slag ved 
en So (oatn); Absalon sejrede, red ud til sine Skibe, 
Kongen kom til ham, og de vendte tilbage til Stræla-. 
Hos Saxe finder man derimod, at Kongen gjorde et Tog 
til Arkona, sejlede derpaa til en Havn (portus), som Ind- 
vaanerne kaldte Por, og for ikke at stride med alle Ru- 
ger paa een Gang, lod han Absalon om TSatten sejle til 
Zindra (eller Ziudra), som Absalon odelagde tilligemed 
Egnen deromkring ; to af hans Ryttere forfulgte Fjenderne, 
som toge Flugten over en So (stagnum) 3 . Ligesom det 
er uvist, om begge disse Beretninger gjadtle et og samme 
Sted, saa maa det ogsaa blive tvivlsomt, om Parez og 
Por er det samme. De maae imidlertid have ligget enten 
ved Stralsund eller paa den sydlige Side af Riigen. Et 
Poretz (Preetz) nævnes i Advocatia Sundis 4 ; flere Steder 
paa Riigen have, efter Schwarz 5 , fort Navnet Por, hvilket 
han .-dutter af Gudenavnene Porenutz 02; Porevitz. Efter 
Suhm 6 er Por maaskee den store Proner-Vig imellem 
Riigen og Pommern, og Parez nuvær. Poseritz, der dog 
ligger noget oppe i Landet paa Riigen. Læser man for 

1) Schwarz Geogr. IVorder-Teutschl. S. 130 og Sammes Diplom. Gesch. 
S. 572 fgg. — 2) Kujtl Kap 131. — 3; Saxo, lib. 14, S. 310. — 4) Schwarz 
Geogr. Norder-Teutschl. S. 225. 226. — 5; Sammes Diplom. Gesrh. S. C00. 
— (i) Daiim. Hist. 7 D. S. 201 , jf. S. 292. 



DK DAN8K.K8 TO«K TIL VK\m-:\. w 21{) 

Ziudra Ziudra 1 , saa er dette Sted Zudar i det sydlige 
Rugen, og Gardz det samme som Karenz: samt den om- 
talte Sti den sonden derfor liggende Garzer See. Og det 
vilde da stemme med Milzahns Mening, at der ved Por 
forstodes die Glewitzer Fåhr, hvor Overfarten var fra 
Karenz til Pommern' 2 . 

Gaae vi herfra igjen mod Vesten, saa finde vi endnu 
paa Rugens sydlige Side Saxes lit tus Dreccense 3 ,- det 
er Kysten af en Halvo, paa hvilken ligger endnu Byen 
Ti rigge og det saakaldte Drigger Ort 4 . Godset Drigge, 
hvoraf Stedet har Navn, forekommer i en gammel Forteg- 
nelse over Godserne i Provinsen Altenfahr 5 . 

Endelig fortæller Knytlinga , at de Danske laae ved 
Stræla, sejlede Morgenen efter til Tikarey (Trikarey), 
og vilde hærge Voztrosa 6 . Navnet Tikarey er, endog 
hvad Læsemaaden angaaer, aldeles uvist, men da Voztr- 
osa er en Landstrækning lige overfor Monkgut eller den 
sydostlige Deel af Rugen, saa kommer det der sydligst 
liggende Grofs og Klein Zicker med Bugten Zicker See 
det nærmest i Navn og Beliggenhed. 

Blandt de ved Riigen liggende mindre Oer mærkes: 

Strax vestenfor Riigen ligger Oen Hiddensee. Sehwarz 
er noget vaklende i sin Mening, om der ved Saxes Hithim 
insul am menes denne O; thi paa et Sted siger han, at 
Saxes Hithim er nuværende Hiddensee, paa et andet, at 
den ældste Efterretning, man har om Oen Zingst (Cynxt), 
findes hos Saxe, der altid kalder den Hythiin, som man 
ellers skulde troe var Hiddensee, naar ikke Omstændig- 
hederne hos Saxe vare derimod 7 . Ved at betragte Be- 
retningerne om de fiere Toge, ved hvilke Saxes Hithini 
insula (thi Hithim er kun en Læsefejl for Hithini) og 
Knytlingas Hdi/isey nævnes, vil man dog let overtyde 

1) Andre læse Zuindra , og antage med Krantz (Dania, lib. 6, cap. 
22) at det laa ved Zvina, Svinemunde (Gram in Menrsium, lib 5, S. 312.) 
— 2) Estrups Absalon, S. 60. — 3) Saxo, lib. 16, S. 377. — 4) v. Hage- 
hows Kort. — 5) Schwarz Geogr. IVordcr-Teutschl. S. 152. — 6) Knyt). 
Kap. 129. — 7) Schwarz Geogr. Nordcr-Tcnlschl. S. 135 og 214. 



220 DK DANSKKS TOGK TIL VENDEN. 

sig om, at derved ikke kan menes andet end nuværende 
O Hiddensee. Den var i Almindelighed det Sted, hvor 
den danske Flaade forst sogte hen, hvor den havde et 
Slags Tilflugts- og Spejdersted i Sundet imellem Oen og 
det egentlige Rugen, hvilket ganske stemmer med denne 
Os Beliggenhed og den paa sammes ostlige Side værende 
Havn. 

Byen Stralsund hed fordum Strelessund, og kaldtes 
saa efter Oen Strrla eller, som Knytlinga kalder den, 
Stræla. Der holdtes ogsaa apud Strelam en Sammen- 
komst imellem Kong Niels og Slavernes Hertug Vratis- 
lav '. Denne O nævnes desuden ofte i de vendiske Toge, 
og er nuværende O Danholm 2 . 

Paa Stræla siger Knytlinga var en „blotlundr er 
heitir B'oku (Beku)" 9 . Navnet kan svare enten til die 
Beke eller til Bukkow. Et Sted af sidste Navn ligger 
ved Stralsund, og forekommer i et Diplom fra 1304, der 
nævner „campus clictns Buecowe sitits prope civitatem 
Stralessund". Kan man derimod antage, at Meningen af 
Knytlingas sjelden nojagtige Efterretninger er, at Stedet ikke 
laa paa Strela selv, men at de Danske lagde til her, og 
derpaa droge til hin Oflerlund, saa menes der uden Tvivl 
et andet mærkeligt Sted , omtrent tre Miil fra Stralsund, 
som Schwarz heskriver saaledcs : Imellem Landshyen Gri- 
stow og Fiskerlejet Kalckwitz, nærved das Binnenwasser, 
der nu sædvanlig kaldes die Beke, ligger et Sted, kaldet 
Buecow; det er en ophojet, oventil ganske flad Plads, 
som har det omtalte Binnenwasser mod Osten og Syden, 
men er for Besten omgiven med lave Grunde, der ved 
Flod staae under Vand, og da forvandles Hojden selv til 
en O; nu findes der kun Lævning af en Hiinegrav, men 
der svnes forhen at have lindet en Bors; til at forsvare 
Indlobet imellem denne Hojde og den et Kanonskud dcr- 

1) Saxo, lib. 13, S. 235. — 2) Schwarz Diplom. Gesch. S. 1 5. — SjKnjtl. 
Kap. 121. 



DK DANSKES TOGK TIL VEXDRN. 221 

fra liggende U Rims eller Rymitz 1 . Besynderligt er det 
derimod, at Suhm 2 antager Boke eller Beke for nuvær. 
Bnnge (Bug), en smal Laudstrimmel, som hænger sammen 
med Wittow, da denne ligger paa den nordligste Deel af 
Oen Riigen, og Boke maa have ligget paa den sydlige 
Side i Nærheden af Strela. 

Med de Oer, som have ligget ved den sydostlige Side 
af Riigen, imellem denne O og Fastlandet, ere foregaaede 
store Naturomvæltninger. Man har Efterretninger om en 
stor Oversvømmelse i Aaret 1309 (eller 1304), hvorved 
det saakaldte Neue Tief er hlevet dannet. Redeswitz, 
Lancke og flere Steder paa det hojere liggende Monkgut 
paa Riigen nævnes som de endnu ligge i Diplomer for 
denne Tid; men Oen Ruden skal derimod have ligget 
Riigen saa nær, at der var kun som en lille Bæk imellem 
dem; paa Oen Ruden nævnes Aar 1204 to Landsbyer, 
Ruden og Canven ; den saakaldte Greifwaldische Oie blev 
1191 skjænket til Greifswalde under Navnet Swant-Wu- 
sterhusen (eller Wasser- Wustrose), uden Tvivl i Modsæt- 
ning til det faste Land Wostrose, som ligger derved; der 
kan da heller ikke være nogen Tvivl om, at nuværende 
Oie da var langt storre end nu, det vilde ellers have været 
en hiijst ubetydelig Gave; man formoder endog, at den har 
strakt sig heelt hen til Oen Ruden. I Nærheden af Ruden og 
Oie nævnes endnu en O Svetza, en adelig Families Ejendom, 
som skrev sig derefter; denne O er heller ikke mere til; 
der nævnes en Flod Damne, som omgav en O, hvilken 
man heller ikke finder mere. Endelig strakte Oen Use- 
dom sig forhen i det mindste en halv Miil hojere op mod 
Nord end nu 3 . Naar man betragter disse Efterretninger 
og denne Egns nuværende Udseende paa et storre Kort 
med alle dens Grunde, saa vil man finde det sandsynligt, 

1) Schwarz Geogr. Korder -Teutschl. S. 237. — 2) Daum. Hist. 7 D. 
S. 200. — 3) Schwarz Geogr. Norder-Teutsclil. S. 119-123, og Diplom. Gesch. 
S. 25:. 



222 DR DtXSKES TOGE TIL VR\r>R\. 

at der iniollem Rugen og det lige overfor liggende Fast- 
land ved Wusterhausen har forhen ligget een storre og 
vel flere mindre Oer, kun ved smalle Vande adskilte fra 
hverandre, og dette vil da betydelig bidrage til at oplyse 
de nordiske Efterretninger. 

I disse omtales nemlig austr fyrir Vindland en O 
Svoldr, en Flod Scoldr-d, eller efter en Variant et Svan- 
land eller Svauland, som denne Flod var ved, samt en 
portus Svaldensis eller Valdensis l . Denne O Svoldr 
kan da næppe være andet, end nysanforte O Svant- 
Wusterhausen eller en anden undergaaet storre O hen- 
imod Greifswalde til; Floden maa have været et nu til 
et Dyb forvandlet Udlob ved denne O; og portus Sval- 
densis eller Valdensis en Havn ved Wyker-Bodden, rime- 
ligviis dat olde Deep, som det kaldes i Diplomer, ved 
Landsbyen Wyk, som blev anlagt af de Danske og i Di- 
plomer forekommer under Navnet Vicus Danicus' 1 . 

7. Fra Rugen vende vi atter tilbage til det faste 
Laud eller Lutitiernes fire Hovedstammer, som allerede 
ere nævnte; de adskilles ved Peenefloden, saaledes at Kis- 
siner og Circipaner boede paa denne Side Peene, Tollenser 
og Rhedarier paa hiin Side 3 . 

Kissinerives Navn gjenfindes enten i Slottet Kussin 
(der hvor siden Neukloster anlagdes) eller i Byen Kissin, 
hos Helmold Cuscin*, ved Warnovv. 

Circipa\eri\e boede, som Navnet viser, omkring 
ved Peene (circa Panirn); de strakte sig omtrent fra 
Floden Rekenitz mod Vesten til Peenefloden imod Osten; 
men udbredte sig ogsaa over Floden Trebel ind imellem 
Kissiner og Tollenser, samt over Udspringet af Floden 
Peene hen til Floden Nebel 5 . Det er den nordlige Deel 

]) Olafss. Trvggvas. Kap. 245-248. Hkr. T. 1 S. 331 fgg. Kny«. Kap. 
5. 120. 122. Saxo, lib. 14, S. 340. — 2 Schwarz Diplom. Gesch. S. 146-147. 
— 3) Chizini et Circipani , quos a Tholasantibus et Rethariis fluvius Pa- 
iiis separat. Adam. firem. lib. 2, cap. 10. cf. lib. 3, cap. 24. — 4) Helmold, 
lib. 2, cap. 3. — 5) Schwarz Geogr. IVorder-Teutschl. S. 33. 53. 55. 



DR DAXSKRS TOCK Til. VRXDRN. 223 

af deres Landstrækning, der strakte sig langsmed det Rii- 
giske Sund, som Saxe mener med Circipe?iensis provinria 
og Chcipenensium palus '. 

TollriVsrr\k boede i Uckermark og Stargard indtil 
Kilderne af ToIIense, efter hvilken de fore Navn. Rhr- 
tkrkrmk eller Rhedarierne, som udgjorde åen mægtigste 
Stamme, boede fra Peene indtil Oder, ogsaa i Uckermark, 
og i det mindste i en Deel af Mittelmark. saa at Grændsen 
imod Vesten gik over die Prieg.iitz indtil Lenzen ved El- 
ben. Hovedstaden, som har givet Folket Navn, hed 
Rhetra. Den er ikke mere til, men man antager, at den 
har lisaet ved den svdlice Ende af Tollensersocn, hvor 
nu Landsbyen Prillwitz ligger, deels fordi der ere fundne 
vigtige vendiske Oldsager med Navnet Rhetra, deels fordi 
der sammesteds endnu findes en Hoj, kaldet Rhetraberg. 
Den beskrives af Helmold og Adam fra Bremen 2 som en 
By med ni Porte, paa alle Sider omgivet af en dyb So, 
over hvilken der forte en Træbro; i de nordiske Kilder 
nævnes den ikke, da den meget tidlig blev odelagt. Imod 
Syden ved Havelfloden, efter hvilken en anden Stamme 
Hefelderne fik Navn, og imod Osten paa den anden Side 
af Oder stode Rhedarierne igjen i Forbindelse med endnu 
flere slaviske Folk igjennem Polen, Rusland og Ungarn, 
hvorved tillige Vendernes udbredte Handel lader sig for- 
klare. 

8. I Circipanernes Land omtales i de nordiske Kil- 
der folgende Landskaber: 

I det saakaldte Rugiske Circipanien eller Fyrsten- 
dømmet Riigcn paa denne Side Vandet laa Provinsen 
Barth med en Borg ved Udlobet af Floden Barthe; Pro- 
vinsen havde mod Osten Land kabet Ptitne (Stralsund og 
dets Omegn), mod Syden Grimmen, mod Vesten Floden 
Rekenitz 3 . Det er denne Provins Saxe kalder Barta 



1) Saxo, lib. 14, S. 343. lib. 16, S. 382. — 2) Helmold, lib. I, cap. 2. Adam. 
Hrcni. lib. 2, cap. 11. — 3) Schwarz Gcogr. IVoriler-Tculschl. S. 200-203. 



224 DK DANSKES TOGE TIL VENDEN. 

(Barca er en Læsefejl) og om hvilken han siger, at den 
ved et smalt Sund er skilt fra Rugen (Barca a Rugia 
brevi freto discret aj ; men nærmest sigter han kun til 
den Landstrækning, som omgav Byen Barth eller castrum 
Barth; den Flod, han omtaler, er Barthe eller Bartheke 1 . 

Fremdeles Provinsen Tribusees; ligeledes en Borg 
eller castrum med tilhorende Landstrækning ved Floden 
Trebel. Men herfra udstrakte Provinsens Navn sig langt 
videre, saa at det omfattede den storste Deel af Fyrsten- 
dummet Rugen paa denne Side Vandet; i samme nævnes 
i en Bulle af 1140 kun de tre Hovedborge Triboses, 
Giitzkow og Wolgast, som altsaa hver maa have haft et 
anseeligt Distrikt; man seer ligeledes af Diplomer, at 
Landskabet Tribusees strakte sig heelt hen imod Stral- 
sund (terra Tribusees prout protenditur in StralsundJ ; 
hos Saxe tages det tydelig i denne videre Udstrækning. 
Det er altsaa det hele Landskab sondenfor Barth imellem 
Floderne Rekenitz, Trebel, Riick og Sundet ved Rugen 2 . 
Denne Provins kaldes i Knytlinga Tribush og hos Saxe 
Tribusana provincia 3 . 

I Forbindelse med nysanforte forekommer endnu en 
anden Landstrækning med en By: I Knytlinga fortælles 
nendig, at Kong Valdemar drog til Stræla, og red op der 
til Tribuzis ok Atrtpiden, hærgede Landet rundt om, ind- 
tog Borgen, og drog derefter hjem. Paa det tilsvarende 
Sted hos Saxe fortælles, at Kongen overfaldt Circipenen- 
sis provincia; man kom igjennem et stort Ufore, et Mo- 
rads med Bække og Grofter (vasta et cænulenta palusj, 
derpaa igjennem en meget stor Skov; derpaa saae de 
Byen (vicus), som var omgiven med et saa stort Vand 
fpalusj, at man kunde sejle deri med Skibe. Byen var 
mere befæstet af Naturen ved det Vand , som omgav den, 

1) Saxo, lib. 14, S. 286-287. — 2) Schwarz Geogr. Nordcr-Teutsch. S. 
170-173. 180. - 3) Knytl. Kap. 122. 158. 129. Saxo, lib. 14, S. 313. lib. 16. 

S. 382. 



DK DAXSKK8 TOGB TIL VENDKX. 225 

end ved Kunst; den havde kun en Vold paa een Side 
med en Bro; Hovdingen sammesteds Otmar lod Broen af 
bryde, men Kongen indtog desuagtet Byen 1 . Ved at 
sammenligne begge Beretninger skjonnes, at det Atripiden, 
som Knytlinga nævner, var det Sted, hvor Borgen (eller 
Saxes vicus) Iaa. Ved et af Kong Knuds Toge fortælles 
fremdeles: efter Knytlinga, at Kongen fik Hjælp af Rii- 
gerne, og drog med dem til Tribudiz (Tribuziz), og saa 
vpp d Tribipen (Tripipen, Bipen), og hærgede der; han 
red til deres Kjobsted (kaupstadr), og brændte den; efter 
Saxe endnu omstændeligere, at Kong Knud samlede en 
Hær af 2000 Ruger, og marserede igjennem Tribusana 
provincia , som laa under hans Herredomme ; derpaa gik 
han igjennem Circipenensernes Morads (Circipenensium 
palus), som hans Fader for (paa nysomtalte Tog) var 
dragen igjennem, og kom til Byen (urbs) Lubeckinka. 
Da han var dragen forbi denne, og vilde til Diminum, 
traf han paa en By (vicus), hvor Barbarerne drak uden 
at tænke paa nogen Fjende (Knytlingas nysanforte kaup- 
stadr). De Danske vendte tilbage, og Hæren adspredte 
sig for at hærge og brænde, da Kongen nu, for den lange 
Vejs Skyld, havde forandret sit Forsæt at drage til Dimin. 
Kongen selv marserede med 30 Mand, da han fik at vide, 
at der var en Gaard (villa) forsynet med Korn, men for- 
svaret af en stor Sværm af Fjender; han sendte derfor 
Absalon hen at hjælpe de andre. Absalon bemægtigede 
sig Gaarden med dens Forraad, og vendte tilbage til Kon- 
gen. Da denne havde overnattet i Nærheden af Lubyna 
(propter Lubynam), og odelagt de overblevne Landsbyer, 
befalede han Riigerne at slaae Bro over det Dyb (lacuna), 
som han for havde haft Vanskelighed med at passere, 
gik over, besteg Skibene, og kom til den ved Peene- 
floden nærmeste Havn 2 . Ved at betragte disse Beret- 
ninger med nogen Opmærksomhed vil man finde, at Nav- 

1) Kny ti. Kap. 124. Saxo, lib. 14, S. 342-144. — 2) KuytL Kop. 120. 
Sam, S 382. 

15 



220 DK DAXSKRS TOGE TIL VENDEN. 

net Atripiden i Knytlinga er læst urigtig for d Tripiden; 

det sees tydelig ved Sammenligning af Kap. 124 og 129; 
paa første Sted har der staaet: reid par upp til tribiiziz 
oh a tripiden (hvilket Afskriveren i sin Ukyndighed har 
læst i eet Ord), ligesom paa sidste: får padan til tri- 
bttåiz oh sva upp a tripiden , paa hvilket Sted det foran 
gaaende upp har hindret Afskriveren fra at læse fejl. Til 
de Varianter, som findes i Slutningen af Navnet, maa Grun- 
den have været, at det har været skrevet med p: Tripipen, 
hvilket da er blevet læst som p: Tripipen, istedenfor d: 
Tripiden. Dette Navn er det i Diplomer oftere forekom- 
mende Tribedne eller Tribeden; man finder nemlig nævnt 
castrum Barth citm terra attinenti, videlicet Tribedne 
vocata ; saa og a Butesoive (Biitzow i det Mechlenborg- 
ske) in utraque parte aquæ , quæ Nebula (Nehelfloden) 
dicitur , usque ad terram, quæ Tribedne (i Langeheks 
Afskrift Tribeden) vocatur. Dette Tribeden kan have 
ligget paa to Steder, enten nordenfor Tribusees henimod 
Barth til, efter forstanforte Diplom, eller sondenfor Tribu- 
sees imellem dette og Demmin. Schwarz antager, at der 
menes ikke Tribusees paa denne Side Trebel indenfor 
Peene og Rekenitz, men Landstrækningen hin Side Tre- 
bel henimod Giistrovv og Nebel, eller vel endog den Pro- 
vins, som ellers kaldes Wasitha (nuv. Wastovv ved Neh- 
ringen), hvor der endnu er Spor af en gammel Borg 1 . 
Denne Egn eller Egnen strax ostenfor Tribusees, hvor 
der ogsaa i et Diplom fra 1285 omtales et castrum anti- 
qnum, der ligesom Tribusees selv var omgivet af Floden 
Trebel og dens Moradser eller Soer 2 , er uden Tvivl den 
rette. Thi ved at betragte det anforte Tog seer man, at 
de Danske gik ud fra Stralsund, hvor Flaaden som sæd- 
vanlig laa ved Strela; de trængte tværs ind igjennem 
Landet, og kom til en Borg, som ikke nævnes, og hvis 
Beliggenhed derfor heller ikke bestemt kan angives, men 

1) Schwarz Geogr. S. 174-179, jf. S. 190. og Diplom. Gcsch. S. 352. — 
2) Sammes Diplom. Gescli. S. H40-341. 



DK DANSKES TOGR TIL VRWDRN. '227 

efter Togets Retning maa det have været nuværende Rich- 
tenberg eller Franzburg. der ligge ved Soer, eller vel 
endog Trihusees selv; Kongen drog nu videre frem, og 
agtede sig til Deminin; han kom da, som Saxe siger, til 
Luheckinka, der ikke kan være andet, end nuværende 
hilbchin strax indenfor den Mechlenborgske Grændse. 
Kongen opgav imidlertid Forsættet, at drage mod Dem- 
inin, hvortil der endnu var en lang Vej, vendte tilbage 
over Lubyna, og kom endelig til den Havn, som er nær- 
mest Peene. Denne Havn er sandsynligviis det forom- 
talte Wyk ved Greifswalde 1 . Det er da ogsaa indlysende, 
at Trineden vel laa længer inde end Trihusees, hvilket 
ogsaa vel passer med Knytlingas Udtryk: til Tribuzis ok 
svd upp d Tripioen; meu det kan ikke, som Komhst. 
antager 2 , være nuværende Treptow ved Tollense, thi hele 
Toget skete nordenfor Peene; den danske Konge kom 
ikke engang ned til Demmin, langt mindre til Treptow, 
der ligger endnu langt sydligere: Hvad Lubyna er, lader 
sig vanskelig bestemme; det kan hverken være ved Stral- 
sund, som Schwarz mener 3 ; beller ikke Liebenau (Lub- 
benow) noget nordenfor nedre Peene 4 ; derimod ligger 
Landsbyen Leuenhagen, der ogsaa nævnes tidlig, lige i 
Togets Retning. 

9. I Pommersk Circipanien eller Fyrstendømmet Wol- 
gast laa 

Kastellaniet og Provinsen Wolgast. Den hele Pro- 
vins kan ikke have været stor, om man end antager de 
to mindre Provinser Westrosn og Lassan for at have 
været Dele deraf; den vilde da strække sig fra Cises Ud- 
lob i Wyker-Bodden (Angel-Beke), langsmed Grændserne 
af Provinsen Giitzkow indtil Peene ved dens Udlob forbi 
Wolgast 5 . De nordiske Kilder nævne kun Byen Vala- 

1) Schwarz Diplom. Gesch. S. 354. — 2) Jlaltische Studien 1 H. S. 72. 
Anm. 77. — 3) Schwarz Diplom Gesch. S. 11-12. — 4) Suhms Danm. Hist. 
8 D. S. 66. — 5) Schwarz Geogr. tVorder-Teutsciil. S. 252. 

15- 



228 DK DANSKES TOGR TIL VENDEN. 

gust eller castelluin Vologastum 1 , nuværende Wolgast; 
samt Oen Kuavh eller Kvauz, der næppe kan være an- 
det end nuværende O Koos ved Mundingen af Peene 2 . 

Provinsen Westrosn kaldes 1170 terra Westrose; 
det er Landstrækningen vestenfor Peenes Udlob; Navnet 
findes endnu, som man mener, i Landsbyen Wuster- 
hausen 3 . Det er denne Landstrækning, som i nordiske 
Kilder kaldes Voztrosa*. 

Provinsen Glitzkow med en By af samme Navn 
hiirte indtil Aar 1100 til Riigernes Land; den strakte sig 
fra Peene til Ryck. I Diplomer hedder den Gotzchowe, 
Chotzekowc 5 ; og heraf gjorde de nordiske Kilder Kot- 
skogr (hvorved Ordet tik Udseende som om det var sam- 
mensat af kot , en Hytte, og skogr, en Skov) eller Kot- 
skogaborg; hos Saxe urbs Goscova, Cozcoa 6 . 

10. Paa hiin Side Peene laa i Tollensernes Land 

Kastellaniet Drmmiiv med Borgen Demmin ved Peene- 
floden. Det udgjorde en anseelig Landstra'kning, nemlig 
hele For-Circipanien og Tollensernes Land indtil Grænd- 
sen af Grofswin omtrent i Egnen af Stolp ved Peenefloden 7 . 
De nordiske Kilder nævne Dimin eller Demina urbs 8 . 

I Rhedariernes Land laa 

Kastellaniet og Provinsen Grosswin med en By af 
samme Navn. Provinsen har Navn af Borgen, og denne 
(Grote-Swine) igjen af Oderens Udlob Svvine. Provinsens 
Navn Grozwin eller Grosvvin forekommer allerede 946. 
Byen selv er ikke mere til, men den laa i Nærheden af 
Anclam imellem denne og Stolp, hvor Navnet endnu fin- 
des i en Vold ved Anclam og i en Vej over Markerne 
sammesteds, som hedder den Grofswinske Vej 9 . Stolp 

1) Knytl. Kap. 120. Saxo. lib. 14, S. 300. — 2) Suhm (Danm. Hist. 7 D. S. 110) 
læser Kuariz, og mener det er nuværende Kulitz (Kubitz ved Kubitzer 
Rodden) paa Vestsiden af Riigen , sondenfor Oen Umanz. — 3 Scbwarz 
Geogr. Norder-Teulschl. S 253. — 4) Knytl. Kap. 129. — 5) Schwarz Geogr. 
Norder- Ten tschl. S. 262-266. — 6) Knytl. Kap. 125. Saxo, lib. 14, S. 309. 
359. — 7) Schwarz Geogr. Norder-Teulschl. S. 275-279. — 8) Knytl. Kap. 120. 
Saxo, lib. 14, S. 309 — 9) Schwarz Geogr. Norder-Teutschl. S. 290 igg. 



DE DANSKES TOGE TIL VENDEN. 220 

eller Ztulp (ecclesia Ztulpensis) forekommer ligeledes i 
Diplomer og er nuværende Stolp eller Kloster -Stolp ved 
Peene \ I de nordiske Kilder hedde disse Stæder Gros- 
vin, Grotzwina , samt Stolp, Stolpa' 2 . Naar der i Knyt- 
linga nævnes fra Groztim (Gdsum), saa er dette en Læse- 
fejl for Grozuin (Grozvin), hvilket sees af Sammenhængen 
ved Sammenligning af sammes Kap. 120 med Kap. 125. 
Naar derfor Suhm bemærker 3 , at Grozum venteligen er 
nuv.Trende Grantezovv, saa maa dette bortfalde som en 
tom Gisning; bemærker man, at Grozum maatte være Da- 
tiv, og have i Nominativ Grozar eller noget lignende, saa 
skjonnes ogsaa let, at der imellem Navnene Grozar og 
Grantezow kun er liden Lighed. 

Forend vi gaae videre, maae vi her oplyse et Sted, 
som nævnes ved de Danskes femte Tog til Venden 4 : 
Saxerne kom ved dette fra den ene Side, de Danske fra 
den anden; Hertug Henrik drog nendig fra Demmin over 
Giitzkow, Kong Valdemar derimod fra Wolgast; de mod- 
tes i Stolp. Saxe, der her som ellers i Almindelighed er 
nojagtigst, nævner en flumen og en amnis; Jl timen er 
Peene, hvis Navn Saxe ogsaa udtrykkelig an forer; amnis 
er Ribenitz eller den lille Flod, som fra Nord af falder i 
Peene; over denne amnis var der en Bro, som Valdemar 
maatte afbryde for at komme frem ; Knytlinga nævner 
Broen, den siger nemlig, at Kong Valdemar efter at have 
indtaget Valagnst drog ud til en d og til den Bro over 
denne «', som hedder Dunzarbru (at man har været uvis 
om Læsningen af Navnet, viser Varianten Dimarbiu). 
Dette vil kunne oplyses af folgende: Man finder i et Di- 
plom fra 1104: Super Ribenitz villam et molendinum, 
te/ram etiam eidem rivo contiguam a veteri scilicet 
ponte usqtte ad transitum Dansne ; i et andet fra 1216: 
terra eidem rivo (Ribenitz) contigua a veteri scilicet 

1) Schwarz Geogr. Norder-Teutschl. S. 295. — 2) Knytl. Kap. 120. 125. 
Saxo, lib. 14, S. 309. lib. 16, S. 382. — 3) Danm. Hist. 7 P. S. 162, — 
4) Kny«. Kap. 120, jf. Saxo lib. 14, S. 308 fgg. 



230 DK DASSKES TOGE TIL VERDEN. 

ponte usque ad transitum Dansn; i andre Diplomer kal- 
des samme Overfartssted antiquus traductus 1 . Schwarz 
bemærker, at der nu ikke mere gives noget Sted, som 
hedder Dansne, men rimeligviis var det et Færgested over 
FIo 'en Peene, der hvor Bækken Ribenitz falder i den, saa 
Ribenitz her gjorde Grændsen imellem Provinserne Grosz- 
win og Ziten. Der kan vist ikke efter hele Fortællingens 
Sammenhæng være nogen Tvivl om, at dette Dansn er 
K ny f lingas Dunxarbru (der altsaa maatte læses Danzar- 
bni). Kong Valdemar sejlede nemlig fra Wolgast op ad 
Peene (da man næppe kan antage, at han fulgte Ribenitz), 
afbrod Broen ved Ribenitz, og modte derpaa Hertug Hen- 
rik i Stolp; eller efter Knytlinga kom Hertug Henrik til 
Groszwin (Grozum), gik strax ombord hos Kongen, og 
de fulgtes nu ad til Stolp. Beliggenheden af Groszwin, 
saaledes som den her foran er angivet, er ogsaa heraf 
tydelig. Kombst 2 antager ogsaa Dunzarbrii for at ligge 
ved Peene, men han afsætter den nordenfor Wolgast over 
det brede Udlob af Peene; havde den ligget der, maatte 
den vel længe for været afbrudt, da den hindrede den 
der hyppige Sejlads; efter hvad vi have seet, kom ogsaa 
Kong Valdemar til Broen ikke i det han sejlede ud af 
Peene, men i det han sejlede opad fra Wolgast, og da 
forst efter at han var kommen til en anden Aa. 

11. Fremdeles maae vi, forend vi forlade denne Egn, 
oplyse det Sted, hvor det beromte Slag holdtes imellem 
Biskop Absalon og Hertug Bugislaw. Bugislaw samlede 
efter Kejserens Opmuntring en anseelig Magt paa 500 
Skibe; Jarmer paa Rugen sendte Bud til Absalon og bad 
om Undsætning. Dagen for Pintsedag sejlede Absalon til 
Hiddensee (ad insulam Hithini), og fik her Bud fra Rii- 
gerne, at man ikke vidste, paa hvilken Kant Bugislaw 
vilde anfalde, thi han var kommen til Oen Cozta (ad 
insulam Coztam Rugi'a præ tentam, tit hostilia jam pene 

I) Schwarz Geugr. Korder-Teutschl. S. 261-262. — 2) Bsllischc Stadie*, 

1 II. S. 53. Aiim. M. 



DE DANSKES TOGE TIL VENDEN. '2)1 

rura pulsåret J. Næste Dag fik Absalon at vide, at Bu- 
gislaw vilde gjSre Landgang lige overfor Oen Strela (ex 
adrerso Strelæ insulæ copias expositurutnj , og lod sig 
om Aftenen, skjondt det allerede morknede, sætte over til 
Landet (litliis), samlede Hovdingerne, og opmuntrede 
Folkene, men biede derpaa til Dagningen, da Sundet 
(f return) ikke overalt var lige dybt; hans Anker blev 
lier hængende, saa de andre sejlede forud; men han roede 
saa hurtig efter, at han naaede de forreste Skibe. Da kom 
der et Skib fra Riigerne, som bad de Danske om at sejle 
langsommere, da Bugislavv endnu laa ved Oen Cozta, og 
man vidste ikke hvor han vilde anfalde. Absalon stand- 
sede da sin Fart, og drejede over til Kysten af Dregge 
( dirertitur ad lit tus Diecrejise). Der fik han Bud, at 
Fjenderne sogte hjem , men det var en falsk Efterretning, 
da der var en stærk Taage, som hindrede dem fra at see 
den fjendtlige Flaade. Samme Bud bad de Danske, at 
soge hen til portus Dar sinus, hvor Jarmer skulde komme 
til dem med Riigerne. De Danske sejlede derhen, men 
fandt hverken Jarmer eller nogen af hans. Absalon gik i 
Land, for at holde Gudstjeneste, da han fik Bud, at den 
pommerske Flaade nærmede sig. Bugislaw troede kun at 
have med Riigernes Flaade at gjore; han befalede derfor 
150 Smaaskibe at omringe den, og lagde den (ivrige Deel 
af sin Flaade for Anker ligesom i Slagorden, men For- 
selskibene lod han lægge sisr imellem den 02; det faste 
Land. for at det skulde lade, som om hans Flaade var 
end stdrre. Taagen faldt; Absalon saae Smaaskibene gaae 
sig forbi, og anfaldt derpaa den fjendtlige Flaade, der nu 
var ind sluttet paa et Sted, hvor den hverken kunde stride 
med Sikkerhed eller frelse sig med Flugt. Nu holdtes 
Slaget. Venderne flygtede til de naaede Floden Peene, 
hvorhen de forfulgtes af de Danske l . 

Altsaa sejlede de Danske fra Hiddensee til Strela og 
langs ind igjennem Sundet imellem Riigen og det faste 

1) Sano, lib. 1K, S. 37(1-178. 



232 DE DANSKES TOGE TIL VENDEN. 

Land. Riigcrne, der skulde forbinde sig med dem, vare 
de fra det egentlige Rugen eller denne Os sydlige og syd- 
ostlige Deel. Bugislaw kom ostenfra fra Pommern, og 
laa ved Cozta, for at vente paa Lejlighed til at anfalde 
denne Deel af Rugen. Cozta er da, som andre allerede 
have bemærket, nuværende O Koos, hvis gamle Navn 
var Cost '. Absalon sejlede videre fra littus Dreccense, 
hvis Beliggenhed vi allerede kjende, hen til port as Dar- 
sinus, hvor Riigerne skulde forene sig med ham, og begge 
derpaa mode Fjenden. Denne portus Darsinus kan da 
ikke være, som Kombst gjætter paa, lc der Ausflufs des 
Binnensees zwischen Zingst und Dars" 2 , thi da maatte 
man antage, at Absalon sejlede ikke blot helt tilbage den 
samme Vej han allerede var kommen, men endog endnu 
længer mod Vesten, og som den usleste Hovding overlod 
hele Havet til Fjendens Raadighed , og gav hele Rugen, 
som han var kommen for at undsætte, aldeles til Priis; 
heller ikke kunde Bugislaw siges paa dette Sted at være 
indsluttet, da han havde hele Ostersoen for sig, og kunde 
vende sig til hvilken Kant af Rugen han vilde. Saxes 
portus Darsinus kan da ikke være andet, end det i Di- 
plomer forekommende Darsim eller Darsimhovet ved nu- 
værende Ludvvigsburg, om hvilket Sted iblandt andet be- 
rettes, at Hertug Wratislavv den tredie 1264 i sin sidste 
Sygdom begav sig derhen til et Lyst- eller Jagtslot, hvor- 
fra han kunde betragte Sejladsen til og fra Greifswalde 3 . 
Her var Absalon gaaet i Land, da Pommeranernes Flaade 
kom; her saae han en Deel af den sejle forbi sig. Paa 
dette Sted holdtes Slaget; Absalon laa ved Darsim, Bu- 
gislaw med sin Hovedflaade ligefor henimod Greifswalde; 
mod Norden var Rugen og den store O Svolder ; man seer 
da, at Bugislaw var saaledes indsluttct, at kunde han 
ikke odelægge Fjenden, saa kunde han ikke uden storste 

1) Schwarz Dijilom. Gesch. S. 4. Kombst i flaltische Studien, 1 H. S. 50 
Anni. 41. — 3fj Korabsit, aiif. St. S. 82. Anm. 91. — 3) Schwarz Diplom. Gcscb, 
S. 253. 256. 



DE DANSKES TOOK TIL VENDEN. 233 

Tab undkomme; hans Flaade flygtede igjennem Sundet 
imellem Svolder og Fastlandet, og forfulgtes af de Danske 
til Peene , . 

12. Til Rhedariernes Land horte endnu 
Kastellaniet os' Provinsen Uznam eller nuværende Use- 

dom, med Byen Uz/tam; eller, som det ogsaa ofte paa de 
mest forvirrede Maader skrives, Osna , Uznoitn , Huzon, 
Jlnznoim, Noimia. Det bestod af tre Dele: Ostrozfia eller 
Osler-Ozjie (modsat Vestr Osna, som vi allerede kjende paa 
den anden Side af Peene) den nordvestlige Deel; Wantzlow 
den sydlige Deel, hvori Byen Uznam laa; ogAVoetze(Wostze) 
den nordostlige Deel' 2 . I de nordiske Kilder nævnes Pro- 
vinsen Ostrozna og Byen Osna, Usna, Osnum oppidum, 
samt Indbyggerne Oznenses (Oma og Ornenses, som fore- 
komme nogle Steder, ere atter Læsefejl) 3 . Desuden næv- 
ner Knytlinga 4 Fuzjion med tre Borge Fuznon, Vinborg 
(Vindborg) og Fttir, uden Tvivl fordrejede Navne. Fuz- 
non skulde man troe, og det have ogsaa alle antaget, var 
det samme som Usna (Huznom); Vinborg kunde være det 
problematiske Vineta, som man mener skal have ligget 
nordligst paa den nu undergaaede Deel af Oen Usedom; 
Fuir veed ingen hvad er. Det er Skade, at Saxe ikke 
har nogen tilsvarende Navne; paa Knytlingas kan man 
intet bygge. Med lidt Forandring kan dog Navnene paa 
de tre Provinser paa Usedom ligge i de tre anforte: Uz- 
nam er da Fuznon, Wantz-low Vind -borg, Woetze Fuir 
(Varianten har Fuiz). 

13. Endelig komme vi til det sidste af de vendiske 
Lande, vi her have at betragte, det gande Pommern, d. 
e. Landstrækningen imellem Oder og Weichsel. Mod Sy- 
den gik Grændsen af Pommern i det mindste ned til 
Schlesien; ogsaa strakte det sig langt ind i det senere 
Polen, men Grændserne mod dette lade sig, formedelst de 

1) Sce ogsaa Suhm, 8 D. S. 54-56 — 2) Schwarz Geogr. Nortler- 
Tcutschl. S. 314-322. — 3) Kii.vtl. Kap. 126. Saxo, lib. 13, S. 235. Iib. 14, 
S. 303. 314. 317. lib. 15, S. 362. lib. 16, S. 381. — 4) KnjtL Kap. 125. 



234 DE DANSKES TOfiE TIL VE.\DEiV. 

bestandige Krige og derved fremkomne Forandringer, ikke 
med Bestemthed angive for den Tid vi her betragte 1 . 
Pommern deles, som bekjendt, i For- og Bagpommern; 
det er egentlig kun de forpommerske Lande, som vi have 
at hetragte. 

Forst komme vi da til to Provinser og Stæder, som 
ofte nævnes samlede, og som vi derfor ville betragte un- 
der eet tilligemed Floden ved hvilken de ligge: Kastel- 
laniet og Provinsen Julix eller Wolin, med en By af 
samme Navn; Kastellaniet Camijv ligeledes med en Borg 
af samme Navn ; og Oderflodens Udlob. 

Saxe nævner saavel Julinensis provincia som Cami- 
nensium provincia, samt Byerne Julinvm og Caminum, 
hvortil i Knytlinga og andre islandske Sagaer altid svare 
Navnene Jomsborg og Steinborg ; og de beskrives at ligge 
begge ved samme Flod , nemlig ved det Udlob af Oderen, 
som gaaer forbi Camin, saaledes at Julinum eller Jorns- 
borg laa paa den ene Side af dette Udlob, og Caminum 
eller Steinborg paa den anden. Beretningerne ere saa 
tvdelise os saa vel overeensstemmende med hinanden, at 
det virkelig er besynderligt, at man har kunnet skrive saa 
meget frem og tilbage om denne Materie, at det gjerne 
kunde ud gj ti re et eget lille Bihliothek. At gjennemgaae 
eller endog blot at kjende alle disse Meninger, foretage 
vi os ikke; det idaa være nok at betragte Kilderne selv 
og de vigtigste senere Formodninger. 

Man finder da, at der paa Harald Blaatands Tid i et 
Landskab (Fylke) i Venden, som kaldes at Jomi , blev 
anlagt en Borg eller stærk Sofæstning; denne Borg kaldes 
af Islænderne Jomsborg , af Svend Aagesen Hynnisburg 
(aahenbar urigtig læst for Hyumsborg) og af Saxe Juli- 
ni/m*. Ordet Jorn er rimeligviis det samme som miisog. 
hitthma, hinma, Hnnkj. jnmjo, d. e. tcatjQoc, o)(Xo£, 

]) Schwarz Geiigr. Korder-Tentschl. S. 43-51. — 2) Knjtl. Kap. 1. Jdms- 
vi'kingas. Kan. 211. Hkr. T. 2, S. 383; T. 3, S. 30 o. s. v. Svcnoiiis Ag?. 
Hist. DaH. Iios Langtbc-k, S. 51. Saxo, lib. 10, S. IH2. 



DK DASSKES TOGE TIL VEXDE*. 235 

af samme Betydning, som mSsog. piuda, isl. pj6d x \ alt- 
saa ligesom dette en meget gammel Landsbenævnelse, da 
det betyder Landet i og for sig; det er isl. heimr, eng. 
home. Hos andre Skribenter udenfor INonlen hedder dette 
nordiske Navn Jorn snart Jumin (ad Juminem), snart Jnimie, 
»snart Julin, der let skjonnes at være selvsamme Ord; og 
i Diplomer hedder det endelig Wolin (nu Woll.in), der 
ikke er storre Afvigelse fra det gamle, end at j er om- 
byttet med t> 2 . Med Navnet cre vi saaledes paa det 
Rene, at nendig Jomsborg og Jnlinum er et og samme 
Sted. 

Vi ville nu, for at bestemme Beliggenheden, betragte 
Saxes Fortadling derom: Den danske Konge, fortæller 
han, forenede sin Flaade med Ungernes, og sejlede ind i 
Pumerania igjennem ostia am nis Zwinæ , plyndrede der- 
paa Egnen omkring Jnlinum (i Knytlinga Jomsborg), men 
angreb ikke Byen selv; derpaa gik han med sin Flaade 
til den Flod , som Julin og Camin ligge ved (ad fiuvium 
Julino Caminoque junctutn), som forst er een, men siden 
deler sig i to Mundinger (ostia). Sejladsen paa denne 
Flod var vanskelig formedelst de af Fiskerne anbragte 
Indretninger; der gik desuden en lang Bro (ponsj fra Ju- 
lios Mure (Jult/ii moenibus contt'guusj midt over den, 
saa han maatte blive om Natten paa denne Side af den 
(cihaj. Om Morgenen gik han paa Land (continentem 
agg/essus), og lod Broen paa den sydlige Side af Byen 
afbryde, imedens Sjællænderne reve Fiskegjærderne op; 
Julinerne sogte imidlertid ad en hemmelig Vej paa deres 
Baade ned til Broen, men Absalon bemægtigede sig nogle 
Fartojer, og kom Kongen til Hjælp; Venderne bleve for- 
jagede, og en stor Deel af Broen afbrudt, saa den (ivrige 
Deel af Flaaden kunde komme igjennem. Ved Forbi- 
sejlingen kom det til Fægtning med Julinerne, som maatte 
vige, og lade de Danske passere. Derfra kom disse til 

1) Griiiims D. Gramin. 3Th. S. 472. — 2) I)e( er seltsamme Forarulrinp, 
som i Jiilii castrum, nu Wolgast (Baltische Studien, 1 H. S. 334). 



236 DK DANSKES TOGK TIL VEKDKN. 

insula Crisztoa, som Kongen forbod dem at sætte Ild 
paa, da de behovede det Forraad der var til Foder for 
Hestene. Derimod satte de over Aaen (eller den ene 
Flodarm) til Camin (proxime ad urbein Caminum per- 
meato amne proceditur), i Knytlinga Steinborg, hærgede 
Landet nordenfor dette Sted (septentrionalis ejus pro- 
vincia), holdt en Fægtning med Borgerne paa Broen sam- 
mesteds, men forlode derpaa atter denne By og vendte 
tilbage til Crisztoa. Nu opstod der megen Tvivlraadighed 
om, hvorledes de skulde slippe vel fra dette Tog, og 
komme tilbage til Havet {pontus, Ostersoen). Thi da 
Pomeranernes So (Pomeranorum lacus) har tre Mundin- 
ger fostiaj, saa syntes det for langt at gaae om igjennem 
de to, nemlig exitus Penensis og Sivinensis , og man 
vilde derfor gaae den korteste Vej igjennem Caminensis 
exitus. Absalon blev sendt hen for at undersoge denne, 
men Havet styrtede ind der med en rivende Fart. Der 
hvor denne Flod (fluviusj lober ud af Soen (lacus), er 
den nemlig smal og flyder ganske stille; derpaa udvider 
den sig, og bliver storre, end en Flod (amnis), og dan- 
ner eller gaacr igjennem en So (paludemj, men hvor den 
lober ud i Havet bliver den igjen snæver. Skjondt de nu 
skulde have oppebiet Absalons Tilbagekomst, vare de dog 
saa utaalmodige, at de skyndte sig til en Vig der (idem 
a?nnis diverticulum) , men kom paa lave Grunde. De 
bleve anfaldne af Venderne; Kongen hærgede paa ny pro- 
vincia Julinensis og anfaldt selve Julinum, hvorved han 
istandsatte Broen sammesteds, og forte sine Ryttere over 
paa den sydlige Bræd fin australem ripamj; endelig 
forte Absalon Flaaden lykkelig ud, hvorved to vendiske 
Skibe bleve erobrede af de Danske ved Criztoa l . 

Den af Saxe her omtalte Flod med tre Udlob er da 
tydelig nok Oderen (Oddora Jlumen*). Den danner forst 
Pomeranorum lacus, d. e. das Grofse und Kleine Haaf, 
som Saxe ogsaa kalder blot lacus. Derpaa lobcr den \u\ 

1) Saxo, lib. 11, S. 313. — 2) Saxo, S. 337. 



DK DANSKES TOOK TIL VRNDRN. 237 

igjcnnem tre Mundinger: exitus Penensis, Pecnemflnde, 
exitus Zwinensis, Swinemiinde, og exitus Caminensis, 
Udlobet fra Cannniner-Bodden. Ved Toget kom de Dan- 
ske ind af Swine, sejlede derpaa sondenom Julin, og opad 
en Flod (jluvius), d. e. Diwenow Strom; den er forst 
smal og een, men udvider sig derpaa i to Dele, hvot 
Ctiztoa, d. e. Oen Gristovv, ligger; danner derpaa en So 
(palus), d. e. Camminer- Bodden, og bliver endelig atter 
snæver ved Udlobet i Ostersoen. Paa den ene Side laa, 
som endnu, Caminum, paa den anden Julinum; dette laa 
sydlig, men dog ved Diwenow Strom, da der over samme 
gik en Bro, som de Danske maatte tildeels bryde af for 
at komme igjennem; det laa altsaa just paa samme Sted, 
bvor endnu Wollin ligger. Det er ogsaa her Julinum 
lægges af andre Skribenter, som Adam fra Bremen, An- 
dreas fra Bamberg, o. fl. l Herom ere vel ogsaa alle 
nyere Forskere enige; og det vilde da være unyttigt, at 
opholde sig ved at gjendrive, at Jorn eller Julin laa ved 
Landsbyen Jamen i Bagpommern, eller ved Lebbin paa 
den anden Side af Oen Wollin, eller paa den nordlige 
Spidse af Oen Usedom, eller hvor det ellers har behaget 
de Lærde at henlægge dette Sted 2 . 

Med Saxes Beskrivelse over Julins Beliggenhed kan 
ogsaa sammenlignes det Udtryk, som forekommer i Magn- 
usar gooa S. (Kap. 28), hvor i det sammesteds anforte 



1) Oddora vergens in Boream per medio* J inulorum transit populos, 
donee perveniat ad Juminem, ubi Pomeranos dividit a JFilzie. — Nobi- 
lissima civitas in nstio Oddoræ , qua Scythicas alluit paludes. (Adam. 
Brem. lib. 2, cap. 12. 66.); eller tydeligere: ubi Odera fluvius præterfluena 
lacum vastæ magnitudinis et latitudinis (da9 Grofse Haaf) facit illicque 
mare injluit. (Vita Ottonis, lib. 2, cap. 7, anfiirt af Schwarz i Geogr. 
Korder -Teutschl. S. 340). — 2) Schwarz Geogr. Norder-Teutschl. S. 340- 
349. 378-379. Allgem. WeltbiBt. 52 Th. S. 46-48. Torfæi Trifol. histor. S. 
58-66. Stephanius in Sax. S. 197-198. Suhms Danm. Hist. 1 D. S. 498-500. 
Vedel-Simonsens Nationalhist. 2 D. 1 H. S. 60-69. P. E. Miillers Sagabibl. 
S. 06-72. Kombst i Baltischc Sfndicn, 1 H. S. 62-68. 380-387. „Jclin, ditio 
quæ est cirra urbem et arrern Julinam in ] inlandiæ insula ejuédem no- 
niiiiin. Jdinsborg, hod. Wollin, lat. Julinum, urbi quondam clarissima in 
insula Jollina." Geograf. Haandskn'l't. 



238 DR D.WISKKS TOOK Til, VRXDKX. 

Vers Læsemaaden øf dm at Jamr, paa Jorn ved Floderne. 
rimeligviis er at foretrække. Men mærkelig er især Be- 
skrivelsen over Soborgen (sæborg), der siden fik Navn 
af Jomsborg, i Jomsvikingesaga, hvoraf man seer, at der 
ved Borgen var en saa rummelig Havn, at der kunde 
ligge 300 Langskibe, og at der kunde lukkes for samme, 
samt Fortællingen om Vagn Aagesens Fægtning med Sig- 
valde sammesteds 1 ; thi man vil heraf see, at Jomsborg 
eller Julin laa ved nuværende Wollin, men er ikke, hvil- 
ket da ogsaa folger af sig selv, da Borgen forlængst er 
odelagt, selve Byen Wollin; den bestod, som Jomsvikinge- 
saga viser, af en Borg med en stor Havn, og et derved 
liggende Kastel til ydermere at forsvare Havnen; derimod 
ikke, som nogle have antaget, af tre Borge, i det de have 
gjort Jumne eller Jomsborg til een, Hynnisburg til en 
anden og Sæborg til en tredie, da disse dog aabenbar 
kun ere tre Navne paa een og samme Ting. At bestemme, 
paa hvilket Sted ved Wollin denne Borg eller By, samt 
Kastel og Havn have ligget, kunne vi uaturligviis ikke, 
da dertil forudsættes en personlig Beskuelse af Lokali- 
teterne; vi henvise derfor Læseren til Kombsts udforlige 
Beskrivelser over disse; der lader sig deraf saa meget til- 
syne, at det gamle Julin har strakt sig langt videre, end 
nu, imod Ost -Nord -Ost, at der ved der Silberberg og 
Miihlenberg henimod Byen findes store Engstrækninger, 
som forhen, og tildeels endnu i Mands Minde, kunde og 
have været besejlede, at man altsaa her ved Divvenow 
Strom finder Steder, der efterhaanden ere opfyldte, men 
som for saa mange Aarhundreder siden meget rimelig have 
kunnet afgive en god og rummelig Havn for den Tids ikke 
dvbteaaende Skibe. 

Saxe nævner ogsaa andre Steder Scina og ostia Zvi- 

nensia' 1 , som i Knytlinga kaldes Plazmynni eller Flatz- 

myniti'-*, der ikke er andet end en Oversættelse af Swinc- 

miinde. Begge disse Kilder omtale ogsaa to af Venderne 

1) JumsvikiDgas. Kap. 23. 32. — 2) Saxo, lib.' 14, S. 347. 359.— 3) Kny 11. Kap. 125. 



DF DANSKES TOfiE TIL VKM)K\. 230 

ved Swinemilnde anlagte Kasteller; de troede sig nemlig 
uovervindelige, naar Peenemiinde var forsvaret af Wolgast 
og Stvine ved disse tvende Kasteller 1 . Der har imidlertid 
været og findes tildeels endnu Spor til flere saadanne; og 
det er en ret artig Bemærkning, som Kombst 2 har gjort 
om den fuldstændige Forsvarslinie, som lob rundt om 
begge Gerne Usedom og Wollin, i det der ved Peene- 
miinde fandtes to Kasteller, længere oppe paa vestre Side 
af Floden laa Wolgast, længer sydpaa paa Oen Usedom 
Usna; atter mod Osten paa samme O Gardist, ved Swine- 
miinde to Kasteller, paa Sydsiden af Oen Wollin Lehbin, 
ved nuværende Wollin Julin eller Jomsborg; mod Nord 
og Ost derfor Kastellerne ved Danuenberg. ved Camminer- 
Bodden Cammin selv, og endelig ved Mundingen af Fritz- 
ower See eller Udltibet fra Camminer- Bodden Ost- os: 
West-Diwenow. 

Ostenfor Diwenow laa Landskabet Cammix eller Saxes 
Caminensiuni provtncia; det strakte sig mod Osten til 
Rega, som gjorde Grændsen imellem det og Kastellaniet 
Colberg, og stodte mod Syden til Provinserne Stetin og 
Stargard 3 . Islændernes Steinborg er ligefrem en Over- 
sættelse af Camin, der betyder en Klippe eller Steen. 

Sondenfor das Grofse Haaf komme vi til Kastellaniet 
Stetin med Byen og Borgen Stetin. En Deel af denne 
Provins laa paa den vestlige Side af Oderen , men hen- 
horte dog til Pommern, ikke til Lutitiernes Land; paa 
denne Side af Oder grændsede Kastellaniet Stetin mod 
Syden og Vesten til Provinserne Prenzlau og Ucra, paa hiin 
Side af Oder derimod nordpaa ved Ibna til Cammin, ost- 
paa til Stargard og sydpaa til Pyritz 4 . Byen Stetin om- 
tales af flere Skribenter som den ældste og mægtigste af 
de pommerske Stæder; Saxe kalder den ogsaa veterrimmn 
Pomeraniæ oppidum 5 . Hos denne Skribent hedder den 

1) Knyll. anf. St. og Saxo, S. 371. — 2) Baltische Studien, 1 H. S. 387. 
— 3; Schwarz C.eogr. Nordcr-Tcutschl. S. 351. — 4) Sst S. 328-337. — 
a, Saxo, lib. 14, S. 337. 



240 DK OAXSKKS TOGE TIL VEXDRIV. 

ligefrem Stetinum, hos Islænderne derimod Burstaborg 
eller Bu staborg 1 ; dette Navn (af isl. bttrst, bust, o: pimia, 
fastigium dotnus) er en Oversættelse af Stetin, ligesom 
Steinborg af Cammin; og saavel heraf, som af den Sam- 
menhæng, hvori dette Bustaborg overalt nævnes, er det 
tydelig, at det hverken kan være Boitzenborg eller noget 
andet Sted, som man har gjættet paa, eller er fordrejet, 
som Kombst gjætter, for Burislafsborg, men betyder ene 
og alene Stetin. Dette passer ogsaa meget vel med den 
Beskrivelse, som gives i Vita Ottonis episc. Bamb. 2 , hvor 
det hedder: Stetinensium civitas, quæ a radicibus mon- 
tis in altian porrecta, trifariam divisis munitionibus, 
natura et arte firmatis, tutius provinciæ metropolis 
habebatur ; eller med andre Ord, den var med tredobbelte 
Volde bygget opad paa Klippen, og havde derved Ud- 
seende som et spidsttilgaaende Tag. 

Efter at Kong Valdemar havde indtaget Stetin, vendte 
han, efter Saxes Fortælling, tilbage, indtog paa Tilbage- 
vejen Lyubinum, og sejlede saa til Riigen 3 . Denne By 
kan soges paa to Steder, begge paa Kong Valdemars Vej, 
enten nuv. Liibzin, forhen Lubinum, Lubbezin ved den 
nordlige Ende af der Dammsche See noget nordenfor Ste- 
tin; eller nuv. Lebbin paa Oen Wollin. Det forste fore- 
trækker Schwarz, som tillige anforer af en ældre Skribent 
t ,castella Gradiz (GardisJ et Lubinum ad pagum Ste- 
tinensem pertinebant'\ som Beviis, at Lubinum var dette 
Steds ældre Navn; Gardis er det sondenfor Stetin liggende 
Garz 4 . Imidlertid omfatter Saxes Ord en saa lang Vej, 
nemlig lige til Riigen, at Meningen vel kan være, at 
Kongen indtog Lebbin paa Wollin, naar han nemlig der- 
paa, som sædvanlig, sejlede ud af Swinemiinde; og denne 
Mening foretrækker Kombst, da Kantzow (1, 194) ved 
Valdemars Hjemtog omtaler, at Kongen indtog Lebyn og 

1) Knytl. Kap. 126. Olatss. Tryggvas. Kap. 269. — 2) Anfort af Kombst 
i Ballische Studien, 1 H. S. 73 Anm. 79. — 3) Saxo, lib. 14, S. 338. — 
4) Schwarz Gcogr. IXordcr-Toiitschl. S. 336-337. 



T)K DANSKR8 TORE Til. VKXDK*. '241 

Gardist (»g drog til Usedom; dette Gardist (antiquum 
castdlum Gardist) kan nemlig, skjondt Navnet er det 
samme, ikke være det sondenfor Stetin liggende Gartz, 
men nuværende Gartz paa Oen Usedom, og Lyubinum 
maa da være det naumest liggende Lebbin paa Oen Wol- 
lin 1 . Dette forekommer mig meget rimeligt; og da derhos 
Knytlinga lader Kong Valdemar ved et andet Tog drage 
ind ad Plazmynni til Gorgasiam , og derfra igjen til Bur- 
staborg (Stetin) 2 , saa skulde jeg næsten troe, at dette 
aabenbar fordrejede Gorgasia var nysnævnte Gardist eller 
Garz; thi det maa, som Kombst bemærker, have ligget 
her omkring ved das Grofse Haaf, men der findes intet 
lignende Navn; paa den af ham anforte Landsby Gorgast 
dybt inde i Landet Sternberg er naturligviis ikke at tænke 3 . 

Endelig beretter Saxe, at Wartislaw havde bygget et 
Kloster paa sit Gods, hvortil der hentedes Munke fra Dan- 
mark 4 ; dette er Klosteret Colbatz, hvoraf endnu Amtet 
Colbatz har Navn, sydost for Stetin 5 . 

15. Gaaer man fra Cammin mod Osten, saa kommer 
man over Kastellaniet Colberg til Provinsen Belgard, der 
til forskjellige Tider snart borte til Forpommern, snart til 
Bagpommern; og endelig i Bagpommern over Kastellanierne 
Dirlow og Stolp til Dantzig, hvor vi ende vor Betragtning. 
Byen Dantzig bor nemlig endnu bemærkes, da denne blev 
anlagt af den danske Konge Valdemar den forste Aar 1I<>4. 
Oprindelsen fra de Danske udtrykkes ogsaa, ligesom i 
den forhen anforte vicus danicus og flere lignende, i Nav- 
net, der betyder de Danskes Vig; i Diplomer kaldes den 
Gedanfz, Danzik, Dansk, ligesom i gamle danske Breve 
sædvanlig Dansken 6 . 

1) Kombst i Baltische Studien, 1 H- S. 76. Anm. 83. Samt 5 Jahres- 
bericht sst. S. 320. — 2) Kaj ti. Kap. 125. — 3) Kombst anf. St. S. 73 Anm. 
78. — 4) Monaclialis vitæ viris e Dania adsritit in latifundio suo cellam 
exstruxit. Saxo, lib. 14, S. 338. — 5) Schwarz Geogr. Xorder-Teutschl. S. 337. 
Hemcrkungen iibcr Wratislaw den Zweiteu, i Baltische SJudicn 1 H. S. 120. 
6) Sec iflvrigt Schwarz Geogr. Xorder-Teutschl. S. 393-394. Suhms Danm. 
Hist. 7 D. S. 168-169. 

16 



242 BE DANSKES TOGE Til. VENDEN. 

16. Anmærkning. Ved de historiske Beretninger om 
de Danskes Toge til Venden forekomme endnu adskillige 
Steder, som ligge i Danmark. Skjoudt disse ikke ved- 
komme nærværende geografiske Afsnit, men maae forud- 
sattes som bekjendte for Danske, vil det dog ikke være 
upassende at anmærke nogle deraf, som deels ere mindre 
bekjendte, deels ogsaa af andre Forfattere ere henforte til 
de vendiske Lande. 

Den af Saxe (lib. 14, S. 280) nævnte O Masneta, 
hvor den danske Flaade samledes, er den i Valdemar den 
andens Jordebog (Langel). Script. T. 7. S. 527) omtalte 
Masnætb, d. e. nuværende O Mosned imellem Sjælland og 
Falster, under Vordingborg Sogn. Det er besynderligt, 
at Gram (Notæ in Meursium, lib. 5, S. 324.) bar kunnet 
antage denne O for det samme, som det i Knytlinga 
forekommende promontorium Masnes". 

Tnsula Cozta nævnes to Gange bos Saxe (lib. 14, S. 
340. lib. 10. S. 370). Paa sidste Sted er det Oen Koos 
ved Kysten af Vestrosn, som vi allerede have seet; men 
paa forste Sted, hvor det nævnes med Falster og Bogti 
(Bokå, Saxo, S 341), kan det efter hele Sammenhængen 
ikke være andet end nuværende Koster ved Moen 1 . 

Knytlingas Grænasund, hvor den danske Flaade ofte 
samledes, hos Saxe viiidis portus (Knytl. Kap. 120. 127. 
Saxo, lib. 14, S. 371) er Gronsund ved Falster. Saxe 
kalder ogsaa dette Sund sinus viiidis (Saxo, lib. 0, S. 174; 
lib. 14, S. 340). 

Havnen Jdrnloka (Jernlukke) nævnes i Knytlinga (Kap. 
123). En Variant tilfojer: fyrir innan vid Mon, hvilken 
Læsemaade er optaget i Folioudgaven. Paa samme Tid 
forekommer hos Saxe (lib. 14, S. 284) portus Monen- 
siu/n, hvilket i det mindste viser, at der paa Valdemar 
den forstes Tid paa Moen var en bekjendt Havn; jf. 
castrum de Moen i Petri Olai Ann. hos Langebek, S. I<X5 
ved Aar 1252, rimeligviis den forhenværende Kjobstad 

1) See ogsaa Sulims Oaiim. Hist. 7 D. S. -HHMOS. 



DK DANSKES TOGE Til- VENDEN. 243 

Borre, hvortil der var Sejlads: nu or Havet der tilstoppet, 
men juan har i Mosen ved Borre fundet Egepæle med 
Jernringe, o. lign., som vidner om den forhenværende 
Havn. 

Paa Moen laa ogsaa sinus Kialbyensis (Saxo., lih. 
14, S. 340) ved nuværende Kjelbymagle. 

Geitisey , hvor de Danske efter Toget til Bramnes 
traf Kong Valdemar (Knytl. Kap. 124) er ved nuværende 
Geddeshy og Gedserodde paa den sydlige Side af Falster, 
hvor der var en curia do mini regis eller arx regia (Val- 
demars 'Jordebog hos Langebek, S. 525. 540. Eskilds 
Fundation for Nestved Kloster fra Aar 1135 i Thorkelins 
Diplom. 1 D.) 

Hyljumynni, hvor Absalon holdt et Slag med Ven- 
derne, da han drog hjem fra Vindland og sejlede nordpaa 
til Oresund (Knytl. Kap. 124) er enten nuværende Hole- 
wik ved Skanor i Skaane (Langel). Script. T. 1 , S. GO); 
S'edet, som Vigen laa ved, kaldes ogsaa Hol, forhen 
Molar eller Hdhhélar (Hkr. T. 2, S. 281); eller det er 
Bugten ved Oen Hyllen paa den sydlige Side af Laaland 
(Estrups Absalon. S. <>7). 



OM OBELISKEN I RUTHWELL OG OM DE ANGEL 
SAXISKE RUNER; af Fixn Magmskn. 



►3aa meget og saa længe man end i vort Norden har 
gransket over det Skriftslags, som gaaer op til den he- 
denske Tid, og som overhoved kaldes Runer, har dog 
den mærkværdige og ældgamle Art af dem, som kaldes 
de axgelsaxiske, hidindtil her kun været lidet kjendt. 
Af vore ældre Lande var. saavidt vi vide, Hans Gram, 
som overhoved meget yndede den angelsaxiske Litera- 
tur og klart indsaae dens hole Værd for .Skandinaverne, 

Hi* 



244 OM OBF.I,ISXK\ I HUTHWELL. 

vel næsten den eneste som alvorlig beskjeftigede sig med 
dem, men lidet eller intet haves dog paa Tryk, eller 
overhoved i nogen udforlig Sammenhæng, af hans hertil 
horende Undersøgelser. Var end Gram overheviist om de 
angelsaxiske Runers hoie Ælde, var den yngre Suhni 
det dog ikke, thi han skrev saaledes om dem 1773: 
„Sporgsmaal om noget af Runerne" (i Stor-Britannien) „er 
ældre end fra det 9de og folgende seculis, og da kunne 

de gjerne være forte ind ved de Danske Jeg holder 

det for et historisk Prohlema , saa lange som ei andre 
Beviser opdages etid dem man hidindtil haver" l . 

Af denne, her i Norden næsten almindelig antagne, 
ringe Mening om de angelsaxiske Runers Ælde og Selv- 
stændighed maatte det folge, at man ikke henvendte nogen 
synderlig Opmærksomhed paa de med dem betegnede sær- 
skilte Mindesmærker. Af disse er drn Rijthwellskr 
Obelisk uden Tvivl eet af de mærkeligste; dog indskræn- 
ker alt det vi hidindtil have læst derom, af hvad der her 
i Norden er udgivet, sig til folgende lidet lovende Noticer: 
a) af Sjohorg: s Ved et stalle som Hickes kaller Ruthwel 
eller Revel i Skotland finnes en otydlig Runsten med 
några inhuggna bihliske Historier"; paa et andet Sted 
udgiver samme Forfatter det for et Gravminde 2 , h) Lil- 
jegren (hvis store Fortjenester af den nordiske Runelære 
vi ellers villig erkjende) anfører blandt Runemonumenteme, 
hvorpaa Korset forekommer i Tegning paa Stene, et saa- 
dant i Ruthwell tt med ovanliga runor, samt latinsk inskrift 
med munkstil" 3 . Dette Monument, hvorom man af disse 
Beskrivelser kun kan fatte ringe og utydelige Begreber, men 
som ogsaa forst for kort siden (1832) er blevet vedborlig 
undersogt, afbildet og omhandlet efter det skotske antiqva- 
riske Selskabs Foranstaltning, er det ældste med Runeskrift, 
som hidindtil beviislig har kunnet henfores til et nogen- 

1) Om de fra Norden udvandrede Folk II, 47; jfr. Hist. af Danmark I. 477. 
— 2) Samlingar fiir IVordens Fornalskara 1,34. — 3) Rpnnrkunder, Stoek- 
liolm in:«. S. 18fi, Nr. 1623. 



OM 0KKLISKE\ I RUTHWKLL. 245 

lunde bestemt Tidsrum, hvilke! vi ved en lang og moi- 
sommelig Gfraoskniog troe at have udfundet, og ved denne 
Afhandling ville soge at bevise. Kun maae vi heklage at 
mange forskjellige Forretninger og literære Arheider, tillige- 
med andre Forhold have betaget os Ledighed til at anvende 
derpaa den vedholdende og uafbrudte Flid og Tid, som 
.slige Undersogelser egentlig kræve, naar alt skal frem- 
stilles med den fornodne Klarhed og Sammenhæng af et 
saa vanskeligt Æmne, der maatte fore os til de mest ind- 
viklede palæographiske Undersogelser, som have givet 
meget uventede, og, som vi haabe, for Storbritanniens 
ældste nationale Historie ikke uvigtige Resultater. Disses 
Udvikling og Fremstilling nodes vi dog. ved bydende Om- 
stændigheder, til at slutte, og lade dem, i den ufuldkomne 
Tilstand hvori vi endnu maae erkjende dem for at være, 
fremtræde for Dagens Lys. For en Droftning, som gjel- 
der det engelsk -skotske Folks ældste Skriftart, Sprogart 
og historiske Mindesmærker, foretaget af Udlændinge af 
samme Herkomst, som leve fjernt fra Storbritannien og dets 
rige Lærdomsskatte, men dog ikke kunne modstaae Lysten 
til at bidrage, om mueligt, til nogen Oplysning i det 
Morke, hvori den store nordisk -brittiske Folkestammes 
fælles Oldtid er indhyllet, vove vi at haabe Landsmænds 
og Stamforvandtes velvillige og overbærende Modtagelse, 
paa Grund af den gamle Sætning: in magnis voluisse 
sat est. 

Markedsflekken Ruthwell, som forer Titel af et 
Baronie (Barony), ligger i Skotland i Nærheden af Flo- 
den og Kjobstedet Annan, ikke langt fra Englands 
Grændse, skraas over for Carlisle, lige for Enden af den 
gamle Pictiske Muur, i Dumfries Shire, Stewartiet (en- 
gang fordum Jarlsdommet) Annandale, som i sin Tid var 
Kong Robert Bruces, Stilarternes Stamfaders, Hjemsted 
og Fædrenearv. I sildigere Tider have Familierne Murray 
og Manslield været Ruthwells Sogns storste Godsbesiddere 
og Grundeiere. Det ligger paa Sohvayfjordens nordlige 



-46 OM OHULlSKEN I RtJTHWKLl. 

Kyst, 6 engelske Mile i Længde og hoist ;i i Breden. I 
Rutfawell Præstegaards Have har den nærværende Sogne- 
præst, Dr. Theol. Henry Duncan, ladet gjcureise en sidst 
paa Kirkegaarden liggende sonderbrudt Obelisk, i Formen 
lignende de ægyptiske, eet af Storbritanniens ældste nu 
bekjendte Mindesmærker blandt dem som ere betegnede 
med Runeskrift. Stutten er af rSdlig, tillige nosjet ffraa- 
lig Sandsteen, i to Blokke af forskjellig Art, hvilke 
dog begge synes at være tagne fra Steenbrud i Om- 
egnens Fjeldbakker. Dens Hoide, i det Hele, er 17 Fod 
Tommer. (Pennant antog den i sin Tid for at være 20 
Fod, foruden Capitæl og Fodstykke.) En Tradition, op- 
tegnet af Stedets Sognepræst Hr. Craigh », beretter, at 
denne Stotte i en længst forsvunden Tid er bleven opreist 
ved Strandbredden, paa et Sted kaldet Priestwoodsidc, nu 
Priestside, for at bibringe Almuen, ved sandselisre Fore- 
stillinger, nogle Begreber om den kristelige Religion, men 
at det blev trukket derfra med et Forspand af Stude, til- 
horende en Enke. til Ruthwells Kirkegaard. Hr. Craighs 
Efterfolger i Embedet, Dr. Duncan, beretter Folkesagnet 
udforligere, saaledes som det endnu fortælles; Stottcn 
skal være kommen til Kysten med et Skib, fra et langt- 
bortliggende Land, som strandede der, men idet denne 
blev fort derfra paa den beskrevne Maade, op i Landet, 
gik Kjoretoiet i Stykker, og man ansaac det for Himlens 
Villie, at den ikke skulde fores længere bort, hvorfor 
Ruthwells Sognekirke opfortes over Stotten, som saaledes 
kom til at staae inde i den 2 . Vi kunne ikke antage denne 
Efterretning for meget sandsynligere end et Almuesagn, 
som anfores af Pennant, at Obelisken var bleven fort til 
Stedet af Engle (ligesom den hellige Hytte i Loretto) 
længe forend Kirken blev opbygget over den. Overhoved 
vide vi intet sikkert om Monumentets Skjæbne. lige til 



1) I Sir John Sinclairs Statistical Account «f Scotland (1791) X, 227. — 
2) Kirken skal virkelig være meget gammel, samt usædvanlig lang og smal. 
(Craigh, 1. c. X, 220). 



OM OUKLISK.ES I RUTH wk li. 247 

Reformationen, da en almindelig Forfølgelse udbrod i Skot- 
land over alle CathoKcismens Billedlige Minder; derfra 
frelstes det dog, formodentlig ved Indflydelse af de mæg- 
tige Murrayer af Cockpool, Forfædre til Greverne af Mans- 
field. Henved et Aarhundrede derefter, 1642, vakte Min- 
desmærket alligevel de fanatiske Presbyterianeres Opmærk- 
somhed , og den skotske Kirkes almindelige Forsamling 
befalede da, den 27de Juli, at det skulde odelægges som 
afgudisk (idolattons). Stutten , som da skal have staaet 
inde i Kirken , blev kastet omkring og sønderbrudt i for- 
skjellige Stykker, af Stedets O viighed, dog, som det 
synes, ikke uden hemmelig Tilboielighed til at skaane 
den , for saa vidt det lod sig gjdre. . Ellers lod man de 
fleste og storste af Stykkerne blive liggende i Kirken, paa 
det Sted hvor Stutten faldt, og sandsynligviis have de, i 
mere end et Aarhundrede, tjent til Bænke for Menighedert 
ved Gudstjenesten i Kirken. De Billeder og Indskrifter, 
isa-r de af Runer, som saaes derpaa, tiltrak sig dog for* 
skjellige Oldgranskeres Opmærksomhed. Biskop Gihson 
ommeldte det i sine Tillæg til Cambdens Britannia i lians 
ældre Udgave af Værket 1695 (pag. 928) som a pillar, c/i- 
riously éngraven with some in script ion upon it , hvilke 
sidste Udtryk han saaledes forandrede i den anden Ud- 
gave: with a Danish inscription upon it. Heraf maa 
det lolge. at Gihson har anseet Mindesmærkets Runer for 
ægte danske eller skandinaviske, hvilket og de fleste brit- 
tiske Oldgranskere efter ham have antaget 1 . Hickes med- 
deelte 1702, i sin Thesaurus (Part III, Tab. IV) eu 
kobberstukken Afbildning af Runeskriften paa Hoved- 
stottens o vers te Deel, og ligeledes Gordon, 1722, i hans 

1) F. Ex. Chalmers 1807 (i haus Caledonia I, 466-G7), som mener, at 
Obelisken miielig knude være reist af den danske Halfdan, som hærgede 
op indtog Bcrnicien 875 og 876, samt foretog £trciftogc til Pictcroea Laud 
ug Slralhclvde. Efter de Ulsterske Annaler faldt Halfdan i det sidsdneldte 
Aar, ng da lian var en Hedning, kan man paa ingen Mande tilUrgge ham 
Huthwells-Monumentet med dets kristelige Indskrift. Af eu lignende Me. 
aiug er og Dr. Duncan i haus herefter paaberaablc Afhandling. 



248 OM OBELISKEN I RUTHWELL. 

Itinerarium septentrionale, Tab. LVII. Derimod gave (fe 
ingen Afbildninger af Stuttens tvende bredere Kanter, 
hvorpaa man. blandt andet, seer forskjellige Scener af 
den bibelske Historie, med latinske Overskrifter af den 
tidligere Middelalders Capital -Bogstaver. Disse tvende 
Kanter menes ellers at være af nyere Arbcide end de smal- 
lere, meget bedre udforte, hvorpaa Runeindskrifterne fin- 
des. — Pennant saae Stutten 1772 (uden at aftegne den) 1 
liggende i Kirken, men bemærker, at Fodstykket til Mo- 
numentet da var nedgravet i Kirkens Gulv, hvorimod han 
havde fundet Brudstykker af Capitalet eller Topstykket 
med Bogstaver, som lignede de andre (with letters, si- 
milar to the othersj samt en Orn indhugget, en relief, 
paa hver Side. Der fandtes og et andet Stykke med et 
nærmere beskrevet Menneskebilled med saxiske Bogstaver 
omkring det eller til Siderne 2 . Kort derefter bleve de 
Stykker af Stutten, som da vare over Jorden, flyttede ud 
af Kirken, og henslængte paa Kirkegaarden, der dog den- 
gang næsten var uden Indhegning; der vare de udsatte 
for hurtig og fuldstændig Odelæggelse, som dog lykkelig- 
viis forebyggedes derved, at den ovennævnte Dr. Duncan 
erholdt Kaldet, og besluttede da strax, saavidt mueligt, 
at redde og conservere det ældgamle Mindesmærkes Lev- 
ninger. Han udforte denne Beslutning 1802 ved at samle 
alle de sunderlemmede og adspredte Stykker deraf, som 
kande findes, og hvoraf eet, hvilket Pennant ikke havde 
seet, da nylig var blevet opgravet af Kirkegaarden. Disse 
samtlige Stykker lod han derefter sammenfoie og restau- 
rerede dem til en Obelisk. Dog meente han, at Stutten 

1) Hos Sinclair, i Statist. Account of Scotland X, 227 og i Gazetteer 
of Scotland (1808) hedder det vel, at Pennant har, i hans Tour, meddcelt 
s-n Aftegning (drnught) af Obelisken, men i de Udgaver af Værket, som 
ri have seet, have vi ikke kunnet linde den. — 2) Pennant Tofir in Scol- 
fand 1772, 2den Udg. 96-98 Forfatteren yttrer den samme Mening som 
Gordon (l.c. S.lfil) at de saxiske (d. e. latinsk-gothiske) Indskrifter vare de 
ældste, men at de Danske sildigere havde tilforet Himernc. Tvende af 
Htithwclls lærdeste Præster, som saa ofte havde Leilighed til at betragte 
Monumentet, Craigh (1791) og Dimcaii (1834), hyldede åen modsatte Mening. 



OM OBELISKEN I RUTHWELL. "240 

forhen havde iiverst havt en Korsform, til hvilken han 
troede at de to Anne manglede. Han lod derfor en Muur 
mester forfærdige saadanne nye Arme i den Smag som 
Obeliskens Spidse viser, hvortil nu Oldgranskeren, ved at 
besee Monumentet eller dets nyeste Afbildning, vel maa 
lægge Mærke. Dr. Duncan, som saa herlig har frelst og 
bevaret Mindesmærket, besorgede og, efter Begjering af 
E. W. A. Drummond Hav, nu brittisk Consol i Maroeco, en 
noiagtig Aftegning af det hele Monument, for at Indskriften 
kunde understiges af Thorleif Gudniundson Repp, Un- 
derbibliothekar ved Advocaternes Bibliothek i Edinhurg, 
en indfodt Islænder, udmærket ved mangesidige Kund- 
skaber, ogsaa om de nordiske Oldsager, — som dog ikke, 
formedelst Embedsforretninger, kunde indfinde sig paa 
Stedet. Alligevel blev han den forste, som forsogte denne 
hoist mærkelige Runeindskrifts Dechiffrering, og fandt, efter 
vor Mening, meget rigtig, at den var affattet i et Sprog, 
der indeholdt baade angelsaxiske og oldnordiske Ord. For- 
hen havde W. C. Grimm (maaskee forst af alle i noget 
trykt Skrift) bemærket (1821), at Indskriften bestod af 
angelsaxiske Runer; dog kjendte han da vort Monu- 
ment um Ruthwellense kun af Hickes's ufuldstændige Af- 
tegning. Om Indskriftens Indhold eller Mening fremsatte 
han derimod ingen Gisning eller Forklaring. Repp sogte 
at læse og udvikle den, efter at have provet og sammen- 
lignet mange Runealphabeter, især efter det saakaldte 
Alphabetum Exoniense, uddraget ved Hickes af en gam- 
mel Membran, forvaret i Domkirkens Bibliothek i Exeter. 
Repp beskrev sin Undersogelse og dens Resultater i en 
paa Latin affattet Skrivelse til the Hon. Mountstewart 
Elphinstone, indrykket i de skotske Antiqvarers Selskabs 
Forhandlinger 1 , ligesom og Monumentets noiagtige Beskri- 
velse og bekjendte Historie ere blevne meddeelte samme- 
steds af Dr. Dunean' 2 . Begge Afhandlinger ledsages af: 

1) Arcliæologia Scotica, or Transactions of the Society of Antiquaries 
«l Scotland (18321 IV, 327 8c sq. — 2) Sammesteds IV, 313 & eq. 



250 OM OBELISKEN I RUTHWELL. 

a) en smuk Afbildning af Monumentet, betragtet fra alle 
fire Kanter (PL XIII); b) tydelige Tegninger af Rune- 
skriften, forsaavidt den nu kan sees eller læses, i dens 
fire Afdelinger, med de skjonne Arabesker af Viinranker, 
Dyr og Fugle, som omgive dens Linier (paa 2 Sider af 
Obelisken. PI. XIV); c) Fremstilling af: a) Alphabelum 
Kxoniense efter Hickes (I. c. Part. III. Tab. II; jfr. Grimni 
Ober teutsche Runen, Tab. I): (5) de almindelige nordiske 
Runer efter forskjellige Inddelingsmaader; j) Gordons 
Tegning af den Ruthwellske Indskrift, og 8) en Deel af 
en gammel Dobefont, som forben bar været i Ruthwells 
Kirke, hvilken Repp antager at ommeldes i Indskriften 
under Benævnelsen Cristpason, bvorpaa en stor Deel af 
hans Ordforklarings Hovedindhold beroer, da han mener, 
at den ommeldes som givet et Kloster i Th rfuse (af ube- 
kjendt Beliggenhed) til Erstatning for et der begaaet Ran. 
m. m. ■ — Lvkkeliaviis ere vi i Besiddelse af et Hoved- 
document i denne Sag, som ikke kjendtes af Repp, eller, 
saavidt vi vide, nogen nulevende Oldgransker. Dr. Dun. 
can beretter, at Topstykket af Obelisken, som i de af 
ham meddeelte Afbildninger ikke fremviser nogen Charac- 
terer eller Spor til saadanne, for har været forsynet med 
Indskrifter, som nu ere fuldkommen ulæselige; den storste 
Deel af disse sees derimod at være afcopieret paa en Af- 
tegning af dette samme Topstykkes begge Bredsider, som 
findes tilligemed en Afbildning af hele Stuttens tvende 
Runesider (altsaa mere end hos Hickes og Gordon), paa 
et Aftryk af en Kobberplade i stor Folio-Format, som nu- 
tilhorer mig. Det blev skjenket mig, for nogle Aar siden 
(omtrent 1828) af min uforglemmelige Velynder, afgangne 
Conferentsraad og Geheimearchivarius Thorkelin, men han 
kunde da, i sin hoie Alder, kun erindre, at Kobberet 
forestillede en Stfitte i Skotland , og at han havde faaet 
det under sit Ophold i Storbritannien, men erindrede ikke 
hvor, eller af hvem; ogsaa bemærkede han blot. at Ind- 
skriftens Runer vare angelsaxiske, uden dog at yttre 



OM OBELISKEN l RlTHttKLI,. *2l I 

nogen Mening - om dens Indhold. Dengang undersogte jeg 
ikke Sagen videre, men da jeg læste de ovenmeldte nye 
og laererige Afhandlinger om Ruthwells-Monumentet, kom 
jeg i Tanke om, at hint sjeldne Kobber maatte forestille 
det, og blev snart, ved Sammenligning, fuldkommen over- 
heviist derom. Saavidt mig er bekjendt. indeholdes eller 
nævnes dette Kobber ikke i noget trykt Skrift. Det synes 
at være henved 150 Aar gammelt, og er maaskee endnu 
ældre. Som oven antydet giver det den vigtigste Oplys- 
ning , af alle bekjefidte Afbildninger, om Monumentets 
Hovedtendents, ved Opbevaring og Fremstilling af selve 
Indskriftens Begyndelse, paa det ene Topstykke, omkring 
Billedet af den paa en Green siddende Orn, i det man 
deraf seer, at en O/a eller Offa, nedstammende fra Voda 
(Fodan, eller Vaden), har ladet Indskriften affatte o. s. v. 
Dette erfares ogsaa nærmere af dens eget folgende Indhold, 
efter de af os antagne Læsemaader. Vi have ladet begge 
Topstykkets Sider afbilde efter Kobberet, især saavidt 
Omskriften angaaer, i Metal, og disse Afbildninger danne 
Begyndelsen af Runeskriften paa begge Obeliskens Hoved- 
kanter eller Skriftens tvende dobbelte Afdelinger. Saa- 
ledes fremstiller hele Indskriften sig nu for os i et ganske 
andet Lys, end den kunde vise sig for Repp, eller nogen 
os bekjendt tidligere Gransker, som har skrevet noget 
derom. Ved Begyndelsen var saaledes en Hovedpunkt 
funden, hvorfra man kunde gaae ud, efter at have erfaret. 
at Indskriften skulde tjene som et Slags offentligt Aet- 
stykke, og, efter hvad det Folgende viser, især som en 
Art af Skjode eller Overdragelse af den Eiendom, paa 
hvis Grund Stotten oprindelig var opreist. Begyndelses- 
navnene (O/a eller Offa, FodoJ paa Topstykkets Forsides 
forste Kant fremvise bekjendte nordisk -angelsaxiske Ru- 
ner: Ordet paa den anden Kant er derimod blandet med 
en sjelden Character og med romerske Capitalbogstaver, 
af hvilke sidste ogsaa Omskriften paa Topstykkets Bag- 
side bestaaer. Derimod er den hele ovriffe her omhandlede 



252 OM OHKLISKKX I RUTHWKLL. 

Indskrift affattet i angelsaxiske Runecharacterer. Vi ere 
enige med Repp tleri, at en stor Deel af dem stemmer 
overeens med det af ham paaberaahte Alphabetum Kxo- 
iiiense ; derimod finde vi, at de have en endnu storre 
Overeensstenimelse med forskjellige andre angelsaxiske 
Runebogstavnekker i visse ældgamle Membran - Codices, 
forvarede i Fastlandets Bibliotheker, og publicerede af 
den ypperlige tydske Runegransker W. C. Grimm. Den 
vigtigste deraf findes i hans Skrift: Zur Literatur der Ru- 
nen, Wien 1828, 8. Den er vel forst opdaget og aftegnet 
af Pertz, men Grimm har udgivet den, saaledes som den 
er afcopieret af v. Bartsch i det keiserlige Bibliothek i 
Wien , af en Pergamentsbog fra Slutningen af det Ode 
eller Begyndelsen af det 10de Aarhundrede (Membr. Sa- 
lisb. Nr. 140 olim Salisb. LXXXI), som indeholder, blandt 
andet ^Alcuini Qrthographia", hvorpaa, uden Tvivl som 
Skriftets oprindelige Afdelinger eller Bilage, forskjellige 
Alphabeter og Bogstavtabeller fiilge, blandt hvilke det her 
omhandlede angelsaxiske, med Runebogstavernes i samme 
Sprog tilfoiede Benævnelser, især er mærkværdigt. Det 
findes stukket i Kobber 1. c. pag. 1-2. Da den ommeldte 
Codex nedstammer fra Salzborg, hvor Alcuins Broder, 
Arno (eller Arne), var Erkebiskop, saa er det, efter 
Grimms Bemærkning, hoist sandsynligt, at den Sidst- 
nævnte har medbragt, eller senere faaet, vor Membrans 
Original fra England, ligesom den og kunde være bleven 
ham sendt af Forfatteren, og dette maatte da være skeet 
i den sildigere Hælvte af det 8de Aarhundrede. For os 
er det især mærkeligt, at Alcuin og hans Broder vare 
fodte og opdragne i det gamle Northumberland (i eller nær 
ved York), inden hvis Gnendser vor Indskrift endnu læses, 
hvorfor og dens Elementer naturligviis snarest maa soges 
i et derfra Landet nedstammende Alphabet, hvilket dette 
Alcuinske saaledes viser sig at være. En lignende Over- 
eensstemmelse med vort Monument have end andre æld- 
gamle Optegnelser af angelsaxiske Runer. To af dem 



<m OBELISKEN I RUTHWRIL. 25o 

ere opdagede af Mode, i en Membran i St. Gallens Biblio- 
thek, fra det 10de Aarhundrede (]Nr. '270 i 4to) og be- 
kjendtgjorte af W. C. Grinini (©bet die teutschen Runen, 
1821, S. 106, 138, Tab. II). Her findes Bogstaverne deels 
med og deels uden Benævnelser eller Sammenligning med 
andre Alpbabeter. Den storste Samling af dem indeholdes 
i det sammesteds afbildede i Middelalderen saakaldte Al- 
phabetum Anguliscum ( Anglernes eller de Engelskes 
Bogstavrække) som vel er usædvanlig fuldstændigt, men 
fattes al Angivelse af Characterernes Værd eller Betyd- 
ning. Det er taget af en Pergamentscodex fra det Ode 
Aarh undrede, i samme Bibliothek (Nr. 878), indeholdende 
Isidors grammaticalske Tractat t de aceentibus, de posi- 
turis, de literis", efter hvilken de nordiske Runer strax 
folge, i deres rette Orden og med deres Benævnelser, 
under Navn af Abccedarium nord. Endelig har Grimm 
publiceret tvende angelsaxiske Runealphabeter, det ene i 
en Codex fra Tegemsee, nu i Miinchen, skreven omtrent 850, 
meddeelt af Rocen, det andet opdaget af Kopp, i Paris, 
i en ældgammel Membran, som var bleven bragt did fra 
Antwerpen, hvortil den nu maaskee er bleven tilbagesendt; 
deri var Runeraden tilfoiet Isidors ovennævnte Tractat. 
Disse vitterlig ældgamle Runerækker, tildeels 200 til 300 
Aar ældre end Exeterbogen l , have vi især benyttet ved 
den ruthvvellske Indskrifts Forklaring, hvorhos vi dog have 
taget vedborligt Hensyn til de forskjellige hertil horende, 
som forlængst ere udgivne af Hickes o. fl.. hvilke vi ansee 
det for ufornodent her at opregne. Endelig have vi sam 
menlignet hermed forskjellige mindre angelsaxiske Ind- 

1) Denne beromte Codex Exoniensis blev givet til Domkirken i Exetcr 
af Biskop Leofric, henimod den Tid, da Normannerne erobrede England; 
om dens Alder siger J. J. Conybeare: „The handivriting of the MS.appears 
but little, if at all, antertor to the age of Leofric" Illustrations of Anglo- 
Saxon poetry p. 10. Biskop Leofric diide 1073, og gav sine Boger, formo- 
dentlig ved Testament, „in utilitatem successorum ttuorum" efter Bii- 
gemes Paategninger, som aufores af Wauley i Catalogus libr. Septeulr. 
&.e. p. 81, 83. — 



"254 OM OBELISKEN I RI THWELL. 

skrifter . saavcl paa brittiske Runestene ', som paa det 
beronite tonderske Guldhorn (hvilken vi bestemt maa hen- 
for e hertil), samt paa ældgamle Bracteater og Mynter-. 
Resultatet af alle disse Undersøgelser bliver det: at vi, 
angaaende Værdien af Fleerheden af de Characterer, som 
forekomme i den Ruthwellske Indskrift, stemme overeens 
med Repp, hvorimod vi afvige fra ham i vor Mening an- 
gaaende disse følgende: 

r* og P ansee vi ikke for det latinske P, men for 
den angelsaxiske Rune hvorved V eller W almindeligst 
udtrykkes. At Bogstavet P ikke findes i denne Indskrift, 
er aldeles ikke forunderligt. Det forekommer ei heller i 
noget gammelt nordisk Runealphabet, da fc, Y (F) eller f\ 
(som V) i Indskriften træde i dets Sted. 

I hele den ældre Edda begynde ikke flere end 3 Ord 
med Bogstavet P og de ere alle beviislig af fremmed Op- 
rindelse. Om det ældste Angelsaxiske kan maaskee den 
samme Bemærkning gjelde. I hele Cædmon f. Ex. fore- 
komme kun to slige Ord. Det kan saaledes vel være, at 
man forst sildigere, end det Ruthwellske Alphabet ret var 
i Brug (omtrent Aar 050), har opfundet Runen tø for at 
udtrykke det latinske P, hvis Udtale de angelsaxiske 
Geistlige, længe Folkets eneste Literatorer, nodvendigviis 
maatte lære: i Kymrisk forekommer -det desuden meget 
hyppig, derfra kunde det gaae over til de brittiske Belger, 
Friser, Saxer o. fl. — Overhoved nærmer den haardeste 



1) Til gamle Mindestene, betegnede med angelsaxiske Runer, fundne 
i Norge, Sverrig og Danmark, have vi ikke taget noget Hensyn i denne 
l'ndcrsogelse. — 2i Foruden de af ældre Værker bekjendte angelsaxiske 
Mynter have vi især benyttet John Adamsons lærerige Heskrivelse og 
Afbildninger af den store Samling af norfhumbeiiandske Mynter, som 
blev fundet ved Hexham forhen Hagustald) 1833, udgivet i de london- 
ske Oldgranskeres Arehæologia (1834) XXV, 279-310 Tabb. XXXV-LVII. 
Af Fundet reddedes 6000 Mynter (men 2000 menes bortkomne), af ben- 
ved 300 forskjellige Præg. De ere omtrent fra Aaret 794 til 848 eller 854, 
og maa, efter den lærde Forfatters IJudersogelser, være nedgravede 8«7, 
da Ragnar Lodbroks SSnner, som Anforere for en dansk Hær, hærgede 
Xorthiimberland. Vi formode, at denne Skat har ti Hiort Hagustalds æld- 
g.unle Ilispesæde. 



OM OBELISKEN 1 RUTHWELL. '2i). r ) 

Udtale af B, i det Islandske, sig meget lil don blodeste 
af P. 

T ansee vi for et sædvanligt 1\ mon ikke for K 
eller Q. 

Hverken I eller X antage vi hor for romerske Tal- 
tegn, mon | derimod for dot sædvanlige Bogstav og X 
(hvilket Répp ogsaa selv tildeels har antaget) for G. 

Ligesom Repp har gjort, tilfoie vi her den hole Række 
af Runecharacterer, som lindes i Ruthwells- Indskriften i 
vor sædvanlige alphabetiske Orden, med Bemærkninger 
over den Værd eller Betydning, som hver især af dem, 
»■flor vor Mening, her hor tillægges. De samme Logstaver 
l'aae deri, som det nu synes, forsk jellige, skjondt oftest 
fordum nærbeslægtede Betydninger, hvilket vistnok maa 
forekomme dem sælsomt, der ikke ere vante til at læse 
Runeindskrifter ? men vi have noksom erfaret, at dot selv- 
samme er meget hyppig Tilladdet i danske, svensko, nor- 
ske og islandske Runeskrifter. Herom kunne vi i Almin- 
delighed henvise til de af Worm og Hiekes forfattede Ta- 
beller over mangetydige Runer (llunæ tcoXu(7Y);j.oi) , samt 
Goranssons Bautil, Liljegrens Runurkunder o. fl. Dertil 
har det oldnordiske Sprogs dialectiske Forskjel i de for- 
skjellige Lande og Provinser vistnok bidraget meget, og 
vi ere, uagtet de mange Skrifter Tiden har levnet os i 
det oldnordiske (ligesaavel som i det angelsaxiske og 
oldtydske) Bogsprog, som kunne siges at vrimle af næ- 
sten utallige orthographiske Afvigelser, tit i Uvished om 
dets rigtigste Udtale 1 . Den ruthwellske Indskrifts Alder, 

1) Vi henvise herom til Liljegrens Ronlåra (Stockholm, 1832, 8) S. 7fi 
o. i' Der anfores f. Ex. af svenske Runeskrifter, ikke mindre end 2I> for- 
skjellige Skrivemaatler for Ordet efter, som begynde med Bogstaverne o 
(ni), e, i (hi), p, u, y; — lignende Uligheder paavises der ng ved samme 
Ord i Membraner fra 130(1 og HOOtaltet, hvorpaa 17 forskjelligc Exempler 
anfores (som begvndemed a, e, ep, eller o). Endvidere bemærkes, at favnet 
England forekommer i folgcnde Variationer : i gen. Englants, Anklans, Eg- 
Ians, Iklané, Iglats, Ikla\s og i dat. eller ablat. Aklati (Anglanti), 
Eglati, Egloti , Englanti, Hat i (lnglanti) o. s. v. Med Hensyn til de 
mangfoldige ortliographiskc Afvigelser, som findes -i angelsaxiske Haand- 



256 OHI OBBLTSKRN I RUTHWELL. 

hvilken vi troe at burde henfére til Midten at* det 7de 
Aarhundrede, gjor det saaledes vel begribeligt, at vi nu 
neppe kunne komme til sikkre Slutninger om den da 
brugelige Udtale af de i den forekommende Ord, blandt. 
JNorthumberlands Indvaanere, paa de Gisninger nær, som 
den selv, sammenlignet med Nordboers, Frisers, Old- 
saxers og flere Germaners ældste Skrifter, foranlediger os 
til at gjSre. 

Vi forudskikke ellers den almindelige, hertil horende 
Bemærkning, at det er især Vocalerne (hvis Ubestemthed 
og tildeels næsten fuldkomne Mangel eller Udeladelse man 
ellers kjender i visse orientalske Sprog) som forvexles 
mangefoldig i de ældste Membraner, f. Ex. a og o, oog«; 
for e og i findes endog kun et Bogstav i den sædvanlige 
nordiske Runerække. Diphtongerne o? og o udelades og 
»anske i den, eller sammensmeltes med andre Yocaler, 
ligesom dette og tit skeer i Pergamentsbogerne. 

RUTHWELL - INDSKRIFTENS ALPHABET. 

A, Å; r% Y, P; jfr. O, O. Som nysanfort er Forvexlingon 
mellem disse Yocaler ogsaa meget hyppig i de scandi- 
naviske Runeskrifter, hvorpaa næsten utallige Exempler 
kunde anfores. A forekommer i andre angelsaxiske 
Runeskrifter som F, K og K ; Forskjellen fra de 
to forste Former bestaaer kun deri, at den nederste 
skraatlobende Streg er forlænget nedad paa de to sid- 
ste. F forekommer og i alphabetiske Optegnelser for 
Æ. Det sees udtrykkelig som A eller E paa een af 
de allerældste Mynter med en heel Runeindskrift, Rud- 
diug Annals, PI. I. samt IX, 2 (fra Ostangeln). Paa 
andre angelsaxiske Mynter betegner det undertiden 
E, f. Ex. paa northumberlandske hos Adamson {Arch. 
1834, XLIV, 72, 73, 74). A og + bruges ofte for E 



skrifter, saaledes at de selvsamme Ord skrives paa mange l'orskjcllige 
Maadcr, behovc vi kun at henvise til vore herefter folgende philologiskc 
Anmærkninger, f. Ex, I, 6, 8, 19, 31, 32, 37, 38, 45 (a), 50. 



om obelisken i auTHWRtø. 257 

i nordiske Runeskrifter. I Bewcaster-lndskriften sees 
£ formodentlig som O eller E. F forekommer 02 som 
A paa en ældgammel Sceatta (eller Skatpenning) hos 
Budding 1. c. PI. IF, 14, og paa andre, som F, f. Ex. 
II, 9, 13, 14. 16, 17. Denne angelsaxiske Rune. 
har tit den samme Betydning (af a eller o) i skan- 
dinaviske Indskrifter; den sees og paa det sondor- 
jydske Guldhorn, samt paa Guldbraetcater med angel- 
saxiske Runer, f 5 betyder upaatv ivlelig O (i Navnet 
Botred) paa en af Serenius publiceret Mynt af Kong 
Olfa af Mercia, hvor Reversens Legende kun bestaaer 
af angelsaxiske Runer. 

B: fc, som ellers i nordiske Runer overhoved. 

C eller K: h; angelsaxisk og vel tildeels tydsk; i Al 
euins northumb erlandske Runealphabet k, (saa at den 
overst afrundede og derefter lige nedgaaende Streg 
er forandret til en lige og skraat lobende); den sees 
og saaledes i Ben caster- Indskriften; vort h findes 
virkelig som C eller K i enkelte nordiske Runealpha- 
beter, som C eller H paa nogle northumberlandske 
Mynter, f. Ex. 1. c. LU, 9, 11, 12, og paa andre af 
de ældste angelsaxiske, som de fra Kent hos Rud- 
ding PI. I (af Ecgbert 1, 2, 3, o. fl.). Det sees og 
paa de gamle Guldbracteater. Endelig er Charactercn 
h gaaet over som h i angelsaxisk, samt overhoved 
gothisk-germanisk Munkeskrift og tilsidst i almindelig 
latinsk Tryk. 

D. I> eller D: M. angelsaxisk og tydsk; D udtrykkes 
dog her ogsaa ved de to Bogstaver MN (DH). I 
Alphabetum Exoniense forvexles M urigtig med M. 
Characteren er vel egentligst et sammensat eller dob- 
belt V (hvoraf den forreste Hælvte er et retvendt k 
men den bagerste omvendt i). Jfr. 1>. M forekommer 
udtrykkelig som D eller D (i Bewcaster- Indskriften, 
paa en af Serenius publiceret angelsaxisk Runemynt 

af den beromteOfia; paa northumberl. Mynter, som XLI, 

17 



258 OM OBELISKEN I RUTHWRLI,. 

'217, 218 (paa 217 er Myntmesterens hele Navn skre- 
vet med angelsaxiske Runer); det saaes og paa det 
sonderjydske Guldhorn, samt paa en Steen fra Hartle- 
pool som M. 

2>, V (et Bogstav, som endnu, i sin Figur og Udtale, er 
almindeligt i det Islandske, men kun, ved Udtalen 
af th i det Engelske). Det var og tilfælles for de 
angelsaxiske og nordiske Runer, i hvilke sidste det 
tit har den ovenstaaende Form. Som p forekom- 
mer Bogstavet meget tit paa Mynter, f. Ex. North. 
XXXV, 24, XXXVI, 52, 53, XLII, 16 og m. fl.; 
som t> XXXV, 7, XXXVIII, 117, LVI. 513 (blandt 
lutter angelsaxiske Runer) o. fl., samt paa 2 af de 
ved Hartlepool fundne Runestene 1 . Som bekjendt 
forekommer p tit i scandinaviske Runer for D eller D 
(ogsaa paa angelsaxiske Mynter som J? eller D). Et 
steds synes dette sidste, eller p, i et Ords Begyn- 
delse at udtrykkes ved W. 

E: M, ligesom i de tydske Runer; undertiden sættes dog 
denne Character for I. samt omvendt, ligesom disse 
Vocaler tit forvexles i de oldnordiske Skrifter. Som 
E sees M paa adskillige northhumherl. Mynter, f. Ex. 
XXXV, 7, XLI, 217 (jfr. 218), LVI, 13, samt paa 
adskillige (formodentlig ældre) saakaldte Sceattas (eller 
Skatpenge) hos Rudding 1. c. I, 9, II, 10, 12, 13, 15, 
16. Det forekommer ogsaa paa Guldhornet og Guld- 
bracteaterne. 

F: f, som ellers i nordiske og tydske Runer; det sees 
paa northumherl. Mynter, f. Ex. XLVII, 206, samt paa 
Guldhracteaterne. I Exeterhogen forekommer det og 
som Y, saa at den ene opad skraatlobende Streg er 

1) De hore og til det gamle IVorthumberlands Runemonumenter. Hart- 
lepool kaldtes fordum Hereteu; Hilda, af northumbrisk Kongeslægt, var 
det fordum derværende Nonneklosters Abbedisse omtrent 650. (Beda Hist, 
eccl. IV, 23.) 



OM OIEI1IBK.KN I 1UTHWBLI. 250 

udslettet., hvorved det forvandles til den oldnordiske 
Hune for K. 

G: X, (kaldes i Angelsaxisk gefu, gyfu y gevo, geafu o. s. v. 
o: Gave). Bogstavet tilhorer og de tydske Runer, 
under forskjellige lignende Benævnelser, som gebu, 
gibu m. ni. Denne selvsanmie Character tindes og 
i nordiske Runeskrifter som G eller H. — Etsteds 
skal G vel udtrykkes her ved H (ligesom ved Y for Y 
i de punkterede nordiske Runer). — Enkelte Gange 
sættes her $ eller tø (H) for X, ligesom H let satte« 
for G i gammel nordisk eller tydsk Skrift, h (ellers 
c eller k) hruges her en enkelt Gang for G, og lige- 
ledes en anden Gang det dertil svarende nordiske K, 
som ofte betyder G. X forekommer som G paa ad- 
skillige northl. Mynter, som XXXVI, 44, 53, XLVIII, 
209, 210, LVI. 17. Det sees og saaledes paa en 
ældgammel Sceatta hos Budding, II, 8, samt paa en 
Steenskrift fra Hartlepool. Characteren sees og "paa 
Guldhornet og paa Guldbracteaterne. I Exeterhogen 
skrives G som H i de" scandina viske Runer: %, X 1 . 

H: W. angelsaxisk; $, $ (eller %. maaskee for hj), lige- 
ledes. De forvexles ellers med C, K og G, ligesom 
i gammel nordisk og tydsk Skrift. M sees paa northl. 
Mynter, som LVII, 24 (sammenforet med f-) 2 , samt 
andre angelsaxiske, f. Ex. Rudding IV, 19 (fra Mer- 
eia) og XIV. 1, (Vigmund). En lignende Character (med 
enkelt skraa Tverstreg) findes paa Guldhornene og 
Guldbracteaterne. I Exeterhogen W, %. 

I: I. Jfr. E (Pi), hvormed det tit forvexles; findes ellers 

1) Paa celtiberiske (celtisk-spanske) Mynter forekommer % som H, og 
X som K. De fleste af Nordens simple Runer seer man ellers i det fjerne 
Asien, som paa Sibiriens og Arabiens Klipper, Palmyras Ruiner, gamle 
persiske Mynter, indiske Monumenter o. s. v. Om disse Characterers rette 
Hctydning ere vi dog endnu i fuldkommen Uvished, og derfor anforcs de 
ikke her. — 2) IVemlig som tø* ; aldeles den sammo Character sees paa 
en Stridshammer af Flintesteen (af dem, iom findes i hedenske Gravhhic), 
tilhørende Universitetet i Upsala. 

IT 



260 OM OBELISKEN I RIITHWRLL. 

saavel i angelsaxiske som nordiske Runer, paa Guld- 
hornet, Guldbracteaterne o. s. v. 

K eller C: h (angelsaxisk; see C); undertiden som ^, 
$; jfr. H. K forekommer ellers omvendt paa Top- 
stykket i samme Betydning som det retvendte. I 
Cod. Exon. Vp, #. 

L: h, angelsaxisk og nordisk; ligesom ogsaa celtiberisk. 
oldgnesk og phrygisk. Det sees paa mange northum- 
b erlandske Mynter, f. Ex, XLII, 10, samt vistnok 4-1 
andre af forskjelMge Præg, ligesom og paa adskillige 
andre af de ældste angelsaxiske Mynter, som (hos 
Rudding) paa en Seeatta II, 8, o. ti., f. Ex. I, Ecg- 
hert 1, 2, 4, 6, 8, 9, Mercia IV, 1, o. s. v. Det sees 
ligeledes paa 2 Stene fra Hartlepool og i Guldhornets 
Indskrift, samt paa Guldbracteaterne. 

M: W, angelsaxisk, især efter Alcuins Orthographia, Al- 
phabetum Anguliscum, samt det fra Tegernsee, Isi- 
dorus Parisiensis o. fl. Det er ogsaa tydsk. I Exeter- 
bogen og flere slige nyere angelsaxiske Runealpha- 
beter forvexles M med M eller D. Paa Mynterne have 
vi ikke fundet denne Character, men vel en saadan : 
Hl, f. Ex. i Rudding Annals, Append. XXVI, 1 (af 
Edelvard). Derimod sees den tydelig paa nogle Guld- 
bracteater, og paa een af dem, som synes at være een 
af de yngste, den ommeldte Bogstavfigur, som og 
sees at være brugt i Ruthwell - Obeliskens latinske 
Indskrifter. 

N: +, K, som ellers i angelsaxiske og nordiske Runer. 
Den synes endvidere efter D at forekomme som -J-, -| ; 
denne sidste Figur sees paa Topstykkets Forside med 
en tilfoiet, fra Tverstregen nedad gaaende Linie, al- 
deles som et bagvendt h for N i visse scandinaviske 
samt vendiske Runeskrifter; i Johannis Olavii Grunna- 
vicensis Runologia (som ikke er udgiven i Trykken) 
forekommer virkelig en saadan Character, som her sees, 
h for N. efter hvad han har fundet i nordiske Runer. 



OM OBELISKEN I RUTH W KL L,. 20 J 

I Tydsk undertiden som +. |- sees paa en Seéatta 
hos Rudding II. 31, og, for N. paa en northumher- 
landsk Mynt, XL, 217; som "f forekommer det to 
Gange paa en anden fra Ostangeln (Rudding IX, 2) og 
i Indskriften fra Bewcaster. Paa Guldhornet synes 
det at forekomme som + , samt ligeledes (bagvendt, 
som de Heste Bogstaver) paa Gnldbracteaterne. 

NG: £ ellers an fort i angelsaxiske og tydske Rune- 
alpbabeter (som det Alcninske o. fl.) > hvor Charac- 
teren kaldes ing (Eng) og forklares ved ug. Den 
mangler i den Exeterske Codex. 

O, O. a) r\ Y, P, ligesom i nordiske og tydske Runer, 
ogsaa i Alcuins angelsaxiske m. fl., samt paa northum- 
berlandske og andre Mynter (f. Ex. LVI, 13); see 
ovenfor A (som baade i Oldnordisk og Angelsaxisk 
meget hyppig forvexles med O). Paa mange angel- 
saxiske Mynter nænner den sig mere til de oldnordiske 
Runer ved diameteren |s (s|. O), som dog mest i Angel- 
saxisk synes at betegne 02 (O) eller E. f. Ex. north. 
XXXVI, 41, XLIV, 71, 72, 73, XL VI, 126. 132, 
139, 147, 148, XL VII, 170, 177, XL VIII, 190, LI, 
213. Paa andre faaer den na^sten Form af P. Cha- 
racteren sees, som ovenmeldt, paa Guldhornet og 
Gnldbracteaterne. Exeterbogen har den som r^; over- 
hoved ere dens Charaeterer saa forkunstlede, at man 
vel kan see at de tilhore meget nyere Skriftarter end 
vor ruthwellske. |3) £, ligesom undertiden i andre 
angelsaxiske (f. Ex. i St. Gallen) samt i nordiske, dog 
vel mest halvfremmede Runeskrifter, hvori det vel og 
forekommer som O, (E (hvilket Bogstav de oldnordiske 
Membraner tit sammenblande med o, e og au). Det 
sees i Guldhornets Indskrift, og ligeledes paa Guld- 
bracteaterne. samt paa et ældgammelt Vægtlod. Det 
er ellers Mo\sogothernes O. y) En enkelt Gang p, 
som meget ofte i de nordiske. 



~N 



202 OM OBELISKER 1 RUTHYTKLL. 

R: K, almindeligt i angelsaxiske, tydske og nordiske 
Runer (ogsaa paa Guldhornet samt paa Guldbractea- 
terne). 

S: h, ligeledes; (ogsaa celtifaerisk i samme Betydning). 
Efter Rudding sees det paa en Sceatta, Append. XXVI, 
6, samt paa Indskrifterne fra Bevvcaster og Dover, og 
paa Guldbracteaterne. 

T: T, T, ligeledes (ogsaa tillige celtiberisk); det forekom- 
mer saaledes paa northuinberl. Mynter, som XLI, 217, 
og paa Indskriften fra Bewcaster, samt Guldhornet 
og Guldbracteaterne. 

U: l\, ligeledes. En enkelt Gang forvexles det med r*> 
ligesom u og v kunne fremstilles ved den samme 
Rune i det Oldnordiske. Jfr. O. |\ forekommer paa 
ældgamle Sceattas, som hos Rudding II, 8, 9, 10, 
og andre angelsaxiske Mynter, som Kent 1, 2, og 
Mercia 2G; saaledes sees det og paa Guldbracteaterne, 
samt endvidere i Figuren fl. Som A forekommer det 
paa Bewcaster -Indskriften og northl. Mynter, f. Ex. 
L, 290, samt paa en Steenskrift fra Hartlepool. 

V: r*, P; en almindelig angelsaxisk og tildeels tillige 
tydsk Rune, f. Ex. i Alcuins northumberlandske Al- 
phabet (og flere ovenfor ommeldte) kaldet uuen, Haab, 
vyn, Viin, eller uung , ung. Begge de her af os 
anfiirte Characterer udtrykke V (W, UU) i Grimms 
almindelige angelsaxiske Bogstavrække. Deels som 
r% deels som P, sees dette Bogstav istedenfor V paa 
Mynter af Kong Edelvard af Westsex og af Kong 
Beomulf af Mercia, i latinske Omskrifter (Rudding An- 
nals PI. III, 1, 2, 5, Append. XXVII). Endvidere fore- 
kommer det paa en addgammel Sceatta II, 8 og paa north- 
umberl. Mynter, som XLI, 214, 217, 218, XL VI, 141, 
LI, 312. 313: som r* paa en Mynt fra Ostangeln (Rud- 
ding III, Edmund 9); saaledes forekom det og paa 
Guldhornet, men sees, i begge ovenstaaende Former, 
paa Guldbracteaterne. Brugen af det vedvarede, paa 



On OBELISKEN I RUTIIWKM,. 203 

Mynter, i de angelsaxiske Monarkers Tid, lige til 
Edvard Confessor, og engelske Myntmesterc, ansatte 
i danske og norske Kongers Tjeneste, have tit an- 
bragt det paa disses Mynter. Herfra nedstammer og 
den sildigere for dette samme Bogstav brugte Cha- 
raeter \> i Angelsaxernes Skrifter. 

Y: fa, kaldet yr i de nordiske Runer, ogsaa yr i enkelte 
angelsaxiske Alphabeter, f. Ex. i en vatikansk Co- 
dex og i den miinehenske Membran fra Tegernsee, 
skreven omtrent 840. Andre have givet det forskjel- 
lige afvigende Former, f. Ex. /|\,, som forekommer 
saaledes paa en Steenskrift fra Hartlepool. fa sees 
hverken paa Guldhornet eller Guldbracteaterne, men 
derimod paa enkelte ældgamle, uden Tvivl mest brit- 
tiske Ringe, forsynede med Runeindskrifter. Exeter- 
bogen vender dette Bogstav saaledes om: ^4/, i hvil- 
ken Skikkelse det og findes blandt tydske Runer. 
Ogsaa paa northumberl. Mynter sees det som Y 
XXXV, 20, 21, 22, 25, 28, 29, 30; V, 27, 31, 34, 
37; V, 20, 33, 35; Y, LVI, 14. Alcuin lader der- 
imod Vp betegne det latinske X; som bekjendt gjel- 
der Figuren *4/ Bogstavet M i de oldnordiske Runer. 
Blandt de kunstigere Former for Y hos Angelsaxerne 
kan man bemærke disse: R\, Fft, r?|. 

1>, V, see D, D. 

O, see O, E. 

Æ, see E. 

I det Ruthwellske Alphabet mangle ganske P, Q, 

X , Z. — Jevnfor ovenfor S. 254-255. 



Vi vende os saaledes til Udviklingen af de Ord, som 
vort Mindesmærke fremviser. De ovenmeldte af de Skot- 
ske Antikvarers Selskab udgivne Kobbere (Tab. XIII og 
XIV) maae især her være vore Originaler, tilligemed det 
gamle sjeldne Folio-Kobber, som vi ville kable det Thor- 



2()4 OM OBKLISKEIV I Rl'THWELL. 

kelinske (da dets egentlige Oprindelse er os uhekjendt), 
efter hvilket vi, som ovennieldt, meddele vore Læsere 
Indskriftens to Hovedafdelingers Begyndelse paa Stuttens 
bredere Side. Desværre kunne vi nu ikke see, i hvilken 
Forbindelse Forsidens Topstykkes Omskrift har staaet til 
Begyndelsen af Runeskriften til Læserens Venstre, da 
dens forste Linier synes at være udslettede, men den har 
muelig indeholdt de selvsamme Ord i rigtige Runer , som 
vi nu læse i blandet Skrift, da Runernes forste nu læse- 
lige Ord, efter Bogstavrimets og den her forekommende 
gamle saxisk - nordiske Versarts Regler vel passe dertil. 
Dog har da den Ofta, som her har nævnt sig, i al Fald 
villet lade de Læsere, der kun betragtede Forsidens Skrift 
og Billeder, vide, at han selv var Mindesmærkets forste 
Ophavsmand. I det Folgende ville vi slige at vise og 
udvikle de Stykker af Stottens Indskrifter, der ere os 
levnede i det gamle nordiske Sprog eller Mundart, hvilken 
de indeholde, ved at oplose den paa de Maader, som 
forekomme os at være muelige, nemlig: 

a) Ved at afskrive Ordene, saaledes som vi bese dem 
paa det af de Skotske Oldgrandskeres Selskab udgivne 
Kobber (Tab. XIV), som det (saavidt nu muligt) rigtigste, 
dog jevnfort med og tildeels suppleret af Hickes's, Gor- 
dons og det Thorkelinske Kobbers Afskrifter efter den for- 
dum meer læselige, eller mindre forslidte, Original, efter- 
lignede ved nye bevægelige angelsaxiske Runetyper (her, 
saavidt vi vide, forste Gang anvendte). 

b) Ved at udtrykke Bogstavernes Værd med sa-dvan- 
lig latinsk Stiif. 

c) Ved at paavise de orthographiske eller gramma- 
tiske Egenskaber, som den har tilfælles med nordiske 
Runeskrifter. 

d) Ved at anfore selve Ordene, efter vor Udtydning 
(hvilken vi iovrigt hverken ville eller kunne paatvinge no- 
gen) i Angelsaxisk. samt Oldnordisk eller nu saakaldet 
Islandsk, som de nærmest beslægtede bckjendte Sprog- 



OM OHKL1SM«;* 1 HUTHWKLL. 



265 



arter, efter den i gode ældre og nyere Haandskrifter 
bragte Retskrivningsmaade, og endelig: 

e) Ved tilfoiede Anmærkninger at anfore alle de Pa- 
ralleler til Ordene, som ere os bekjendte i de nordiske 
og brittiske samt enkelte Nabofolks ældre og nyere Sprog 
og Dialecter, som saaledes betegnes af os: 

OS. Old-Saxisk eller det gamle II. Hollandsk. 



Neder-Saxiske, mest saaledes 
som Ordene forekomme i den 
bcromte versificerede, efter 
Co ttoniansk -Munch en sit eCo- 
dices af Schindler 1830 i 4to 
udgivne Harmonia evange- 
lii-ii (ellers kaldet Heliand), 
som antages at være forfattet 
i det 9de Aarhundrede. 

AS. Angelsaxisk. 

E. Almindeligt Engelsk. 

NE. Nord-Engelsk (i Northum- 
berland o. s. v.) 

Se. Skotsk i Lavlandene. 

MG. Mæsogothisk. 

Fris. Frisisk. 

NFr. Nord-Frisisk. 1 

Al. Oldtydsk, især af den 
saakaldtc Alcmanuiskc eller 
gamle hoitvdske Dialect. 

T. Nyere Tydsk. 

NT. Nedertydsk, el ler den nyere 
nedersaxiske Dialect, i Hol- 
steen o. s. v. 



ON. Oldnordisk el. (I.) Islandsk. 

Fæ. Fa*roisk. 

D. Dansk. 

Sv. Svensk. 

W. Vælsk eller Kymrisk. 

Ms. Manks eller Mansk. 

G. Gælisk eller Hoiskotsk. 

Ee. Erse eller Irsk. 

Fr. Fransk. 

Sp. Spansk. 

1 Noterne betegnes endvidere 
de forskjellige kobberstukne 
Aftegninger og Indskrifter saa- 
ledes : D., Dr. Duncans, Tb., 
den Thorkelinske, G., Gordons, 
og H, , Hickes's. De smaae 
latinske Bogstaver, der ere 
anbragte ved Runeskriften, 
henvise til de under Texten 
satte kritiske Noter; Tallene 
i den 4de Rubrik angaae der- 
imod de efter Indskriften frtl- 
gende philologiske Anmærk- 



1) Aaar man antager med Michelsen (i haus iVord-Frieslaiid iin Mittel- 
alter, Schleswig 1828, 8, S. 29 o. f.) at Nordfriesland har hort til Flisernes 
ældste Bopæle, maa man og indramme, at Friserne, bosatte paa Sbnder- 
jyllands vestlige Kyster, allerede i det 5te eller i det mindste i det b'te Aar- 
hundrede have været Aiiglernes IVaboer, eller endog tildeels smeltet sammen 
med dem, og, især i det fremmede Englaud, baaret deres Navn; jf. Wer- 
lauir og Outzen Prisskrifter om det danske Sprog i Hertugdommet Slesvig, 
181!). Det frisiske Sprogs Lighed med det angelsaxiske er bekjendl, hvorom 
dog mere i det Folgende, og dets forholdsmæssig store Andeel i den Iluth 
« eliske Indskrift vil bedst iudlysc af den folgende Ordforklaring. 



206 OM OBEMSKRN I RUTHWKI.L. 

INDSKRIFTENS ORD 

EFTER DENS FORSKJELLIGE AFDELINOBR, 

I. FORSIDENS LOSE TOPSTYKKES OMSKRIFT. 




Omskrivning. 

Ofa Vodo 

(a) (o) (I.) 

khonmeo*) 

(u) 



Nordiske Runers 
Skrivemaade. 



Nyere oldnordisk eller 
islandsk Skrivemaade. 



Ofa Vobo Offa Vo&o 

khonmej) konmaor 

II. ANDEN HOVEDAFDELING 

(paa Smalsiden , til J'enstre.) 

A. Paa langs, hvortil Begyndelsen er udslettet. 

Test. Omskrivning. Nordiske Runers Nyere oldnordisk eller 

Skrivemaade. islandsk Skrivemaade. 



b, WFXIhX. c) mag isga mag iska 

(o) (e) (o) 



(o; (e) (o) 
B. Paa ti'ers, midt over. 



mag (mavg) 1 Eska 2 

(miig) (o, u) 



djXMfcM 



gere 

(k) 



gere J 

(i) 



gere 

C. Paa ivers, til Venstre. 



e Hhfc 



icr 



ikr 



ykkr (?idtalt ikkr) 



A* 



a) Denne hele Afdeling haves kun i det Thorkelinske 
Kohbcr. ■ — b) Her begynder Dr. Duncans Aftegning. — 
c) Th. har herefter et enkelt Y (F). — d) Her begynde 
baade Hickes's og Gordons Afskrifter. — e) Her har Th., 
som synlige Levninger ;if en ellers udslettet Tværlioie, 



OB 0IIEL18KKN 1 RUTHWRLL. 2()7 

Teit. Omskrivning. Nordiske Runers Nyere oldnordisk eller 

Skrivemaade. islandsk Skrivemaade. 



IIM^ 


Hen 


ikn (iikn) 

(eg) „ 
(cig) (ft) 




ign {end nyere eign) 5 


NK* 


akr 


akr 




akr 8 


ll^e) 


ung 


iing(ing,er 


•g) 


in g, nyere eing, eng 7 


Ml h > 


khi (glii) - 


khi (khi,gh 


i). 


gj e (s«)- 


riM- 


fun 


fun (funi) 




fum 8 


Fhtt 


ash- 


as (ash)- 




As- (Ass-) 


tøfl) 


Iof 


lof 




lof(lof) 9 


r *M 


ord 


orp 




or8 (ord) 1 " 


hw 


hol- 


hol 




hol (hol)- 


WKh 


da ic 


da ic (ik) 




da 11 ek (jek, jeg) 12 


MWK k > 


nida- 


nifaa- 




nioa (neoa)- 


^ t pi) 


rsta 


rst(a) 




rst(a) 13 


fc W m > 


bism 


bisn(a) 




bisna 14 


Ffc.. 


Or (or) . . 


Or (or) . . 




Or.. (Oir, Eir..) 


M"> ks°> 


e ung 


e ung 




e 15 un gl6 



| : M. H. har kun X||, men G. utydelige Spor til 3 eller 
4 Bogstaver. Linien er udslettet hos D. 

f) Th., H. og G. have et tydeligt V, D. har Characteren 
halvudslettet som J . — g) Af Th., D.og G. at slutte kunde den 
det forste Bogstav tilfoiede Prik eller Streg være en naturlig 
Sprække eller Ridse i Stenen. Hos H. seer den ud som et ty. 
deligt \. Jfr. Anm. 7. — h) Den over h tilfoiede Prik sees hos 
Th., men ikke hos H. eller G. — i) h saaes ikke heelt af 
D., men sees aldeles tydelig hos Th. H. og G. — k) Det 
forste K saaes ei fuldkomment af D. og antydes tildeels 
ved Prikker; hos H. sees det som et aldeles tydeligt +. 
— 1) det sidste F saaes ei fuldkomment af D., men kun 
som h hos Th., H. og G. staaer det som et aldeles ty- 
deligt F. — m) Af dette Ord kunde D. slet ikke see de 
to forste Bogstaver; h har han kunnet skimte, men sect 
det sidste Bogstav klart. Hos Th., H. og G. er hele Or- 
det fuldkommen lydeligt. — n) Her finde vi Spor af et 



208 OM OBKLISKEN I Rl'THWULL. 



Test. 


Omskrivning. Kordiske Runers 
Skrivemaade. 


IVyere oldnordisk eller 
islandsk Skrivemaade. 


antp) 


hot het (hiet) 


het (udtalt hjet) 17 


wm* 


men men 


men 18 


mM 


bool(baol.boal) hol (haol) 


hol 19 


KFM 8 ' 


god gob 


goo, (god) 2 " 



mandligt Egennavn, som desværre forlængst er hlevet ulæ- 
seligt. Efter Or (Or eller Ar) fandt D. utydelige Snor 
til 2 Bogstaver. Th. og G. have i een Linie FR.FI I (Oroii, 
Or'åii eller Araii) uden Tvivl som utydeligt; Hiekes lige- 
ledes i een Linie FR.FW. Vi antage, at Navnet ender her, 
og at D. saaledes har læst rigtig, ved forst i denne Linie 
at sætte et M; G. har og en lignende Character, som Teg- 
neren eller snarere Kobherstikkeren ikke vel har kunnet 
læse. Hos H. mangler dette Bogstav ganske tilligemed 
den hele Linie, som begynder dermed. Th. har her en 
Character, som mest ligner f\. Jfr. Var. o og Anm. 15. 

— o) Efter Th. maatte denne hele Linie læses uutig, 
som giver den samme Mening; Ordet og Linien mangler 
hos H., men G. læste dem vel ligesom D. Jfr. Anm. n. 

p) Det forste Bogstav skrives hos Th., H. og G. som $. 
Denne Character betegner maaskee her hj, da het egent- 
ligst burde skrives hjet og er meget forskjelligt i Udtalen 
fra het. — q) Hos D. synes Tværstregen over det sidste 
Bogstav at vane lige, eller antydes som halv udslettet 
eller utydelig ved en Beskadigelse af Stenen; hos Th., H. 
og G. sees der et tydeligt *f>, Jfr. /•. — r) D. har hest 
Ordet saaledes fuldkommen tydeligt; hos H. ligner det 
sidste Boastav noget et fortrukken! / T. Vi folsje der- 
imod D.'s Læsning og antage Ordet for baol, bool, eller 
som det nu skrives i Islandsk , bol. See de nhilologiske 
Noter. Hos Th. og G. er kun fc tydeligt; paa det folge 
kun tre Streger eller Stave, som antyde, at Aftegneren 
ikke har kunnet skjelne eller læse ligesaa mange Bogstaver. 

— s) Det første Bogstav sees heelt og tydeligt hos Th.. 
samt næsten heelt hos G.; hos D. sees <\v\ Stykke af 



OH OBRLISKK\ I RUTHWELL. 2G ( J 

Text. Omskrivning. Nordiske Runers IVycre oldnordisk eller 

Skiivemaadc. islandsk Skrivemaadc. 



. Ih l > 


ic 




ic (ik) 


ok (eg. udtalt jeg) 21 


fMt>»)fc 


(v)ib 


b 


vib b 


vift (vid) 22 b- 


FMI 


odi 




obi 


ooi (bodi) 23 


SIW 


bist 




bist 


bist (byst) 24 


IMI 


imi 




imi 


imi« 


,M») 


(l)li 




li 


„; 25 



D. Paa tvers, til Hoiie 



MFD ba ba pa(oå) 2fl 

tø I hi h! hi(n) 27 

Stutten, hvorpaa det har staaet, nu at være afbrukket. 
Dette Skaar har, allerede i Gordons Tid, strakt sig op 
til den nederste Ende af Bogstavet, men gaaer nu hoiere 
op. H. har her en urigtig anbragt Lacune, svarende til 
to Liniers Rum . men har ikke kunnet see eller læse det 
forste Bogstav af Ordet. 

t) Eet eller to Bogstaver synes efter D. at være af- 
brækkede i Kanten; Th. antyder dem som udslettede ved 
en Fon ittring eller anden overfladisk Beskadigelse af Ste- 
nen eller Stotten. Hos Th. og G. sees, foran |h, utyde- 
lige Levninger af et Bogstav som ligner M, og hos H. 
har det virkelig sin fuldstændige Form. Jfr. 22. Efter 
denne Linie sees Stotten, paa alle Afbildninger, at være 
brækket tvers over, hos D. dog som atter sammensat; 
Stottens alhrudte nederste Deel sees hverken hos H. eller 
G. (jfr. aa.) — u) Eet eller to Bogstaver ere, efter D., 
halvt afbrækkede i Kanten, utydelige hos Th. Et [\ sy- 
nes halvt at mangle, og saaledes læse vi Ordet Mb (vip, 
vid), see 22. — x) Saaledes læses dette tydelig hos Th. 
Det manglende Bogstav er vel h. D., som ender her med 
en utydelig Character, antyder et Brud i Kanten. — 
y) Her antage vi at M hor beses som J> eller D, der 
(il for y ex les i Angelsaxisk. 



270 



OM OBELISKEN I RUTHWELL. 



Toxt. 


Omskrivning. 


Nordiske Runers 
Skrivemaade. 


Nyere oldnordisk eltcr 
islandsk Skrivemaade. 


** 


no 


no (nu) 




mi 28 


W 


ho- 


ho- 




ho (h<5)- 


H^K 


ld a(o). 


ld a(o)- 




Id 2y a- 


hW 


1 ni 


I ni- 




l 30 m 


Mh 


el- 


el- 




el (æl) 


Tti 


tti 


ti (tti) 




ti (tti) 31 


X.-> æ) 


g(e)v 


g(e)v 




g(o)v (gjof ) 3a 


KW 


oh 


oh (ok) 




ok (oc, og) 33 


n? fi > 


e v- 


e v- 




e(æ) 34 v- 


n 


al (ol) 


al (ol) 




al (ol) 


MM 


de 


de 




de(i) 35 


n 


Oli 


on 




on 36 


w 


ha(o) 


ha(o)- 




ha(o, au, o)- 


w 


Ih 


lh 




Ih (11) 


hX 


u g. 


u g- 




u 37 g- 


mt 


ist 


ist 




est (iest) 38 


l#K 


ih (ig) a 


ih (ig) a 


(o) 


eg(ieg) 39 a«° 


WKM 


mod 


mofi 




moo (moo) 41 


ixr 


ig f- 


igf- 




eg (ieg) 42 f- 


pR.M aa > 


o(o)re 


o(e)re 




fo(æ)re(ri) 43 


W-") 


men 


men 




men 44a . . . 


Wl cc) 


mei 


mei 




mei 44b 


.[\X dd > 


• u g 






44 C 


cehfl En 


for os ulæselig Chara 


icter 


eller Binderune. ff ) 



z) Denne sammensatte Rune (hW) sees ogsaa tydelig 
hos Th. og G. — æ) Th. har en storre Figur, næsten 
lignende et O, mellem Bogstaverne; hos G. sees den og 
som en liden Cirkel. Jfr. 32. See Anni. 3. — o) Det 
sidste Bogstav har hos H. Formen P. — aa) Saaledes ty- 
deligt hos Th. HerfolgerBrudet; jfr. t. — hh) Dette Ord 
er ganske utydeligt og som mestendels udslettet hos Th. 
Herefter sees intet læseligt Ord hos D., i denne Afdeling. 
— cc) forekommer blot hos Th. (jfr. bb.) — dd) Liniens 
Begyndelsesbogstav synes at være udslettet i Th. , som 



OM ODKLISKK* I RITTHWELI,. 
III. BAGSIDENS TOPSTYKKES INDSKRIFT. 



271 




in Erin(cred) ver bv in 
(Jævnfor de hertil horende Anmærkninger.) 

IV. FJERDE HOVEDAFDELING 

(paa Smalsiden , til Hbire) 

A. I Midten. 







B. 


Til Venstre. 




Teit. 


Omskrivning. 


Nordiske Runers 
Skrivemaadc. 


Nyere oldnordisk eller 
islandsk Skrivemaade. 


Wl 


mi- 




mi- 


mi- 


t>h 


f,s 




ps 


ps (5s, ds) 48 


KM 


ir e- 




ir e- 


er 49 e (o, av, a)- 


M\ hh ) 


lu- 




lu- 


l(l)u- 



allene har disse to Bogstaver, med mindre det sknlde 
være af dem, at ulæselige Levninger sees hos D. Tvende 
Linier synes at have paafulgt, men Tegnerne have ikke 
kunnet fremstille noget synligt af dem. — ee) Her synes 
Pladsen at staae aaben hos Th. for to Linier. — ff) Den 
findes kun hos Th.; læst bagfra, vilde den vel betyde EO. 
gg) Afdelingen begynder med et Kors hos Th., H. 
og G. Det forste Bogstav sees som ^ (maaskee da et 
dobbelt h for Ch. eller græsk X) hos Th. og G., samt hos 
H. nederst med skarpe Hjorner. — hh) Disse to Bog- 
staver, næsten halvt udslettede hos D., sees fuldstændige 
i alle de (ivrige Kobbere. 



272 OM OBM-1SKEN I HFTHWRLL. 



Text. 


Omskrivning. 


Nordiske Runers 


Nyere oldnordisk eller 






Skrivemaade. 


islandsk Skrivemaade. 


wx 


m g- 


m g- 


IH 50 g- 


1? 


iv- 


iv- 


iv (i, géf )- 


ht 


un 


un 


un(m) 51 


MKN") 


(lad 


H 


par), Sao (pad) M 


PhM 


a(o)l e- 


a(o)l e- 


al 53 e- 


XWr> 


gdu 


gbu- 


gf)u (gou, gdu) 


*«W 


n li i o 


(n) hio (hin) 


(n) M hiu(hiu.hioii, 
hjon) 56 


Witt") 


hina 


hina 


hina(hiiia,hinna) 5B 


KIM? 


a(o)imv- 


a(e)imv- 


a(e)imv- 


am 


0(8) rig- 


o rig- 


o(S,e) 57 rig (rig, 

>yg) 


IFXI 


ia gi- 


Ja gi- 


ia(ja) 58 gi- 


*»# 


sto- 


sto- 


sto (u)- 


WWh 


rt du 


|) du 


d(0) 69 dii- 


1-WlW mm) 


nhira 


nhim 


nhi(ei)m 60 


. . . W™> 


. . . h 






h 00) f :l i • 


kas . 






.hPP>f. 


.lf. 






...N 


. . . . m 






... |t 


. . . it 







ii) I alle de ovrige sees det mellemste Bogstav gan- 
ske som F. — kk) Foruden D. have alle her et * som 
forste Bogstav, hvilket det ogsaa her antydes at være. 

11) -j. findes og, paa samme Maade, fuldstændigt hos 

Th., H. og G. ; hos D. sees det at være beskadiget i Kan- 
ten ; her er ogsaa Stotten brækket tversover. ( jfr. aa og t.) — 
mm) I D. ere de tre forste Bogstaver utydelige. — nn) Efter 
Th.; hos D. sees og et Stykke her at være brækket af Stottens 
Kant; foran Bogstavet staae her to Streger paa langs. — 
oo) Hos D. er dette Bogstav alhrækket i Kanten. Muelig 
bor her læses kas; jfr. pp. — pp) I Brudet mangler maaskee 
t, saa at Ordet har været kustal (see oo) Kastel. OiS. I. 
kast alt , E. castle, af det latinske castellum, castrum. 





OU Oli KL 


ISKi:\ I Kl THWKI.I.. JTi) 


Text. 


Omskrivning. 


IVordinke Runer« 


IVyero oldnordisk eller 






Skrivemaade. 


islandsk Skrivemaade. 


. . |P11) 


iv- 






.. Ii rr) 


. . . 






^88)|V|t() 


. . ve 


ve 


vp 6l 


. . . h""» 


...1 


...1 


...1 




C 


. Til fimre. 




RK 


ra(o)- 


ra(o)- 


ra(å> 


Ml 


di 


W 


d(o,p)i 62 


WP 


hv- 


liv- 


hv- 


n 


eb 


e(a)b 


ab(5,d) 63 


w 


ra- 


ra- 


rå- 


m 


f> e- 


f, e- 


mm) m e. 


w 


r f- 


r r- 


r" f- 


mi 


usa 


usa 


lisa 66 


nK 


atr 


atr 


atr 67 


in 


ran 


ran 


rån 6s 


APK 


yv a 


y(i)v a 


y(i)v(f) 69 å 70 


Khh 


nml- 


inu(o)!- 


mu(o)l- 


mi 


f) vil 


{) vil 


p(d) 71 vi(e,a)l 72 


Ft|h 


atil 


atil 


at(b ? o,d)il(l,i) 73 


kw 


a nu 


a nu 


a(å) 74 nu(u) 75 


Wlh 


mik 


mik 


mik (c, g) 76 


t>r"TK 


J>o (e, a) ta- 


po (o, i, a, e) t ■ 


pet(t)a- 


fvv)fc||xx) 


t bii(bu?) 


t bi (Bu) 


t 77 bi (by, bu) 78 



qq) Eller «H>; Tb. har her NIV — rr) Utydeligt; Th. 
bar Wl. — ss) Efter Th. ; hos D. sees og Spor deraf. — 
tt) Th. har her R. — uu) Efter Th. ; mangler hos D. — 
vv) Det andet Bogstav er | hos Th. (pitat) men P hos 
H. og G. (patat, pot at , rimeligviis for p'dtat, det samme 
som pettat). — xx) I oldnordiske Runer maa undertiden 
(f. Ex. paa Runamo) ii læses som y, altsaa bii som by 
(by); muelig hor dette Ord dog her snarest læses bu 
(bu); jfr. 78. Her nedenfor er Stotten sonderbrudt, see 
mm, aa og t. 

18 



'274 OM OBEMSKFN I RI'THWKLL. 



Texr. 


Omskrivning. 


Nordiske 

Skrivem 


Runers 
aadc. 


Njero oldnordisk eller 
islandsk Skriveinaado. 


»ipyy) 


sa 


sa 




sa(så) 79 


IhP 


ik u- 


ik u- 




ik(iek,ek,eg) 8n u(o)- 


HMl ææ > 


s mi 


s mi 




s 81 mi(n) 82 


hj^oo, 


son 


son 




son 83 


tøhF aaa > 


hva 


hva (i) 




hva(r) 84 


X|fbbb) 


gin 


gin 




gin (gien, gen) 85 


fc£ 


ro(a)- 


ra- 


- 


rå 


MN 


dh- 


dh- 




dh(M,f>)- 


K 


a 


a 




a 88 



yy) Hos Th. staaer dette Ord tæt ved Brudet. — 
ææ) Efter D. er et Stykke her brækket af Stuttens 
Kant. saa at + vel kan have staaet der for. jfr. 82. — 
58) n er halvt efter D., men sees tydelig hos Th. — 
aaa) Hos Th. læses tydelig ${\? (huv, hov); jfr. 84. — 
hhh) Det sidste Bogstav er utydeligt efter D., men sees 
klart hos Th. 



FORSOG TIL EN FORKLARING OVER INDSKRIFTENS 

SAMTLIGE ORD, OPLYSTE VED PARALELLER AF DE 

GOTHISK-GERMANISKE OG BRITTISKE SPROG. 

I. TOPSTYKKETS FORSIDE. 

a. Ofa, afmindeligst Offa, som det og maaskee skal 
udtales, ved det efter Y (eller F) folgende Punkt eller 
Kredstegn, er et ældgammeltMandsnavn, mest forekommende 
i angelsaxiske Kongeslægter. I gamle nordiske Runeskrifter 
fordohhles Consonanterne ikke, men i ældgamle Membraner 
fordobbles de tit ved et hosfoiet Punkt. See ellers om 
dette Navn de folgende historiske Oplysninger. 

b. Vodo er genit. sing. af Egennavnet Voda eller i 
angelsaxiske Skrifter almindeligst Voden, Vuoden, i Tydsk- 
land Vodan, Vuodan, Voda, ogsaa Wodan, Wuolan, Guo- 
dan , Godan; see ellers herefter i Indskriftens historiske 
Forklaring. 



OM OBELISKEN I Rl'THUKLI,. 27") 

c. Khonmed eller Kuonmed , svarer til det ON. og 
1. kunmudr (konmddr) , kynma'dr, Slægtning (i Fleertal 
obsolet kunmedi), endnu i E. kinsman (Fleertallet kins- 
men). Det er sammensat af folgende Primitiver: a. khon 
eller kuon, som svarer til det Fris. konne , kinne, kyn, 
OS. cunne, kunne, AS. ryn, cynn, cynne, E. hin, MG. 
ki/ni, Al. chunni, ON. kun, kyn, 1. kyn, Middelalderens 
Dansk: kun, kon, kyn, kynnæ , ny D. kon, kjon , Sv. 
kim , Kymrisk (W.) venedl, Gael. cijmeach 1 . Af samme 
Oprindelse er Angelcynn , Anglernes Slægt eller Folket i 
Angeln, forst indkaldt fra Sonder- Jylland af Britterne; 
lutnacynn, de med dem til England ankomne Jyder og 
deres Afkom. [i. med (medj er her det Skand. og I. 
madr, Mand, Menneske (obsolet i Fleertallet ?nedr), AS. 
tne, man, mon, E. man (Fleertal men), Sv. man (man), 
D. Mand (Mænd), Fris. ma, man, mon, NF. men 2 . 

II. RUNESKRIFTENS OVRIGE ORD PAA STtiTTENS 
FORRESTE SMALSIDE. 

1. Mag eller Mog er det bekjendte OS., Fris.. AS. 
og Al. fnag (som i disse Sprog og forekommer i flere For- 
mer, som AS. maeg, magu, Fris. mach, NFr. mag, meg 
o. s. v.), MG. magus , W. macwy, mab , Cornw. mach, 
G. E. Ms. mac, ON. mavgr, mogr, som alt har betydet 
Son, Afkom, Frænde, Slægtning. Ogsaa nordiske Familier 
i Skotland og paa Orkenoerne optoge den celiiske Form 

1) Fra dette Ord nedstamme forskjellige andre, som Scand. konr , Son, 
Slægtning, ogsaa ægtebaaren, ædelbaaren, ædel, svarende til det AS. cyne, 
ædel, kongelig; konr betyder endvidere Fyrste, Herre, ligesom det angcl- 
saxiskc cyn, Konge, Herre, W. cun (jvf. det oldbrittiske Kongenavn Cuno- 
belinus); heraf endelig det skand. konungr, Konge, Konning, OS. kiming, 
AS. cyning, cyn, E. king, Sv. konung, H. koning, conink, T. k'onig, Fris. 
kyning, kinig, W. runiad. — 2) Det kan og tænkes, at disse Indskriftens 
Ord skulle læses i denne Sammenhæng med det Folgende : Offa J'odo khon 
med Magiego gere; khon eller kuon (kon, cun) vilde da betyde Slægtning, 
Afkom, men med det ældre og nyere nordiske Ord af samme Lyd og 
Skrivemaade (AS. mid , Fris. mith, T. mit, E. with , o. s. v.). Meningen 
vilde da være: (Jeg) Offa, Vodas Afkom, afhandler (transigo) med Isgas 
(Oiscas eller .Escs) Efterkommer o. s. v. 

IS' 



■IH) O« OKKMSKKX I RUTHWRLL. 

til deres Herkomsts Betegnelse, f. Ex. Mac-Swein (Sveins 
eller Svend* Son eller Afkom); Mac-Leod (Leots eller 
Ljots Son) o. s. v. , jfr. 2. Et andet scand. og endnu 
isl. Ord er beslægtet hermed, neml. magr, Svoger, be- 
svogret, Svigerson, hvoraf det ældre D. ?naag (udt. mog), 
magh, maw, Engelsk -Skotsk ?nach, match, i Yorkshire 
meaugh, endnu H. ?i;aag, forhen i Sv. mager, nu ?ndg. 
Heraf det angelsaxiske mægd, Stamme, Folk, Slægt, det 
ON. og Isl. ntcegd, Slægtskab, Svogerskab, beslægtet 
Stamme, m. m. Hepp Læser Stavelsen paa samme Maade; 
sec 2. 

2. Isga. eller Isgo antage vi for gen. sing. af en 
Mands Egennavn Isga , eller (naar i læses for e efter de 
scandinavlske Runers Maade) Esga, Eska. Et lignende 
Tilnavn (Oiscing, Escitig, Æscing) tillægges de nordiske 
Stamfædre for Kongerne af Kent (hvorom mere i vore hi- 
storiske Bemærkninger). I nyere Dansk forekommer Nav- 
net Eske, forhen skrevet Æsk, Esk (f. Ex. en Jarl i Jyl- 
land, hvem Snhm ansætter til Aaret 510), i Oldtiden 
Askr (Ask), som er saa gammelt, at Eddaerne tillægge 
det den forste Mand i Verden, alle Menneskenes Stam- 
fader. Lye beretter og, at Angelsaxerne have kaldt den 
forste Mand Æsc og Gud deraf Æsctir. Mag-Fsgo eller 
Mag-Esca mene vi betyder her det samme som Escing, 
en Mand af Escas Slægt: een af Pierernes gamle Konger 
hed Essey eller Essy. Repp har ogsaa læst Isga (see 1.) 
samt synes at have antaget Magisga for et Egennavn. 

3. gere (ligesom Repp ogsaa har læst Ordet) er her 
1 pers. sing. ind. præs. af det ON. og I. verbum: (ee) 
gere, gert, gori, jeg gjor, handler, bereder, bestemmer, 
overdrager m. m., i Infinit. gera, gora; svarende til det 
OS. garen , gerwian , AS. geran , giarvian , gammel E, 
gere, gar (endnu brugeligt i de nordlige Provindser), Se. 
ger, gar, NFr. gdre , gere, geren. Heraf og det nyere 
f). gjdre, Sv. gera, gora. Her betyder Ordet at bestemme. 
overdrage eller samtykke (agere, gere/e, transigere, 



OH OBELISKEN I RUTHWKLL. 277 

vommit tere), i hvilken Betydning det viser sig at være 
beslægtet med det E. gree 1 , Fr. g/eet (agree). Jfr. del 
Sk. ger, gere, gear (overdragne?) Eiendele, Besiddelse, 
Gods. 

4. ikr, ter. ON. og I. ikkr, ykkr (dat. dual.) eder 

to (Ægtefolk) svarer til det OS. og AS, inc, W. ichwi, 

iirch, MG. iggiris, igwis ; jfr. nyere T. ei/ch, NS. jik, 

j'.'k. Repp har læst Ordet paa samme Maade, men ikke 

adskilt det fra de Folgende. 

5. Hen (t'/t/i eller eicn), svarende til det ON. Isl. 
eign (som fordum kunde skrives iku, ten, t'gn) Eiendom; 
svarer til det Fæ. aigjin, Al. eign, eican (ethan, ihan. 
icnn), Fris. ein, ain, ayn, AS. ægn, ogen, Se. aighins, 
din, au in, E. own , MG. aihn, aigiii , nyere T. eigen, 
ældre D. eghn, egn, ægn, æign, Sv. egn, H. eyghen, 
o. s. v. I de nordiske Sprog bruges Ordet mest om fast 
Eiendom, især Jordegods, jfr. 54, 55. Repp har læst 
Ordet ligesom vi, men uden Adskillelse fra det foregaaende 
eller efterfølgende Ord. 

6. akr (aer), Ager, er det ON. I. akr (aer), sva- 
rende til det OS. og Frank, akkar, aecar, ak ar, Fris. 
aceer, AS. acer, aker, acyr, ærer, E. aker, acre, gam- 
mel D. ak ar, Sv. aker, D. Ager, H. akker, nyere T. 
acker. Repp omskriver vel Ordet saaledes a(ci)r, men 
har dog, efter vor Mening, rigtig gjættet, at den mellemste 
Character kunde være k, og da stemmer her vor Forkla- 
ring fuldkommen overeens. 

7. ing er det AS., Fris., ON. samt endnu i det nordlige 
England ing, Eng; ellers Skand. og I. eing, eng; gammel 
1). æng, nyere D. eng, Sv. ung, T. anger. Heraf har 
man villet udlede Navnene for Landene Engern, Angehi, 
England (pratorum regio). Ihre har og fundet (vi vide 
ikke hvor), at ing i Kymrisk skulde betyde en Slette 
(planities). Dersom det forste Bogstav virkelig er et 

1) I I)etydiiingeii svarer det i Nord -America brugelige engelske Gjer- 
uingsurd (to)deed til hint ældgamle gere. 



278 OM OBELISKEN I RUTHWELL. 

h (ri), havde vi her et oI>solet nordisk Accusativ ak/n 
(akurn) af Ordet akr, aldeles analog med det endnu i 
Island almindelig brugelige nokkurn (nokkrn) af nokkr ; 
begge Ordene eller Linierne skulde da læses ak/n ing, 
og vilde alligevel give den selvsamme Mening. Ing fore- 
kommer hyppig, rimeligviis i samme Betydning som her, 
i tydske Stedsnavne; Repp har forst læst ni, men bag- 
efter rigtigere ing efter det af Hiekes begjendtgjorte Rune- 
alphabet i en cottoniansk Codex. 

8. klir fan (eller ghifun) er her det OS. givun (jfr. 
AS. gifun). vi give (ON. og I. gefum, gjefu/n) af AS. 
gifan, g'wan, gyfan, gevan, OS. givan (ginaan) geban, 
ON. og I. gefa, Fæ. gjeva, E. og D. give, Sv. gifva, 
Se. gif, giff, gyff, MG. giban, AI. khiban, kheban, keban, 
nyere T. geben, NS. og H. geven , geeven, Fris. jewa, 
NFr. jeve, jive o. s. v. jfr. 51. Repp har læst c hi/an, 
som, rigtig forenet, er det samme som vort khifun. 

9. Ashlaf (eller Ashlof, Oshlof), her formodentlig et 
kvindeligt Egennavn, svarende til det ON. Assleif eller 
Jsleif, Asleyf, Aslof, Aslof og det AS. Os/af, Oslof 
eller Oslave. See ellers de folgende historiske Oplys- 
ninger. Repp har, ligesom vi, læst Ashlaf, men forener 
Navnet med de næstfolgende Stavelser. 

10. ord. ON. I. D. Sv. ord, ord, OS. og Fris. uuo/d, 
AS. ord, word, E. og NF. ord, word, MG. vaurd, Al. 
uuort, H. Woord. Repp har læst ard i den Forudsæt- 
ning, at denne Stavelse var den mellemste af et Steds 
Egennavn. 

11. holda, halda, er det ON. holda (ogsaa skrevet 
holda, haulda) gen. plur. af holdr, holdr, havldr, en for- 
nem Joredgodseier eller Grundbesidder, Vasal, svarende 
(il det gamle engelske, mest i Northumherland og Ost- 
angeln forekommende, hold af den samme Betydning; jfr. 
det AS. haltl, hold (dilio, jurisdietio) . Se. huld, hatild. 
Bopæl, Lehn, Forpagtning (rlei samme Ord som det ON. 
hald) af haldan, healdan, holde, ON. halda. Ordet 



OM OHKLISKEN 1 RUTHWKLL. 279 

svarer ellers til det E. holder (frecholder, copyholder), 
som med Tiden har faaet en noget lavere Betydning. Om 
de ON. og brittiske Holder ville vi meddele noget mere i 
en særskilt Bemærkning. Med Wiarda troe vi, at det T. 
og AS, hæled, heled, held (D. Helt, Sv. Hiålté) har den 
samme Oprindelse, forsaavidt det forst betegnede en ædel, 
formuende eller fornem Kriger. Jfr. endvidere det OS. og 
AS. hold, huld, tro, AS. holdscipe, Troskab (fidelity). 
Repp har ogsaa her læst halda, men i en anden For 
bindelse. 

12. ik, ic er det selvsamme Ord som det OS. AS. 
Fris. Al. H. Se. og MG. ic, ik, E. T. og i det vest 
lige England ich, ON. ec, ek, I. eg, jeg, D. jeg (i Jyl- 
land a, æ), Sv. jag (blandt Dalekarlene ig). Repp bal- 
læst Stavelsen paa samme Maade. 

13. nidarsta, aldeles det ON. Fris. og Al. nidarsta, 
I. nedarsta 1 , nederst (her vel egentlig nedenfor o: paa 
Columnen), Fæ. ?iiarst, OS. og AS. nider st, NS. nedderst, 
gammel D. nethærst, Ny D. og H. nederst, ogsaa AS. 
nithemost , hvoraf E. nethermost, Se. nedmist. Mnelig 
bor man her læse nidarst d (nedarst dj med det lille 
tilfoiede Ord d (paa) o: paa Stutten eller nedenfor i Ind- 
skriften, hvilket dog ikke i Hovedsagen vilde forandre 
Meningen. Repp har, ligesom vi, læst Ordet nidarst, 
og deri rigtig gjenkjendt det ON. og endnu brugelige I. 
Ord. Det sidste a er nu blevet utydeligt. 

14. bism er formodentlig 1 pers. ind. sing. af et ob- 
solet Verbum, der horer til det AS. bisnian, give Exenipel, 
anordne, paaminde, tilkjendegive, af samme Oprindelse 
som det ON. og I. hisna, bysna, varsle, advare o. s. v. ; 
af AS. bysn, bisen, bisfi, Exenipel, Tilkjendegivelse, Paa- 
mindelse, Befaling; jfr. ON. I. bisn, bi)sn, Forvarsel, Ad- 
varsel, en forunderlig, stor eller gruelig Ting eller Begi- 
venhed m. m. ; beslægtet med det OS. og As, bism, bismer, 

1) Ordet burde virkelig ]>aa Islandsk hedde tii^arst(a) , istedenfor 
ti'^arst(a), da del egentlig er Superlative! af ntftri. 



280 OM OBELISKEN I BUTHWELL. 

af lignende Betydning. Ordet er endnu til i det Skotske 
i mangfoldige Afændringer og de forskjellige gamle Former, 
som bism, bysn, bisne. Dette Ord er nu ulæseligt, og 
derfor ikke saaledes skrevet af Repp. 

15. Et halvudslettet maadligt Egennavn, som oplyses 
nærmere ved Udviklingen af Indskriftens historiske Indhold. 

16. ung, ON. I. ung, D. og Sv. (i fcem. gen.) ting, 
Fris. H. jotig, AS. tung, geong, E. young, W. ieuuugc, 
MG. ja g g (jung). 

17. het (ON. og I. hét) 3 pers. sing. imperf. af ON. 
I. heita, love, trolove (promittere, vovere, despondere), 
OS. het an, AS. hætan, halan (gehætan, behatan), 
gammel E. het te , Se. hight , hyght (heite), MG. haita, 
Al. haizen , T. heissen (verhefcsen), gammel D. jætte 
(forjætte). Her ere vi kun uenige med Repp om Ordets 
forste Bogstav. 

18. men er det ON. men, en Ring, glimrende eller 
kosthart Smykke (især af Guld); det bruges og undertiden 
for Penge, med Hensyn til Oldtidens Skikke; her er Or- 
det enten accus. sing., og kan da maaskee betyde For- 
lovelses- eller Bryllupsringen, eller og accus. plur. , da 
det vel snarere her sigter til Moens eller Brudens Smvkke, 
Penge eller bevægelige Eiendomme overhovedet; jfr. 19. 
Ordet svarer ellers fuldkommen til AS. og Al. men, mene, 
tnenne, jfr. E. money, hvilket nogle dog udlede af moneta. 
Repps Læsning stemmer her overeens med vor. 

19. bool (eller baol) ogsaa i gammel D. og Sv. samt 
endnu i Norge bol, bool, Grund, Gaard, Bolig, Opholds- 
sted, Fæ. beul, bvil, OS. bodl, AS. bol, bold, bodl, botl, 
W. bala, Gæl. baile. Repp læser boat (eller boot, bot), 
men det sidste Bogstav er et fuldkommen tydeligt [^ (L). 

20. god (saaledes udtrykkelig skrevet paa det gamle 
Kobber) er det ON. I. god, D. Sv. Fris. og AS. god, 
god, OS. god, guod, E. og NS. good, MG. gods, goda, 
.41. guder, T. gut, H. goed. Repp læser ad (eller od). 
men (\ct forste Bogstav er nu borte. 



OM OBELISKEN I KITHWKLL. "281 

21. ik (ic o. s. v.) jeg. Saaledes har Repp og læst, 
sce ovenfor 12. De to forreste Bogstaver ere afbrækkede; 
i de (ivrige Aftegninger sees tydelig Levninger af et M; 
gjætte vi at Y har staaet forst, udkommer Ordet fe, i ON. 
I. Fæ, Kvæg, Eiendele (pecu, pecunia, opes), AS. fea, 
feo, Al. fihu, MG. faihu, E. fee ni. m. Jfr Gloss. Eddæ 
ant. II. 018. 

22. (jfr. u.) vip, er det ON. I. vip, vid, D. ved, 
Sv. vid, und, OS. uuid (wid, vid), AS. vid (hi), Fris. 
Gammel D. og E. with (jfr. E. by), OS. NS. NFr. og MG. 
bi, T. bei, i det nordlige England ivud. Om det nu læse- 
lige ip er Repp enig med os. 

23. bodi, dat. sing. af det ON. I. bod, bod. a) Bud, 
Badskab. (5) Indbydelse, y) Gjestehud, Bryllupsgilde 
(hvilket her vel er Meningen). Ordet svarer ellers til det 
Fris. OS. og AS. bod, bod, Se. bod, bode, E. bout, W. 
bodd , Sv. bod, båd, bud o. s. v. Repp læser badi, som 
maatte betyde et Bad, da dette Slags c og o i den hele 
Indskrift neppe kunne skjelnes fra hinanden. 

24. bist, 1 pers. sing. præs. pass. (bist , bystj af 
det ON. I. verbum bua, endnu i Norge bua, berede, lave 
til, være beredt paa, AS. bnan, Al. buan, puan, NS. 
butvan, D. Sv. boe , bo, NF. boje. jfr. 78. Repp har 
den selvsamme Læsemaade. 

25. Efter det gamle Kobber imil(l)i; dette vilde 
ganske være det ON. I. imilli (nyere I. imilli-tid), D. 
mellem (imelle?n, her egentlig imidlertid), Sv. mellam, 
imellan, imellaulid. Imilli kan og betyde med, tillige- 
med (Brudeparret). Om det nu læselige af Ordet er Repp 
enig med os. 

2G. da (paj, see y; ogsaa pdg, er imperf. af Ordet 
pigfija, modtage. AS. pr'cgau (diggan, imperf. p'g). Repp 
læser og Ordet som forstmeldt (da). 

11. hi er det NFr. gamle Fris. hi, han, OS. AS. 
NS. og E. he , H. hy, her svarende til det ON. I. hinri 



282 OM OBELISKEN 1 RLTHWELL. 

{hin), D. og Sv. hin o. s. v. Repp har antaget de selv- 
samme Bogstaver. 

28. no (eller nu) , da o og u saa tit forvexles i 
Runeskrift, nu, OS. AS. NS. Fris. Al. MG. ON. I. og 
Sv. nu, E. noiv, T. nun, jfr. 75. Repp har læst na. 

29. hold (ON. hold/), nom. sing., see her foran II. 
Repp har læst kod, og ikke bemærket den her forekom- 
mende Binderune. 

30. al (eller ol) er her enten a) for det ON. I. alt 
(af all/), eller og (5) a/ i sammensatte Ord forbundet med 
det paafolgende meltti; i begge Tilfælde svarer Ordet til 
det OS. AS. og Fris. al, ol, MG. T. E. all, W. oli, 
ON. I. D. og Sv. (i sammensatte Ord) al. jfr. 50, 53. 
Repp læser Stavelsen paa samme Maade. 

31. meltti, svarer til det ON. I. melti, mælti (i gamle 
Membraner undertiden meltti), 3 pers. sing. impf. ind. v. 
mæla, sige, tale, AS. mælan, mældan, meldian, mædlan, 
methlian, OS. mahlian, MG. mathlian, i Nord -England 
mell, Se. mel, T. H. melden, D. mæle, melde. Repp 
har den samme Læsning, men knytter det folgende Bog- 
stav hertil. 

32. g(e)v eller g(u)v, Gave (hvilken det forste Bog- 
stavs Benævnelse udtrykker). ON. I. gjbf, gof, gav, gov, 
gdfa, Fæ. gaava, AS. gev, geaf, geof, gif, gi/u, gyfu, 
gibu, gebu, NS. gev, geve, gaav, gave, OS. geba, Fris. 
jev, jef, jewa, jewe, MG. gibu, E. H. Sv. gift, Se. gaif, 

E. H. D. gave, ældre Sv. gof, Sv. gif, gdfva, T. gabe. 
Efter den Skrivemaade, som Angelsaxerne undertiden brugte, 
kunde blot det forste Bogstav betegne det Ord, som an- 
tydes ved dets Benævnelse. Derimod har Runemesteren 
efter g antydet et udeladt Bogstav (en Vocal) ved en lille 
Cirkel (et latinsk o?) eller villet lade den betyde et For- 
doblingstegn for det folgende Bogstav paa den Maade, at 
det forreste Y skulde lakses som [V 

33. oh (oc, ok, og) er det ON. I. oe, ok, og, NF. 
vk, Sv. och, D. og, Fris. OS. AS. W. ae, AS. oc, eac, 



OM OBELISKEN I RUTHWKLL. 283 

Al. io, ioh (ioc), NS. ook, jfr. T. auch, E. eke. Repp 
læser a/i, som dog vel vikle give den samme Mening, der 
som han ikke inddeelte Ordene eller Perioderne ander- 
ledes. 

34. e (æ) svarer til det ON. I. æ (e), stedse, be- 
standig, ældre D. æ, e, AS. a, aa, æfre, NF. ae, E. ay, 
e»er, Se. e, ae, MG. a?y. Repp knytter Bogstavet (ni. fl.) 
til det folgende Ord. 

35. Falde er det ON. I. valde, valdi, 3 pers. conj. 
(lier optat.) v. valda, volde, raade for, beherske, Fæ. valda, 
Fris. tvalda, OS. unaldau, AS. MG. vuldan, Al. uualtan, 
T. watten, E. wield, ældre O. tcaldæ, Sv. #a7/a. Repp 
læser Ordet ligesom vi, paa det nær, at han sætter /i 
for r, jfr. 34. Fra dette Ord erholdt de gamle Angelsaxers 
Bretvalda sin hoie og beromte Titel, 

3G. on er det AS. Fris. og E. o«, svarende til det 
ON. o/, om, (siden I. um), D. og Sv. om, Sv. d, jfr. H. 
aan, T. an; jfr. 47. Repp læser an, som vilde give den 
samme Mening. 

37. halhu, for det ON. I. hallu, havllu, holl, af 
nom. sing. hall, havll, holl, dog her nærmest det AS. 
halh eller alh, ealh, heal, heall, hall, E. H. Sv. hall, T. 
Fr. hulle, MG. alh, alhs, D. hal, hall. Repp læser kalku. 

3<S. Gist, svarer til det ON. I. gest (gjest) acc. sing. 
af gestr, Gjæst, Fæ. gicstur , OS. og AS. gest, gcest, 
gist, gyst, E. guest, W. gwestur, gwestai, MG. gasts, 
T. H. g«s£, Sv. gftiY, jfr. nedenf. 59. Ordet læser Repp 
paa den selvsamme Maade. 

39. ik (ic, ik), see ovenf. 21, 11. Repp læser her t'k. 

40. a (ogsaa antaget af Repp) svarer til det I. (ek) 
d, jeg eier; i Infinitiv eiga, ega , OS. egan, AS. ugan, 
ægan, MG. aigan; jfr. E. ow (own), i Nord-E. ain, D. 
eg, Sv. ega. 

41. mør/, svarer til acc. sing. af ON. I. modr, Mod. 
Sindsstyrke, Ædelmod, samt ellers de OS. AS. Fris. D. 
og Sv. mod, NS. E. invod, 11. moed (ge-moed), MG. 



284 OM OBELISKEN I RUTHWELL. 

mods, AI. moat, T. muth (geniuth), W. meddwl. Repp 
læser mad. 

42. »g (eller ?Æ, ih o. s. v.) jeg; see elieis ovenfor 
39. 21. 11. Repp læser paa samme Maade. 

43. fore (eller fore) er det ON. I. fore, fore, jeg- 
forer, bringer, giver (nu almindeligst skrevet f ære, færi), 
infin. fora, Fæ. og Sv. fora, D. fore, Fris. feta, feren, 
OS. forten (foren), AS. feran (ferian), Se. fure, T. 

fuhren, H. voeren (foren). 

44 a. wie« (ligeledes læst af Repp), her aec. plur. af 
ON. I. men (monile) , Ring, Smykke (især af Guld), i 
Fleertallet ogsaa Penge; see ovenf. 18. 

44 b. Dette Ord mei (Mo) tillægges af Tb. (jfr. bb. 
cc.) uden Sammenhæng. 

44 c. Da Liniens forste Bogstav er borte, kunne vi 
ikke gjore os noget Begreb om disses Betydning. 

III. TOPSTYKKETS BAGSIDE. 

ol. in, de, disse, hine, nom. plur. neutr. af ON. I. 
inn (in, it, ogsaa hinn, hin), den, denne, hiin, AS. hit, 
heo, E. its, ijon, MG. iains (inn, imma), T. jener (jene), 
D. Sv. hin, H. gins, jfr. OS. ina m. fl. 

[3. Nrin(cred), foran Or...k (see Noten), Egennavn 
for den nye Eier af Godset, gift med Aslof eller Oslafe, 
Offas Datter. See herom den folgende historiske Deel af 
Afhandlingen. 

y. ver, værger, forsvarer, ON. I. ver, 3 pers. sing. 
præs. ind. v. verja, Fris. vera , AS. verian, vergan, 
gammel E. iver, tvåre, ward, Al. uuerian, T. tvehren, 
NS. acren, H. weeren, MG. ivarian, wardian, Sv. vdrja. 

o. bu, Gaarde, Gods, Godser, nom. plur. af ON. I. 
bu, OS. AS. bu, see nedenfor 78. 

e. in ; det er uvist om her menes Tallet 3 (for God- 
ser, Gaarde) eller om disse Træk ere Levninger af et 
ellers udslettet Ord. 



OM OBELISKEN I RUTHWFM.. 285 

IV. BAGSIDENS RUNEINDSKRIFT. 
A. I Midten. 

45. Krista Christus, ON. I. Kristi- (acc. Krist), OS. 
AS. o. s. v. Krist, Crist, Fris. NS. Kirst. Dette Ord 
liar Repp læst paa samme Maade. 

46. vas, var, er det ON. I. vas (nu i Isl. D. og Sv. 
skrevet var), svarende til OS. uuas (was), AS. væs, 
E. was af ON. vesa (nyere I. vera), Al. Fris. OS. AS. 
uuesan , ivesan , vesan , MG. visan , D. være , Sv. våra 
(E. Ae), jfr. 49. Repp læser pas. 

47. ow, i, see ovenfor 30. Repp har det samme, 
i Forbindelse med 45 og 46. 

B. Til Venstre. 

48. mips eller mids, svarer til det ON. I. ?nip, mid 
(gen. sing. mids, ellers midja, mit ti), OS. og AS. mid, 
midd, E. Se. mid, mids, middle , midst, Fris. og NS. 
midde, middel, MG. midums, midja, T. mitte, H. tnid- 
denst, D. midte, Sv. msYft, midia. Repp har fundet de 
selvsamme Bogstaver, men knytter * til det folgende Ord. 

49. ir, svarer til det ON. I. er (ogsaa fordum es) i 
Betydning af naar ; Ordet er ellers det Danske er, Sv. 
ar, Fris. OS. AS. is, T. ist, o. s. v. I det NT. fore- 
kommer endnu denne samme particula relativa esprimens 
som i det I. og ON. jfr. 46, 65. Repp læser paa samme 
Maade, men midt i et Ord, jfr. 48, 50. 

50. elum eller olum for ellum , ollum, saaledes sva- 
rende til ON. I. ollum , avllum (omnibus), Fris. ellum, 
elum, OS. ællun, alun, allun, AS. allum, eallum, ællum, 
af nom. sing. ON I. allr, OS. Fris. æl, all, el, ela, ell, 
ael, ol, MG. all, als, D. H. at, E. T. H. all, W. ol, oli, 
ollo. Repp læser etum i Forbindelse med 48 og 49; det 
andet Bogstav er nu noget slidt, men alle de (ivrige Teg- 
ninger have her et tydeligt h ikke 1\ 

51. gi'vun, (vi) give, er det OS. givun, svarende til 
AS. g/von, gifon, E. give, ON. I. giefum (gefum), see 



280 OU OBELISKRX I RITHWELL. 

ovenfor S. Repp læser X| som Romertallet XI, men 
P (v) som et latinsk P, 

52. dad (pap, pod) er det. ON. I. pap, pat, pod, 
pad, AS. pat, pæt, OS. MG. E. that, H. NS. dat, T. 
das, D. Sv. det. De to forste Bogstaver læser Repp lige- 
som vi, men derimod det sidste d som et m (M), end- 
skjont det i alle Aftegninger er et fuldkommen tydeligt M. 

53. al, alt; see ovenfor 30, 50. Bogstaverne ere 
hos Repp de samme. 

54. egdun, eiede, synes at svare til et obsolet ON. 
egdu for det brugelige dttu, og til den nu anforte ny- 
danske Form , saavelsom og til Sv. eg do, AS. ahte (agte, 
ogde) af præs. ind. ah, ag, Fris. achte, i Norge augte, 
af ON. I. ega, eiga , endnu i Norge eiga, æga, eie, 
gammel D. æghæ, egæ , Fris. aghen, agen, AS. æga?/, 
agan, MG. aigan, Sv. ega, E. oive, own, see ellers 74. 
Repp knytter M til det næstforegaaende Ord; X antager 
han for Romertallet X; om de tre sidste Bogstaver ere 
vi enige med ham. 

55. hio (hia eller Ida); ON. og I. hiu (hju), Ægte- 
folk (Ægtepar). Familie, ogsaa Mon (nu almindeligst i Is- 
land), AS. hioca, hige, hive, Al. hiun, hien, NF. hiu/i, 
Familie, Sv. hion, Lem af en Familie. Repp læser hia. 

50. hina, hina (hines), gen. plur. af hin (frem. af 
hinn, neutr. hit), E. yon, MG. iains, T. iener, ON. I. 
hilina, Sv. fø//a. Om Læsningen stemme vi her ganske 
overeens med Repp. 

57. aimvo eller oimvo for det ON. heimve (i nom. 
plur.), hvoraf det forreste h er elideret, ligesom lignende 
Ord i gamle Membraner, som eimve, sammensat af disse 
Etymer: a. heimr (heima), Hjem (i sammensatte Ord 
heim), Fæ. haim, som svarer til det Fris. OS. og AS. 
hent, ham, kom, Se. heim, haim, hame , E. home, i de 
nordlige Provindser haam, ham, MG. haim, T. feeww, 
og fj. ve et helligt Tilflugtssted, det ved Huusfreden hel- 
ligede Hjem, Huus eller By (i Almindelighed et Fristed, 



OM ORRMSKRX I niJTHWRM,. 287 

asylum m. m.), svarende til det MG. veihs, OS. uuih, 
AS. vie (formodentlig og det Se. wy^). Det hele Ord 
betyder saaledes et fast, trygt og fredhelligt Hjemsted. 
Repp læser litnpo. 

58. rigia er det ON. rigia (rigja, rygja), gen. plur. 
af rygr, rigr, en rig Kvinde, især en som besidder be- 
tydelige Jordeiendomme, af adject. rikr (rik), OS. AS. 
Sv. ric, rik, E. rich, Se. ryk, ryke, Holl. ryk, T. reich, 
Fr. riehe, Sp. Hero, jfr. W. thi, Fyrste, G. og Ee. righ, 
Repp læser Ordet paa samme Maade 1 . 

59. gistod (ON. gistod, gistud), 2 pers. plur. impf. 
v. gista, gjeste, være til Gjest, AS. gystiati, gammel E. 
gist, guest, W. gwesta, Fæ. gjista, jfr. de nordlige Eng- 
lænderes gisting, guestning (ON. gisting), Gjestning. see 
ovenfor 38. Repp læser gisted. 

60. dunhim er her vel det ON. I. dunheim (forhen 
skrevet dunhim), Dunets Hjemsted eller Bolig, det Huus, 
hvor blode Senge og Hynder, udstoppede med Duun, ha- 
ves i Overflod, eller et rigt, roligt og bekvemt Huus, som 
tilbyder en behagelig Hvile, af a. dun, D. duun, Sv, 
dun, NS. dunen, T. daunen, Fris. dun, diine, E. doum, 
H. dons. Eet af de i en eddisk Sang forekommende On- 
sker oin den danske Kong Frodes Vellevnet er dette: soji 
hunn d diini (gid han maa sove paa Duun)! fj. heimr 
(himr), see ovenfor 57. De af Ordet endnu tydelige 
Bogstaver læser Repp paa samme Mazde. 

61. Det ON. ve betyder a. Helligdom, helligt Sted, 
[3. Hjem, Huus o. s. v. , see ovenfor 57. 

C. Til Héire. 

62. rédi eller iddi, 3 pers. sing. vel plur. præs. 
conj. af det ON. I. rada, rdda, som har mange forskjel- 
lige Betydninger; her vel den, at foranstalte, anvende 

1) Man kunde gjette, at Ruthwell med Hensyn til de her anforte Ud- 
tryk, oprindelig i OffasTid, er (mulig som en ny Hovedgaard tor flere for- 
enede Godser) bleven kaldet Rygve , Rigve (eller Rigiave) o: de rige 
Kvinders Hjem eller Helligdom, hvoraf da det nyere Rywel. 



2JSS ()M OBELISKEN I IH'THWFLI,. 

(overdrage, give) i Forbindelse med det senere forekommende 
atr; af det ON. I. rada, rdda, OS. radon , Al. rædan, 
NS. ræden, Fris. rer/a, H. raaden, T. rathen, E. og Se. 
rer/e, D. raade , Sv. råda, jfr. 04. Repp læser ogsaa 
r«rf*', men knytter Æ hertil fra 'det næste Ord. 

63. &øe£> er det ON. 1. fø'fl/), Awa^, At?o3, hvat, hvad. 
Fris. hivet, OS. huuat, AS. hvæt, hvat, E. what, H. 
?/'«/, MG. /riv/, Arffs, T. rør/s, see 02; for # læser Repp 
/j (som f); de to sidste Bogstaver læser han rigtig, men 
i Forbindelse med næste Ord. 

04. rap, ON. rap, rad, rad, Raad, Fæ. raa, OS. 
rad, AS. rad, ræd, Fris. red, gammel E. rede, NS. H. 
raad, raat , I), rath , Sv. råd. Om Bogstaverne ere vi 
enige med Repp, see 03; /) knytter han til det næste Ord. 

65. er, er, ON. I. er, Sv. år; see ovenfor 49, 40. 
Herom gjelder samme Bemærkning. 

00. fusa (for hid fåsa, fust) af ON. I. (mase.) fuss, 

fus, villig, beredvillig, endnu i Norge og paa Færoerne 

fus, AS. fus, Al. fans. Repp beser paa samme Maade. 

men af 04, 05 og GO danner han perfusa, og antager det 

for et Steds Egennavn. 

07. atr, atter, igjen, tilbage, er det ON. I. aftr, 
aptr, attr, Fæ. attr, Middelalderens D. attar, aftar, nyt 
Sv. åter, OS. ah ter, aftar, AS. aft, æft, gammel E. eft, 
MG. af 't/a; jfr. Se. atonr, attour, E. af ter. Repp antager 
det mellemste Bogstav for et q og læser saaledes aqr for 
akr (jfr. G) i Forbindelse med næste Ord. 

08. ran (her acc. sing.), ON. og I. ran, ran, AS. 
E. og D. ran, Sv. rån, Fris. raf o. s. v., jfr. NF. rane, 
overfalde med Vold. Om dette Ords Læsning og For- 
klaring (paa den ovenommeldte Forbindelse nær) ere vi 
fnldkommen enige med Repp. 

09. yv (yf, if, i c), ON. og I. if, ef, Fæ. tv, OS. 
og AS. gyf, gif, E. if, Fris. jef fyef), if, ift, Al. ihus, 
iub, ob, MG. jabai, jan, gammel D. æf. Repp fandt ikke 
y i Alphabetum Kxoniense ; v læser han som p. 



OM OIIKUSKMX I RtJTHWELL. 289 

70. d, paa (gammel Dansk aa), OS. an, AS. a, an, 
on, E. a, on, Kymr. ar, Sv. d. Repp læser o, som vel 
og viltic betyde det samme. 

71. mulp, rhold, Muld, Jota, ON. I., Fæ., Fris., AS., 
E. o» Kynir. mold, mould, Al. molda, molta, MG. mutda, 
Sv. NS. og I\F. ?//////, Gael. mohair. Om Læsningen ere 
vi her enige med Repp. 

72. t'/7 (vel), ON. I. almindeligst, samt I). Sv. og 
AS. vel, OS. ?///?7, uuel , Al. uuela, H. we/, E. «*?/ (i 
NE. «>ee/, wil). Heraf det ON. og AS. vil i sammensatte 
Ord. Repp læser her p for v; om de folgende Bogsta- 
ver ere vi enige. 

73. Atil, Ædling, Fyrste, Hovding. ON. I. adill, 
adifi, endnu i Skotsk atil, athil, af Fris. ethel, ædel, 
OS. edil, AS. ædel, edel, T. edcl, Sv. adel, af Stamordet 
ON. I., Al. og OS. ådal, Eiendom, Egenskah, Natur, Op- 
rindelse, Ypperlighed, deraf det T., D. og Sv. Adel, I. adall 
m. m. Heraf ogsaa det hekjendte AS. Ædeling, Edeling 
(D. Ædling, ON. I. oSlingr, avdl/'ngr), en Benævnelse for 
Prindser, som netop især tillægges vor Offa og hans Brodre af 
Chronicon Saxonicum; en lignende Titel tillægger han her 
sin Svigerson. Om Læsningen ere vi enige med Repp. 

74. a, eier, 3 pers. sing. præs. ind. v. ON. I. eiga, 
ega ; AS. ak, ag, Fris. ach, ag, hack, gammel D. a, aa, 
Skotsk aig, aigh, E. oiv, oivti. See ellers 54, j IV. 5, 55. 
Om Læsningen ere vi enige med Repp. 

75. nu, nu; see ovenfor 28. Enige om Læsningen. 
70. mile (mich), mig, mig, ON. I. og MG. mile, T. 

mich, AS. mele, meh (me), NS. mi, my , E. Kymr. me, 
Sv. mig (acc. sing. af elc, ile, ic o. s. v.); see ovenfor 11, 
21, 39. Enige om Læsningen. 

76. patat eller pot at, potat (efter Th. pntat), dette, 
ON. 1. petta, pettat, pettafi, ogsaa pat, OS. that, thit, 
Fris. thit, thet, AS. pæt , pet, pat, E. that, this , MG. 
thatei, Sv. detta, H. f/«£, rf#, T. dieses, das, NS. </«/„ 
Repp læser ogsaa fwtat. 

19 



290 OYI OBBLISKRX I RI'TIIWKU,. 

77. bii eller bu, Bo. Bolig, Gods. Gaard, ON. I. bu, 
OS. og AS. bu, Al. pu, Sk. boo (bu), Sv. bo, NS. 6//«-, 
T. 6o?/. MG. 6a//a; jfr. D.. Sv. tø, AS. å/V, />/, fy 1 ni. m., 
samt ovenfor 24. Repp har kun anseet det forste Bog- 
stav for tydeligt. 

79. sa, ON. I. sa, sd, 1 pers. sing. imperf. ind. v. (ek) 
se, jeg seer (AS. ic seo, ge-seo), iutin. sid, sed, Fris. 
sia, AS. seon, D., E. see, Sv. se, OS. sehan, T. sehen, 
H. nen, Gael. sea//. Formen svarer her især til OS. og T. 
sak, Fris. sach, AS. seah , E. sa&', D. søa o. s. v. Om 
Læsningen ere vi enige med Repp. 

80. ik (ic, ih, ich, ig), see ovenfor 12, 21, 42. 
Enise om La\snin£ren. 

81. vs (us), os, ON. I. oss (us, ussj, Fris., OS., AS., 
NS., E. us, T. uns , H. ons, Sv. oss. Repp har p for 
forste Bogstav. 

82. mi, min, ON. I. ?ninn (min), D., Sv. , OS., 
AS., NF. min, E. ?ny, mine, H. m/y«, NS. mien, rnine, 
MG. meins, Kymr. frøet, mou. (Min kan ellers have 
staaet her fur, men n være afbrækket: see ææ). Enige 
med Repp om Læsningen. 

83. so(n), son, Son. ON. I. son, sun, Fris.. Al.. 
OS., AS. sun, sunu , MG. sunus, T. sohn, H. =oo7i, E. 
Sv. son. Repp læser sa/. 

84. hva, (hvoraf muelig det sidste r er udslettet), 
er vel det ON. hvar (overeensster.imende med det AS. 
hvar, hvare , hvær), allevegne, overalt (i de Eierne til- 
kommende Besiddelser). D. hvorsomhelst, E. ewery-ivhere. 
Mueliir er Th.s Læsemaade WX\7 (huv eller hov) den rig- 

1) I Domesdaybook forekommer 6t meget hyppig i Yorkshire, som for- 
dum tilhorte Kongeriget Deira og var en Deel af Yorthumberland, i Xavne 
for Byer eller store Gaarde, tildeelg meget characterisliske for nordisk 
Oprindelse og Herkomst, f. E. Danebi (de Danskes Dy}, Xvrmanebi de 
IVorskes Ry), Asmundebi, Chireebi o. s. v. De tilhorte, tilligemed mange 
flere Hjer, Godser eller Gaarde, Orm Gamalsou, en Thane (eller Hold), 
ilden Tvivl af nordisk Herkomst, gift med en uorthmnbrisk Jarls Datter, 
i Edvards og Tostes Dage. Erobreren conliskeredc alle disse Eiendomme, 
og skjenkedc dem til een af sine Yormanner. 



OM 0«KMSKr:\ I BliTHWKI,!,. 



!>m 



ti«o ; Ordet maatte »In enten svare (il tiet ON. hof, Tem- 
pel, en stor Bygning (hvoraf det tydsknordiske endnu bru- 
gelige Hof), samt det tydske Hof ji ringere "Betydning 
(en Gaard; jfr. T. Hufe), eller og, som guv, betegne Gave 
(d. e. det givne Gods, som tilhorte Slottet eller Herre- 
gaarden). Repp læser kua. 

85. gin er det ON. gen (gjen), nyere D. gjen (igjcn), 
paa ny Sv. gen, igen, E. ag am; jfr. T. gegen o. s. v. 
Repp læser (eller gj ætter paa) Romertallet XIII. 

86. radha for rada, raade, raade for, herske over, 
ligesom radha i gamle Haandskrifter undertiden skrives 
for det ON. I. rd'da, radhæ for det D. radæ , Fæ. råd 
o.s.v. Repp læser rodha, som efter vor Mening vilde give 
den samme Betydning. 

At Indskriften for det meste virkelig er affattet i en 
gammel saxisk-nordisk Versart, en Green af det saakaldte 
Fornyroalag eller gamle Digtes Versemaal, især saaledes 
som det vi see i den oldsaxiske Harmonia evangelica, vil fol- 
gende sammenhængende Omskrivning af det Hele bedst vise: 

ON. eller /. 



Offa Vodo khon med .... 

mag Isgo gere 

icr iicn 

akr iing (akrn ing) 

khifun Ashlof 

ord holda ic nioarsta bism: 

Or(ink)e ung 

het men bool god l 



OfFa, Vodens kyn, med 2 

mog (mavg) Eska gere: 

ikkr eign 

akr, ing (eing, eng) 

gefum Åslof (Åsslof). 

Oro holda ek ne&arst hi'sn(a) 

Oiriki iing 

hét men, bol go5 — 



(Jeg) Ofla, Vodas Slægt 

(Slægtning) 
overdrager Eska's Efterkom- 
mer! 

eder Eiendommcn , 
Ager, Eng, 



give vi Aslof! 

Heltes (Holders) Ord herefter 

jeg melder: 
„Érink (Erik) ung (li mi) lo ved 
Smykker, Hovedgaardc" 



1) Her biir fe muligcii lillægges; see Aiim. 21. — 2) Eller liynmatSr 

19' 



2<)2 



OM 0BEL1SKK3 I RI'TIIWRLL. 



ic (v)id bocli 
bist imili 

Da hi no 
hold ol meltti 
gev ok e val de 
on halhn gist 
ih a mob 
ig fore men 



ON. eller /. 
ek vio hooi 
byst i milli. 

f>a hin mi, 

holdr al- (alt) mælti 

gjof ok e (æ) valde 

of hallu gest (gjest). 

ek å mob 

ek fiire men. 



In Erincr(ed) 
ver bu III 

Krist vas on mibs 
ir elum givun 
Sad al egdnn hip 

hina aimvo 
rigja gistod 
diiuhim — — 



In Eirikr(åor) 
ver bii 1 1 1 (brjii) 

Kristr vas of mib 

er ollum gefum (gjefum) 

ha?) al (alt) egou (attn) lijii 

(lijon) 
hinna (h)eimve 
rigja gistoft 
dunhim (heim) — — 



Jeg mig til (paa) (Bryllups-) 

gildet 
imidlertid bereder (belaver). 

t< Nu hin modtog,'' 

det alt Godneicren sagde , 

it Gaven , og for Gjester 

i Hallen stedse raade !" 

Jeg har Mod , 

Jeg bringer Ringe. 



Hine (disse) (trende) Gaarde 
Erincred besidder (forsvarer). 

Cbrist var (er) midt iblandt 
de Ægtefolk som gave 
alle alt hvad de eied x , 
I gjested hine 
rige Kvinders Hjem, 
duunrig Bolig — — 



1) d. e. cicde med Ret; alt hvad dem tilkom (som Arv efter Forældre, 
Umyndiges Gods o. s. v). Kan og oversættes: Christiis var midt iblandt 
drm, som gave Ægtefolk alt hvad dem tilkom. 



OM OBELISKEN I RUTHWELL« 293 

ON. eller /. 



Radi hved 

r;ul er lusa 

ii li rap 

yv a niulj) 

vil atil 

a nu mie 

potat bii (hu) 

sa ik ns mi son 

Ina (liuv) gin radha. 



Kaoi hvao 
råd er fiisa 
atr (aptr) ran 
if a mold. 

Vel aoill 

a mi mik 

pettat bu; 

sa ek oss, minn sou 

hvar gen raoa. 

(hofij (gjen) 



Enhver give, 

gjerne jeg det raader, 

lian tilbage, 

nu-nå »aaJord han lever. 

Vel nu Ædlingen 



eier mig 

denne Bolig (By, Bo). — 
Os jeg saae, min Son! 
igjen (paa ny) for alt (her) 
raade 1 . 



Indskriften og de den tilfoiede philologiske Anmærk- 
ninger vise, at den er affattet i et særegent Sprog, saa at 
vi nu neppe kjende dens Mage. Den synes at være sam- 
mensat af oldnordiske, oldsaxiske (samt senere nedersaxiske 
eller plattydske), angelsaxiske, frisiske, lielgiske eller neder- 
landske Ord, samt saaledes at vidne om dens Affattelse 
Mandt et Folk, som saa at sige var sammensanket af Men- 
nesker fra de forskjellige Egne hvor hine Sprog taltes. Dog 
lade alle Ordene, med nogen dialectisk Forandring, sig 
især henfore til flet oldnordiske eller gamle skandinaviske 
Sprog, fordum kaldet donsk tnnga (den danske Tunge), 
ogsaa norræna (Nordisk eller Norsk) og endelig Islandsk, 
i hvilket Sprog vi gjenfinde de fleste af Indskriftens Ord 
som endnu hingelige i et levende Tungemaal, naturligviis 

1) Eller: a) for Slottet eller Templet; b) for Gaven, det skjeiikede 
Gods. Sce Anni. 84. 



2!>4 om obi;liskk\ i rctiiwku,. 

med de Afvigelser, som Udtalen, Sprogbrugen og den. 
tildeels ved Runernes Afskaffelse, heelt omdannede Skrive- 
maad.es mangfoldige Forandringer, maae foraarsage. Der- 
ved er det og at bemærke: a) At Runeskriften i Al- 
mindelighed ikke rettede sig efter faste Retskrivnings 
resier, saa at endog, i en enkelt af de nordiske lndskrif- 
ter, det selvsamme Ord ofte findes skrevet paa forskjellige 
Maader. b) At den ældste islandske Orthographie har 
undergaaet mangfoldige Forandringer , ikke alene fra dens 
forste Ophav, men endog fra Begyndelsen af det 13de 
Aarhundrede, indtil den Tid, da Pergamentets almindelige 
Brug ophorte, eller henved 1500. c) At baade Runerne 
og den ældste latinsk-islandske Skrift især yndede en hyp- 
pig Ombytning af forskjellige Bogstaver, dog mest Voca- 
ler, til Udtrykkelse af samme Lyd, hvorpaa Prover alle- 
rede ovenfor ere anforte. Undersoge vi især de gramma- 
tikalske Regler, hvorefter nærværende Indskrift er affattet, 
saa nærme de sig ogsaa mest til det Oldnordiske, og der- 
næst, blandt de egentlig germaniske Sprogarter, til det 
Frisiske (som i visse Henseender kan siges at være Mellem- 
leddet mellem dem og de egentlige gothiske, i Sprogsy- 
stemernes vidtomslyngede Kjede), samt endelig til det Old, 
saxiske og Angelsaxiske. Ved Indskriftens Analyse mode 
os nemlig folgende Kjendsgjerninger: 

Hændelsesviis forekommer eet af de vigtigste Prono- 
mina saaledes i disse forskjellige Casus: 
ie (ik, ih, ig), jeg 
pifk, mig 
mi, min; 
i Dualis: ikr, eder (nu bortfaldet i de nyere skandi- 
naviske Sprog, men beholdt i det islandske); 
i Pluralis: us, os; 

Af andre : hi(he), han, hin j in, hin, hine, de ; dad (|>ao). 
det; fiatat, dette; hved, hvad. De endnu i levende Sprog 
forekommende Former af disse og mange flere af Indskrif- 
tens Ord kunne ansees som tilstrækkelig bekjendte for 



OM OBELISKEN ! RUTHWELL. 'i!)« 

enhver, som har nogen Kundskab om de nordiske Sprog 
overhoved. 

En mærkelig Afvigelse forekommer dog her fra det 

Oldnordiske og Islandske, i det Slutningsbogstavet r af 
nominativus singularis i visse Ord^ her findes ganske 
udeladt, ligesom i de nyere nordiske, samt alle andre (saa- 
vel ældre som nyere) germanisk -gothiske Sprog, som: 
huld for oldnord. buldr (buldr, havldr) ; Krist for oldnord. 
Kristr. Denne oldnordiske Endelse (svarende til us i la- 
tinske, 0£ i græske Ord) synes fordum — hvilket Rask 
vel forst har bemærket — af gamle Vers at domme, at 
have neppe kunnet mærkes i Udtalen , som dog nu i Is- 
land sk er ganske forandret, og Consonanten forlænget ved 
en Vocal, og saaledes blevet til en Stavelse, der nu 
baade skrives og udtales som tir. 

Ellers synes saadanne, som andre her forekommende 
Ords Declinationer, næsten ganske at have rettet sig efter 
den islandske Grammatik: af det anførte huld kommer 
saaledes genit. plur. holda. Om de ovrigc Flexioner af 
Ordenes Casus saavel i Enkelttal som Fleertal (af alle 
Kjon) m. in. kunne vi henvise til den speeiclle Ordforkla- 
ring. Den selvsamme Overeensstemmelse viser sig og, i 
de fleste Tilfælde, ved Gjerningsordenes Conjugationer; vi 
behove kun at henvise til Udviklingen af Ordene: gere, 
fure, — mel t ti, hist, gistud, valdi, rapi, radba. Det 
gidstmeldte, ogsaa oldnordiske, islandske, svenske og fri- 
siske Infinitiv, er især mærkeligt. Derimod endes 1 pers. 
plur. ind. præs. m. fl. her i visse Gjerningsord paa un 
ligesom i Oldsaxisk, Frisisk og tildcels i Angelsaxisk, som 
khifun eller gioun, egdun. I Oldnordisk er den samme 
Endelse bleven til um eller um (nu kun i det Islandske 
nm), i Angelsaxisk ogsaa un, o. s. v. Det bekjendte nor- 
diske Verbum er findes endvidere i Indskriften, tilligemed 
dets oldnordisk-angelsaxisk-engelske Imperfectum vas (nu 
i Islandsk og de nyere skandinaviske Sprog var). Vi tor 
ikke hev opholde vore Læsere med videre Udvikling af 



2U0 OM OBELISH.KIV I RFTinvKLL. 

delte for Sproggranskeren interessante Æinne, som vist 
ossaa vil bedre kunne oplyses af en Jacob Grinun med 
hans altomfattende Kundskab om den mangegrenedc go- 
thisk-germaniske Sprogstamme l . 

Vi kunne ei heller her udvikle de historiske Grunde, 
som maa bevæge os til at fatte den Mening, at et saadant 
Sprog som det, hvoraf vi her have meddeelt den eneste 
os bekjendte Prove, virkelig er blevet talt i det gamle 
iNoithumberland (nu Englands og Skotlands Grændseegne) 
midt i det 7de Aai hundrede. Vi tillade os i denne Hen- 
seende kuii kortfattede Antydninger (især da vi tildeels 
kunne henvise herom til en ældre Afhandling om Pie- 
terne og deres Navns Oprindelse, trykt i det Skandina- 
viske Selskabs Skrifter for 1SIG, jevnfort med en ældre, 
i dem ogsaa indrykket, Undersøgelse om nogle Steder i 
Ossians Digte). Et ulige bedre og udførligere Beviis for 
vort Oldsprogs ældgamle Brug i disse Egne haves nu i 
J)r. John Jamiesons (af een Forfatter hartad magelose) 
store skotske Ordbog, jevnfort med Robert Jamiesons 
ældre Udgave af skotske, samt hans egne Oversættelser 
af danske Kjæmpe viser, med de i disse Værker indeholdte 
historiske og phijologiske Oplysninger, hvortil man og kan 
lægge forskjellige, i de nyere Tider udgivne Ordboger over 
den nord-engelske Dialect* 2 . 

1) Vor Ven Rasks meget for tidlige Dod kunne vi ikke noksom beklage. 
Hans Dom, angaaende Forholdet mellem Angelsaxisk og Frisisk, forekom- 
mer og at være særdeles mærkelig, ogsaa med Hensyn til vor (ham ube- 
kjendlci Indskrifts Tungemaal. u Skon1 Frisisken svarer regelrettest til 
Angelsaksisk, er den dog bestemt forskjellig fra denne, og helder stundum 
mere lil de andre lyske, stundum endog til de nordiske Tungemål, og de(, 
såvel i Udtalen eller Ordenes oprindelige Former, som i Endelser og Ret- 
skrivning. Det samme er Tilfældet i Bojuingen, og det er altså meget over- 
drevet og urigtigt, når Wiarda og andre angive den for næsten selvsamme 
Sprog som Angelsaksisk. Da imidlertid de nodvendigste og hyppigste Ord 
i Hovedsagen ere de samme i begge Sprog, såog Kjeiideordets Anvendelse 
og Ordfjijniiigcii , så er det vel muligt at Friser og Angelsakser nogenledes 
kan have forstået hinanden; skout man yderst sjeldeu linder et Ord, der i 
begge Sprog lyder aldeles lige, eller bojes aldeles éns." (Frisisk Sprog- 
lære, kbliavn 1825, 8, S. 22). — 2) Jfr. de to mærkelige Afhandlinger: 
Alexander Murray: Observations on the history and the language of the 



OM 01iKl.ISKI-;\ I IMJTHWHI.I.. '1W1 

Et llowdsporgsniaal er det dog: Naar dette- Sprog 
begyndte at tales i Storbritannien ? Det kunne vi vel ingen- 
lunde noiagtig besvare, men vor Mening er, at det tildeels 
(især af Pusterne, eller overhoved et nordisk Folkeslag i 
Skotland og paa dvis Oer) taltes længe forend Angel- 
saxerne indvandrede til England. Allerede Taeitus beret- 
tede om Caiedonerne (siden bekjendte under Navn af Pic- 
ter), at deres Monde eller rodagtige Haar og store eller 
fore Lemmer viste eller bekræftede deres germaniske Op- 
rindelse. Derved har lian vel taget Hensyn til deres eget, 
eller overhoved et almindeligt Sagn om Caiedonernes Ned- 
stammelse fra liermanien. under hvilket Navn, som vi for 
vist vide. den samme Forfatter ellers indbefattede hele 
Skandinavien. Julius Cæsar antog vistnok den samme Ind- 
deling af Lande og Folk, men han siger om Belgerne, at 
de nedstammede fra Germanerne, og bevidner tillige, at 
de samme Belger i hans Tid havde bemægtiget sig en 
betydelig Deel af Englands ost lige og sydlige Kyster, samt 
bosat sig der i talrige og mægtige Colooier, som dreve 
Agerdyrkning, Solart og Handel, samt havde derfor en 
stor re Dannelse end de (ivrige (og egentlige) Britter. Pie- 
ter og Saxer fulgte senere (men dog allerede tildeels længe 
for end Romerne forlede Oen) hine Belgers Exempel, og 
deres forenede Magt fordrev tilsidst de stolte Verdens- 
herskere. 

At indfore her de gamle brittiske Forfatteres Beret- 
ninger om Pieternes Indvandringer fra vort Norden, samt 
en stor Forskjel mellem deres Sprog og Britanniens cel- 
tiske, raaae vi ansee for overflfidigt 1 . I alt Fald er det 

Pehts; 03 Dr. J. Jamicson : Itemarks 011 Dr. Murray's Observations i Trans- 
actions of tlic Soriefy of Anticjuaries of Sroilninl : Vol. II P. I. 1818. 

1) A i itoics med at henvise herom til en af de ældste af dem, den ær- 
værdige Bedas Beretning, som i hans Hist. eccl. Brit. Libr. I Cap. 1 an- 
tager og melder det almindelige Sagn, at Picterne forst vare udvandrede 
til Siies fra Scjthieu (i hans Sprog IVorge og Sverrig, muelig og de danske 
Oer) til Irland, og senere derfra til Britanniens nordlige Egne. (/\f IVcn- 
nius kaldes Havet mellem Britannien og den jydske Halv o Scythiva val- 
lin). Hine to Higer, eller i det mindste Sverrig alene, kaldtes og af Mid- 



208 OM OBELISKEN I Kl TIIWKLL. 

vist, at Angelsaxerne ved deres Indvandring i Storbritan- 
nien for en stor Deel (foruden de egentlige Saxer) hestode 
af Angler fra Sonder-Jylland l og Jnter fra None-Jylland. 
Dog kaldes begge disse Folk Germaner af Beda (Hist. 
eccl. I. 15,), ligesaavelsom Saxerne, i det han forsaavidt 
folger Tacitus's ovenmeldte ethnographiske Inddeling, hvil- 
ken han og anvender geographisk ved at opregne de Lande, 
som ligge Storbritannien nærmest, hvor han aldeles ikke 
nævner Danmark, men derimod Germanien. Dog er det 
uden Tvivl Danerne eller de Danske , som kaldes af ham 
paa et andet Sted (Hist. eccl. V. 9J Danai, og regnes 
ligesom Saxer, Angler og Fresoner (eller Friser) til Ger- 
maniens Folk. 

Jyderne bemægtigede sig især Kent 2 , og Hengest, 
deres Anforer, skal og ved sin Son Oirik, Orrik eller Orik, 
egentlig Oirik, Eirik eller Erik, kaldet Esc, have under- 
tvunget Northumberland midt i det 5te Aarlmndrede; men 
en ny nordisk Erobrerhær, som siges at have bestaaet af 
Angler, indtog Landet et Hundrede Aar derefter, og stif- 
tede der forst eet, og siden tvende Kongeriger (Bernicia 
og Deira). De have der allerede forefundet nordiske Ind- 
byggere og Tungemaal, i det mindste melde vore Sagaer 
at de have især hersket i Northumberland fra umindelige 

delalderens Forfattere Scythia inferior , hvilken Inddeling da selv de Nor- 
diske fulgte. De oversatte og hiint græsk-romerske Navn ved Soi]>j6<F, men 
gave det en dobbelt Betydning, idet de kaldte de Gamles Scythien det 
storre, men Sverrig det mindre. Sammesteds siges, at 5 Folkesprog (gen- 
tium linguce) tales i Britannien : Anglorum videliret, Britonum, Scotorum, 
Pictorum et Latinorum; (sit eget Modersmaal, det Angelsaxiske, sætter 
Beda her i Spidsen). Saaledes siger og den samme Forfatter (1. c. III. 6) 
om Kong Osvald, vor O flås ældre Broder: Denique omnes nationen et pro- 
vincias Britanniæ , quæ in quatuor linguas, id est : Britonum, Pictorum, 
Scottorum et Anglorum divisæ sxint , in ditione accepit. 

1) Hele Sonder-Jylland kaldtes vel i sin Tid Angclu; Angelsaxen Ethel- 
vard, som skrev omtrent Aar 980, siger at dets Hovedstad kaldtes Haithahy 
af de Danske, men Slesvic af Saxerne. — 2) Ve Jutorum origine sunt 
Canluarii o. s. v. (Beda 1. c. I, 15). Jyderne indtoge ogsaa Oeu Wight, 
samt en Deel af Vcstsaxen, hvor de endog i Bedas Tid vedligeholdt deres 
gamle Folkenavn (usque hodie Jutorum natio nominatur). Hermed stemmer 
og ( 'hron. Sijx. med disse Ord : „Af Jotum comort Cantvare end } ihtvaro." 



OM OBHI.ISKK\' 1 IU'THWKM. 



299 



Tider. Det er sanledes aldeles ikke underligt, at vi, inden 
dets gamle Grændser, finde en nordisk Indskrift, som har 
været bestemt til at læses og forstaaes af de mere Dan- 
nede blandt Folket, som sat til Minde om en fyrstelig 
Formæling mellem Personer af Kents og Northumberlands 
Kongeslægter, og en med samme skeet Overdragelse af 
eet eller flere store Godser. At de deri nævnte Personer 
virkelig allerede forhen vare historiske, samt levede om- 
trent 050, skulle vi nu siige at oplyse. 

Fire navngivne Personer forekomme i Indskriften. Vo- 
da' s Slægtning eller Efterkommer Offa giver sin Datter 
Aslof eller Oslof (Oslafe eller Oslava) og hendes For- 
lovede eller Ægtemand Ennen . . . eller Erincred en Ho- 
vedgaard (eller flere). Ved at eftersoge og udfinde disse 
Personer, maa Indskriftens Alder bestemmes. 

Voda er tydelig nok den samme beromte mythisk. 
historiske Person , som kaldtes Vodan eller Vuodan af 
de hedenske Oldsaxer, Svæver, Vandaler og Longobarder, 
Voden eller Vuoddan af Angelsaxerne, Odin (Ooinn, 
VodinnJ af Nordboerne, Veda (eller Voda, Voda) af Fri- 
serne, Voda af Venderne eller de hedenske Indbyggere 
af Meklenborg og Pommern (hvor han af Almuen, lige til 
vore Dage, har været kjendt under Navn af JVoda eller 
Wode), Vut af Letter og Preusser o. s. v. '. De heden- 
ske Nordboer dyrkede en Gud af dette Navn som een af 
de hoieste, og deres kongelige, samt flere fyrstelige eller 
fornemme Slægter foregave tillige at nedstamme fra en 
Konge og sit Folks Ypperstepræst, der bar Gudens Navn, 
og sandsynligviis, efter indisk-mongoliske Begreber betrag- 

1) Alt dette har jeg omstændeligere udviklet i Lcxicon mythol. veterum 
Borcalium pag. 261-377, Det vises ogsaa der, hvorledes Odins eller Vodana 
Dyrkelse synes at staae i tydelig Forbindelse med visse asiatiske, samt 
muelig endog (efter Humboldts Bemærkning) amerikanske Religions - Sy- 
stemer, hvoraf tydelige Spor endnu haves i den mellemste Ugedags Be- 
nævnelser: som Odiusdag endnu i Norden (og forhen i Tydskland), Wed- 
nesday i Storbritannien, Buddhas eller Bodas Dag i Indien; Votansdag va.r 
og fordum i Mexico, den midterste i den der brugelige Peutadc eller 5 Da- 
ges Uge, svareudc til dcu oldnordiske Fimt. 



300 OM OliKI.ISKi:.\ 1 Kl THWKLr,. 

tcdes, ved Iuearnation paa .lorden, som hans Afkom eller 
Aahenharing blandt Menneskene. 

Fra denne \ oden foregave saaledes hele det skandi- 
naviske Nordens Fyrsteslægter at nedstamme, navnlig: 
1. Sverrigs Konger ved Yngve, Freyr eller Yngve-Freyr. 
c 2. De svenske Gother ved Gate, Gavt, Gaut (eller Gautr), 
vistnok den Gwpt , som Jornandes nævner som Gothernes 
Stamfader, og een af Halvguderne, Anses eller Aserne, 
samt Angelsaxernes Geata, som kaldes Guds Son af Nen- 
nius. 3. Danmarks Konger ved Skjold. 4. Norges Kon- 
ger haade ved Yngvi-Freyr og Skjold. 5. Ladejarleme, 
en norsk Fyrsteslægt, som i nogen Tid havde kongelig 
Magt over Riget, ved Seming. Nordens Oldsagn antoge 
og, at Odin (forhen herskende over store Landstrækninger 
i Asien og ved det sorte Hav) havde gjennemvandret og 
behersket Tydskjand og Rusland, samt sat sine Sonner 
til Konger der, og var saaledes hlevet de der regjerende 
Ske.gters Stamfader; de nævne af disse hans Siinner: 
0. Sige eller Sigge, Stamfader for Frankernes, 7. Veg- 
deg for Ostsaxernes (Oldsaxerues) ' , 8. Beldeg for Yest- 
}dialernes, og 9. Sigurlami (acc. Sigurlama; Sigur Lama?) 
for Russernes Kongeshegter. Det er bekjendt at Angel- 
saxernes (de forenede Anglers og Saxers) Fyrstestammer 
ogsaa foresave at nedstamme fra den samme Yodan eller 
Voden; dette bevidnes allerede af Beda og den saxiske 
Kronike. Yi vide at Anglerne fordum (ligesom nu) boede 
i Sonder-Jylland, og udgjorde saaledes virkelig en Deel 
af de Danske, Derfor siger ogsaa Saxo at disse Folks 
Stamfædre, Dan og Angul, vare Brodre. Da vort Monu- 
ment lindes inden det gamle Northumherlands Grændser, 
maae vi forst og fremmest uudersoge, hvilke Fyrsteslægter, 
som udgave sig for at være af Yodas, Vodans eller Va- 
dens Stamme, fordum have hersket derover. 

i) I den yngre Eddas Fortale udgives denne Vegdcg udtrykkelig for 
Stauilader til Ileingetst, den forste angelsaxiske Hersker i Storbritannien, 



OM OIIKMSKKN I IU TJIWIM.r,. 301 

Adskillige gamle brittiske Historieskrivere, blandt hvilke 
Nennius er den vigtigste i bevidne at Hengests Sc'in Oric 
/Esc (Esea eller Oise) bar udbredt deres fadles Herre- 
domme over Norfhiimberland, og sat Hertuger derover, som 
regjerede under Kentisk Overherredømme henved eet Aar- 
hundrede, indtil Ida ankom med sine Angler 547, og be- 
mægtigede sig Landet, samt stiftede der et eget Dynastie '. 
Hine Hertugers Navne ere opbevarede, formodentlig efter 
Traditionen, af Kronikeskrivere, men intet blandt dem lig- 
ner Obeliskens Ojfa, muMn^Qn Uppa eller Eoppa, som 
siges at have været en Son af Hors. Hengests Broder, og 
maatte saaledes antages at nedstamme fra Voden. Over- 
hoved kan ingen af dem tænkes at have nogen Deel i vor 
Indskrift, da Christendommen ikke var antaget af nogen 
blandt dem, og kjendtes da neppe i hele Northumberland. 
Vi maae derfor tye til den dobbelte Fyrstelinie, som ned- 
stammede fra Ida, der ligeledes antages at være af Vodens 
Stamme, i de to Kongeriger, hvori Riget deeltes efter hans 
Dod, nemlig Bemieia og Deira. Her finde vi ingen Konge 
eller Prinds, som kunde tænkes at have ladet det Ruth- 
wellske Mindesmærke reise, undtagen OfFa, en Son af 
Ædelfrid af Bernicia og hans Dronning Aeha, fodt Prind- 
sesse af Deira. 

Navnet OfFa forekommer neppe saaledes skrevet i den 
amjrelsaxiske Historie for Aaret 600. For den Tid tindes 
det dog formodentlig hyppig i mange andre Afændringer. 
Det forekommer paa gamle Mynter som Upa (mest grænd- 
sende til det skandinaviske Ubbe, Ubba, hos Saxo Grain- 
matrcus Uffo) , Eapa , Japa , Eopa , Eoppa , Epa , Jpa. 
I Krønikerne forekomme endvidere: Upa, Uppa, Eobba, 
Eova, Eppa, Yfft, lffa, Vybba, Uuffa eller Vuffa, 
(Uffa) ogsaa som Offa, blandt de angelsaxiske Kongers 
udenlandske Forfædre 2 . 

1) See herom Lappcnberg, Geschichte von England I. 120-121. Angle 
kalde dem Konger, og forskjellige Lister over disse haves; af disse er den 
(1. c.) ommeldte af IVennius uden Tvivl den mærkværdigste. — 2) At en Olla. 
var bcromt blandt Angelsaicrnc som Fastlands - Anglerues Konge i den 



:J02 



OM OBELISKEN 



RI THU'ELI,. 



Efter 660 linde vi adskillige af Folkets egne Konger 
at bære dette Navn, som i Vestsaxen, Essex og Mercia. 
De komme ikke os ved i nærværende Undersogelse. Den 
Offa. som vi her have med at gjore, var, som sagt, en 
Prinds af INorthumberland, fodt, efter al Sandsynlighed, 
forst i det 7de Aarhundrede. At han meentes at ned- 
stamme fra Voden haade paa Fædrene- og Modrene-Side, 
sees af folgende dobbelte Stamtavle l 



Voden (Vodan, Voda). 



Beldkg (Bældæg) , Ost- 
eller Oldsaxernes Konge 
efter den yngre Edda. 

Brand (Brond). v 

Beorn (Beornec, Beonoc). 
Gethbrond (Godbrand). 
Vebrand (Vegbrand) Falk. 

IlVGEBRAND. 

Aloc (Alloc, Alusa). 
Angenvit (Angengeat). 



Vegdeg (Vægdæg), Konge 
over Vestfalen efter den 
yngre Edda. 

Sigear, Sigegar (Sigar, 
Siggar). 

Svæfdæg (Svipdag). 

SlGEGEAT. 

Sibald (Seabald). 
Sæfugl (Sigulf). 
Svaerte (Sverting). 

SOEMIL. 



fjerne Olil, see vi af den Reisendes Sang hos Conybeare S. 12, hvor han 
siges at have hersket paa samme Tid over Angeln eller Ongle, som Vod 
(}Fod), J'oda (JVoden) rcgjerede over Thy ringerne, og at have stiftet et 
meget stort Rige, som ikke kunde undertvinges af de Danske o. g. v. Her- 
til horer Saxos Sagn om Uflo, efter hvad Suhm, Dahlmann, P. E. Muller 
og Lappenberg have oplyst. Navnet Offa eller Uffe forekommer i jydskc 
Diplomer (samt i latinske, udtrykt ved Offa, Vffo) fra det Ude Aarhun- 
drede (Aarcne 1355, 1374, 1375, 1377 o. fl.; det bruges endnu i Dansk under 
Formen Offer, og dette (paa Latin Offerus), forekommer allerede i Nort- 
humberland (708). Ogsaa som Ove ligesom og Ovey i England o. s. v. Navnet 
XlM (Ovi) forekommer (i angelsaxiske Runer) paa et ældgammelt Lod til 
en Skaalvægt, fundet dybt i Jorden paa Ahlhedeu i Jylland. See Nordisk 
Tidsskrift for Oldkyndighed 1, 405. 

1) Mest efter Suhms Tabeller til den kritiske Historie af Danmark. 
Kbhvn. 1779 fol. Tab. LXX-LXXVI, sammensatte efter Beda's chronicon Saxo- 
nieum, Siineou Dunelmensis, Wilhelmus Malmesburiensis , Henr. Hunting- 
don, Alurcdus Hcverlacensis, Florentius Vigorneusis, Nennius, Olterbourn^ 
o. fl. Jfr. Lappenberg 1. c. Tab. F, G. 



om 0bbl18kbn i kuthwkll. 303 

Ingvi. Yesterfalcna. 

Edflkrit (Eoelbyrht). Vitgisl (Yitrgisl). 

Oesa (Es;i). Uscfrea (Vuscfrea). 

Eoppa (Eobha). Yffe (Ifia). 

Ida , Konge af Bcmicien Ælla (Ella) , Konge af 

fra 547. Deira f 588. 

Edelric f 502 
Edelfrid -j- 017 ^ Acha 



Offa. 

Denne Oflas Fader, Edelfrid, synes at have arvet ikke 
alene sin Faders, men ogsaa hans tvende Brodres Andeel 
af Bemicien. Vist er det, at han efter sin Svigerfader 
Ællas Dod ogsaa blev Konge af Deira, og saaledes tillige 
hele rsorthuniherlands Hersker. Dog var Herredomniet 
over Deira kun usurperet, og hans Svoger, den spæde 
Edvin, dette Riges rette Arving. Som Flygtning beskyt- 
tedes denne Prinds forst af Britterne i Cumberland og 
flere, men uheldig, og maatte flygte til Redvald, Konge af 
Ost-Angeln, som for Edvins Skyld indlod sig i en Krig 
med Edelfrid. Denne mægtige Fyrste, som var blevet be- 
ronit ved store Sciervindinger over Picter, Skotter og Brit- 
ter, tabte i Slaget ved Floden Idla (eller Idel) Aar 617 baade 
Liv og Rige. Edelfrids efterladte 7 Sonner — som næv- 
nes af den saxiske Kronike og flere gamle Forfattere, nem- 
lig Eanfrid, Osvald, Osviu, Oslac, Osvudu, Oslaf og Ofta l , 
som alle kaldes Edelinger (eller Ædlipger) 2 , — flygtede til 
Skotland, hvor de bleve vel modtagne af Picternes eller 
Skotternes Konge, der behandlede dem som sine egne Son- 
ner og lod dem oplære i den christelige Religion. De skotske 
Historieskrivere fortælle, at denne Konge liedEochoidBuidhe, 

1) I denne Orden nævnes de i Saxe-Kroniken ; jfr. Tillægget til Kennius 
og Florentius Vigornensis. Hos den Sidstnævnte er Ofla den 6te, hos Boe- 

thhis og Fordun den 5te i Tallet. — 2) Eadvtne Ælling feng to rice 

and adrefde ut pa Æfieltngas, Æpelfrifca sunu; cfr. Sax. chron. ad an. CII 



304 OM OHKf,IShi;\ I Itl TIMVKMi. 

(tg oversætte hans Fornavn [>aa Latin ved Eugenius. Ed- 
vin benyttede sis af den vundne Seier 02; indtoi' hele ISort- 
liumherland. Derefter foiede Lykken ham længe, saa at 
han endog siges at have nndeitvnnget Iiele Hiifannien (Eng- 
land, og især dets angelsaxiske Riger) med Undtagelse af 
Kent, men han formælede sig ogsaa med en Dalter af dette 
Riges Konge Æthelhyrht (eller Edelbert) den Iste, som 
hos Beda har de 2 Navne: Tatae og Æthelbyrh (Edelborg) '. 
Edvin steg til en Bretvaldas (oldnord. Bretvalds d. e. Britte- 
herskers eller Overkonges) Værdighed, og antog selv 627 
Christendommen, men denne udhredtes aldeles ikke blandt 
hans Undersaatter i Northumberlaud. Endelig vendte hans 
Lykke sig: en oprorsk Vasal. Penda af Mercia, angreb 
Edvin i Forening med Britterne af Nord- Wales , og gjorde 
Ende paa hans Liv og Hige 633. Bernieia tilfaldt da den 
af Edvin fældede Edelfrios Arvinger, af hvilke Ea n fred, som 
den ældste, besteg Thronen, Skotske Historieskrivere be- 
rette: at Donevald, Eochoids Son og Efterfølger, hjalp 
Eanfrid til at foretage dette Tog til Northuraberland , men 
at denne lod sine Brodre blive tilbage i Skotland 2 . Konjje- 
ri^et Deira blev derimod overdraget til Osrik, Edvins nær- 
meste i Landet tilstædeværende Slægtning, som havde mod- 
taget Daaben , men gik dog da igjen over til Hedendom- 
men. Eanfrid havde, som ovenmeldt, antaget Christendom- 
men blandt Skotter eller Pieter; men da han kom til Re- 
gjeringen. faldt han ligeledes strax fra den. og blev en 
meget ivrig Hedning; hans Brodre bleve derimod stand- 
haftige 3 Troen, og synes ikke da at have vendt tilbage til 
Fædrenelandet. Eanfrids og Osriks Regjering varede kun 
meget kort, da de begge bleve overvundne og dræbte af 
den vadske Ceadwalla 634. Da samlede Osvald, Edel fri ds 
(formodentlig anden) Son (fodt 604), en lille Hær. for at 

1) Lappenberg bemærker (1. c. I, 146), at disse og flere angelsaxiske 
Navne forekomme endnu i Jylland og paa (ieu Fehmern. Adalborg og 
Adalbjiirg eic og hertilsvarende islandske Navne; Dadi (eller Dade) hiirer 
blandt dem til de mandlige, og Dada kunde være en kvindelig Afændring 
deraf. — 2) Fratribus in Scotia relicth. Uoelhii Hist. Scot. L. IX. 



OM OnELISKRN I RIJTHWKLL. 305 

gjenvinde sit Fædrenerige. I Slaget ved Hevenfeld sei- 
rede han under Korsets Tegn , forhen ukjendt af Berni- 
ciens Indbyggere. Ceadwalla faldt, og Osvald blev strax 
erkjendt som retmæssig Konge over hele Northumberland, 
thi ogsaa til Deira kunde han, ved sin Modrene-Herkomst, 
siges at være arvberettiget. Vi kunne aldeles ikke have 
nogen Tvivl derom, at hans christne Brodre (skjondt de 
ikke nævnes udtrykkelig ved denne Leilighed) have kraftig 
hjulpet ham i Striden, og ere blevne værdig belonnede af 
ham med Forlehninger i det erobrede Rige. Osvald var 
den forste som indforte Christendommen blandt det halve 
Northumberlands, eller Kongeriget Bernicias Indbyggere; 
selv maatte han ved den offentlige Gudstjeneste og Under- 
visning være Tolk for de skotske Præster og Troesfor- 
kyndere, og det er sandsynligt, at hans Brodre have, blandt 
deres Underhavende, fulgt dette hans skjonne Exempel. 
Osvald foiedes saaledes af Lykken, at han snart steg til 
en Bretvaldas Værdighed; han udstrakte sit Herredomme 
ikke alene over Folk af angelsaxisk Herkomst, men ogsaa 
over Britter (Kymrer eller Vælske), Picter og Skotter. Dog 
nod han ikke længe sit store og velfortjente Held. Penda 
paaforte ham Krig og slog ham ihjel ved Maserfield d. 5 
Aug. G42. Ikke desmindre blev Eanfrids og Osvalds Bro- 
der Osveo (eller Osviu) * strax derefter Konge over Ber- 
nicien, og tillige Angelsaxernes Bretvalda; forst nogle Aar 
derefter bemægtigede han sig en Deel af Deira, efter at 
have anstiftet den der herskende Osvins Mord. Osvius 
lange Regjering udmærkede sig ved mange vigtige Begiven- 
heder, især den store Seier over den hedenske Penda 655, 
og mange betydelige Erhvervelser af nye Besiddelser. I no- 
gen Tid beherskede Osviu Mercien og flere dertil grænd- 
sende Lande. Varigere var hans Herredomme over nogle, 
af ham selv, og vel forhen af Edelfrid, Edvin eller Os- 
vald, fra Picterne erhvervede Provindser 2 , og det er i een 

1) Dette Navn er uden Tvivl det Oldnordiske Osniu, Osviv, (Osvivre, 
Otvi'fr o. e. v.). — 2) At disse Erobringer have været betydelige sees at 

20 



30G OM OBELISKEN I BUTHWRLL. 

af disse at vi endnu have Ruthwellsmonumcntet, forst, 
efter al Sandsynlighed, opreist i hans Regeringstid, lige- 
som vi allerede have antaget, at den Offa, som nævnes 
forst i dets Indskrift, var hine Kongers Broder. Vi mene 
endvidere at denne Prinds Offa vel har hesiddet det eller 
de Godser, hvorom Indskriften melder, som Eiendom, 
men at han dog har staaet under Kongen af Northum- 
herlands, som Landsherres, Overherredomme, skjondt det 
vel er mueligt, at disse, og maaskee flere tilgrændsende 
Besiddelser have udgjort et lille Fyrstendomme, Grevskah 
eller Friherredomme, hvorom hin Tids hoist ufuldstændige 
Historie intet melder l . Som bekjendt, understøttede slige 
Vasaller Lehnsherren i Krigstider med deres Underhavende, 
som Krigsfolk. Saaledes anforte allerede Theo&bald, Bro- 
der til Kong Ædelfrio af Northumberland, Offas Fader, 
en Afdeling af Hæren i Slaget mod Skotterne ved Dæg- 
sastan 004, og omkom med alle sine Folk. Et sligt Stat- 
holderskab har Offa da ogsaa erholdt. 

Af Rune-Indskriften maae vi slutte os dertil, at vor 
Ofia, da Obelisken reistes, var gift, og havde en voxen 
Datter. Hans Ungdomsdage vare saaledes svundne, men 
hans Alder kunne vi ikke med nogen Sikkerhed udfinde 
af Historien. Det er kun sandsynligt, at han var noget 
yngre end hans Broder Osviu (fodt 012), da denne besteg 
Thronen paa en Tid da Ofia levede, og intet findes an- 
tegnet angaaende nogen Strid om Thronfolgen mellem 
disse Brodre. Vi maae saaledes formode, at Offa (hvis 
han ikke var Osvius Tvillingbroder) er fodt omtrent 013, 
og var saaledes 20 Aar gammel, da hans ældste Broder 

folgcirtlc Steder i Bedas Hist. eccl. : Osviu Fietorum quoque atque 

Scottorum genles, qua? septentriunales Britanniar fines tenent , maxima 
ex parte perdomuit ae tributarias fecit (II. 5 ; — Osviu .... gentetn Pie- 
torum maxima ex parte regno Anglorum subjecit III. 6). Jfr. IV. 3 hvor 
Vilfrid kaldes: episcopus Nordanhtjmbrorum et Pictorum, quousque rex 
Osviu imperium protenilere poterat. 

1) Meget nærmere til vore Dage (i det 9de og 10de Aarhundrede) gaves 
der adskillige Fyrster med Kongenavn i forskjellige Egne af det IVorthum- 
berlandske Kongerige, om hvilke vi nu dog for Resten iutet vide. 



OM OBKLlSKKN I B.ITTHWRLL. 307 

Osvald (fodt 004) kom til Regjeiingen over hele Northum- 
berland 033. Da strax have Osvalds Brodre faaet bety- 
delige Forlehtiinger, og Ofl'a har vel da eller i det fol- 
gcnde Aar giftet sig; hans Hustrues Navn vide vi ikke. 
Deres Datter Aslof eller Oslave er vel fodt 034 eller 035, 
og var saaledes 15 eller 10 Aar gammel i Aaret 050, da 
vi antage at hun ægtede den Prinds, som ommeldes i Ind- 
skriften. Da havde Oftas Broder Osviu, som hlev Konge 
042, allerede regjeret i 8 Aar; ved sin Throid)estigelse 
har han formodentlig allerede forstorret sine Brodres For- 
lehninger, og maaskee endnu mere i den folgende Tid. 
OfTa saae sig saaledes i Stand til at overdrage til sin Svi- 
gerson, ved hans Bryllup med Oslafe, og som hendes Med- 
gift, den Gaard og Gods, hvor Stotten var opreist, sand- 
synligvis nu kaldet Ruthwell. Hvo denne Svigerson har 
været, komme vi nu til at undersoge. 

Aslofs eller Oslafa's Brudgom betegnes i Indskriften 
paa tvende Maader, forst nemlig som mag-isga, mog-isgo 
eller eska, hvilket vi fortolke ved Mag-Oisc, eller Mac- 
Esca — Isga's (Isca's 1 ), Oisc's eller Esca's Son, altsaa 
det samme som en Oiscing eller Escing. Dette Navn var, 
efter Beda, et Tilnavn for Oeric (Orik eller Erik), Hen- 
gests Son 2 , som tilligemed ham hlev indkaldt af Vorti- 
gern til Britannien. I Chronicon ' Saæon/vum (til 455) 
kaldes han kun Æsc eller Esk, og dette Navn eller Til- 
navn skrives ellers af forskjellige sildigere Forfattere fra 
Middelalderen Æsca, Esca, Eisc o. s. v. og er vedblevet 
at bruges i Danmark til de sildigste Tider (see ellers 
herom de philologiske Noter II. 1, 2). Mærkeligt bliver 
det allerede her for os, hvad Nennius beretter (Cap. 47-48). 
at Esc erobrede Britanniens nordlige Provindser, og blev 



'S 



1) Jacob Grimm antager, at en Isco (Ise eller Isca) har været een af Ger- 
manernes Stamfaders .Manus (eller Mannus's) Sfinncr og at Iscevonerne 
(eller Isicvonerne) ere opkaldte efter hain ; ogsaa mener han, at Ise, Ask 
og Oisc (Aesc, Eisc) ere de selvsamme Navne. Deutsche Mythologic (1835) 
S. 207. — 2) Oeric, cognomento Oisc, a quo reges Cantuariorum sulent 
Viseingas cognominari, cujus pater Hengest o. s. v. (Hist. cccl. II. 5). 

20* 



308 OM OBELISKEN l RUTHWRLL. 

Regent, eller Medregent tierover, ligesom og andre melde, 
at North umherland siden, i et Aarhundrede, havde Under- 
konger eller Hertuger, som stode under Kents Herredomme 
lige til Idas og hans Anglers Erobring 547. Heraf kan 
man maaskee udlede Kents og Northumberlands Fyrste- 
huses hyppige Formælinger efter den Tid, og maa tillige 
lægge Mærke dertil, at Kents oprindelige Beboere vare 
Norre-Jyder (Joter) og Northumberlands Sonder-Jyder (Ang- 
ler), folgelig oprundne af den samme danske Hovedstamme. 
Det andet og egentlige Navn, som Indskriften giver 
denne Escing eller Prinds af Kent, forekommer vel paa 
to Steder, men desværre halvt udslettet, saa at kun nogle 
Bogstaver sees deraf tilhage. Disse ere: a) i Runeskrif- 
ten FK...M (Or . . e eller Or., c, Er., c), da to eller 
flere Bogstaver derimellem ere mestendeels udslettede, og 
b) i latinske Uncialhogstaver paa det ene Topstykke : 
ERINCR(ed) 1 . Ved at soge om en samtidig Prinds af 
Kents Kongehuus af et lignende Navn, finde vi een, som 
har et lignende, og efter andre sammenlignede Skrive- 
maader det samme Navn, og som siges at have været gift 
med en Oslafa eller Oslava, det selvsamme Navn som 
Ashlof eller Oshlof. Vi nære saaledes ingen Tvivl derom, 
at denne Mand er den kentiske Prinds, hvis Herkomst 
og Historie vi nu, forsaavidt den er os bekjendt, komme 
til at oplyse 2 , 

1) Det maa bemærkes herved, at dette Navns 5te Bogstav (c) tindes 
fuldt saa tydeligt paa det Thorkelinske Kobber, som her ovenfor, S. 271 i 
den mindre, derefter tegnede Figur. — 2) I det hedenske Norden var det 
aldeles ikke usædvanligt, endog i Islands historiske Tid, ved Christendom- 
mens Indforelse, at de samme Personer (ligesom vor Ermenreds Soster og 
Datter) havde to eller flere Navne; de, som for havde været Hedninger, 
men gik over til Ohristendommcn, tik da ofle et nyt Navn, men blcve vexel- 
viis nævnte med begge, hvorpaa vi kunde anfiire Exempler. Dette var 
maaskee Tilfældet med denne Son af Hedningen Eadbald , at han nemlig 
baade er bleven kaldet Eormcn-red eller Ermen-rcd og Orik, Orik, Erinc 
eller Erincred, maaskee til Erindring om Familiens Stamfader Oric, Orric, 
Oiric, Oeiic, Eric. Dette Navn var i den tidligste Middelalder almindeligt 
blandt de golhiske Folk ikke alene i Norden, men og udenfor det, f. Ex. i 
pictiske og spanske Kongerækker. Vitroe at have fumlet Spor til at mange 



OM OKRLISKKN I KUTHWELL. 309 

Edelbert, Konge af Kent, antog allerede Christen- 
dommen i Aaret 597. Han dodc OK), og efterlod Riget 
til sin Son Eadbald (ogsaa kaldet Aedbald, Audabald, 
Adalvald, Æthelbald o. s. v.), som ikko havde villet lade 
sig dobe, men var da en saa ivrig Hedning, at han, strax 
efter sin Faders Dod, giftede sig med hans Enke (maa- 
skee hans forhenværende Medhustru). Omtrent et Aar 
derefter (017) blev han dog, ved et af en Missionair op- 
digtet Mirakel 1 , omvendt til Christendommen , og tillige 
bevæget til at forskyde sin Dronning eller Frille, men skal 
ellers have været gift med Emma, en frankisk Prindsesse 2 . 

af de ældste angelsaxiske Navne ere sammensatte af to forskjcllige , saa- 
ledcs at et Egennavn er knyttet til et Tilnavn, som ofte forkynder fyrste- 
lig Herkomst eller Magt; saaledes troe vi f. Ex. at red er det ældste Nor- 
diske rdSr (jfr. de philologiske Noter), men vald, bald det Oldnordiske 
valdr, som begge betyde eller antyde eu Hersker; Mandsnavnet Valdi bru- 
ges endnu i Island. Ermen-red eller Erinc-rcd vildo da omtrent betegne 
det samme som Prinds Ermin eller Erinc. Ermen er vel det samme som 
det Germaniske Armin, siden Irmin, Ermen o. s. v., og saaledes bliver det 
særdeles mærkeligt for os, atj. Grimm (i Afhandlingen om Irmenstrassc und 
Irmensåule, Wien 1815, især S. 39-41, samt hans Deutsche Mythologie 1835, 
pag. 208-211, 216) beviser, at Navnene Irmin, 1 rining, Erming (i England), 
Ermen, Euring, Iring, Irinch, Eiring, Eirik, Erich, Erik (eller Erinc) ere 
det samme, eller tit saaledes sammensmeltede. Det selvsamme udvikles 
og af von der Hagen i Afhandlingen Irmin (Drcsl. 1817. S. 21-38). Det be- 
mærkes og der, at Eckhardt allerede havde antaget Navnene Irmin eller 
Ermen (Eormen o. s. v.) for det samme som Erich o. s. v. i hans Skrift: de 
usu et præstautia studii etymologici, Cap. 4 og paa flere Steder. Saaledes 
indsee vi at Ermeured og Erincred endog kan antages for det selvsamme 
Navn. Ellers omgjorde de brittiskc Kriinikeskrivere det da i Norden brugte 
Erik, Oirik til Ork, Hiring, Eohric og paa flere fra det oprindelige nor- 
diske Navn meget afvigende Maader. 

1) Dette troe vi at kunne sige med Hensyn til Bcdas egen Beretning: 
at Erkebiskop Laurentius viste Kong Eadbald paa sin Krop Sporeno af de 
Slag, hvilke Apostelen Petrus om Natten (for Kongens Skyld) havde tilfoict 
ham (retecto vestimento, quanlis esset laceratus verberibus ostendit). In- 
gram paastaaer dog i Anm. til Chron. saxouicum p. 31, at Kronikcus nor- 
manniske Interpolatorer have forvansket Hedas Fortælling, ved at forvandle 
et Syn eller en Drom til en virkelig Begivenhed. Kong Eadbald selv siger, 
at han og selv er bleven omvendt af Laurentius ved saadanne Tegn (signi* 
et piagis in seipso pro tne patsis ae vstensis) i et Diplom af Aaret G18 (ved 
Smiths Beda pag. 694); men dettes Ægthed forekommer os noget mistænke- 
lig. — 2) Naar denne Formæling skete , vides ikke; mulig har Eadbalds 
christuc Fader friet for ham til hende, og huu senere i nogen Tid været 



/ 

310 OM OBKLISKEN I RtJTHWKLL, 

Han dode den 20de Januar 640. Da havde han to Son- 
ner i Live; den ældre af dem hed (efter den saxiske Kro- 
nike) Ermenred (ellers ogsaa kaldet Ernired, Eormred, Eor- 
menred), men den yngre Erconhert (ogsaa kaldet Earcon- 
berht, Erconhyrht, Ercombert, Arconbriht etc). Den sidst- 
meldte efterfulgte ham dog i Regjeringen. Hvorfor den 
ældre Son blev udelukket fra Thronen , sees af en Beret- 
ning om hans tvende Sonner, forfattet, eller maaskee ret- 
tere, afskrevet, af Simeon Dunehnensis l . Der siges det 
nemlig, at den yngre Son fik Kongedommet efter Faderens 
Bestemmelse, og det arvedes ved dennes Dod, som ind- 
traf den 14de Juli 664, af hans Son Ecgbert. Det var 
en almindelig Skik i hine raae Tider, som det stedse har 
været i Østerlandene, at saasnart en ved Fodselen ret- 
mæssig Arving til et Rige paa een eller anden Maade blev 
udelukket fra Thronfolgen, han da enten blev fordrevet af 
Landet, sat i Fængsel eller Kloster, eller endog skilt ved 
Syn eller Liv. 1 det her omhandlede Tilfælde er det at 
formode, at Ermenreds Fader har ladet ham drage ud af 
Landet, og forsynet ham med Midler til at soge anstæn- 
digt Udkomme i et andet Rige. Vi kunne og slutte dette 
af vor Forfatters Ord, ved hvilke han antyder at Ermen- 
red, som var berovet sin Herskerret, maatte omtumles paa 
Livets ustadige eller let omskiftelige Bane 2 . 

Simeon beretter endvidere, at Eormenred var gift med 
en meget retskaffen Kone (hvilken han dog ikke nævner), 
samt at de havde to Sonner sammen, nemlig Ethelbert og 
Ethelred (hvis korte Levnet han egentlig vilde beskrive). 

bleven forskudt af hendes Mand, indtil han blev omvendt til Christendom- 
men. Edelbert selv huvde, medens hau var Hedning, ægtet en christen 
Prindsesse af det samme Kongehuus. 

1) I Gesta regum Angliæ etc, trjkt i Historiæ Anglicance tcriptor«* 
antiqui. Lond. lb'52- Fol. Col. 55 et eeqv. — 2) De quo (Eadbaldo) pro- 
creantur bini reguli , Eormenredus et Erconbijrhtus , quorum junior impe- 
rialis principal um regni, patre disponente, suscepit. Post autem Erron- 
byrhti discessum filius ipsius , nomine Ergbijrhtus , illud potenter gubtr- 
navit. Eormenredus vero major, absque imperii dominio in hu jus caduca- 
fit vitæ permansit volubili stadio. Siin. Dun. I. c- 



OM 01IEMSKE.\ I RUTHWKLL. 311 

Da begge Forældrene dodc, efter at Ecgbert havde tiltraadt 
Regjeringen over Kent, sendtes eller antvordedes (sunt 
traditi) de nysnævnte unge Drenge til deres Fætter Kong 
Ecgbert, for at de bos li am kunde opdrages paa den 
Maade, som sommede sig for deres Stand. Ecgbert var 
en god og cbristelig tænkende Mand ; men en ond Hof- 
betjent, som bed Thunnor, forestillede ham idelig, at hine 
Born kunde med Tiden blive farlige for ham og hans Ar- 
vinger, ved at gjore deres egen Arveret til Riget gjeldende; 
hvorfor han gav Kongen det Raad, at han enten skulde 
sende dem langt bort til et fremmed Land , eller og til- 
lade at Thunnor maatte skille dem ved Livet 1 . Efter 
Simeons Beretning gav Kongen ikke sit Samtykke til dette 
Forslag, dog lader det til at han har overdraget Opsynet 
over dem til Thunnor. Denne myrdede Drengene virke- 
lig, men han maatte dog kort efter aabenbare det for Kon- 
gen, som ikke synes at have straffet ham derfor. Dette 
giver da nogen Mistanke derom, at Florentius af Wor- 
cester har Ret, i det han siger, at Mordet blev udfort efter 
Kongens Befaling. 

Vor Ermreds (Ermenreds eller Erincreds) Hustru og 
ovrige BSrn nævnes af Florentius Wigornensis i hans Slægt- 
register over Kongerne af Kent. Forst hedder det deri, 
at Underkongen eller Prindsen (regidus) Ermenred var en 
Son af Kong Æthelbald af Kent og hans Dronning Emma 
en Datter af Frankernes Konge. Ermenred blev gift med 
Oslafa eller Oslava, som kaldes hans Dronning (re'jina' 1 ); 

1) Endnu i det 13de Aarhundrcde gav en noisk Hofmand, Mide, i et 
meget lignende Tilfælde sin Herre, Jarlen Hakon Galin, der ansaae sig for 
Norges Regent og Arving, og som opdrog den retmæssige Thronarving Ha- 
kon Hakonsoii (da 7 Aar gammel) ved sit Hof, det Raad: ,,,\i sende Dren- 
gen bort til et fremmed Rige, hvor han ingen Venner havde, da lian vist 
enten vilde blive lemlæstet eller kastet i Fængsel". Saaledes sagde Hsdc 
at man pleiede at bære sig ad i andre Lande. Jarlen ad lod ikke hans Raad, 
uagtet det neppe var hans Hensigt, at Prindsen skulde blive haus Eftermand, 
licretningen herom er skreven af en med Begivenheden samtidig Sagaskri- 
ver. Hkr. V. 14, 15. Tornm.-S. (1835) IX, 244-45. — 2) Dette meldes ud- 
trykkelig i gamlo engelske Skrifter, baade affattede i det angelsaxiske og 
i dut latinske Sprog, f. Ex. et angclsaxisk Fragment om brittiske Helgene* 



312 OM OBELISKEN I RUTHWELL, 

de havde sammen 4 Dyttre, nemlig Ermenberg, gift med 
Merevald, Konge af Vest-Angeln, Ermenburg, Ædeldritha 
(Eoelpryo) ogErmengitha, samt 2 Sonner, de ovenommeldte 
Martyrer Æthclred og Æthelbert. Det angelsaxiske Kvinde- 
navn Oslave (vistnok svarende til det temmelig alminde- 
lige Mandsnavn Oslaf, oldnord. : Åsleif, Asleifr) erindre vi 
ikke ellers at have seet hos nogen gammel Skribent. Vist 
er det dog, at det svarer til det oldnordiske Kvindenavn 
Aslof, Aslof eller Asleif, og at det i vor Indskrift fore- 
kommer som Ashlof eller Oshlof 1 . Navnet Asleif fore- 
kommer som brugt af hedenske Kvinder i Norge, Island 
og paa Orkenoerne. Efter den beromte Vlatoebog (Co- 
dex Flateyensis) er det og blevet opbevaret i Navnet for 
en Havn paa Orkenoerne eller Hebriderne: Aslcifairvik 
d. e. Asleifes (Aslofs eller Oslaves) Vig. Undertiden har 
man opkaldt Kvinder efter Mænd (og vice versa) med blot 
Forandring af de ved Navnene brugelige Kjonsendelser. 
Saaledes bliver det ikke urimeligt, at vor Offa har (i Man- 
gel af en Son) kaldt sin Datter Ashlof eller Oslof til 
Erindring om sin egen Broder Oslaf 2 . 

Gravsteder, indrykket af Hicfces i hans Vissertatio epistolaria de antiqutr 
literaturæ eeptentrionalis utilitate. Lond. 1703. Fol. p. 115 : „0/ Oslaf« 
Eormenredes evcn" (hvor hun kaldes Ermcnreds Dronning); og i disse latin- 
ske: Florentii J'igorniensis chronica ex chronici*. Lond. 1592. 4. p. 567, 
samt Goscelini vita S. Huereburgee , i Boliaudi Acta sanctorum. Antv. 
1642. Fol. pro Februario T. 3 p. 384. Der kaldes hun Oslava, inclyta Eorm- 
redi conjux. Jfr. samme store Værk pro Januario T. 2 p. 276. 

1) Netop i slige Navne forvexles A og O meget hyppig i skandinaviske 
Runeskrifter; Asmundr skreves undertiden Osraundr; Asa, Osa; Asulf 
Osulf; Askel, Oskil; As bio ru , Osbiorn o. s. v. De hyppige Forvexlingcr 
af de samme Bogstaver i det angelsaxiske, baade » Navne og Ord, erc al- 
mindelig bekjendtc, som Angle og Ongle, vang og vong o. s. v. Jfr. Ind- 
skriftens Alphabet ovenfor under A og O. Saaledes skrives og paa nort- 
humberlandske Mynter det samme Navn snart Anlaf, snart Onlaf; selv i 
nordiske Runeskrifter udtrykkes undertiden A ved Ao, som Aosa for Asa 
(Liljegrcn 1097}. — 2) I alle lignende Navne sees det oldnordiske As at 
være i Angelsaxisk forvandlet til Æs eller Os, nyere Dansk til Es, ligesom 
i Gothisk og Tydsk til Ans. Ass, Ås betydede i det gamle Norden Gud, 
Halvgud (ligesom Ans blandt Gotheme efter Jornandes). Mandsnavnet As- 
leifr og Kvindenavnet Asleif (Aslof), Aslof, Altif , Oluf betyde oprindelig 
Gud (eller Guderne) kjær, af Adjectivet leifr (teif), kjær, tydsk lieb; ned er- 



OM OUKLISKKN I RUTHWKU. 313 

Om Offa niaac vi, allerede af ovenanførte Grunde, 
antage, at han virkelig har været et Slags Underkonge 
(regulus) for hans Brodre , Kongerne Osvald og Osviu af 
Northumberland, samt tillige een af deres Hærs Hovdingcr 
eller Hovedanforere i deres Feider med Picterne, og er af 
disse hleven betragtet som een af Saxernes Konger. Alt 
dette bekræftes fuldkommen af den Ulsterske Kronike, som 
af og til ved Aarene fra 633 til 670 omtaler en Offa, 
Saxernes Konge eller Prinds, saaledes nemlig: 638, Ofa 
balis, Saxernes „Konges, Krig"; hvad Tilnavnet bali skal 
betyde, indsee vi ikke; muelig er det feilskrevet for filii. 
„641, Offas Strid med Saxerne". „649, Offas Krig ved 
(med) Pante (per Pante)" ere meget dunkle Udtryk; rime- 
ligviis sigtes her til de northumberlandske Angelsaxers 
Krig mod Penda af Mercien. tl 655, Kong Pantes Strid, 
hvori den saxiske Offa blev Seierherre". „670 dode Offa, 
den saxiske Kong Edilbriths Son" l . Vi mene at det 
heraf bliver klart, at Picterne i deres Krige med Nort- 
humberlands Overkonger, Osvald og Osviu, have mest 
havt at gjore med deres Broder Offa , som begges Vasal, 
Hærforer, og Underkonge over de fra Picterne i deres og 
Edvins Tid erobrede Lande. De have da betragtet vor 
Offa som Saxernes Konge og Picternes Hovedmodstander, 
samt tilskrevet ham alene det, som han udforte paa de 
rette Kongers Vegne, eller var dem behjelpelig til at ud- 
fore 2 . Man har meent, at Offa, ved Aaret 670, er en 

saxisk leev, leew; gammel Engelsk lefe, leve; jfr. gi. Engl. luf (nyere love) 
Tydsk Liebe o. s. v. 

1) Originalens Ord ere disse: 638, bellum Ofa bali, regis Saxonum. 
641, Bellum Offa apud Britones. 649, bellum Offa per Pante. 655, bellum 
Pante regis Saxonum, Offa victor erat. 670, Mors Offa filii Ethilbrith, 
regis Saxonum. Annales Ultonienses (collationeredc paa det uoieste med 
det ældste Haandskrift af Pinkerton i hans Enqviry into the history of 
Scotland etc. Edinb. 1814. 11,309-310).— 2) Slige Fyrster kaldl es i det 
gamle Norden Skattkonungar (Skattekonger), fordi de, som Vasaller, ydede 
Overkongen en vis Skat eller Tribut. De nævntes dog ofte, uden videre, 
Konger. Henved Aaret 900 var der mange slige Konger i Northumberland, 
hvorfor Overkongen i Kroniken fra Mailros kaldes princeps regum. De fleste 
af hine Underkongers Navne ere nu ubekjeadte; hvor meget lettere kunde 



314 OM OHKLlSKi:\ I RUTHWRLL. 

Skriv effil tor Osviu, men det er muligt at de begge, som 
næsten jevnaldrende, dode i det samme Aar. Desuden 
passer den bogstavelige Udtydning her meget godt til det 
Lidet vi vide om vor Offas og hans Families Historie. I 
Aaret G70 havde Ecgltert allerede i 6 Aar været Konge i 
Kent, men Offa og hans Hustru dode dog (efter Simeons 
Beretning) efter at han kom til Regjeringen. I ovenmeldte 
Aar dode ogsaa Kong Osviu af JNorthumberland, men 
hans Son Ecghert besteg Thronen. Det passede (som 
ovenanforl) vel med de Dages Politik, at Fyrsterne sendte 
deres unge Brodersonner (som formodede Fremtidsrivaler) 
til fremmede Riger, især til mægtige Slægtninger, som af 
lignende Grunde ikke tinskede slige Prindsers Ophoielse 
til stor Anseelse eller Vælde ; derfor har da vel Osviu, 
som Edelreds og Edelberts Faderbroder og Formynder 
sendt dem til deres Fætter Kong Ecghert af Kent, hvor- 
ved det og maa bemærkes, at deres Soster var gift med 
en Son af Penda, hvem Osvius Fader havde skilt ved 
Liv og Rige. Disse unge Prindsers Mord er da formo- 
dentlig skeet i Aaret G71. Baade de og alle deres fire 
Sostre, Ermenreds og Oslofs eller Oslavas Dottre bleve 
optagne i Helgenes Tal. Ingen af dem bleve gifte, med 
Undtagelse af Eormenberge 1 , ellers kaldet Domneva (Domp- 
neva, Donina Eva), gift med Kong Merevald (Mearvald eller 
Méryald) 2 . Han var en Son af den mægtige Konge af 
Mercien, Penda, og kaldes selv undertiden Konge af Mer- 
cien eller og af Yest-Mercien eller Vest-Angeln (da Mer- 
cias Indbyggere oprindelig vare Angler) 3 . Merevald kal- 

Jkke de fra det 7de Aarhundrcde blive det! Endnu i det 13de Aarhundrede 
havde Hebriderne 2 eller flere Konger paa eeu Gang, og Man havde, lige til 
1765, sin egen Konge. 

1) Nogle Forfattere forvexle denne Ermcnbcrg med hendes Soster Er- 
menburg; IVavnene ere dog forskjellige , da Endelsen berg svarer til det 
oldnordiske bjbrg i lignende Kavnc, burg (eller burh , byrh) derimod til 
borg. — 2) I den saxiske Kronikc kaldes lian Mervala. Efter Acta sancto- 
rum regjerede han til 676. — 3j Han kaldes rex Merciæ af Simeon Dunclm. 
I. c. col. 89; af Florentius i Geneal. reg. Cant. rex Went-Anglorum , men 
i Geneal. rcg. Merciæ Wettanhecorum rer. Dette ,Jr'e»tunke<:orum" maa 



OM OBELISKEN 1 Kil TIIWKLL. 315 

des hellig af Kronikeskriverne, ligesom hans Hustru; 
han havde med hende 4 Biirn: Stinnen Merefinn, samt 
Dottrene Milhurga (Milburh), Mildritha (Mildpryo) og Mild- 
githa (Mildgioa), som alle opnaaede samme Hæder. Om 
disse Sostres Afkom er intet os hekjendt å . 

Af Middelalderens Forfattere kaldtes Ermenreds Siin- 
ner de rette Arvinger (regni justi keredes) til Kongeriget 
Kent. Deres Fader var dog end nærmere dertil, og har 
da vist anseet sig for at være berovet Thronfolgen med 
Uret. Heraf forklares meget sandsynlig de ellers meget 
paafaldende Formaninger i vor Indskrift: l( at enhver burde 
gjengjelde hvad han havde ranet, medens han endnu var 
paa Jorden", thi de sigte, som vi nu indsee, tydelig 
nok til det Thronran, som var udovet mod Ermenred som 
Prinds af Kent, hvorfra han var fordrevet 2 , men havde 
(hvilket Indskriften ligeledes antyder) fundet paa Stedet 
en meget retfærdigere Behandling, da han med sin Hustru 
Oslave havde faaet betydeligt Jordegods til Medgift, og 
derefter besad det med Kette. Tilsidst synes Ermenreds 
Svigerfader at kalde ham sin Stin, og sigter maaskee der- 
ved dertil, at hans egen Fader havde forladt ham og 
kjendtes ikke ved ham, hvorimod Offa da var bleven haus 
anden og bedre Fader 3 . 

vel rettei til „Westanhetorum", som det forekommer hos Alfred af Bevcr- 
ley og Wilhelm af Malmcsbury. Det erindrer om de gamle Anglcrs Heth« 
(i Hetheby), samt de jydske Heder, Eugl- heath o. s. v. 

1) See Acta sanctorum 1. c. De ombragte Biodres Festdag indtraf den 
7de October, Ermciibergas den 19de November, Mildgida9 den 17de Januar, 
Mildridas den 20de, Mijdburgas den 23 Februar. Der siges ellers Mervald 
eller Mervala at have regjerct in occidentali Merciorum plaga. — 2) D« 
eneste Diider eller Erstatning, som Kong Ecgfrid af Kent vides at have 
givet for den uretfærdige Behandling, som var vederfaret Ermenred og 
lian* Sonner, vare den Mandebod (veregild), som han gav disses Stister Er- 
menburg efter hendes Fordring, og hvorfor hun opbyggede Klosteret i Est- 
rey (Eastrige) — 3) Dog kan man og gjætte, at denne Tiltale svarer til det 
naestforegaaende, og saaledes af den halvpoetiskc Indskrifts Forfatter frem- 
stilles som sagt af Herregaardeu eller Hovedsædet Byvel , eller niaaskeo 
snarere, efter den baade romerske og oldnordiske Overtro, af Stedets Sky ts- 
aand eller Tonitevætte (genius loci). 



310 OM OURLI8KEN I RUTHWKLL. 

Om Offas Hustru, Oslafes Moder, vide vi aldeles in- 
tet af Historien, uden det, at hun raaa sandsynligviis have 
været afgaaet ved Doden for, i eller strax efter 670. Af 
Indskriften kunne vi slutte, at hun levede, da den sattes, 
omtrent 650. At hun deri tilligemed hendes Datter kal- 
des rigr (riff ur eller ri) f/ur), en rig Kvinde, lader os for- 
mode, at hun, allerede ugift, har besiddet en betydelig 
Formue, mulig det samme Gods (Ry vel eller Ruthvvell), 
som gaves Oslafe, og saaledes da betragtedes som den- 
nes Modrenearv. Moderen har da muelig været Datter af 
en pictisk Fyrste, og især een af dem som bleve gjorte 
skatskyldige til Northumberland af Edelfred, Osvald eller 
Osvio. Det er noksom oplyst af Skule Thorlacius, En- 
gelstoft o. fl., at ædle og fiibaarne Kvinder æredes meget 
hoit af de gamle Scandinav er; og Turner, Lappenberg o. fl. 
have godtgjort det samme om Angelsaxerne. Hos de Sidst- 
nævnte besadde slige Kvinder Landeiendomme , deeltoge i 
alle Festligheder, besogte de offentlige Thinge eller Folke- 
forsamlinger o. s. v. De angelsaxiske Love forbode endog 
at nogen Kvindesperson skulde tvinges til at indgaae no- 
get Ægteskab mod hendes Villie; at sligt ikke var Til- 
fældet bemærkedes vel derfor i de ældste skriftlige Ægte- 
skabscontracter, som overhovedet meget tidlig kom i Brug 
blandt Angelsaxerne 1 , og hvoraf uden Tvivl vor Steen- 
skrift er den ældste som nu haves ; — i denne meldes det 
udtrykkelig, at Bruden, efter Holdernes (Friherrers eller 
Godseieres, Landets Stores) 2 Vidnesbyrd havde (med sin 

1) See herover m. m. Turner History of the Anglosaxous (Lond. 1807) II, 
82-89. — 2) Holder (Haulder eller Holder) vare Nordens ældste sande Fri- 
herrer, et Slags smaae Fyrster, eller vældige Adelsmænd, som herskede over 
hele Distrjcter eller Godser. Med Tideu bleve enkelte af dem mægtigero 
end de andre, som bleve deres Vasaller under Navn af Jarler, Herser eller 
Holder (i Norden ogsaa Odclsmænd, i Tydskland Adelsmænd) o. s. v. Sec 
herom mine Undersogelser i Edda antiquior III, 161-166, 261. Ordet er van- 
dret fra Skandinavien til Storbritannien, medens det endnu her i Norden 
havde sin hiiiere Uetydning. Ogsaa i Urctland eller Wales gaves der i 
Middelalderen rige og mægtige Holder, som udrustede Krigsskibe o. s. v. 
efter Vrkneyt'nga-Saga S. 231-240. Det bemærker da i denne Indskrift en 
Magnat eller stor Godseicr. OlTa, som liorthumberlandsk Prinds, Vicc- 



OM OBELISKEN I RUTHWELL. 317 

Haand) lovet ham sine Besiddelser. Lignende Skikke 
have vel fundet Sted blandt Picterne. Vor Indskrift inde- 
holder endvidere, som ovenbemærket, et Skjode paa den 
Gaard og Gods, hvor Stotten var opreist. Dets Stiil har 

konge eller Statholder over en fra Picterne erobret Provinds, synes at have 
havt flere af dem om sig, som Hofmænd eller mindre Vasaller. De bevidne 
i Indskriften, at Aslof eller Oslave havde forlovet sig med Ermeured, og 
lovet ham hendes Gods eller Hovedgaard, samt at han havde modtaget 
denne Gave eller Medgift og var Hallens rette Herre. Det er ellers mærke- 
ligt, at Navnet og Værdigheden Holder længe vedligeholdtes i Northumber- 
land, Mercia og Ostangeln. Slige Hbldar findes i Middelalderen at være 
oversatte ved Ducet; i vore Dage har Ingram gjengivet det med det engel- 
ske governor. Adskillige Holder af de danske Northumbrcre faldt i Sla- 
get ved Ouse o. fl. 905 og 911. I Nord-England vedblev denne Titel at bru- 
ges indtil Normannernes Erobring. Sidst i Middelalderen brugtes Ordet i 
Norge og Island, om en rig Bonde, som eiede sin Odelsgaard; deraf endnu 
Hvalder i de norske Love. I England betydede Ordet holder længe efter 
Erobringen omtrent det samme som nu en freeholder , holder derimod nu 
en Forpagter. Den Bevidnelse og Kundgjorelse af Holder, om Aslofs og 
hendes Faders Gave til Ermcnred, som forekommer i vor Indskrift, secs 
ellers at have blandt Angelsaxerne været en nfidvendig Formalitet. Paa et 
Landsting (Sciregemote) i Aylesford i Knud den Stores Dage, gav eller te- 
stamenterede en rig Enke, som gjorde sin Son arvelos , alt sit Gods til en 
Frue, som var i Slægt med hende, og bad alle tilstedeværende Thegner (eller 
Thaner), af hvilke de htiiere svarede til Nord-Englands Holder, om at be- 
kræfte Gaven, hvilket de og gjorde. Turner Hist. of Anglosax. I. c. II, 261. 
Holderne nævnes i Lovene om Veregeld ; det dem tilkommende var dob- 
belt saa stort som en almindelig Thegns eller Thanes. De gamle nordiske 
Love indeholde lignende Bestemmelser. I den ældre Eddas Digte, som ud- 
gjore Skandinaviens ældste Literatur, nævnes Holder eller Hlilder paa flere 
Steder som fornemmere eller ældre end Herserne. Saaledes spiirgcr Gud- 
inden Freya den kloge Jættindc Hyndla (iHyndluljoff), i det hun vil hjelpe 
sin Yndling Ottar til at bevise hans fyrstelige eller ædle Herkomst : 

„Opregn da de gamle Hvilke Odlinger ' ? 

Stammefædre; Hvilke Yllinger? 

Sig os Besked Hvilke ere Hflld-baarne "? 

om Mændenes Slægter ; Hvilke Herse-baarne ' ? 

Hvilke ere Skjoldunger 1 ? Ypperste blandt Mænd 

Hvilke ere Skylfinger? Under Maanens Vcie?" 

Hyndla gjennemgaaer derefter Ottars, af Freya omspurgte Stamtavle, i 
hvilken hun anforcr allcroverst Halfdan (eller Haldan) ..den hoieste blandt 
Skjoldunger" 

„Hoiberomte Slag himmelhoie glimred 

Vandtes af de Tapprc — hans Bedrifter". 



') Scyldinger. — ') Edelinger. — ') Nedstammende fra Holder (Odels- 
baaruc, Adelsmænd). — *) Af Hersers, Friherrers eller Hærforeres Slægter? 



318 OM OBELISK K\ I RITIIWKLL. 

en vis Hoved-Lighed med den fortællende Tone, som findes 
i de ældste angelsaxiske Gavebreve eller Skjoder, som 
kunne kaldes sande Actstykker, f. Ex. to af G64 og 680, 
udstedte af Kongerne Yulfhere og Edelred af Mercia (Bro- 
dre til vor Ermenriks Svigersøn Merevald , der og i det 

„Han forenedes med Eymund", hvem vi af andre Efterretninger kjendc gom 
Konge af Holmgård eller Gardarike (det ældste evropæiskc Rusland) , og 
ægtede hans Datter Almveig: 

den ypperste Kvinde; Dedcn H51d-baarno 

de av led' og eied' Deden Hcrs-baarne 

atten Souner Ypperste blandt Mænd 

Dedcn stamme Skjoldunger Under Marinens Vcie ; 

Deden Skylvinger Al den Æt er din, 

Deden Odlinger Ottar hjcmske! 

Deden Ylfinger , 
Ingen Tvivl kan haves derom, at Skjoldungen Halfdan, de nordiske og brit- 
tiske Kongers og Adelsmænds Stamfader (efler hvad andre Oldskriffer vidt- 
løftigere udvikle) her er den samme, som den der besynges i det angelsaxiske 
Heltedigt om Bcovulf og Skyldingcrne, under Navn af Healfdene, Skjolds 
Sonucson, altsaa en dansk Skjoldung, nedstammende fra Odin eller Vodcn. 
Han kaldes i Digtet, efter den af Thorkclin udgivne Afskrift „heah Half- 
dene , glæffe Scyldinga" (den hiiic Halfdan, Skjoldungernes Glæde). Efter 
Wanleys, Grundtvigs o_g Conybcares (dog ellers her noget fra hinanden af- 
vigende) Oversættelser eller Uddrag, ægtede denne Halfdans Datter Skyl- 
lingernes Fyrste (Kcmbles nyeste Oversættelse er, desværre! endnu ikke 
kommen os for Oine). At Fyrster af Saxernes og Angelsaxcrncs Kongestam- 
mer kaldtes Edelinger er bekjendt nok. Endelig ere vel de her nævnte Yl- 
finger (eller lllinger) oprindelig de samme som de i Beovulf nævnte Vyl- 
linger eller Viltinger. Fra disse Kongeslægter antages IVordcns samtlige 
Fyrster at nedstamme, men saavel Holdernes som Hersernes -Etter at være 
udsprungne af den samme Rod. I Nordens ældste Tider synes en Havldr 
(Holdr, Holdr) at have havt en lignende Stilling og Anseelse som Angel- 
saxernes Ealdor eller Aldor , men en Hersir eller Hertogi (som Hærforer) 
da at have 6varct til Angelsaxernes Heretoch eller Heretoga. Begge Vær- 
digheder tilhdrte egentligst de ældste nordiske (mulig ogsaa de saxiske) 
Smaastaters halvrepublicanske Forfatninger. I et utrykt Fragment af Nor- 
ges ældste Historie kaldes saaledes dets Smaakongcr Herads-hbldar , Hol- 
der som kun raadte over et enkelt Herred (Provinds eller District). I sil- 
digere Tider forandredes, som ovenanført, Forholdene efterhaanden , saa- 
vel i Norden som i England, saa at Holdr eller Holder tilsidst kuns beteg- 
nede en med Odelsret forsynet Bonde eller Selveier o. s. v. Allerede længe 
for de storre Monarchiers Stiftelse i de skandinaviske Riger, naaede Her- 
serne en langt storre Anseelse end Holderne. De norske Encvoldsregenter 
afskaffede efterhaanden Herserne og satte Jarler (Angelsaxisk og Engelsk 
Eorl , Earl, Kymr. jarll) i deres Sted o. s. v. Mere hertil horende tillader 
Leiligheden os ikke her at anfore, kun bemærke vi, at Ordet holdr endnu i 
Island bruges om en anseelig og formuende Landmand eller Godscicr. 



OM OHKLISKKX I RUTHWELL. 



319 



forste af Gavebrevene siges at have givet sit Samtykke 
dertil) i den saxiske Kronike til Aarene 056 og 675 (see 
Ingranis Udg. S. 41, 52 o. s. v.). Deri forekomme og lig- 
nende Talemaader om det afhændede Jordegods, som i 
vor Steenskiift, f. Ex. land end aldc (Land eller Jord og 
Eiendomme) m. m. End nærmere svare dog Indskriftens 
Udtryk: akr, ing til de nyere Norske: akr, eng; Dansk: 
Ager, Eng, det ældre og nyere Tydske Acker und Anger, 
Middelalderens Latinske agris vel pratis o. s. v. 1 Blandt 
mange Folk, f. Ex. Danske og Tydske , overdroges længe 
Jordeiendomme symholisk ved Afhændelse af Græstorv og 
Muld fra dens egen Jordhund. Her skete Overdragelsen 
ved saadanne Stene, hvorpaa en Indskrift, der indeholdt 
selve Skjodet eller Gavebrevet, var indhugget, og som 
blev staaende, til evig Erindring, paa Godsets egen Grund. 
Enhver Kjender af de gamle gothisk-germaniske Sprog, 
som laser vor Indskrift, vil snart bemærke, at den er af- 
fattet i en Versart, som ligner det i vort Norden fra umin- 
delige Tider af bekjendte Fornyrdalag , de ældste Digtes 
Versemaal , dog mindre regelret end det paa Runamoklip- 
pen. Det i vor Indskrift kommer derimod ganske over- 
eens med det Oldsaxiske, hvor den beromte ældgamle Har- 
moniet evangelica og adskillige angelsaxiske Digte ere 
affattede med samme Slags Rimbogstaver og Vers af ulige 
Længde, dog undertiden mere nærmende sig til de kortere 
Vers, som yndedes saa meget af de ældste Nordboer; dog 
gives der og andre Versarter af samme Slags som og 
brugtes i det gamle Norden , f. Ex. den noget uregelmæs- 

1) Jfr. Grimm: Deutsche Rcchts-Alterthiimer S. 498, 499. Den samme 
Lærde har i en egen Afhandling paavist Oprindelsen fil slige allitererede 
Formler fra ældgammel Poesie, især forsaavidt de forekomme i de gøthisk. 
germaniske Folks Love, som i de ældste Tider (for desbedre at kunne 
erindres) cre blevne affattede paa Vers. Palgrave og Lappenberg have 
bemærket, at saadanne Formler, vedkommende Eiendomnies Overdragelse 
m. m. forekomme hyppig i angelsaxiske Diplomer, og at nyere engelske 
(dog ældre end Reformationen) for Forlovelser vare af en lignende Art. 
Gesch. von Engl. I, 596-97. Eu vidtloftig allitereret Formular paa Angel- 
saxisk i Eieudomssager findes i Hcarne's Textus Roffermis S. 51. 



320 OM OBELISK KN I MJTHWELL. 

sige i Harbards Sang, horende til den ældre Edda. Deraf 
er det overflødigt at anfore Prtiver, og det samme kan 
siges om Angelsaxernes Kvad, som, ved denne Litera- 
turs længe onskede og nu stedse fremskridende Udbre- 
delse i Storbritannien, daglig mere og mere blive bekjendte x . 
Derimod tillade vi os at anfore her et Par smaae Stykker 
af Oldsaxernes evangeliske Epos til Sammenligning med 
Indskriftens Versart: 

I. Schmellers Udgave 1830, S. 33: 
Uuas in them sin uueldi tho forlet he uualdes hleo 

salig barn godes eno dies ard 

lange huuile unt that endi sohte 

im to lioboro uard im eft erlo gemang 

that he is craft mikil mari meginthiode 

cudien uuolda endi manno drom. 
uueroda to uuillion 

II. Sammesteds S. 20. 
Than sahun sie himile 

so uuislico huo forun thea 

undar thana huiton sterron 

uuolcnes skion antkendun sie 

up te them hohon that cumbal godes. 

Jfr. endvidere samme Udgaves S. 40, 84 o. fl. St. Det 
gamle Frankiske Digt: Hildebrand und Hadubrand, hvoraf 
et Fragment er udgivet af Brodrene Grimm 1812 4to, kunde 
afgive lignende Prover, men vi noies med at henvise til 
samme. 

Det vil maaskee synes besynderligt, at en saadan 
Steenskrift skulde være affattet paa Vers, og dog tillige 



1) Om de angclsaxiske Versarter og deres Forhold til de nordiske, see 
dcu danske Original af Rasks angelsaxiske Sproglære S. 108-179; Thorpes 
engelske Oversættelse S. 135-168. 1 det sidste Skrift bemærkes og at de 
gamle tydske Vers af denne Art ere, saavidt vi kjende dem, mindre regel- 
rette end Angelsaxernes, og om disse kunne vi paa samme Maadc sige, at 
de ikke ere fuldt saa regelrette som de almindelige Oldnordiske. Jfr. Co- 
nybeare Illustrations on Anglosaxon poetry S. III-LXXV, samt Olafscns, 
Rasks og Hendersons Skrifter om den olduordiske og islandske Digtekunst. 



OM OKKLISKKX I RtJTHWRLL. 321 

bestemt til en Avt af Diplom som Gavebrev, Skjiide eller 
Ægteskabscontract. Til Sammenligning hermed maac vi 
da anfiire adskilligt om lignende oldnordiske Rune -Ind- 
skrifter ; at mange af disse ere affattede i Vers, af samme 
Slags som de her omhandlede, er udforlig viist af Lilje- 
gren i hans Afhandling om saadanne Runeindskrifter i det 
Skandinaviske Selskabs Skrifter for 1820. Der omhand- 
les 13 af dem, men mange flere ere optagne af ham i 
hans Runurkunder (Stokh. 1833). Jfr. samme Forfatters 
Runlara (1832) S. 81-88. 

Mange af Runeskrifterne indeholde og den Bemærk- 
ning, at en navngiven Skjald eller Digter har udhugget dem. 
Vi anfore her en af disse Versindskrifter (paa en Steen 
ved Tyfstegen i Sodermanland (Bautil 780). Vi meddele 
den baade efter Runeskriftens Retskrivning, og den gamle 
svenske Dialekt, med Hensyn til den Maade, hvorpaa den 
nu maa skrives paa Islandsk, og som tillige hidindtil har 
været brugelig i oldnordiske Skrifters Udgaver: 

Runer. Sædvanlig Skrift. 

Stylaugr ok Hi . . . mbr Sturlangr ok Hi... mbr 
staina raistu steina reistu 

at brypr sina at brædr sina 

brautti ncsta brautu næsfa 

pcir entapus fieir ondn^ust 

i Austrriki i Austrriki 

purkil auk Sturbiarn ftorkell ok Styrbjont 

piaknar kupir. pegnar godir ' . 

Oversættelse. . 
Sturltig og Hi . . . mbr de afsjæledes 

reiste Stene i Osterrige (Rusland) 

efter deres Brodre Thorkel og Styrbjont, 

nærmest til Veien; brave Mænd. 

Undertiden iagttages Alliterationen ikke noie i slige 
Vers-Indskrifter, hvilket og sees paa nogle Steder i den 
Ruthwellske. 

1) eMcr ogsaa kupir, d. e. hunnir, bekjeudte, beromte. 

21 



322 OM OBKMSKRX I RI THWKLL. 

Nogle andre oldnordiske Runeskrifter, mest paa Stene, 
ere af diplomatisk Art, idet de bevidne een eller anden 
Persons Adkomst eller Eiendomsret til et vist Gods eller 
Gaard, f. Ex. disse: 

a) Bautil 9. Liljegren (Runurk.) 490. paa en Klippe 
ved Snotestad i Attundaland i Sverrig: Inka lit rista rim- 
ar iftir Rakinfast (Ragnfast ■', Reginfast) bonda sin. 
Han af i am bu pina iftir Sig fast, fapur sin. Kup hialbi 
ant paira; d. e. : Inga lod ridse Runer efter Reginfast 
sin Mand. Han eiede ene dette Bo (Gaard) efter Sigfast. 
hans Fader. Gud hjelpe deres Sjæle. Ordene Han ati 
am bu pina (ellers i Islandsk: harm åtti einn bu pet fa) 
ere et kortere Sidestykke til Ruthwell-Indskriftens 

vel at/7 

a nu mik 

pet la t bu (eller bi i) 
hvorved det er mærkeligt, at pet fat bu er. efter oldnor- 
diske og endnu islandske Sprogregler, rigtigere end bu 
pina (eller pena bu). Denne samme Inga, som synes at 
have været en rig Enke, der eiede Jordegodser paa for- 
skjellige Steder, satte tre andre Runestene, som endnu 
ere til, efter hendes Mand Reginfast eller Ragnfast (Lil- 
jegren 497, 498, 2010). Paa en af dem (ved Wreta i Up- 
land) bemærkes, at Ragnfast tik Arv efter sit Barn (hann 
kvam at ar/i barns sins). Derimod oplyser en vidtloftig 
Runeindskrift paa en Klippe i Hillesjo Sogn i Upland 
(Bautil 291, Liljegren 2009) denne Ingas Herkomst, to 
Ægteskaber og andre Familieforhold (med Hensyn til Arve- 
retten) , og bevidner til sidst, at efter hendes Dc'id tilfaldt 
hendes Eiendomme hendes da levende Moder Geirlaug. 
En vis Jarl ab age (eller Jarlabake) . som eiede en heel By 
(Tåby), bevidnede og dette ved forskjellige Steenskrifter. 

b) Bautil 67, Liljegren 1065. En meget mærkelig 
Steenskrift ved Malsta i Helsingland, som indeholder et hedt 
Slægtregister for Frumunt (Fromund, Freymund), Fisinlfs 
(Fé-Sjolfs) Son. i de oldnordiske og angelsaxiske Slægtregi- 



OM O 15 KUSK KM I RUTHWKLL. 323 

stres Smag. Deri opregnes Freymunds mandlige For- 
fjedre til det 12te eller 13de Led. nemlig (som vi mene) 
til Sjnllir (eller oldnord. Sjulfr, Sjåifr), der forst hårde 
været Eier til den Gaard eller Jordeiendom (land), hvor 
Stenen var reist. Dette til en Prove: 

MaUta-Stenent ffearne's textus JRoffrn- 

sis S. 59. 
In fia Barlaf fia vas Fridevnlf. 

in fia Supronr fin va.s Frealaf, 

in fia Lannsr fin vas Fvidevolr! ', 

in fia Fifir o. s. v. fia ras floden. 

I Sverrig har man endnu flere Runestene af denne Art. 

c) Liljegren 2012 (paa en Dornost paa Fole paa 
Gnlland) i et ældgammelt Vidnesbyrd af Sognepræsten og 
Sognets Mænd. at Hal visboerne eiede (af/w, havde Ret 
til) en Kirkevel, som de havde tilkjobt sig, gjennem Fol- 
hoa Gaarde. 

ri) Sammesteds 2013. En Steenskrift i Guldbrands- 
dalen i Norge., om Ailif (Eilifj ligs Ret til at fiske i Rauku- 
Soen. — Hertil lutre forskjellige Erklæringer og Bevidnelser 
paa Grændsestene o. s. v. 

Det er en Egenhed ved Ruthuells - Indskriften , at 
ingen Adskillelse af Ordene findes iagttaget i den (lige- 
som i mange ældre og nyere asiatiske Indskrifter). Vi 
finde og det samme Tilfælde ved adskillige oldnordiske 
Runeskrifter, f. Ex. een, indhugget paa en Steen som er 
indsat (til Afbenyttelse ved Murens forste Opforelse. lige- 
som mange andre ældgamle her i Norden) i Riigs Kirke- 
muur i Ostergotland i Sverrig. Den er uden Tvivl fra 
den hedenske Tid, sat af en Fader over hans Son, som 
synes at klage over at dennes Lig var blevet plyndret, 
og at lian var bleven ombragt ved Trolddom af onde 
Kvinder, som havde offret til en af dem dyrket Alf; til - 
sidst nævnes Nastrond (Eddas Helvede) o. s. v. (Bautil 
013, Liljegren 2028). — Derimod ere Ordene i Stottens la- 
tinske Indskrifter adskilte paa sædvanlig Maade. Disse 

21« 



324 OM OI1EMSKKX I RUTHWELL. 

Indskrifter ere (forsaavidt de kunde sees) vistnok fuld- 
kommen rigtig læste og forklarede af Dr. Durican. Af 
sjeldne, deri forekommende Bogstaver, bemærke vi Figuren, 
IH, som upaatvivlelig betyder M, ligesom i flere hrittisk- 
latinske Indskrifter fra den tidligere Middelalder. Charae- 
teren forekommer meget sjelden eller aldrig paa Fastlandet. 
De franske Benedictinere omhandle ikke, i deres beromte 
diplomatiske Værk, denne Afændring i Bogstavernes ud- 
førlige Historie, og have ikke heller fremstilt den niiiagtig 
i de 13000 Former af Capital -Bogstaver som de, i en 
anden Afdeling, have meddeelt deres Læsere i Kobberstik; 
dog forekomme deri. ligesom ogsaa paa flere Steder af 
Værket, lignende Figurer fra gamle angelsaxiske Myn- 
ter. Hverken Mabillon, Gatterer eller Schmidt-Phiseldeck 
have afbildet denne Hovedart af Figurer for Bogstavet M 
i deres bekjendte systematiske Skrifter. Mereau anforer 
vor Character som phænicisk (blandt dettes forskjellige 
Former af Bogstavet M); visse græske og serviske have 
en stor Lighed dermed. Trithemius anfiirtc vel dette 
samme Bogstav som frankisk, i det Alphabet. som han. 
efter Hunibald, foregav, uden at noget Beviis ellers haves 
derfor, at være blevet brugt af en vis Wastbald i et Værk 
over Frankernes ældste Historie (see Hickes Grammat. 
Fvancotheotisca S. 2-3); men denne Beretning fortjener 
vel overhoved at henregnes til de (ivrige apokryphiske, 
hvoraf Trithems Polygraphie vrimler. Hickes benægtede 
(I. e.) det her omhandlede Bogstavs frankiske Oprindelse, 
men antog det for en Rune, hvilken han (blandt latinsk- 
gothiske Uncialbogstaver, blandede med enkelte angel- 
saxiske eller tydske Runer) havde fundet i den beromte 
Lychfieldske (Lichfeldske eller Lightfieldske) Codex, som 
menes at være skreven af kymriske Britter i det 7de Aar. 
hundrede, altsaa samtidig med vor Rutlmellske Rune-Ind- 
skrift (jfr. Wanley Catalogus p. 289-90). Derved kan 
man bemærke, at Bogstavet i den selvsamme Betydning 
ogsaa findes i en anden ældgammel, formeentlig saxisk 



OM OBELISK*! N 1 RlTHVfKLL. 325 

eller angelsaxisk Godes fra St. Germaiii ties Pté« , om- 
trentlig al* samme Alder (Nouveau Tratte de Diplomatique 
Ti II, Tab. XVIII). Den samme Charaeter godes og, 
skjondt mest noget uregelmæssigen, anbragt paa de ældste 
angelsaxiske Mynter, f. Ex. af Kong Æthelvard i Vest- 
saxen, henved 728. Dog forekommer Bogstavet ellers ikke 
som Rune, i Worms, Hiekess, John Olafsens, Eekards, 
Grimms, Liljegrens, eller andres mig bekjendte alphabe 
tiske Samlinger. Dets brittiske Oprindelse er saaledes 
uvis • . men hoist mærkeligt er det , at det ligeledes fore- 
kommer paa et andet Monument i iSorthuniberland, hvil- 
ket Folkesagnet endnu sætter i Forbindelse med dets heden- 
ske Tid, efter Archceol. Lond. Vol. X S. 472 o. f. Tab. 
XXVI. og hvoraf en Steen med Figurer og Bogstaver er be- 
skreven og af hildet af Oldgranskeren Brand. Den fandtes 
1 789 ved Alemouth, nær ved Ruinerne af en gammel Byg- 
ning, som kaldes W odens clturch (Odins Kirke). Dette 
Navn forekommer os som et Beviis derfor, at et hedensk 
Tempel fordum har staaet paa dette Sted (ligesom paa 
Odinshof — af samme Betydning — i Norge), og Gisningen 
bekræftes tildeels af Stenens Billedværk med Slangeknuder. 
Udyr o. s. v., som fuldkommen ligner andre fra vort Nor- 
dens hedenske Tid. Indskriftens Bogstaver ligne eller ■ de 
latinske, skjondt den neppe har været skrevet i dette Sprog; 
Characteren HM forekommer der 2 Gange. 

Betragte vi Ruthwell- Obeliskens Figurer og Emble- 
mer, synes de og tildeels at antyde den festlige Anled- 
ning, hvori den blev opreist. I hin Tid forsmaaede Fyr- 
sterne, som fodte Krigere, ikke at sammenlignes med 
Orne, Ulve, Ravne, Slanger og andre glubende Dyr, og 
derfor vare saadanne Mandsnavne almindelige i Xorden. 

1) Britterne have vel faact denne Figur (lidet foraudret) lige fra Phæ- 
nicieruc. Jfr. Lindberg de inscr. Melitensi lMioen. gr. (18 8) S. 81 l2), 82 
12, C, 7) 83(8, 9, 11). De gamle Gallers M siges og at have havt en, paa den 
lange Mellcmstreg nær, aldeles lignende Skikkelse, nemlig som et latinsk II 
eller som det Phæniciske hos Lindberg 82(4). At Druidernes saakaldle 
græske Bogstaver snarere vare, eller mere lignede de oprindelige phsmici- 
ske, er hoist sandsynligt. 



326 



OM OHELISKKiV I RirilWKM. 



Kvinderne »askede heller at sammenlignes med gronne 

Træer, skjonne Blomster og Frugter. J>et er saaledes 
ikke »sandsynligt, at en talrig Afkom af tappre Krigere 
og skjonne Kvinder, som i'orud ønskedes Ægteparret, an- 
tydes ved hine besynderlige Stamtræer, som fremvises dob- 
belt paa hver af Støttens smallere Kanter '. 

^ ed Ornen, denne kongelige Fugl, som hviler si< r 
paa en Green, antydes vel (efter Omskriften) den aldrende 
Offa, som da sogte Hvile for sin Alderdom, efter at have 
ai'staaet sine Godser til sin Datter og Svigersøn. Paa 
S totten s anden Side forestilles da. ogsaa efter Oinskiif- 
ten. den unge Erincred eller Ermenred. som en opreist 
staaende Orn , forfin hvilken en menneskelig Figur staaer. 
ved hvilken den synes at stolte sig. eller i hvem den 
tager fi\t. Betydningen heraf inaa være dunkel for os. 
Fuldkommen tydelig er derimod den Cupido , der skvder 
en Piil af sin Bue. som sees tinder hint Ermenreds Sind- 
billede og ikke kunde andet end være velbekjendt i disse. 
Romerne saa længe undergivne Egne; derunder sees og 
en Mand, som omfavner en Kvinde, uden Tvivl O Ha og 
Aslof elier Oslafe 2 . Parret paa Obeliskens anden Side. 
tinder Ofias Navn og Emblem, skal da formodentlig fore- 



1) Denne Gisning havde feg fattet, forend jeg- havde lagt Mærke 
til Ermenreds og hans Efterkommeres Udelukkelse fra den Hentske Thronc. 
Siden er det faldet mig ind, at hine Uhyrer, glubende Dyr og Rovfugle, 
som fortære Frugter og Jiloinster, kunde sigte til Usurpatoren og hans Til- 
hængere, som opslugte de Ermenred og hans Hustru med rette tilkommende 
Eiendomme. lait Fald held er jeg til Dr. Dunraus Mening : at denne Frem- 
stilling er skeet with some allcgovical or mythological design. Andre ville 
nmelig antage disse Arabesker for aldeles betydningsløse. — 2) Dr. Duucait 

amtaler saaledes dette Stykke: the compartment c-ontains ttro persons 

in the aet of embraeing, the l'cct however been sep arated from the bodies 
by the insertion of a piece of sandstoiie to lill up a vacancy, occasioned 
by the mutilatiou of one of the fragments. The legend is altogether ille- 
gible. Det forekommer os, at de paa Kobberet udtrykte svage og fon ir- 
rede Spor af Bogstavtræk, antyde (paa Pladens hoire Side) Navnet \l(E)ll- 
FVCRED (ligesom ovenfor til .-amme Side) og til Venstre (egentligst hoire) 
ET (og) OP(V) SL(^) AF(A). Dog kan dette kun gjclde for en Gisning, 
ikjondt nogle af Bogstaverne paa Kobberet have en fuldkommen tydelig 
F<>rm. 



ØM OBKLISHLKN I RLTHWELL. 327 

stille Brudeparrets Forældre. Det er sandsynligt, at en 

Indskrift har været vedfoiel . som nu er udslettet , inen 
mærkeligt er det maaskee, at Bogstaverne OF tydelig 
forekomme forst i det ellers mestendeels udslettede Skrift- 
fragment til Hoire paa Pladen ; niuelig have da Odas og 
hans Hustrnes Navne været anforte (efter NOS) som Guds 
Tilbedere (svarende til denne Afdelings næsten heelt læse- 
lige Ord ADORAMVS). Dersom det næstfølgende og 
sidste skal læses dominion, vilde det Heles, Mening være 
Vi Oda og .... tilhede (dyrke) Herren". 

De bibelske Forestillinger med deres latinske Over- 
skrifter, som ellers sees paa Stuttens begge Sider, kunde 
vi her gaae forbi som noiagtig beskrevne af Dr. Duncan 
i hans ovenommeldte Afhandling, hvor de latinsk-saxiske 
(eller gothiske. endog tildeels græske) Indskrifter rigtig 
ere omsatte til sædvanlig Skrift. Det forekommer os dog, 
at disse hibelske Forestillinger ikke ere valgte i Flæng, 
men at de have (forsaavidt de ikke kunne siges at være 
almindelige, eller tilfælles, for Middelalderens christelige 
Monumenter) noget Hensyn til Odas (og maaskee tillige 
Ermenreds) Jævnet og Begivenheder. Yi tillade os i den 
Henseende nogle Gisninger: 

Idet vi. ved at opregne Afdelingerne, begynde fra 
Pladens venstre (men Obeliskens hoire) Side (som især, 
efter vor Mening, hentyder til' Northumberlands Historie), 
træffe vi 

1) Marias Flugt fra Ægypten med Barnet. Træffende 
nok erindrer denne Forestilling os om den unge Odas og 
hans Moders Flugt fra Bernicien efter hans Fader , Kong 
Edelfrios, Fald. 

2. St. Paulus og A(nanias) brække (efter en Legende) 
Brodet i Orken. En Ork og et aldeles fremmed Land, med 
anden Tale og Sæder, oldtydsk Elend (som senere har 
faaet en ganske anden Betydning) ere tit blevne sammen- 
lignede. Od'a fandt ogsaa, som landdygtig og fattig, sit 
Brod i et saadanf fremmed (Picternes eller Skotternes) Land. 



328 OM 0BEL1SKKA I RUTHWHLL. 

3. Christus („den retfærdige Dommer") træder paa 
Hovederne af tvende Sviin; de fiirste Ord sigte maaskee 
til den Retfærdighed, som gjengjeldte Edelfrids Drab paa 
Usurpatoren Edwin; de folgende Ord salvator mundi", 
og selve Forestillingen, samt Resten af Indskriften, mue- 
lig tillige til Northumberlands hedenske Indbyggeres til- 
deels med Magt foretagne Omvendelse til Christendom- 
men (fra hedenske Uhyrer o. s. v.). 

4. Gud Fader, staaende paa tvende Kloder (eller 
Rigsæbler, som den aandelige og verdslige Magts Sym- 
boler?), fremviser Lammet i sin Haand. Herved erindre- 
des maaskee om den retmæssige Kongeslægts Gjenvin- 
delse af Herredommet i Northumberland, som tilsidst i 
Ro og Tilfredshed byldede Christendommen af Hjertet og 
dyrkede den sande Gud. (Overst sees vel Offa og hans 
Hustru efter Ovenanførte). 

Ved ligeledes at begynde nedenfra paa Pladens hoire 
(Obeliskens venstre) Side, der muelig især henpcger til 
Kents Historie samt Ermenreds og hans Families Be- 
givenheder , fremviser Piedestalen (meget utydelig som 
mestendecis udslettet) det hellige Kors m. m. som en al- 
mindelig christelig Forestilling. Dernæst sees paa Obe- 
lisken 1. Engelen, som viser sig for Maria, af samme Art 
som den næstommeldte ; maaskee tillige sigtende til Chri- 
stendommens forste heldige Forkyndelse i Kent, men dog 
muelig ogsaa hentydende til menneskelige Begivenheder, 
som erindre om den Handlings Natur, der nærmest for- 
anledigede Obeliskens Reisning. 2. Christus, som helbreder 
den blinde Mand, kunde vel sigte til, enten Edelreds, Er- 
menreds Farfaders, eller til Fadhalds, hans Faders, Om- 
vendelse til Christendommen, som tit er bleven kaldet det 
aandelige Syn. 3. Den angergivne Synderinde Maria Mag- 
dalena, som toer og salver Frelserens Fadder, kunde vel 
antyde den Dronning af Kent, som forst var gift med Edel- 
red og siden med Eadbald, fra hvem hun blev skilt ved 



OM OBELISKEN I RUTHWELL. 'o2\l 

Geistlighedens Indflydelse l . Dog, samtlige disse For- 
modninger maae vi lade staae ved sit Værd, men derimod 
undersoge, hvad der snarere kan bringes til nogen Vished, 
det Steds o«? den Eurns addste Historie, som mest ved- 
komme det her omhandlede Mindesimerke. 

De ældste Beboere som vi kjende i Dnmt'riesshire 
vare de saakaldte Sebjovæ ; deres Egn grændscde til Bug- 
ten Ituna eller Sol way fjor den; alle disse Navne synes at 
være af scandinavisk-germanisk Oprindelse, ligesom og flere 
i Egnen forekommende, f. Ex. Bremen (Brcmenium) og 
Korda (Garde?) m. fl. Her have formodentlig de saa- 
kaldte Belger, blandede med Britter (Cumbrer) og Caie- 
doner eller Picter , meget tidlig udgjort en blandet Folke- 
stamme, som sidst i det 1ste Aarhundrede blev under- 
tvunget af Romerne. I det 2det og det folgende Aar- 
hundrede regnedes de til Mæaternes Land, som henved 
370 fik Navn af Provindsen Valentia, og maaskee fiirst 
da blev noie forenet med Romernes brittiske Rige , hvil- 
ket disse 409 saae sig nodsagede til at forlade. Dog ind- 
kaldtes Romerne paa ny af Britterne 421, men 426 trak de 
sig, tilligemed dem, tilbage fra Valentia, hvilken de overlode 
til Pieter og Skotter, efter at have opfort, eller vel rettere 
forbedret til Forsvar mod dem i Fremtiden, den saakaldte 
pictiske Mr.ur mellem Solway og Tine (eller Tyne). Dum- 
friesshire borte da vistnok til Picternes Land, da de, efter 
Bedas Vidnesbyrd (I. e. I, 14) satte sig fast i disse Egne 
som Landets Herrer. Det var især i Aaret 426, at de 
bemægtigede sig den storste Deel af Valentia. Dog synes 
de fleste Britter i denne Provinds ved dette Picternes 
Indfald at have tyet til den faste Stad Theodosia eller 

1) Om Forestillingerne 2, 3 kunde man og have andre Formodninger, 
nemlig a) at de udtrykte det duske eller den Spaadom, at Kong Ecgbcrt maattc 
ved Christus helbredes af den aandelige Blindhed, som bragte ham til haard- 
nakket Besiddelse af det fra Ermenred ranede Rige, og b) at hans Dron- 
ning ligeledes maattc udsone og angre den samme Synd. Denne Anskuelse 
kunde især vel passe til Bcg.vndelsesperioderne af Runeindskriftens tvende 
sidste Strophe-r. 



330 OM OBELISKEN I RUT II WELL. 

Alciyd, hvor Romerne vel allerede for havde ansat en 
Underkonge (eller skatskyldig Fyrste) som nu Mev uaf- 
hængig. Her stiftedes da et nyt Hige, hekjendt under 
Navn af Strathclyde, som indbefattede det nuværende Duni- 
bartonshire. Renfrewshire og en Deel af Lanerksbire. En 
Deel af liine 13 ritter vare vel. som ovenmeldt, af belgisk 
eller nordisk Stamme, hvilket adskillige blandt dem fore- 
kommende Egennavne synes at vise. Over Dumfriesshire 
strakte deres Herredomme sig dog ikke. saa at dettes Ind- 
byggere (mnelig blandede med Britter, Belger og ældre 
pietiske Indvandredes Efterkommere) snarest mane kaldes 
Pieter fra 4"20 af. Det nu egentlige Nortbuniberland ved- 
bleve Britterne i nogen Tid at beholde af Navn, men ingen- 
lunde i nogen rolig Besiddelse, thi ået hærgedes jevnlig 
af de af 02; 1 il indtrængende Pieter 02; Skotter, samt til- 
lige af soroveriske Saxer (vel og tiere Nordboer, som Fri- 
ser, Danske o. s. v.). 410 maatte de saaledes klage for 
den romerske Consul og Feldtherre Aetius. at Barbarerne 
dreve dem til Havet, men Havet til Barbarerne; de maatte 
da enten omkomme ved Vandet eller Sværdet. Romerne 
kunde ikke yde dem den forlangte Hjelp. I denne Nod 
greb Kong Vortigérn af Kent til det fortvivlede Raad at 
udbede sig Hjelp fra Norden af de danske (jydske) So- 
konger eller Vikinger, Brodrene Hengst og Horse, som 
med 3 Langskibe havde, som forviste, maattet forlade 
deres Fædreland og erholdt af Vortigérn en O ved Ky- 
sten til Opholdssted; under det Paaskud. at skalle en 
Besætning for den pietiske Muur, som var tilstrækkelig 
til at forsvare Britternes Grændser, indkaldte hine Even- 
tyrere en stor Mængde Jyder og Saxer, hvilke Anglerne 
o. ti. snart fulgte. Ovenfor have vi anfort de Sagn, som 
melde, at Hengests Son Erik Æse har udvidet hans Herre- 
domme til den pietiske Muur, ved Krigforelsen mod Brit- 
ternes hinsidige Fjender, og dette er aldeles ikke usand- 
synligt, da et saadant Tog jo var Hovedgjenstanden for 
Vortigerns og maaskee mange tiere brittiske Magthaveres 



OM OHKUSKK.V I RUTHWELL. 33 i 

Anmodning om Hjelp af de jydske Stikonger; ligeledes 
have vi bemærket lignende Beretninger om en Række af 

Kents Hertuger (Vasaller eller Statholdere) i det gamle 
INorthnmberland, hvortil end andre knytte sig om saxiske 
Fyrster i hin Periode i de samme Egne 1 . To særskilte 
Riger hestode da, i alt Fald, midt i i]et Ote Aarhundrede, 
nemlig Deira (Deifryn) og Bernicia (firyneich). Dog ere 
vi af den Mening, som grundes paa de ovenmeldte histo- 
riske Kjendsgjerninger. at det sidstmeldte Riges (Bryneiehs 
eller Bernicias) Herskere og fleste Indbyggere da hestode 
af Pieter (blandede med brittiske Belger) men ikke af op- 
rindelige Britter (Kymrer eller Vælske). Sokongen Ida 2 
(Eoppas Son, og nedstammende fra Woda efter det Oven- 
anførte) ankom dertil i Aaret 540 med en Flaade, og en 
Hær af Angler fra Danmarks Sonder-Jylland. De fore- 
fandt der. efter vor Mening, beslægtede Stammer (af gothisk- 
germanisk Oprindelse), nemlig Pieter, og Efterkommere af 
de belgiske Britter. vel og indvandrede Nordboer, Saxer 
Friser o. s. v. Efterretningerne om Ida ere dunkle, og vi 
maae lier lade det staae ved sit Værd , enten om han har 
undertvunget indfSdte selvstændige Herskere eller befriet 
Kents Vasaller fra Skatvdelse dertil — eller o«; endelisi 
om han selv strax har erhvervet sig et lille Rige, og efter- 
haanden vundet Overherredømme over andre tilgrændsende 
Smaastater. over hvilke 3 eller -1 af hans Sonner o<z flere 
angliske Hov din ger i ah Fald senere synes at have vun- 
det Herredomme. En af Idas Sonner hed Edelrik; hans 
Son Edelfrid kom. som ovenmeldt, til Regjeringen over 
hele Bernicien , og tillige senere over Deira , ved at a % gte 
en Datter af dets Konure Ælla, Uffis Son. ossaa en Ane- 
ler (-J- 588) som i sin Tid (omtrent 559) havde fordrevet 
brittiske Fyrster eller kentske Vasaller fra nysnævnte 
Rige sondenfor den pietiske Mnur. 

1) See herom især Lappenberga Gcschiehte von Engl. I, 12!) o. f. — 2) Nav- 
net Mi (i andre Casus Ida) forekommer i Etldacrne; et amlet oldnordisk 



So'2 011 OBELISKEN I RUTIIWELL. 

Hvilken Mening man end vil antage, angaaende disse 
tvende forhen northumbriske Rigers ældste Indbyggere, 
maae vi her især lægge Mærke til at nogle Provindser eller 
Egne af Bernicien midt i det 7de Aarhundrede kaldtes 
pictiske, uden Tvivl af den Aarsag at de, sildigere end 
Hovedriget, hleve erobrede fra Picterne, især af Kongerne 
Edelfrid, Edvin, Osvald og Osviu. Edelfrid, det gande 
Northumberlands seierrige forste Monark, var vel og den 
forste som udbredte dets og Anglernes Herredomme over 
Annandale og INithsdale, eller Egnene fra Solwayfjorden 
til Nilhfloden, som forhen tilhorte Picterne 1 eller i det 
mindste vare beboede af dem, skjondt de muelig da vare 
undertvungne af den mægtige skotske Konge Aidan, som 
havde forenet sig med Britterne i Strathclyde mod Edel- 
frio, men faldt i Slaget ved Dægsastan (eller Dægstane) 003. 
Edelfrios Overvinder og Efterfølger Edvin , udvidede disse 
Erobringer betydelig i det nuværende Galloway , og ellers 
mod Norden, til eller forbi Forths Fjord (t/te firth of 
Fort/t) paa hvis Bred Edinburg (eller Edvinsborg) stedse 
ved sit Navn vil vedligeholde hans, som sin Stifters, Minde. 
Osvald og Osviu bevarede og udvidede Edvins Erobringer 
for det northumbriske Rige; de vare tilsammen saa betyde- 
lige, at de fra 681 skulde udgjore et eget Bispedomme 
af Northumberland, hvilket Trumvini blev udnævnt til at 
forestaae, og overtog det virkelig; men da Picterne 4 Aar 
derefter gjenvandt deres Frihed, dreve de ham ud af deres 
Laud tilligemed mange andre af de forhen herskende Ang- 
ler, som da ellers hleve enten dræbte eller gjorte til Trælle 2 . 
De nævnte Kongers Vice-Konge eller Vasal har deres Bro- 
der, Prinds Offa, efter det Ovenanførte været, i det mind- 
ste i eller over Annandalen , men rimeligviis dog over et 

mere brugeligt IVavu var EiSr , der og kunde skrives Idr efter lignende 
Ords Udskrivning i de ældste norsk-islandske Membraner. 

1) See Heron History of Scotland I, 24 o. f. — 2) Arehiejriscopus ( Ebo- 
racensitt) . . . addidit antistites: Trumvini ad provinciam Pictorum , quæ 
tune temporis Anglorum erat imperio subjecta. livda Hist. Eccl. If, 12; 
jfr. IV, 20, samt Chron. Sax. til C81 og 685. 



OM OIJKMSKKN I RUTHWKLL. 333 

langt større District, hvis rette Grændscr vi nu ikke kjende. 
At Ruthwell og dets Omegn tilhorte Iiam , indtil det blev 
overdraget af liani til hans Datter og Svigerson, have vi 
allerede seet, ligesom og at Stedet ligger i et District, 
som af Northumherlands Konge blev erobret fra Picter 
eller Scotter; tilfældigvits see vi og, at de i det 7de Aar- 
hnndrede bleve beboede af Picter, og regnede til deres 
oprindelige Land, hvilket vi nu kortelig skulle vise. 

I den hellige Cuthberts Levnet, hvilket Beda udar- 
beidede baade i Prosa og Poesie, har denne Forfatter op- 
bevaret for os en Beretning om hin Helgens Soreise (paa 
Sobvay-Fjorden) til de Picters Land, som kaldtes Niduari 
eller Nidvari, det oldnordiske Nidverjar, af den ovenineldte 
Flod, som i St. Vilfrids Levnet (cap. 58) kaldes fluvius 
Nid ab orient c (Northnmbriæ) l . Den maa være gaaet 
for sig omtrent mellem Aarene 600 og 670, da ingen Tvivl 
kan haves derom at dette Landstrog horte til Bernicien og 
var underkastet dets Konges Overherredomme. At det 
dog med et særskilt Navn kaldtes Picternes Land, synes 
at vise, at de fleste Indbyggere vare Picter, og at det 
havde en egen Underkonge eller Lehnshovding. Dette Di- 
strict maa have strakt sig fra Nidfloden af (i det mindste) 
til Bunden af Solway-Fj orden eller til den pictiske Muur. 
Det indbefattede saaledes det nærværende Dumfriesshire, 
foruden Nithsdalen (til hvilken Ruthwells Sogn nærmest 
grændser mod Norden) ogsaa Eskdalen eller Wauchope- 
dalen, samt Annandalen, hvori netop Ruthwell ligger. Alle 
disse Navne synes at robe deres Oprindelse fra oldnor- 
diske Sprog, især det for Floden Nid eller Nith, hvortil 
Norge fremviser et beromt Sidestykke i den Flod af samme 
Navn (Nid, Nid, Nith), som flyder forbi Staden Trond- 

1) Ad terram Pictorum , quos (qui) Niduari vocatur (vocantur) navi- 
gando pervenit. J'ita St. Cuthb. pros. cap. 11 og i den poetiske cap. 9. 
Pictorum interea puppi defertur ad oras. Jfr. Gale script, hist. Brit. 1, 
85; Lappcnb. Gesch. von Eugl. I, 53. Pinkerton Enqniry, I, 333. Længere 
mod Vesten besade Berniciemc ogsaa Galloway, som har udgjort en egen 
Provinds til 685, da den erobredes af Picterne. 



334 om ohi:liskk\ i ruthwbll. 

hjem, der fordum, af Beliggenheden ved deus Munding, 
kaldtes Nioaros, og paa Latin Nidrosia. 

I Egnene ved Solwayfjordens nordlige Kyster haves 
der overhoved endnu adskillige oldnordiske Ord. Skikke 
og Indretninger. Vi anmærke især deriblandt: l) Almuens 
Saltvirkning paa den ældste nordiske Maade (i Norge, Is- 
land og Danmark), som den til vore Dage udfortes i visse 
Egne af Jyllands Kyster l . I Ruthwells Sogn er den dre- 
vet fra umindelige Tider. 2) forskjellige Fiskemaader, samt 
Fiskeredskaber tilligemed disses Benævnelser, som a) tei- 
ster eller lister, et Redskab til at stikke Fiske med. er 
det oldnordiske Ijostr, danske Lyster, norske Ljoster, 
Lyster, b) haaving, hvorved smaa Garn trækkes af Folk 
som staac i Vandet, ogsaa brugt i Island, af Gjerningsordet 
litiave , norsk (Nordenfjelds ved INio-Floden o. s. v.) hove, 
haave; Dr. Jamieson bar viist Ordets svenske og danske Side- 
stykker, hvortil maa lægges det norske Hov, ffaav og island- 
ske ha.fr, håvr, et saadant Fiskergarn; Det andet Udtryk 
hunting kommer vel af det skotske og danske hale (trække). 
e) Fiskeri ved det saakaldte ppéknét, ganske det island- 
ske pokernet*. 3) I disse Egne brugtes længe (efter Pen- 
nants Beretning) Ordet hånd fisting (eller hund/risting, hund- 
fastning) for en Art af Trolovelse, hvorved Mand og Kvinde 
give hinanden H;ender efter den oldnordiske Skik. og den 
derfor brugte, samt endnu i Island brugelige Benævnelse 
handfesting (gammel Dansk hånd fesfiring, haandfæstning). 
Saadanne Oldtidslevninger, nedstammende fra det skandina- 
viske Norden, forekomme os at pege tydelig nok til Solway- 
fjordens Bredders nu skotske Indvaaneres sande Herkomst. 

Om Ruthwells egen Historie vide vi her i Danmark 
kun lidet formedelst Mangel paa tilstnekkelige Subsidier, 
af hvilke flere end de her bekjendte sandsynligviis findes 
paa Stedet og i dets Omegn. Skotlands Arehiver, samt 



I) Den beskrives noie at' Craigh i Sinclairs statigtid.il Account of Scot- 
laml, X, 221-222; jfr. Pemiaiit Tour in Scotland 1772, 2 Ed. I, 9II-100. — 
?) Gazetteer of Scotland (lHOfi) Arlic Solvvnyfrilh. 



OM OBELISKEN I lUTJIWKLL. 335 

trykte Værker, som vi ikke have kunnet benytte; tiet lidet 
vi vide, meddele vi her: 

Efter Stedets forhenværende Præst Herr John Craighs 
Beretning (1704) tilhorte Stedet forst Jarlerne af Murray, og 
kaldtes da i Diplomer Rt/val. Senere finde vi det skrevet 
Reve^ men i de nyeste Tider almindelig Ruthwell. Hver- 
ken Cambden eller Gibson ommelde Byen, men den Sidst- 
nævnte derimod dens Kirke (1695), hvilken han kalder St. 
Ruths Kirke. Denne kvindelige Helgen har Byen da for- 
modentlig at takke for sil nyeste Navn l . At Ruthwell 
ligger i Pieternes gamle Land . endog kaldet saaledes me- 
dens det tilhorte Northumherland. eller Kongeriget Ber- 
aieia, troe vi at have viist i det Ovenanførte; det har da 
havt et Herresæde eller Hovedgaard, hvor Provindsens 
eller Distrietets Lehnshovding residerede, og har saaledes 
svaret til saadanne Herregaarde, som Anglerne fra Nort- 
humherland ophygte eller toge i Besiddelse paa den Tid, 
da de beherskede Galloway. Saadanne findes der næsten 
i ethvert Kirkesogn, og kaldes endnu Inglestons (som man 
i Oldnordisk vilde have kaldet Enylatun) d. e. Anglernes 
Gaarde eller Byer; de ligge langs med Kysten, dog ikke 
tæt ved Soen; ved enhver saadan Gaard ligger sædvanlig 
et saakaldet boorland (oldnordisk buraland eller burland) 
d. e. Bondeland eller Bondejord (see Fieron 1. c. I, 211 
o. f.). Da Ruthwells-Obelisken er opreist i den sidstmel dte 
Periode, omtrent 050, mene vi at Indskriften er affattet i 
Omegnens fleste Indbyggeres, nemlig Pieternes, Oldtids- 
sprog, hvoraf ingen Levning af Betydenhed ellers haves: 
i det mindste kjende vi intet Sprogmonument, som ganske 
svarer til ilet her meddeelte og oplyste; vi tillade os saa- 
ledes at kalde dets Tungeraaal: det Pietiske. Sandsynlig- 
vis har det dog havt megen Lighed med det almindelige 
Northumherlandske i de Dage, som vi maae antage at have 

1) Cambden Britannia, edited l>y Gibson, nag. 028. Saaledes liar ogsaa 
Ruthskcr eller Ituthskjei- paa Bornholm faaet denne Benævnelse af Rutlis 
Kirke. 



330 OM OIIRMSKKX i rithwkli,. 

bestaaet af en Blanding af Angliske, Saxiske, Frisiske og 
Dansk-Norske Elementer. 

Vi overlade saaledes dette hele Æmne, hvilket vi have 
gjort os al muelig Umage for at oplyse af de Kilder, til 
hvilke vi kunde faae Adgang , til noiere Droftelse og Op- 
lysning af Northumberlands lærde Historikere og Oldgran- 
skere, (en Hodgson, Adamson, Hihhert, W. C. Trevelyan 
o. fl.), som ved deros Arheide og Granskninger alt have 
udbredt saa meget Lys over Fædrenes Minde, Færd og 
Bedrifter , ; hvorhos vi vove at haahe, at Gjenstanden over- 
hoved vil vinde nogen Opmærksomhed hos de talrige Dyr- 
kere og Yndere af hele Storbritanniens ældste Historie, 
som nu seer en klarere Fremtid imode, især ved forenede 
Bestræbelser af udmærkede Lærde, som ere kaldede af 
Kongen og Folket til Rigets samtlige indenlandske Min- 
desmærkers, saa pragtfulde, som kritisk drøftende, og mu- 
ligst fuldstændige Udgivelse. Have vi end ikke fuldkom- 
men naaet det Maal, hvortil vi især have sigtet, vil dog 
vistnok enhver Sagkyndig undskylde Forsiigets Feil og 
Mangler, ved de Vanskeligheder, som en fuldstændig Læs- 
ning og Forklaring af det nyere Storbritanniens ældste ori- 
ginale Sprogmonument, i en hidindtil ukjendt og ellers for 
længst undergaaet Dialekt, samt i en dertil svarende, 
nu ligeledes næsten ubekjendt Skriftart, naturligviis maa 
medføre. 

1) Til Underretning for nordiske Læsere tilfoie vi her, at af disse Lærde 
er Dr. Hodgsou (foruden forskjellige lærde Afhandlinger og gode Udgaver 
af engelske Oldskrif(cr) især bekjendt af sin meget udfdrligc, endnu ikke 
fuldstændig udkomne History of IVorthumberland; Adamson har, blandt 
andet, noie oplyst Northamberlands gamle Kongerække, og beskrevet dets 
gamle Mynter; Dr. Hibbert, nu bosat i York, forhen horende til Northum- 
berland, er især bcromt for sin herlige Beskrivelse over Shetlandsøerne, 
samt deres og Orkcnoerncs gamle Monumenter, ligesom han og nu arbeider 
paa et Værk over Skotlands og Englands gamle Mindesmærker. \V. C. Tre- 
wclyan til Wallingtou (der og har givet gode Efterretninger om Færderne) 
har ved forskjellige Afhandlinger bidraget til at oplyse Northumberlauds 
Oldtidsminder (saavelsom og dets physiske Beskaffenhed og IVaturfrembrin- 
gelser o. 8. v.). 



337 



- 
< 

— 

O 

o 

o 

K 
U 

O 

c 
o 

< 
Ed 

6=3 



es 
u 

•£4 OD 
'b ^ 

s. S 

.SS 



u ti 

'S ? 

C"* 
o 
s 

O 



- 
O 



»O 



O) 

S 

■- 



u 

- 
s 
o 
S 



- 

B 
O 

C 

u 

e 
- 



b 

O 

W 
u 

. — 

i- 

2 

bl 



es 






a 



^ 



es 

-= 






o 

j© 



ES 

a 



^ 






— 
"ss 



S 

Te 






H- 



. fe c 



bl 

w 

-= 
- 



« — j_ 

•2 C ^ 

*** -• ^ 
b, ~ u 

•S "3 s 
"S c* s 

■B "T ^ 

"S'S • 

-c © *H 

I« . 

SS 



s fe£"5 



tæ S" 

r- Cj 

ri C " 

~ r b 



JO "C 
"7! ^ 

£ s 



»o 

- 



»c 



et 

c 

B 



r^r> 






bi 



il* 

«••© - 

"S * J5 
« e T 

fcc e *~ 

« ftq ^> 

B ' 

s — •«■» 

c «s 

-_- »*■ ^ 

. ?. "S 
et ^; 

i w a 

*** s »■* 

C B «3 

EC" 
b> -~ 



b 



ss 
■o 

*5d 

■s 



►S, 

•B 



fcc 

- 

B 



•>■> 



338 

reskrivet.se over nogle mindre fund ae 

MÆRKELIGE OLDSAGER: ved Oldsag-Oowmittekk 



C. ET UDMÆRKET FUND, MEST AF BRONCE-SAGER, 
VED CATIIARINEXIIOF I LIFE AND. 

V kd Hr. Over-Directionsraad von Rennenkampff til Hel- 
met i Lifland har Selskabet modtaget Efterretning om 
nogle Oldsager -, som ere rundne paa Godset Catharinen- 
hof, l£ Miil fra Slottet Erla . 12 Miil i lige Retning mod 
Ost fra Riga. De opgroves af en, 40 Skridt lang og 30 
Skridt bred, flad Gravhoi, som indeholdt en Mængde Grave, 
hvori der laae Skeletter af Lig. der ikke havde været for- 
brændte. Pladsen var omlagt med Kampestene, opstablede 
paa hinanden, dog muelig tilfældigviis , da man der i Eg- 
nen netop paa samme Maade pleier at samle Stene, naar 
man agter at bygge et Buus. lovrigt var Gravhoien. lige- 
som hele Omgivelsen, bedækket med svær Skov. 

Da disse Oldsager stemme overeens med Sager, som 
man har fundet i Sverrig og Danmark, troe vi at burde 
henvende Opmærksomheden paa dette Fund og i Særdeles- 
hed paa de Stykker, der kunne tjene til at oplyse, hvad 
man ofte har fundet ufuldkomnere i vore Lande, og som 
man maaskee endnu længe blot vil linde hos os i utyde- 
liire Éxemplarer o<j i Fragmenter, som let kunne mis- 
forstaaes. De her fundqe Sager afgive et klart Reviis 
paa den Overeensstemmelse, som der endogsaa i temme- 
lig langt fraliggende Egne lindes imellem Oldsager, der 
henhore til de ældre Perioder, hvilke, lignende hinanden i 
Henseende til Gjenstande, dog i de torskjellige Egne falde 
i ganske forskjellige Tidsaldere: thi enhver opmærksom 
Iagttager vil sikkert have bemærket, at de ældre Perioders 
Arbeidsmaade. Smag og Indretninger vist ere forblevne 
længere i Brug i Egne. der have ligget udenfor Folke- 
vandringens almindelige Sfrom eller en tidlig og idelig Re- 



FUND VFD CAT1IAK1NKXH01 I L1FLAND. 330 

rorelse med niere civiliserede Naboer. Dersom man nu 
med de fleste nyere Forfattere antager, at Asernes eller 
Asadyrkernes, de saa kaldte nordiske Gothers Indvandring 
til Norden er skeet igjennem Tydskland over Jylland, da 
var det vel ikke usandsynligt, at Strommcn maaskee kun 
lidet har herort de Egne, hvor disse Sager ere fundne, og 
at man sandsynlig der langt senere end i Norden er ved- 
bleven at beholde de ældre Former. Som et mærkeligt 
Beviis paa, hvor længe især Almuen kan bibeholde gamle 
Indretninger og Sædvaner, og det netop i den Egn, hvor 
disse Oldsager hore hjemme, kan, uagtet det ikke staaer 
i Forbindelse med dem, anfores, at man endnu i den 
svenske Kon^c Carl den Elleftes Tid fandt det fornodent 
der ved en alvorlig Forordning at bestemme, at man skulde 
afholde sig fra at begrave de Afdodes Lig i Lunde og 
gamle Begravelsessteder, men at alle uden Undtagelse 
skulde begraves paa Kirkegaardene. 

De i ommeldte Gravhoi fundne Sager, som vi nu ville 
omtale, synes deels at stemme med Nordens Btonce-Tids, 
deels med dem som henhore til dens senere hedenske Periode. 
Et Slags runde Ringzirater, der netop tindes anhragte paa 
Nordens ældste Metalsager, sees ogsaa paa flere af disse. Om 
deres Overeensstemmelse med det Ældre vidner derhos den 
oiensynlige Umage og meget Arbeide, der er anvendt paa 
at undgå ae enhver Lodning. Som bekjendt, bevaredes i 
Grækenland, og forevistes længe de Stykker, hvormed man 
antog Lodning begyndt, og som holdtes for at være for- 
færdigede af Opfinderen selv. Derved er ogsaa at he- 
mærke, at disse Arheider i Henseende til en noiagtig Ud- 
forelse og kunstmæssig Behandling ikke synes at kunne 
staae ved Siden af de bedre i nordiske Gravhoie fundne 
Bronce-Sager, hvilket enten maa have sin Grund i, at man 
i hin Egn har staaet paa et lavere Trin af den dertil for- 
nodne Kunstfærdighed, eller ogsaa at Sagerne henhorc til 
en anden Periode. Naar man bliver bekjendt med en storre 
Mængde af forskjellige saadanne Gjenstande, som ere fundne 



•>•>« 



340 FIND VED C ATHARIXKMIOK I LIKI.WI). 

i disse Egne. vil man med storre Sikkerhed kunne afgjore. 
til hvilken Periode af den forehristelige Tid de rimeligst 
kunne henfores. Man maa glæde sig ved at erfare , at et 
Selskab hår dannet sig i Riga for Samling og Oplysning 
af de fædrelandske Oldsager; ved dets Bestræbelser vil for- 
haahentlig saaledes med Tiden kunne ventes Oplysninger fra 
Egne, der ere meget vigtige for Kundskaben om de nor- 
diske Oldsager, men hvorfra man forhen kun har havt 
faa og ufuldkomne Beretninger, ja om Oldsager fra Hedenold 
saagodtsom ingen. Vi have allerede antydet, hvor oplysende 
de kunne blive os med Hensyn til de ældre, og hvor vigtige 
hlive disse Egne os ikke med Hensyn til de vnere Perioder. 
Der kan ingen Tvivl være om. at den almindelige Vei fra 
Norden til Constantinopel er gaaet forst over Bornholm eller 
tiidland, og derfra til Landene paa den sydligere Side af Oster- 
soen og landveis tildeels med Floderne indad. Saavidt man 
har kunnet spore, synes den .rid re Vei, den nemlig der har 
hragt de sassanidiske Fyrsters og de ældre cufiske, samt 
de tidligere hy/.antinske Keiseres Mynter til Norden, at være 
gaaet ostligere end den senere; det var ogsaa naturligt, 
at man snarest paa en ostlig Vei vilde erholde orientalske 
Mynter. Derimod synes man omtrent ved Knud den Sto- 
res Tid, og kort forud, at være gaaet igjennem det nu- 
værende Storhertugdomme Posen ; dog det er mueligt at 
man paa samme Tid har havt flere Veie; men hvorledes 
dette end har forholdt sig, bliver dog den her omtalte Egn 
een af dem. gjennem hvilke Veien efter al Rimelighed er 
gaaet. I en endnu senere Tid finde vi den at være Skue- 
pladsen for Korstoge, som foretoges her fra Norden, og 
\i ville ikke glemme, at store Partier af den længe beher- 
skedes af danske Konger og at dens Geistlighed stod i 
den noieste Forbindelse med den danske. 

Vi ville nu gaae over til nærmere at betragte de vig- 
tigste ved Catharinenhof fundne Sager. 

Et HovrmsMYKKR (Tab. VII Fig. I). Det er i den 
senere Tid blevet bemærket, at flere Slvkker. hvis Bestem- 



FUND VRD C ATH\RI\K.\H0K 1 LIFLAiND. 341 

melse man liar liavt Vanskelighed ved at forklare, have 
været brugte som Haarpyivt. At Nordboerne have sat 
stor l'riis paa smukt Haar, er vel bekjendt; at de have 
pyntet det paa mange Maader, vil upaa(vivlelig mere og 
mere opdages. Som et i sit Slags vigtigt Bidrag til Kund- 
skab om Haarpynten ansee vi det her fundne. Man kan 
saa meget mindre tvivle om dets Bestemmelse, da man 
paa Godset Altkatzenau i samme Egn fandt et lignende 
endnu siddende om en Hovedskal og saae paa denne Mær- 
ker af Rusten. 1 vort Norden har man oftere fundet Styk- 
ker, udzirede med hængende Zirater, som ligne de herpaa 
anbragte. Naar man tænker sig dem blanke og af Gul- 
dets Farve, vilde netop deres Bevægelighed, og derved 
frembragte forskjellige Retninger, være skikket til at op- 
fange Lysstraalerne , saa at de vilde bidrage til at Smyk 
ket glimrede, især naar Bæreren bevægede sig. Ogsaa 
lindes de paa samme indslaaede Ringzirater paa mangfol- 
dige af de nordiske Oldsager. Man kan see at Sineden, 
som har forfærdiget denne Bing. har sogt at undgaae en 
hver Lodning, thi ikke en eneste findes paa det hele Stykke, 
men han har ved Nitninger og ved at lægge deu ene Ende 
langt over den anden sogt at hjelpe sig. . 

Spkadkr (Fig. 2 og 3) af en Art, af hvilken man 
ogsaa har fundet lignende i nordiske Gravhoie l . De skulle 
ikke være ulige dem. som endnu bruges af Esthlænderne 
og Finnerne, for at holde Skjorten sammen over Brystet 
kort under Halsen. Fig. 3 synes at være noget yngre, 
og de i Norden fundne Spænder af dette Slags ere af 
Siilv og henhore til Hedenoldens senere Perioder. 

Haaxdlkdsri\gu (Fig. 4-5); den forstc ligner mere 
de ældre nordiske; Ziraterne paa den anden ere derimod 
netop de samme som paa nogle Sfllv-Haandledsringe af 
et nylig gjort Fund ved Vaalse paa Falster, der af de i 
samme værende Mynter skjonnes at heidiore til Slnt- 

1) .Man Humnicitligno I Kx. Liljegreuti og Hnuiiun' Foritlemniiigar Tab, 
7 iio. 2. 



342 FUXD VED CATIIARINKMJOF I L1FLAXD. 

ningen af det 10de Aarhundrede, hvilke Ringe dog ere af 
noget bedre Forarbejdning. At disse Ringe have været 
brugte om Armen er tydeligt af at den ene er funden om 
Beenpiberne af den boire Underarm, paa hulke den endnu 
bar efterladt sig en gron Ir paa det Sted, hvor den har 
siddet paa Liget, nendig nær nede mod Haandledet. Ogsaa 
Fragmenter at Spiralarmhaand, aldeles af samme Art som 
de nordiske, ere i dette Fund. 

En Spiral -Fingerring med indslaaede Ringzirater 
(Fig. 0); den er ikke meget noiagtig ndarbeidet. Skjondt 
man ikke kan tvivle om dette Stykkes Bestemmelse, he- 
styrkes Meningen om denne end ydermere ved at det er 
fundet paa selve Fingerbenet, hvor det ligeledes har efter- 
ladt en gron Rust. I Henseende til Ziraterne stemmer 
det med Hedenoldens ældre Sager. 

Glasperler, hvoraf en stor Mængde fandtes, blandt 
hvilke nogle af de kunstigere, saasoni en gron spiralcylin- 
derformet og enkelte af Glasmosaik, alle af selvsamme Art 
som nogle man har fundet her i Norden, især paa Born- 
holm, dog Mosaikperlerne ikke saa smukke som de her 
fundne, i (ivrigt formodentlig stammende oprindelig fra 
samme Egne som de nordiske. 

Et Orensmykke (Fig. 7). Ogsaa paa dette Stykke 
sees det at Lodning ikke har været anvendt, da Forfær- 
digeren har hjulpet sig ved blot at sammenhoie Traaden 
ligesom ved Fig. 1. I den store Ring ere som Zi rater 
anbragte tre Hugtænder af en ung Maar. Endnu fandtes en 
meget storre Tand, formodentlig en Bjornetand, hvori en 
Metalring var anbragt, saa at den synes ogsaa at have 
været baaret hængende. Det er en bekjendt Sag, at vilde 
Nationer ofte bruge Dvretænder som Prydelser, som Amu- 
leter eller som Tegn paa en heldig Jagt. Capt. Ross 
fortæller saaledes f. Ex. om Eskimoerne i Boolhia paa 
Amcricas Nordkyst at de bruge Orensmvkker med ihæn- 
gcnde Rævctænder. 



Fl'IVD VED CATHAKINENHOF I MFLAND. 343 

Fig. 8 viser et Slags lange tynde Spiralkr, hvoraf 
man har fundet aldeles lignende, og endnu tyndere, i nor- 
diske Gravhoie. Man seer at de ikke have været længere, 
end den forestillede. Inden i dem ere endnu Levninger 
af en Snor. De ere elastiske, og have uden Tvivl været 
adbragte som et Slags Halshaand , maaskee mellem Perler. 

Under Fig. 9 fremstilles et Stykke af E.\ trksnoet 
Metaltraad, der i begge Ender danner Oskener, og sand- 
synlig ved at sammenboies har tjent som en Ring. Paa 
den sees heller ingen Lodning, men man har alene 0111- 
dreiet Traaden ved hegge Ender tæt nedenfor Oskenerne. 
Diametren er 8^ T., naar den er hragt i Runding, men 
det er mueligt at den i det mindste tildeels har været dob- 
belt opviklet; har dette ikke været Tilfældet, har den rime- 
ligviis vårret brugt om Livet. 

Samtlige her afbildede Metalsager ere af en lys Bronce 
og ikke meget angrebne af Ir. Formodentlig har Grav- 
hoien været dannet af tor Sand, thi man fandt endogsaa 
Levninger af Klædningsstykker, paa hvilke man kunde 
skjelne forskjellige Farver. Toiet synes at være af Uld, 
og Vævningen temmelig grov. 



D. EN FIBULA, HVORPAA EN INDSKRIFT MED ANGEL- 

SAXISKE RUNER, FUNDEN I EN GRAVHOI 

I SJÆLLAND. 

X Nærheden af Landsbyen Himlingoie i Bjeverskov Her- 
red under Stiftet Yalloe findes en stor, men dog ikke meget 
hoi, naturlig Banke, omkring hvilken ligge flere af de sæd- 
vanlige runde Gravhoie. Allerede for en Deel Aar siden 
havde man bemærket, at denne Banke fornemmelig bestod 
af Gruus, som var tjenlig til Veifyld; man begyndte da 
der at udgrave dette Materiale, og nu er Banken det sæd- 
vanlige Sted, hvor Bondorne fra den nærmere Omegn hente 
Gruus. Eftersom man kom længere ind i Banken , blev 
dens for s te naturlige, dog maaskee ved Kunst noget efter- 



344 ET SP.EXDE MED ANGELSAXISK RUJiE-lJMDSKRlFT. 

hjulpne, Skikkelse mere og mere utydelig ; imidlertid synes 
det at den omtrent paa Midten har havt en lille Forlioi- 
ning. Tilfældig bemærkede een af Arbejdsfolkene, som 
hentede Gruus fra denne Banke, ved at kaste dette op 
paa Vognen, et svært Metalarnibaand , som senere erfare- 
des at være af massivt Guld; en anden fandt ligeledes 
ved at læsse Gruus op paa Vognen et Drikkehorn af Glas og 
liere sjeldne Sager fra Oldtiden. Dette vakte iiaturligviis Op- 
mærksomhed; Curatoren for Valloe, Geheime-Statsminister 
Greve A. W. af Moltke til Bregentved begav sig selv til 
Stedet og lod i sin Overværelse foretage flere Udgravnin- 
ger, ved hvilke dog kun fandtes hensmuldrede Træstyk- 
ker og Fragmenter af nogle Skeletter. Imidlertid har den 
Opmuntring, som han gav Bonderne, bevirket, at man nu 
i flere Aar jevnlig har fra denne Griiusbanke erholdt meget 
mærkelige Oldsager; og da det har Udseende af at man 
lier er stodt paa et almindeligt Begrav elsessted fra Heden- 
old, haabe vi at Fremtiden endnu vil bringe os meget fra 
dette Oldtids Skatkammer, der imidlertid, ligesom det ofte 
gaaer med Fund af Oldsager, synes mest ved blotte Til- 
fælde at ville frembyde sine Skatte. 

Ved en anden Ledighed vente vi at kunne give en 
udforligere Udsigt over de mange og udimærkede Oldsager, 
vi allerede have erholdt fra dette Sted. af hvilke en Deel 
fortjene tillige at fremstilles ved Afbildninger. Her ville 
vi, som en Pi o ve, henlede Opmærksomheden paa et af 
de mærkeligste i den senere Tid derfra modtagne Styk- 
ker. Den ziirlige Fibula, som vi have ladet afbilde Tab. 
VII Fig. 10, er forfærdiget af en Metalblanding, og saa- 
vel paa Forsiden som paa Bagsiden overlagt med meget 
tynde Solvplader, fæstede til den indre Metalkjerne med 
Solv nagler, der have runde fremstaaende Hoveder af Ud- 
seende omtrent som Knappenaalshoveder. Paa Fersiden 
ere Solvpladerne udpressede i et Slags Zirater samt, paa 
?>aglehov ederne nær, forgyldte: og i Belægningen ere lire 
blaae Glasflusse indfattede, de tre af disse i den halvrunde 



KT SPÆNDE MED ANGEL8AXISK RUNE-INDSKRIFT. 345 

Plade, som egentlig er anbragt for at dække eller skjule 
den dobbelt oprundne Solvtraad, der ender sig i cu Naal, 
og giver Spændekraft til denne; den fjerde og storre Flus 
er derimod anbragt længere nede paa selve Spændets Hoved- 
stykke. Hvad der især gjor dette Stykke mærkeligt, er 
en paa- samme anbragt Indskrift. Paa Bagsiden lidt neden- 
for den Osken, hvori den omtalte Naal blev indlagt, om- 
trent som paa vore nuværende Brystnaale, bemærkedes 
ved Spændets forsigtige Reengjoring, at der paa dette 
Sted var i den tynde Solvplade med et skarpt Instrument 
indridsede følgende Runer af den Art som man har kaldt 
angelsaxiske (om hvilke vi henvise til den her foran ind- 
forte udforlige Undersdgelse) : WFR.fi &. s o»» vi ville 
forklare ved DORIS O eller f>!)RIS 6, efter sædvanlig 
Skrivemaade, da D, D og f> samt R og S, ligesom 
ogsaa O og A, tit forvexles i den ældste nordiske Skrift: 
t>oRiR v, d. e. tl Thorer eier (Smykket).'' Da Irren kom 
af, bleve Trækkene mere tydelige, og have Udseende af 
ikke at være indgravede af den meget duelige Forfærdiger, 
men derimod af Besidderen, hvilket ogsaa Indskriften lader 
formode. At Begravelsesstedet, hvor denne Fibula fand- 
tes, er hedensk, sees tydelig af de Skeletter man der 
fandt, ligesom ogsaa af Metalsier, Guldsmykker, Perler 
og andre derfra modtagne Oldsager, aldeles af samme Art 
som dem der ere fundne i hedenske Gravhoie. At man 
ved ehristelige Begravelser skulde have nedsat saadanne 
Sager som Drikkehorn, Bægere og Pokaler, kan derhos 
ingeu Rimelighed have for sig. Den Smag, hvori de her 
fundne Sager, af hvilke en Deel ere af Glas og andre af 
Solv, ere forarbejdede, hentyder paa den senere, dog ingen- 
lunde bestemt paa den allerseneste Periode af Hedenold, 
og vi feile vist ikke ved at antage den Fibula, hvormed vi her 
have gjort vore Læsere bekjendt, for at være nogle Aarhun- 
dreder ældre end Christendommens almindelise Indforelse her 
i Norden, og at fremstille den som et Tillæg til de mange 



340 ohk\lokm;k af huoivck. 

Beviser, der efterhnanden opdages, paa Runernes Brug i 
Norden i den hedenske Tid. 

E. ET PAR ORENLOKKER, FUNDNE VED NIMTOFTE 

I JYLLAND. 

JL Forbindelse med flere Oldsager med Kjendemærker paa 
at være fra Hedenold, erholdt man forrige Aar fra Nim- 
tofte So«;n i Nærheden af Banders en Art Kvinde-Smyk- 
ker, som man hidtil, saavidt os bekjendt, ikke har fundet 
i den hedenske Tids Grave; det er nemlig et Par Oren- 
lokker, den ene fuldstændig, den anden kun i Frag- 
menter, paa hvilke vi have troet at burde henvende vore 
Læseres Opmærksomhed, da de give et Begreb om 
dette Slags Smykker, saaledes som Kvinderne uden Tvivl i 
Hedenskabets sidste Tider her i Norden bare dem. Tab. 
VII Fiu;. 11 vil man finde dcu ene afbildet, som man for- 
anlediges til at sammenligne med det paa samme Plade 
fremstillede, ovenfor S. 342 ommeldte, Orensmykkc, 
der horer til det Liflandske Fund, og skjonnes at være 
raaere i Henseende til Smag og Forarbeidning. De ved 
Nimtofte fundne vidne derimod om en hoiere Grad af 
Kunstsmag og Kunstfærdighed. De ere af en ganske egen 
Indretning; Ringen selv, som har været anbragt i Oret, 
er af Solv og oval. Paa Bagsiden er et lille Charnier 
anbragt, og paa Forsiden er den ene Ende af Ringen 
boiet ind under den anden omtrent som paa Damernes 
nuværende Orenringe. Paa Ringen sidder foran en lille 
Osken, hvori to Perlekjeder, og bagtil er ligeledes en 
Osken med to Perlekjeder, hvilke fire Kjeder forneden 
forenes ved fire stime Perler, der tillige have tjent til som 
Vægt at holde Kjederne i en lige Retning. Perlekjederne 
have nogen Lighed med dem som findes anbragte paa 
den sjeldne Vægtskaal, som er afbildet N. T. f. O. B. 1, 
S. 403, men de ere slebne i Kanter og ere af en Metal- 
blanding der maa have seet ud som Guld. 



i ye»!S<»i,i» AF \aiuj %\<;i:\i: 

1S3G-1S37. 



Side 



1. Udsigt hver de trlilstc Toge fra Norden lil Irland; 

af N. \l. Petersen 1. 

2. Om do gamle Nordboers Bekjendtskab med don pyre- 
næiske Halvne; ved E. C. Wérlaoff 18. 

3. Om Beliggenheden af det gamle Grenland, Grenmar, 
og andre Steder, som i Oldskrifterne nævnes i For- 
bindelse dermed; af P. A. Mmuli 62. 

4. Udsigt over den norske Dronning Gnnhildes Levnet; 

ved Bf. M. Petersen 80. 

5. Undersokning af metallmassan i några fornlcmningar; 

af Friherre Jacob Berzelias 101. 

6. Om Klostersagn i Almindelighed og i Særdeleshed 
om Jomfriiklosterct ved Skaarup i det nordvestlige 
Fycn ; af L. S. Vedel-Simonsen , 108. 

7. Antiquariske Efterretninger fra Grimlaud; redigerede 

af C. Pingel 122. 

8. Beskrivelse over tvende Fund |>aa Ringerige i Norge af 
Oldsager fra Hedenskabets sidste Periode; ved R. Keyser. 

A. Fund i en Hiii ved Gaarden Veien i IVorderhaug Sogn . 1 12. 
II. Fund i en Hiii ved Gaarden Sæt rang i Hang Sogn, IVor- 
derhaug Præstegjeld 151. 

9 Bemærkninger om et Fund af et mumieagtigt kvinde- 
ligt Lig i en Mose ved Haraldskjær i Jylland; ved 
Oldsag -Cominitteen 159. 

10. De Danskes Toge til Venden , en historisk Fremstil- 
ling af N. M. Petersen. 

Forste Afsnit: De Vendiske Folk 177, 

Andet Afsnit: Vendiske Steder 202. 

(Fortsættelsen folger i een af de næste Aargangei. 

11. Om Obelisken i Ruthwell og om de angelsaxiske Ru- 
ner, af Finn Magnusen 213. 

12. Beskrivelse over nogle mindre Fund af markelige Old- 
sager, ved Oldsag-Cnmmitteen. 

A. Oxebeen, fordum brugte til Skiiiter i Holland og i Norden 173. 

li. Et Jironce- Instrument., fundet paa Irland 175. 

C. Et mærkeligt Fund, mest af Hroncc-Sager, ved Ca thar in en- 
hof i Lifland 338. 

I). En Fibula, hvorpaa en Indskrift med angelsaxiske Ituncr, 

funden i en Gravhoi ved Himliiigoic i Sjælland 3 13. 

E. Et Par Orenlokker af Broncé, fundne ved Mmloftc i Jj Iland 310. 



i »SIGT o% i:it itomti u i \t i i itvi 



Jfr. Side 

Tab. I. JlLort over Irland efter de oldnordiske Beret- 
ninger 1-17. 

Tal). II. Kort over det gamle Grenland i Norge . . 62-79. 

Tab. III-IV. Afbildninger af Oldsag-er fra Hedenska- 
bets sidste Periode, fundne i Gravhoie ved Gaar- 
dcne Veien (Fig. 1-17) og Sætrang (Fig. 18-30) paa 
Riugerige i Norge 112-158. 

Tal». V. Afbildninger af Klædningsstykker in. v. fundne 
paa det af en Mose ved Haraldskjær i Jylland op- 
gravne mumieagtige kvindelige Lig (Fig. 1-5), saiut 
til Sammenligning af Toier fundne ved Bjolderup 
i Slesvig (Fig. (i) og i ovenmeldte Hoie paa Ringe- 
rige (Fig 7-9) 159-173. 

Tab. VI. Kort over Vindland eller Venden efter old- 
nordiske Beretninger 177-212. 

Tab. VII. Afbildninger af adskillige Oldsager af Bronce, 
fundne ved Catbarinenhof i Lifland (Fig. 1-9), samt 
det ved Himlingoie fundne Spænde med en angel- 
saxisk Runeindskrift (Fig. 10), og af den ene af de 
ved Nimtofte fundne Orenlokker af Bronce (Fig 11) 338-3 Hi. 

/ Textem, findes indsatte f digende Afbildninger : 

S. 117 Grundtegning af Jomfruklosterct ved Skaarup i det 
nordvestlige Fyen. 

S. 137 Grundtegning af en oldnordisk Ruin i Fiskefjorden paa 
Gronland. 

S. 143 Afbildning af en Urne af brændt Leer heuborende til 
det Veienske Fund. 

S. 150 Afbildning af en Skive benborende til samme Fund. 

S. 151 Grundtegning af Gravkamrene i Hoien ved Sætrang. 

S. 1(53-161 Afbildninger, benborende til en microscopisk Under- 
søgelse af Toistoffet af de i Mosen ved Haraldskjær fundne 
Klædningsstykker. 

S. 174 Afbildning af Oxebeen, brugte til Skoiter i Holland. 

S. 176 Afbildning af et Bronce- Instrument , fundet paa Irland. 

S. 2f»6, 271 Afbildninger af Ru tb well s Obeliskens Topstykke. 



INDHOLD AF AARGAiNGEN 
1837. 



Side 

1. De Danskes Toge til Venden, en historisk Fremstilling* (med 
Kort, Tab. VI.), af N. M. Petersen 177. 

2. Om Obelisken i Ruthwell og om de angelsaxiske Runer ; af 
Finn Magnusen 243. 

3. Beskrivelse over nogle mindre Fund af mærkelige Oldsager; 
ved Old^ag-Committeen : 

C. Et udmærket Fund, mest af Broncc-Sagcr, ved Catharinen- 
hof i LiHand (med Afbildninger, Tab. Vil. Fig. 1—9) 338. 

D. En Fibula, hvorpaa en Indskrift med angelsaxiske Runer, 
funden i en GravhOi i Sjælland (Tab. VII. Fig. 10) . 313. 

E. Et Par Orenberlokker , fundne ved Nimtofte i Jylland 
(Tab. VII. Fig. 11) 346. 

• Denne historiske Fremstilling af de Danskes Toge til Venden er oversat paa 
Tydsk af Baron Dirrkinck - Holinfeld , for at indfores i det forste Hefte a! 
Selskabets Memoirer , der snart kan ventes udgivet. 



ib I 









I I, .\ V. 'I I, 



: ,;: f 



l( c s a \ E r I i: 




J 

lu -l.l'io.-.V 










i b&erd 




1837 







I MJMJrøB 

//(<■({ ('///////f/f VU/( ■ 




tarteAuKJC , :\U j/H 

Ilt £ i 









r„nr,.v,.sa. n-Si 'Mi« 






V I K I X 



Æåfcujarjioid 




?>Jiu. a Gnirrti etter mterkvtitft Sted. "t J>'rrl:e 
20' jo' .i" 



/y//.\r h/-.r/'-\.-. A.rm/s/sa/is Srtmdst 

JO' *f jo' 20 . 20 ' 

-■ I - I I '■ < 1. i -t- r 



1 



■ 




\ « 


■ t 




=.-< 




'. 


i M 


■MV* 














1 













'■lztZ7*tfx."':.i\ 



J 



I 



/ f tf t§ (§ ^*#-.^*f r "J 




i 



v 






GETTY CENTER LIBRARY 




3 3125 00689 9476 





.* i ' 


C*i« 


&».*■;:* 


. ***** 


* /v~ 


^»^»4 


>*"%"*¥**- 












. 


JUg^fi 


Si .. 


• 


:-* tp^v^ 



feaSj 



flj&Øfe 



* 


j**ifi *i> 


■ 


_ 


SKI 


♦>v*4j 


1 V - *& 

r,i »■ XL 


r ' 

w 




3fc 


lir' ^i^ 


tf* i 

i 

* > 




3 






■ ***** 


é'»JH L«l 




P %£ 






-p-+~t-\ 






. fr 



*>-**